Jeg tror at jeg er i samme båd mht til "bøllehøet", men jeg forsøger alligevel at give et nogenlunde sammenhængende svar.
Denne gang slog jeg værdierne op, så det hele passer lidt bedre, jeg håber ikke at det skaber forvirring.
For at regne ud hvor mange mol du har, må du tage den totale mængden du har og dividere med molmassen. Vi ved at der er 80 g NH3 i 1000 g opløsning. 80 g NH3 svare til 80 g/ 17.03 g/mol = 4,697 mol.
For HCl er der 300 g per 1000 g og en molmasse på 36.4609. 300 g / 36.4609 g/mol = 8,227 mol. (Jeg kan ikke lure hvor de 8,733 kommer fra?)
Så din brøk skulle være 8,227 / 4,697 = 1,7515
Ellers ser det fint nok ud, men det er vigtigt hvordan du vender brøken alt efter om du vil tilpasse efter den ene eller den anden. Så brøken du skriver, viser at du skal bruge 1,75 gange mere af din NH3 opløsning end din HCl. Hvis du vender den om, skal tallet ganges på HCl opløsningen.
Det burde principielt være nok, til at opnå en meget tæt på neutral reaktion. Men der er helt andre måder at regne det ud på, det virker dog bare lidt som ekstra forvirring i denne kontekst. Jeg lægger nu alligevel et link til
Wiki Siden.
Hvis du dividerer mængden af HCl med NH3 får du, for så vidt jeg ved, bare et tilfældigt tal. Jeg kan i hvert fald ikke lige komme på nogen fysisk størrelse det skulle sige noget om.
Hvorom alt er, skulle der jo også gerne være det samme antal mol hele vejen igennem. Det er jo det smukke ved det hele. Du tager X mol NH3 og X mol HCl og får X mol NH4Cl. Husk på at 'mol' bare er et antal, og hvis reaktionen skal være neutral, skal der jo være samme antal hele vejen igennem!
Så hvis udgangspunktet er 1000 g 8 % NH3 opløsning, skal der bruges 4,697 / 8,227 = 0,5713 * 1000 g HCl = 571,3 g 30 % HCl opløsning. Så bruger du 4,697 mol NH3 (80 g) og 4,697 mol HCl (170,8 g) og skulle gerne få 4,697 mol NH4Cl (250,8 g)
Det er selvfølgelig ikke helt præcist at regne på denne måde, når man ganger sådan rundt med konstanter og runder lidt af hist og her. Hvis man (også lidt dovent) regner efter på hvor meget HCl opløsning der burde skulle bruges til 4,697 mol base, får jeg 570,852 g. I stedet for de 571,3 g. Så det er da inden for rimelighedens grænser.
(Jeg løste først ligningen 4,697 mol = x g / 36,4609 g/mol. Dette for at finde mængden af HCl i 4,697 mol (171,257 g). Dernæst ligningen 171,257 g = 0,3 * x g. For at finde massen af en 30 % opløsning med 171,257 g HCl i sig (570,852 g)
Edit:
Alternativt: 36,4609 g/mol * 4,697 mol = x og 171,257 g/ 0,3 = x
Jeg blev lidt flov over at have brugt CAS til de ligninger...