Du er simpelthen nødt til at forstå hvad et salt er. Hvis du reagerer en syre med en base, dannes et salt og vand, hvor det ene H i H2O kommer fra syren. Her er det din 2,4-dinitrophenol der er syren, og natrium-2,4-dinitrophenoat der er saltet. Natrium har altså sat sig på phenolen istedet for et H. H står for et hydrogenatom.
Der er så en lovmæssighed der siger at en stærkere syre kan uddrive en svagere syre fra sit salt. Det betyder kort sagt at hvis du finder en stærkere syre end 2,4-dinitrophenol, f.eks. saltsyre, så kan du fjerne natrium og erstatte det med et H igen. H'et kommer her fra saltsyre, som er hydrogenchlorid, HCl, i opløsning. Udover din 2,4-dinitrophenol er der nu kommet nogle natrium-ioner og nogle chloridioner i overskud. Jeg ville gætte på at dinitrophenolen vil fælde ud så den kan filtreres fra, og tilbage i opløsningen er der natriumchlorid, dvs almindeligt salt, og også saltsyre hvis der er tilsat et overskud af dette, hvilket nok er svært at undgå.
Og nu får du altså ikke mere for den 25-øre. Jeg kan anbefale at tage kemi på HF-niveau hvis du vil vide mere, det gjorde jeg selv da jeg var n00b