Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 mar 2024 05:25


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 27 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 07 nov 2016 11:24 
Offline
Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 maj 2005 23:45
Indlæg: 2484
Geografisk sted: Inside the animal
At 'optjene karma', og at gøre noget godt for andre, bare for selv at få det bedre / få 'belønningen', lyder ikke særlig karma-agtigt.
Handler man så netop ikke bare egoistisk?

Ps. Psychedelia er et produkt af seksuel frustration :D

_________________
- Spis ild
Støt Psychedelia
Psychedelia.dk på facebook


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 nov 2016 16:09 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Har det sådan, at jeg ser det som en selvfølge at hjælpe til, hvis man har noget at give af, og har man ikke så lader jeg bare være. Hvis noget fylder for meget, så må man sørge for at råde bod på det, og tage sin del af ansvaret, og ellers tænker jeg ikke så meget over det, andet end at det er dejligt når karma "giver igen".

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 nov 2016 11:12 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Jeg vil foreslå dig at se My name is Earl mens du tænker over det.

Jeg kan godt lide idéen om karma, men i praksis tror jeg det fungerer lidt anderledes. Hvis alle sørger for at gøre noget godt for andre, f.eks. aflevere den pung de finder til ejermanden, så vil der statistisk set være større risiko for at de selv vil få deres pung igen hvis de mister den. Så jo flere af os der tror på det, jo bedre vil det fungere. Men jeg tror ikke der findes en stor facitliste med alle menneskers gode og dårlige gerninger.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 nov 2016 11:28 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 maj 2010 12:37
Indlæg: 836
Er med på bubbervognen, på det mere lavpraktiske niveau. Mener at der er lavet eksperimenter med "gode gerninger", hvor de beviste at dét at gøre gode gerninger, får en selv til at føle sig godt tilpas i hjernen.

Og skulle man have til vane at miste sin pung, så smid et billede af en baby deri, øger "hjemsendelses-graden" markant.

_________________
NL: Efter der var problemer med vaskemaskine i lidt over en måned har jeg fået et nyt forhold til at vaske tøj. I stedet for at udskyde det indtil jeg ikke har andre muligheder end at vaske, får jeg rent faktisk gjort det løbende.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 nov 2016 22:55 
Jeg tror på karma. Men for mig fungerer det sådan, at man så vidt muligt skal handle etisk korrekt i forhold til helheden/universet, og ikke individet mig/dig, hvad der er bedst i det lange løb, og selvfølgelig uddeling af ren kærlighed og visdom til alle og enhver, uden at forvente noget igen.

Så man bliver nogle gange nødt til at handle sådan, at man udstår som en idiot, et fjols eller et dårligt menneske i situationen, for at opretholde retfærdigheden sådan, at det vil gøre gavn for helheden langt senere henne, hvor ingen vil kunne se, at det var denne handling man gjorde for lang tid siden, der har ført til, at det hele endte godt i sidste ende.

Man tager skammen på sig, uden at forvente noget igen. Her kommer karmaen så ind, og giver dig noget igen. En god følelse i sindet, da man ved, at man har gjort det rigtige uanset bekostning.

Det er min forståelse af karma indtil videre, om det egentlig fungerer sådan i virkeligheden, er jeg ikke sikker på.

Håber det giver mening :P


Top
  
 
Indlæg: 09 nov 2016 11:03 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 jun 2010 17:13
Indlæg: 2690
Geografisk sted: over stok og sten
gør man idet hele taget ikke næsten alt - for at få det bedre selv?
(jeg bliver glad når du er glad) Jeg kan ikke find ud af hele det der egotrip. Jeg tror aldrig jeg har gjort noget godt for andre for ikke i sidste ende at lade det falde tilbage på mig selv. Jeg forærede nogle gamle cykler til det lokale asylcenter for noget tid siden da jeg hørte de manglede nogle så de kunne komme ud og handle osv' når busserne ikke kørte, jeg brugte endda nogle gode timer på at sætte dem i nogenlunde stand. Og lige efter at de var afleveret begyndte den her tankestrøm af' hvorfor fanden jeg egentlig gjorde det ? for at se på smil og få anderkendelse, folk der i et kort øjeblik tænker næ sikker en flink fyr ? ja. Det var det jo nok. Tanken om at de nok bruger cyklerne idag gør mig da glad inden i, jeg har gjort nogle menneskers liv en lille my nemmere, og tanken om at jeg afsatte noget af min tid til det' føles godt, og det føles godt at fortælle om, så er man rigtig på sin høje hest ikke ? pfffffff.. Jeg kan ikke finde ud af om det er en selvdestruktiv måde at tænke på da man jo i sidste ende ikke gider at gøre noget for nogen så, eller om det bare er en realistisk tankegang fri for romantisk pladder.

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 nov 2016 15:14 
Man skal nemlig ikke træffe en beslutning, man selv vurderer er bedst for andre. Jeg sagde, at det ikke handler om individet dig/mig eller andre.

Jeg synes ikke, at etik er flydende og subjektiv. Etikken er i forhold til mig selv, hævet over menneskeheden, og har nogle absolutte normer. Noget man bare aldrig må gøre. Disse normer kan man kun opnå indsigt i, igennem seriøs selvudforskning og selvudrenselse, og når man er kommet i besiddelse af denne visdom, har man fået til opgave, at leve og handle efter den, til hver en tid, uanset bekostning. Man skal altså ikke gøre noget godt/skidt for nogen andre, men handle i forhold til de absolutte normer. Dette gør at man faktisk altid kun har et valg i en given situation, og bliver man rigtig dygtig til at ramme det rigtige, ender man i en tilstand lignende det daoisterne kalder "wu wei".

Alene tanken om "at optjene god karma" synes jeg lyder lidt af egoisme, og skræmmer mig.

Men om det i virkeligheden er korrekt, kan jeg ikke vide.


Top
  
 
Indlæg: 09 nov 2016 20:35 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Gone: Ja og nej, jeg mener bare at man ikke kan redde hele verden selv på en dag, der er kun så meget man kan gøre/give, og så er jeg forresten rimelig enig med hvad Ø skriver, synes Wu Wei siger det meget godt. Det handler netop om ikke at vide hvad konsekvensen er, men bare at handle i overensstemmelse med hvad der er bedst for verden, og det er næsten altid noget med at minde andre om hvor godt livet kan være, eller på andre måder højne bevidsthedsniveauet, men uden at have det som mål. Det sådan lidt, hvis du ser en gammel dame vælte på gaden, og glemmer alt om alting for at hjælpe, så er det god karma, hvis du derimod først skal til at tænke over, at den her handling er god, så derfor gør jeg den, ja så falder det lidt til jorden igen.

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 nov 2016 12:00 
Denne del er dog ikke så smukt formuleret, "og bliver man rigtig dygtig til at ramme det rigtige, ender man i en tilstand lignende det daoisterne kalder "wu wei".

Der skal stå "og bliver man rigtig dygtig til at følge dette flow, ender man i en tilstand lignende den daoisterne kalder "Wu Wei". Det er ægte etik, og god karma for mit vedkommende. Fordi det handler om at handle, i forhold til det der føles rigtigt(for hele universet), uden at tænke videre over det, eller at kende konsekvenserne som Fritzie er inde på.


Top
  
 
Indlæg: 10 nov 2016 18:25 
Offline
Coca-entusiast
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 dec 2015 00:35
Indlæg: 524
Geografisk sted: In your dreams, Pedro... In your dreams!
Mr. Gone skrev:

Sidst kunne jeg tænke mig at høre hvad i tror der hurtigst kan afvikle negativ energi, der er en bivirkning af seksuel frustration/begær? Hvis i ikke tror på karma, så må i gerne byde ind alligevel :)



Denne herre har nogle fine tips :) : https://www.youtube.com/watch?v=rl5aZ-rx6IU

_________________
#DERUDAF!

-BILLED GUIDE: Sådan laver man kokain! Fra Blad til HCl: viewtopic.php?f=80&t=55695
-BILLED GUIDE: Oprensning af gade kokain til 99% Kokain HCl: http://www.psychedelia.dk/forum/viewtop ... 80&t=51476
-Acetonevask af kokain: http://www.psychedelia.dk/forum/viewtop ... 86&t=51577
-BOG: The Coca Homegrowers Guide: http://www.psychedelia.dk/forum/viewtop ... =1&t=51497


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 01:58 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 feb 2008 20:46
Indlæg: 637
Geografisk sted: København
Jeg kan ikke rigtigt svare på hvordan man slipper ud af det, men en enormt effektiv måde at sætte sig selv i stor karmisk gæld er stofmisbrug af et stof der virkeligt tillader dig at "æde" store mængder energi.

Speed gør mig enormt sulten, coke endnu mere.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 09:30 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 789
Geografisk sted: Messier 45
(Opdaterer indlægget med svar på OP, når jeg er hjemme her lidt over middag)

Ø Tripperen! skrev:
Jeg synes ikke, at etik er flydende og subjektiv. Etikken er i forhold til mig selv, hævet over menneskeheden, og har nogle absolutte normer. Noget man bare aldrig må gøre. Disse normer kan man kun opnå indsigt i, igennem seriøs selvudforskning og selvudrenselse, og når man er kommet i besiddelse af denne visdom, har man fået til opgave, at leve og handle efter den, til hver en tid, uanset bekostning. Man skal altså ikke gøre noget godt/skidt for nogen andre, men handle i forhold til de absolutte normer. Dette gør at man faktisk altid kun har et valg i en given situation, og bliver man rigtig dygtig til at ramme det rigtige, ender man i en tilstand lignende det daoisterne kalder "wu wei".


Det er vist lidt af en misrepræsentation af wu wei-begrebet og har ikke meget med daoisme at gøre. :) Det du beskriver er mere en platonisk/augustinsk inspireret etik.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 10:08 
Jeg repræsenterer ikke Wu Wei Stjerne, jeg repræsenterer min egen filosofi/fortolkning af Karma, og bruger Platons model til at beskrive etikken, og Wu Wei til at illustrere, hvordan det udføres, og hvor det fører hen.
Hvis du læser det nøje, burde det være til at forstå. Jeg har mine egne tanker omkring universet, og refererer hverken det ene eller det andet. Jeg bruger bare disse modeller, til at fortolke og formidle mine egne tanker.


Top
  
 
Indlæg: 11 nov 2016 11:46 
Mr. Gone
Jeg kan ikke direkte mærke, om jeg handler i henhold til de absolutte normer. Men jeg kan mærke, om jeg føler, at jeg handler i overensstemmelse med universets normer.

Jo jeg bliver stærkt påvirket af mine omgivelser, både de gode og dårlige energier, der udvikles/opleves. Nogle gange stopper jeg helt op, da jeg bliver så påvirket af mine omgivelser, at jeg bliver forvirret omkring etikken, i situationen. I enkelte situationer har det været så kritisk, at jeg helt spontant har smidt mig ned i meditationsstilling, da jeg kan mærke, at uanset hvordan jeg handler, vil jeg fucke up.

Jeg fucker stadig ret tit op, da jeg ikke er særlig rutineret i denne livstil, men det vil jeg forhåbentlig blive bedre til, som tiden går. Men renere jeg bliver, mindre kokser jeg i det, og stærkere kan jeg stå imod negative energier, fra mine omgivelser, og bliver derved mindre påvirket.


Top
  
 
Indlæg: 11 nov 2016 14:32 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 789
Geografisk sted: Messier 45
Ø Tripperen! skrev:
Jeg repræsenterer ikke Wu Wei Stjerne, jeg repræsenterer min egen filosofi/fortolkning af Karma, og bruger Platons model til at beskrive etikken, og Wu Wei til at illustrere, hvordan det udføres, og hvor det fører hen.
Hvis du læser det nøje, burde det være til at forstå. Jeg har mine egne tanker omkring universet, og refererer hverken det ene eller det andet. Jeg bruger bare disse modeller, til at fortolke og formidle mine egne tanker.


Det er også fint nok. Men når jeg siger du misrepræsenterer, så mener jeg, at du bruger begrebet i en kontekst, hvor det ikke giver nogen mening at bruge, hvis du vil bibeholde dets oprindelige indhold. Jeg mener, du udlægger en ren platonisk etik (og den er der som sådan intet nytænkt i) og siger slutteligt "den ender så i det daoisterne kalder wu wei".. øh, nå??
Ja, det kan du da godt skrive, men da må du forklare hvad du lægger i begrebet (da det tydeligvis ikke kan være hvad betydning det har båret gennem den flere tusind år lange tradition, den er indlejret i), og også hvorfor du insisterer på at bruge et kinesisk udtryk ude af kontekst til at betegne noget andet, end hvad det har båret af mening gennem flere tusind år.

Jeg mener, Wu Wei er jo et udtryk for en oprindelig spontanitet eller umiddelbarhed, der netop ikke er fortænkt eller villet. Det kan altså aldrig være resultatet af en eller anden praksis - det er at stryge selve begrebet mod hårene. Det er i langt højere grad et æstetisk begreb og ikke fordrende til noget på nogen vis. I den oprindelige, kinesiske betydning. Du kan selvfølgelig godt bruge det i en anden kontekst og med en anden betydning, men du må forklare hvorfor du gør det og hvorfor du insisterer på at gøre det.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 14:54 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 789
Geografisk sted: Messier 45
Man går på afveje, hvis man tænker karma som et 'point-system' eller med den årsags-virknings forståelse, der har været lidt anledning til i tråden. Gør noget godt og få noget tilbage. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi talte karma på dets egne præmisser i begrebets reelle sociale, historiske og kulturelle kontekst og med det indhold, som det har her. Ellers taler vi jo ikke om 'karma'-begrebet, men netop noget helt andet.

Karma er egentlig bare, og nu snakker vi i den oprindelige indiske tanke og ikke new-age, udtryk for hvor i den kosmiske orden af livs-dødscyklus man er indlejret. Altså hvilket liv, man er blevet skænket. Og hvordan man skal forvalte det - her kommer yoga ind. Yoga forstået som praksis og ikke i den snævre 'asanas, pranayam og meditation' forståelse. (Det er altså ikke, at nu handler jeg 'moralsk godt' og bliver skænket noget godt tilbage af 'universet').

Den gængse forestilling i Indien - og det går helt tilbage til deres tidlige vediske skrifter (se fx Purusha-hymnen) - er netop ikke, at man skal 'stride mod' ens karma, men udfolde den i overensstemmelse med dharma, kosmos' lovmæssighed (karma yoga). Dvs. det er egentlig en fordring til radikal socialkonservatisme, man skal udfolde den rolle og position man er givet i samfundet fra sin fødsel af. Så er det rigtigt, at tanken er, at des mere man gør modstand og stikker ud fra sin karmiske position, des lavere nede i 'kæden' er man placeret i næste reinkarnation. Så på den måde er der selvfølgelig en årsags-virkning sammenhæng. Det er hele den her tanke, der ligger bag det indiske samfund og kastesystem.

En anden tradition i Indien er bhakti yogaen, hvilket nok er den jeg er mest tilbøjelig til at være sympatisk overfor. Tanken er, at man kan bruge omstændighederne i ens givne liv (ens karma) som materiale til at komme sin Gud (om man kalder det Vishnu eller Shiva er lidt lige meget) nærmere gennem hengivelse. Det er så at sige en praksis, hvor du handler ikke med henblik på den næstes bedste, men du handler altid med henblik på og i hengivelse til det højeste, Gud. Du ser det guddommelige i det liv, du er blevet skænket og du giver dine handlinger tilbage mod det guddommelige i taknemlighed. Tanken er, at man kan hæve sig op over det karmiske og komme det højere nærmere ved at handle på det skænkede med en orientering mod det højeste. Læg mærke til, at denne tanke nødvendigvis ikke strider med karma-yogaen, hvorfor den også er en udbredt tendens i den 'folkelige' hinduisme.

Den sidste store tendens i Indien er så den mere dødsfikserede/nihilistiske, netop de 'vismænd', der vil lægge alt det skænkede bag sig og frasige sig alt det timelige. Udsultning, frivillig fattigdom, meditation i huler. Dødskulte, der bor på kirkegårde og ruller sig i kremeringsaske. Buddhismen og dens klostervæsen er egentlig bare en radikal/ateistisk afgrening heraf.

Så hvordan skal man forvalte sit skænkede liv/sin karma i følge inderne?
Groft sagt er der 3 'main-road' orienteringer:
1. Gør din karma, udfold din position i den kosmiske orden i dens reelle lovmæssighed (den socialkonservative)
2. Handl altid med henblik på det højeste, din Gud og ikke dig selv eller næsten (bhakti)
3. Frasig dig alt det jordlige og timelige (swami-sages, dødskulte, buddhisterne).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 17:53 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Er det ikke lidt et sidespor du er ude på her Plejadestjerne? Buddhismen arbejder ikke rigtig med kaster (synes det lyder lidt mere som hinduisme du er ude i), og ligesom de vestlige religioner er der vel intet i vejen for at tolkninger kan ændre sig, ligesom man feks ikke af en fornuftig præst idag bliver truet med at komme i helvede (ved godt det kan ske). Religioner må forme sig efter hvad folket har brug for, og os der er indgået i diskussionen indtil videre, har jo fint forstået hvad hinanden mener, så at sige Karma ikke kan bruges sådan her, kan jeg ikke helt få til at give mening, selvom anderkendelse af et fast etableret forståelsessystem for alting, gør det nemmere at diskutere det egentlige læse/vidensstof. Hvilket ikke er min opfattelse er det interessante her, formålet er netop at skabe sit eget verdenssyn, til størst mulig praktisk værdi for en selv. Så synes jeg lidt det ender med at blive en diskussion om hvorvidt det postfaktuelle samfund som du før har været inde på, er godt eller skidt, hvilket er ganske relevant, men noget kun ude af en tangent fra trådens hensigt. Ville det være mere rigtigt af os at henvise til Newton's tredje lov istedet synes du?

Jeg synes det er fint at bruge udtrykket Karma sådan her, for i sidste instans er det så simpelt som at man mærker at noget er der, og så griber man ud efter de ord der giver mest mening udfra ens egen forståelse af tingene, for at forsøge at skabe ekkoer til andre, der kan ræsonnere tilbage og resultere i bedre forståelse af egen og andres oplevelse af verden.

Så ender vi lidt igen ved om man kun må udtale sig om noget, hvis man har læst en masse om det, helst i de rigtige anderkendte bøger, og det synes jeg stadig ikke der bør være krav om, i hvert fald ikke herinde.

Citat:
1. Gør din karma, udfold din position i den kosmiske orden i dens reelle lovmæssighed (den socialkonservative)
2. Handl altid med henblik på det højeste, din Gud og ikke dig selv eller næsten (bhakti)
3. Frasig dig alt det jordlige og timelige (swami-sages, dødskulte, buddhisterne).

Som jeg læser det her, så er der faktisk ingen her der er uenige i det her, det er netop det der bliver talt om, eller misforstår jeg hvad du mener?

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 18:44 
Plejadestjerne skrev:
Ø Tripperen! skrev:
Jeg repræsenterer ikke Wu Wei Stjerne, jeg repræsenterer min egen filosofi/fortolkning af Karma, og bruger Platons model til at beskrive etikken, og Wu Wei til at illustrere, hvordan det udføres, og hvor det fører hen.
Hvis du læser det nøje, burde det være til at forstå. Jeg har mine egne tanker omkring universet, og refererer hverken det ene eller det andet. Jeg bruger bare disse modeller, til at fortolke og formidle mine egne tanker.


Det er også fint nok. Men når jeg siger du misrepræsenterer, så mener jeg, at du bruger begrebet i en kontekst, hvor det ikke giver nogen mening at bruge, hvis du vil bibeholde dets oprindelige indhold. Jeg mener, du udlægger en ren platonisk etik (og den er der som sådan intet nytænkt i) og siger slutteligt "den ender så i det daoisterne kalder wu wei".. øh, nå??
Ja, det kan du da godt skrive, men da må du forklare hvad du lægger i begrebet (da det tydeligvis ikke kan være hvad betydning det har båret gennem den flere tusind år lange tradition, den er indlejret i), og også hvorfor du insisterer på at bruge et kinesisk udtryk ude af kontekst til at betegne noget andet, end hvad det har båret af mening gennem flere tusind år.

Jeg mener, Wu Wei er jo et udtryk for en oprindelig spontanitet eller umiddelbarhed, der netop ikke er fortænkt eller villet. Det kan altså aldrig være resultatet af en eller anden praksis - det er at stryge selve begrebet mod hårene. Det er i langt højere grad et æstetisk begreb og ikke fordrende til noget på nogen vis. I den oprindelige, kinesiske betydning. Du kan selvfølgelig godt bruge det i en anden kontekst og med en anden betydning, men du må forklare hvorfor du gør det og hvorfor du insisterer på at gøre det.


Hvis du stod ved min side, ville jeg kramme dig, kysse dig på kinden og fortælle, at jeg elsker dig :hjerte:

Jeg mener, at hvis man kommer i Wu Wei, følger man helt ubevidst de absolutte normer. Er det svært at forstå? Derudover sagde jeg fra start "en tilstand LIGNENDE den daoismen kalder Wu Wei" netop for at undgå, at brugere som dig, skulle falde i en total misforståelse.

Du skal ikke bestemme, hvad jeg forstår ved Karma. Du må kunne forstå, at selvom du mener, at min forståelse af Wu Wei, Karma, Platons filosofi er ude af kontekst og har mistet sin betydning, behøver det ikke nødvendigvis at være sådan. Det kunne være, at du misforstod mig, eller måske begreberne ligeså meget, som jeg kan have gjort det.
Der er ikke noget endegyldigt svar på, hvad de forskellige begreber har af betydning, når man snakker spiritualitet. Fordi spiritualitet går ud på, hvad man selv føler og forstår ved det hele. Hvis du f.eks., skulle tolke biblen eller koranen direkte efter, hvad der står i den af tekst i de forskellige lignelser, ville jeg mene, at man meget hurtigt kom på afveje. Men hvem ved?
Jeg ved bare, at jeg ikke helt forstod betydningen af Wu Wei, efter at jeg havde læst den. Det var først efter at jeg selv havde været i tilstanden, og faldet af den igen, at jeg i virkeligheden forstod, hvor umuligt det egentlig er at beskrive, men hvor godt daoismen alligevel gør det. Giver det mening??

Og sådan har det været for mig hele vejen igennem den spirituelle/psykedeliske udviklingsprocess, død/genfødselsprocessen eller Shaman læren, kald det hvad du vil :)
Jeg går for det meste ind for Shamanismen, der sådanset ikke har nogle regler, love eller mål. Den har bare nogle teknikker, til at nå frem til den visdom og spitualitet som man nu engang søger. Også er det ligemeget om man kalder den Budha, Shiva, Allah, Dao, Jesus, den store ånd, kraftdyr osv.
Dvs. at jeg kan finde på at bruge alle de forskellige tekster jeg har læst, til at forklare mit synspunkt. Jeg blander dem også sammen, hvis jeg føler, at det giver mening, og jeg drager også paralleler, der hvor jeg synes, at jeg kan. Også imellem Platonisme og Daoisme.

Mr. Gone spurgte hvad vi forstår ved Karma, han spurgte ikke, hvad inderne præcis skrev om Karma. Det kan alle læse.

Jeg lever et liv, hvor jeg søger indsigt og renselse ved at læse lidt, men opleve ligeså meget/mere ved at kigge indad. Du går rigtig meget op i sprog, begreber og tekster. Det gør jeg ikke, så længe jeg har ord nok til at formidle mine erfaringer til ligesindede, er det rigeligt. Jeg lever i en virkelighed, hvor sproget kommer til kort rigtig ofte. Og det gør de høje mestre indenfor Budhismen, Hinduismen, Shamanismen osv. også.

Når du skriver: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi talte karma på dets egne præmisser i begrebets reelle sociale, historiske og kulturelle kontekst og med det indhold, som det har her. Ellers taler vi jo ikke om 'karma'-begrebet, men netop noget helt andet." Så sidder jeg og tænker, hvorfor du vil have kontrol over, hvad vi alle sammen taler om vedrørende Karma. Hvorfor snakker du ikke bare for dig selv, også lader mig snakke for min sag, og de andre for deres? Som om du vil sætte nogle normer for, hvordan diskussionen skal håndteres :hm:


Top
  
 
Indlæg: 11 nov 2016 19:26 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2006 02:27
Indlæg: 5081
Begreber er netop brugbare fordi man enten har en forståelse af dem eller operationelt definerer hvad de betyder. Hvis man bruger dem til at beskrive et andet indhold, uden at tydeliggøre, at man har ændret dette indhold, så ender man med at miskommunikere, tale forbi hinanden eller slet og ret tænke forkert. Det skal stå en hver frit for at kalde en hest for en sørrøver, men det forfladiger begrebet, og ødelægger begrebets funktion, som redskab for kommunikation og tænkning. Det er altså klart mest fordelagtigt, at man holder fast i en typisk/oprindelig brug af begrebet, medmindre man har en god grund til at omdefinere, ellers ødelægger man ikke blot sproget men også dets indhold.

...Og nu er tråden jo under filosofi, og ikke relativistisk spiritualisme eller lign.

Edit - Jeg har svaret Ø Tripperen! og Fritzie på PM, da det er Off-topic ift. Mr. Gones hensigt med tråden.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 nov 2016 20:16 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Men synes du der bliver omdefineret i sådan en grad her, at det er ren relativisme Bismann? Der er jo ikke tale om at vende begrebet 180 grader, som i dit eksempel med hest og sørøver. Jeg synes også sagtens man kan argumentere for, at der er meget god viden at få i at debatten er så flydende, at man kan spørge ind til hinandens begreber, og derved opnå forståelse for individet, og ikke de generelle tendenser som i første omgang er blevet forsøgt forklaret med begreberne, for dem kan vi alligevel kun erfare igennem os selv. Hvordan kan man ellers i sandhed være sikker på at snakke om det samme, selvom man har læst det samme, hvis ikke man forstår hvor hinanden ellers står før en debat? Det er lidt skellet mellem "hvem er jeg?" og "hvem er vi?", synes jeg. Jeg kan gå med til at det er subjektivisme, men synes ikke det her er rendyrket relativisme.

Vi har alle en grund til de tolkninger vi laver, når vi læser noget bestemt, og selvom den er "forkert" i forhold til flertallets forståelse, kan den stadig godt være sand inde i den enkelte ved at pege på noget der eksistere i "virkeligheden", og til enhver tid imo må det være mere interessant for spørgsmålet om "hvem er jeg" at dykke ned i sin egen følt-betydningsfulde tolkning. Individets rejse må være først og fremmest, hvis helheden skal styrkes, for kan man ikke sætte sig ud over dualitet og sindets andre fælder når man alligevel ikke særlig dybt.

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 27 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team