Psychedelia.dk

Det var den 8. November, klokken var slået 01:53.
Jeg havde tidligere på ugen eksperimenteret med små doser af dette såkaldte "Desert Sand".
DMT, med ekstra NMT alkaloider for en stærkere bodyload, eller sådan noget.
Hmm.
Nå, ja tilbage til sagen.
Kulden havde ramt landet, i hvert fald her nede syd på, 4 grader, blæsten var dog mild og velkommende.
Jeg havde klatret ned i 2 par bukser, 2 t-shirts, en trøje, og selvfølgelig, en meget tyk parka jakke.
Bevæbnet til tanden, for nu skulle jeg nemlig på eventyr,på min jagt efter det perfekte sted at høre musik.

Jeg havde pakket mine lækre Open-Back hørebøffer med, portabel forstærker, bogstavelig talt det bedste høreværkeri man kan få for sine SU-klatter.
En pakke smøger, lighter, mobil, og en yderst tilfredstillende joint.
Middelmådigt indica skunk fra staden, en ristet smøg, og selvfølgligt krydret efter smag til med DMT.
Hev mine sko på, vinkede farvel til Aksel(Min hund) som muligvis undrede sig over hvorfor jeg ikke tog ham med.
Hehe, jeg puffede ham til side for at hentyde til han ikke skulle med.
Åbnede døren, løftede de ekstra par kg tøj over dørkammen, og startede jagten.

Jeg bor et godt stykke ud på landet, har en stald som vi ikke bruger, stor grund, haven helt ukontrolleret, folde helt ubrugte og overgroede til med tidsler, brændenælder, og alle mulige andre fuck-planter som sætter sig godt fast på dit tøj.
Kendte til et af de bedste spots her i landsbyen.
Midt ude på markerne er der en af disse "jagt outposts" hvor jægerene nu sidder.
Men vejen var lang.

Før jeg trampede ud mod markerne, igennem foldene, skød min hånd ned til lommen efter smøger.
Med en smøg i munden, kunne jeg pludselig tage skridtene lidt raskere.
Igennem folden, over den lille å, over en mark som var fuldkommen gennemmudret (fedt), men kom til sidst til spottet.

Med hele himlen som min visuelle pleaser, udsigt til havet, månen som skinnede hele udsigtet med det skønneste blå skær.
Klatrede op i outposten, satte mig til rette i en lille hvid havestol som altid stod heroppe.
Jeg valgte siden så jeg så ud mod havet, månen i ryggen, og tændte for forstærkeren.

Min smøg var forlængst gået fortabt på rejsen, så alt var klar.
Lighteren kravlede næsten selv op af lommen, jointen fulgte trop, og pludselig sad jeg der hvor jeg rent faktisk skulle sidde. (Det var før jeg vidste det)
Jeg kunne kun lige knapt mærke vinden på mine kinder, mine fingrer var dog uheldige og fik lidt kulde.
Noget tilfældigt elektronisk tjams blev sat på, Rone - Parade, forstærkeren skruet op tilpas så mine øre kunne ånde den friske luft igennem hørebøfferne, men samtidig så musikken kunne fortælle sin historie.
Den første delen af joint var skunk, så jeg blev dejlig afslappet til de (muligvis) lidt for store mængder DMT der lå gemt lidt længere indeni.

Da man desværre også forbrænder DMT på denne rygeteknik, kan man pludselig mærke på røgen når man kommer til det i jointen.
Kun et tegn til jeg skulle tage et langt langsomt sug, fylde mine lunger forsigtigt, og holde det inde i så lang tid at jeg kunne mærke DMT'ens-effekt.
En svag summen bevægede sig pludselig rundt på min krop, jeg havde bedre kommunikation mellem krop og hjerne.
Mørket blev langsomt lavet om til regnbue farvet symmetri, ikke noget helt vildt mindblowende, men smukke mønstrer dannede sig hvis jeg kigger efter det.
Jeg fiskede mobilen op igen for at restarte sangen, bare lige så den var relativt synkroniseret med min musik.

Et utroligt behageligt, velkommende smil trækker op på mine læber, jeg kan mærke hvordan hele min krop lige pludselig ånder.
Jeg ånder dybt ud, min krop begynder langsomt at summe, der var fuldkommen mørkt her hvor jeg var, udover det meget svage blå skær af månen, som snart blev opslugt af skyer.
Jeg lagde hovedet tilbage og kiggede på de skyer der langsomt begyndte at æde, og infiltrere min udsigt til universet.
Skyerne lignede ikke skyer mere, man kunne kun se bitte små abstrakte huller som viste universet bag sig.
Men der var noget behageligt over at se et landskab, transformere, udfolder sig, finde nye måder at please os mennesker på.

Et lys fanger mig ude i horisonten, man kunne ane en lyskegle dreje rundt, fyrtårn, ..nice, stop med at blink tak.
Flere hvæs af jointen havde sneget sig forbi tolden, og leveret pakker af røg.
Min tankegang blev pludselig mere eventyrlig, alt hvad jeg foretog mig havde fået eventyrstøv drysset på sig.
Jeg grinte over jeg grinte hvor jeg nu sad, midt ude i ingentingen, hvad fuck er det her, hvad er det jeg kigger på?
Hvad er mennesker? Alle de her spørgsmål skulle lige køres igennem som en rulle på en maskine.
Men efterlod mig men den skønneste form for behag, jeg følte endelig at hele min sjæl, og sind, endelig kunne udfolde sig, og ikke frygte de mørke hjørner i mit sind.

Jeg vidste hvem jeg var, hvor jeg var, hvor mit liv var på vej hen, kunne godt bruge en million kroner men det gik alligevel.
Visuelt var jeg fuldkommen opslugt af en enkelt stjerne der stod alene på nattehimlen, skyerne var også stadig igang med at æde min udsigt til universet.
Jeg rejste mig op, og valgte at gøre noget impulsivt.

I sidste weekend havde jeg besøg af gutterne, vi havde rodet lidt rundt herude hvor jeg bor, og stødt på en pakke heksehyl.
Til mit held havde jeg havde 5 stks. liggende i min højre lomme.
Momentet fangede mig, hele ideen om at stå ude i NoMansLand, helt opslugt af visuals, alt for meget tøj på, hørebøffer på, og så at kaste heksehyl ud mod horisontons mørke kanter
God damn.
PVIIIIIIIIIUUUUUUUH*
Der stod jeg.

Klokken var lort om natten, kastede med heksehyl, bekæmpede noget som jeg ikke vidste hvad var.
Grebet af en eller anden rush til at være fri.
Fri fra hvad der fængslede mig, om det var hjernevaskeri fra de ondsindede kapitalister som udnyttede os igennem medierne, eller levede vi mon i en simulation?
Bevidsthed? Er vi en del af noget størrer?
Uanset hvad tanke det nu var, velkommede mit (muligvis) pænt twistede, overtænkende, til tider eksistentialistiske-ramte sind det med varme.

I've finally found it, the spot where i should listen to music and break through.
Dette trip var kun et forsøg før jeg vil kaste mig ud i at bryde igennem på Desert Sand.
Stedet var fundet, mit musik-setup var perfekt, tøjet var lige i skabet.

Nu skal jeg bare klargøre mit sind.


Billed af udsigten før solen er gået helt ned.
Pt.2 kommer snart
Og tak fordi du læste med, du blev sikker fanget her til sidst, jeg skrev den her triprapport ligeså snart jeg kom ind af døren efter oplevelsen.
Jeg pænt skæv, burde nok sove, og kan ikke overskue at skrive mere.
Så der kommer en efterfølger i stedet

_________________