MrPlanter skrev:
Det lyder som en rigtig uheldig setting. Kombination af for mange mennesker og så at du ikke har haft dit eget trygge sted/rum hvor du kunne føle dig hjemme. Svampe alene synes jeg kan være voldsom nok i sig selv, jeg tænker at 2-CB ikke har gjort det bedre. Vil det sige at du havde stået og råbt uden at du havde vidst det eller var det ikke ment bogstaveligt?
Er det længe siden siden du var på trippet? Når du siger visionære forstyrrelser mener du så at du hallucinerer? Det lyder som om at oplevelsen virkelig har været kraftig og gjort et indtryk på dig. Jeg føler at de gange jeg har taget svampe så har det nulstillet min opfattelse af mig selv og jeg mister den angst jeg nu måtte have. Spørgsmålet er om et svampe trip i en ordentlig setting vil kunne gøre det samme for dig. Selvfølgelig først når du føler dig klar.
Jeg har taget svampe også 2-CB, men ikke sammen. 2-CB har et rimelig angst provokerende come-up. Hvornår var det du begyndte at bad trippe var det i come-up af 2-CB hvor længe gik der imellem?
I forhold til det med at du kunne stå og tale med en kammerat og få disse tanker. Skal det forstås som at være irrationelle tanker eller er der noget om det og havde du måske bare ikke tænkt over det før.
Hvor gammel er du forresten?
Nu svare jeg lige simplet på die ting der
1. Jeg har ikke råbt ud i det blå, det har været en indbildning af fantasi og virkelighed, jeg kunne bare ikke kende forskel på det i momentet.
2. ja det er længe siden jeg har trippet, faktisk sidst jeg gjorde det var den gang, så der er gået lang tid nu. Ja jeg hallucinere lidt, ikke på den måde man kender det, men egentlig lidt ligesom et upcoming på et svampetrip, bare ikke så voldsomt. Det har virkelig givet et eller andet skub i mit liv, om det mod det bedre eller dårligere har jeg ikke affundet mig med endnu, men det har ihvertfald gjort noget. Det med at nulstille sin egen angst og ting og sager, det er også meget rigtig, men forstil dig også det omvente kan jo også sagtens ske. Jeg har taget svampe og lsd utallige gange, og har også nulstillet mig selv fuldstændig, rigtig lækker følelse, men har også mange gange skabt nogen ting som jeg skulle have kæmpet med og set i øjnene efter, som måske ikke altid var det rareste, ligesom nu. Så jeg kan sagtens trippe svampe uden at få det dårligt. Spørgsmålet er bare, hvis nu jeg tripper svampe nu, ville jeg så vække noget dårligt til live inde i mig selv, eller vil jeg faktisk bare få en chance for at se i øjnene hvad jeg faktisk kæmper med og få som du siger, nulstillet det igen, afsluttet hvad jeg begyndte på den dag/aften.
3. Jeg begyndte at badtrippe efter comeup på 2cb. 2cb'en havde haft virkning i lang tid før det. Tror grunden til det, er på grund af setting jeg sad i, det var virkelig provokerende. Kender du det når du er på svampe, men du føler ikke du kan gøre det du har lyst til fuldt ud, det var sådan jeg havde det lidt, der var noget der holdte mig tilbage. Det trip jeg havde kunne sagtens have været en succes på alle punkter, men grundet af jeg var holdt så meget tilbage, gjorde jeg nok blev placeret i noget dårligt.
4. De tanker som jeg har fået mens jeg har stået og snakket med folk, er bare provokerende tanker. Det tanker omkring hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt. Om det jeg oplever foran bare kunne være en form af fremprovokeret fantasi. Det har jeg dog lært mig selv at tackle nu, da jeg tilsidst synes det blev latterligt og jeg ikke gad at være i det længere. Jeg har nogen tanker nu, som er spændene at udforske, hvilket alle mennesker har. Spørgsmålet om livet efter døden, og hvorfor man er på planeten overfor de venner og mennesker man nu har, det tænker jeg helt vildt meget på. Jeg kan tit havde tanken som får det til at kilde lidt i min krop mens jeg har en samtale med en, hvor jeg så tænker over hvorfor jeg er overfor den person lige nu og det en igangværende lærdom i mit liv. Det blevet mere filosofisk nu, end provokerende i mit liv, tror virkelig det kan givet et skub en god vej. Dog savner jeg at trippe svampe, så ville gerne starte stille ud igen, for ligesom lige og sige underligt farvel til det, forstå mig ret, men tvivlen lægger i om jeg kommer tilbage i det samme eller om jeg faktisk kommer på den rigtige vej. ærligtalt kan man også bare sige, jeg gider ikke ende på psyk. Jeg er 19
tak på forhånd