Glædelig 1. Maj folkens.
Jeg håber virkelig at nogle af jer vil læse denne måske lidt lange tråd, jeg ved at jeg skriver meget men jeg føler mig nødsaget til at implementere lidt om min fortid i hver tråd for at alle kan følge med, og jeg har desværre oplevet en del. Jeg vil forsøge at holde det så kort som muligt. Det skal dog siges at nogle folk vil finde denne oplevelse meget interessant

Det er muligt at et par stykker har læst nogle af mine ældre tråde. I den ene beskrev jeg hvordan mit liv i ædru Psykose var blevet meget bedre efter jeg begynde at ryge hash. Det er nu ca. 5 måneder siden jeg begynde at ryge 1-3 joints hver dag, og jeg har aldrig haft det bedre! Jeg tøver ikke med at væde på at jeg nok aldrig stopper med det! Jeg har desuden aldrig haft n dårlig oplevelse med hash.
Men i og med at min kroniske sygdom (Addison's disease) som kun 10 ud af 1.000.000 i verden har, og jeg har den i en særdeles uhørt grad som ødelægger mit liv og især min psyke totalt på længere sigt. Denne sygdom påvirker (alt efter hvor slemt du har det) nogle af de absolut vitale dele af hjernen. Med andre ord har jeg direkte forbindelse til dele af min hjerne som jeg slet SLET ikke burde pille ved, og har gjordt at jeg ikke længere kan føle frygt, nervøsitet, stress, angst, kærlighed er et meget forskruet begreb i mit hovede så det holder jeg mig lidt fra, jeg kan ikke fælde en tåre til min egen families begravelse, glæde er derfor noget jeg ofter forbinder med cannabis eller andre stoffer.
Jeg har haft sygdommen siden Februar 2012 (min almindelige læge fik en check på 3.000kr af min senre endokrinologiske specialist fordi han gættede på at jeg havde Addison's og det er en meget sjælden sygdom.
I Januar 2014 fik jeg konstateret (CorticoSteroideInduceret) Psykose, kronisk depression og Apati (ligeglad med alt, mod min vilje) samt tunge hallucinationer, og har lige siden måtte indfind mig med alle de personer, fodskridt, skikkelser, spøgelser, stemmer, skrig og følelsen af kryp der kravler på min krop, som jeg ved ikke findes, men jeg kan se meget mere end de fleste andre. Konstant i løbet af min hverdag skal jeg træffe interne beslutninger om den mand der står midt på vejen foran min bil, rent faktisk er virkelig eller en hallucination... Det var ekstremt forvirrende og skræmmende til at starte med, men jeg blev ganske hurtigt vandt til min nye væremåde og personlighed. Hver eneste elnkelt ven jeg havde på det tidspunkt forlod mig og bad mig gå til psykolog, men en psykolog kan ikke hjælpe mig. Jeg har siden fundet 4 gode og trofaste venner som jeg er meget glad for.
Og nu skal i bare høre noget lidt vildt (efter min mening). Jeg tog fri fra arbejde hele denne uge (fredag i dag) og tænkte at jeg skulle bare slappe af, så tirsdag stod jeg op ved en 12 tiden, og kl ca 14 sad jeg i min lille fiat punto med hjemmelavet gardiner på min favorit kogerstad (har en super aftle med alle naboerne) og hørte så noget fed musik i en god koger. Blandt andet hørte jeg et nyt nummer som jeg havde hentet samme formiddag. Jeg synes måske at det havde en lidt dyster og trist melodi og stemning over sig så det hørte jeg ikke så meget mere, før om natten som jeg vender tilbage til.
Som sagt var hash det bedste der er sket for mig, lige indtil en af mine 4 bedste venner, senere den samme aften, introducerede mig for hans gode veninde Molly. Jeg var allerede godt bagt af hash så jeg tænkte hvorfor ikke. Jeg startede blødt ud med en lille bane blandt i en juice. Efter en halv timea tid havde jeg det ret lækkert, men jeg er ogaå en person som er lokalt kendt for at ligge hårdt ud når jeg prøver noget nyt. Jeg fik derfor lokket resten af min vens MDMA pose over til mig, og sniffede et par baner i løbet af nogle timer. Første bane gjorde rimelig nas i halsen og næsen, men allered efter den næste bane var det ikke lige så slemt...
Mine venner smuttede så fra bilen ved 02:00 tiden da de ikke havde ferie ligesom mig. Det skal lige siges at jeg på dette tidspunkt nok allerede følte mig godt kvast i en koger af Molly og Hash, så jeg låste bilen, slukkede lygterne og lod den stå i tomgang hele natten (så jeg fik varme) og smed derefter alt mit tøj som jeg brugte til at dække vinduerne til med.
Jeg var nu helt afskåret fra omverdenen, og turen gik direkte mod Cloud 9. Der var stadigvæk omkring 0.7 gram tilbage i posen med MDMA, så jeg fortsatte uden fortrydelse. Efter et par baner til fik jeg sat det dystre musiknummer på igen. Nummeret hedder: Kubix - Frederic's Tune.
Første gang i mit liv at jeg prøver Molly lykkedes det mig ufortrødent at sniffe 8 baner som blev længere og længere indtil posen var tom. Frederic's Tune kørte på mit 16.000kr bilanlæg på lydstyrke høreskade i 8 timer på konstant loop. Jeg lagde slet ikke mærke til det. Den samme sang har spillet igen og igen uden stop hele natten, og jeg har ikke sovet så meget som et minut... Men jeg kan love for at jeg aldrig har haft det så fedt!
Da jeg vågnede af min trance kunne jeg holde ud at høre en sang ud af de 2.000 jeg har. Og det var Frederic's Tune. Jeg har bogstaveligt talt ridset det nummer ind i min hukommelse til et punkt hvor jeg ikke kunne tåle at høre andet.
Dagen efter kl10.00 kørte jeg min kammerat i skole og hentede ham senere den dag. Jeg havde i midlertid fået skaffet mig endnu et gram MDMA og samme aften var posen tom. Dagen efter kørte jeg min nabo på hospitalet og hang lidt ud med en ven. Jeg gik først i seng kl 22 den aften.
Kort fortalt har Molly holdt mig vågen i 3 døgn... Og jeg er blevet en lille smule mere sindssyg...
Er det min psykose som gør at jeg bedere kan klare de signaler som oprinder frq psykedeliske stoffer? Jeg har erfaret at uanset hvor meget hash jeg ryger så har jeg fx. Aldrig været ude af stand til at gå, cykle eller køre bil, tværtimod. Jeg kan altså ikke blive rigtig skæv...
Det er på ingen måde sidste gang jeg prøver det, faktisk går der nok ikke aå meget mere end en uges tid før jeg smutter til eventyrland igen.
Dog måtte der gerne have været lidt flere vilde hallucinationer. Det håber jeg at Molly's veninde, LSD kan hjælpe mig med. Næste stop, LSD!
Hvis en af jer kan komme med en plausibel forklaring til hvorfor jeg (uanset hvor meget jeg prøver) ikke kan få et bad trip, så vil jeg meget gerne høre det. Jeg kan ligeså godt være helt ærlig og sige at jeg lever i en konstant rus af et elle andet. Men jeg læser tit om alle de dårlige oplevelser folk har haft med stoffer, det sker bare ikke for mig... Jeg har det som om jeg tager alt for små doser hver gang, for jeg kommer aldrig helt ud og skide. Jeg vil længere ind! Jeg skal helt ind i sindet.