Mr. Gone
Mange tak og lige over. Jeg har ikke læst Spinoza, men det ser ud til at være litteratur, som skal stilles i køen. Jeg har to bunker bøger hjemme i min stue og kælder. Den jeg har læst, som er forholdsvis stor, også den jeg skal læse, som er meget større
Bismann
Korrekt det er eksakt hvad jeg mener. Kaffe sammen med alt andet narkotika som speed, nikotin, meth, alkohol, ghb, opioider/opiater, benzoer, kokain osv. og farmaceutisk stads som seroquel, lyrika, gabapentin, ssri, mirtazapin osv. svækker tilliden og blokerer kanalen til alt ubevidst materiale, som kan tilegnes, bearbejdes og enda også i stor grad integreres igennem trancen(integreringen kræver dog også arbejde i ego-universet). Her mener jeg, at det er totalt overset pga. samfundsmæssig indoktrinering, hvor slemt kaffe, nikotin, raffineret sukker og alkohol er. Den helt store udfordring med koffein og sukker er, at det kollektivt slet ikke bliver betragtet som narkotika, og de fleste der bruger dette, gør det rigtigt meget(ja hver eneste dag for mange), og så er det virkelig slemt, da kanalerne er konstant blokerede, og det umuliggør, at mærke sig selv til fulde(f.eks. hvor umotiveret man er, og hvorfor nu det. Eller hvor træt man egentlig er, og hvorfor nu det. Eller hvor frustreret man er, og hvorfor nu det. Hvor vred man er, og hvorfor nu det, osv.). Ingen personer der har det godt, er sunde og har kontakt til den indre healer eller intelligens, har brug for denne konstante stimulering. Engang imellem i små mængder er noget helt andet, igen handler det om balancen. Derfor ser jeg det som et meget mindre problem, med Meth engang eller to op til eksamen, end med daglig indtagelse af Kaffe.
Vi har narkotikaen og det farmaceutiske på den ene side, dem har jeg nævnt ovenfor, og på den anden side har vi psykedelikaen(Psilocybin, LSD, DMT, Meskalin osv), som gør det modsatte, og åbner op for kanalerne ind til det ubevidste og kroppens indbyggede intelligens. Hvis de bruges fornuftigt og struktureret, er de enormt kraftfulde værktøjer til potentielt at helbrede stort set alt. Stanislav Grof udtalte sig til et interview, at det ikke bare kunne være en hjælp til folk der havde det dårligt og havde svært ved at finde sig selv, men at det potentielt kunne løfte hele menneskeheden til et nyt niveau(pga. indsigt i den indre logik og etik, kunne vi minimere fænomener som slagsmål, krig, tortur, slaveri/samfundsmæssig overproduktion, seksuelle afvigelser/voldtægter/pedofili, manipulation, mobning osv.) altså ved hjælp af indsigt i den trancendentale rationalitet, begynder vi at tænke og handle mere bæredygtigt og etisk. Man må dog være opmærksom på, at hvis psykedelikaen ikke bruges fornuftigt, kan den være dybt skadelig. Det er værktøjer som en hammer, som man skal lære at bruge. Sidst har vi den stofgruppe, som ligger midt imellem og er grænsenarkotiske og grænsepsykedeliske. Altså man kan bruge dem til bevidsthedsudvidelse, men man kan også misbruge dem og blive "sort of" afhængig. Her kategoriserer jeg substanser som Cannabis, Ketamin, MDMA, 2c-b osv. Disse substanser mister deres bevidsthedsudvidende og helbredende værdig, hvis de indtages dagligt, eller bare tæt på dagligt. Men med brug engang imellem, kan de have meget fornuftige egenskaber, og bringe dig i forskellige slags trancetilstande, som ikke kan sammenlignes med de klassiske psykedeliske.
Personligt mener jeg, at alle har behov for at opleve trancen/ekstasen med jævne mellemrum, der er dog forskel på, hvor meget man har lyst til dette, og her er jeg nok en sværvægter. Dette kan man læse mere om i Klaus Gormsens bog Ekstasens nødvendighed, og den ligger gratis her:
http://gensidigterapi.dk/ekstasen/01-ek ... ghed.shtmlJeg er dog bevidst om, at det ikke er alle mennesker, som er klar til at møde alt det ubevidste materiale vi mennesker gemmer på, og derfor har brug for narkotiske substanser til at lukke ned for det, og det har jeg respekt for.
Ja de er applicerbare. Jeg mener ikke, at den trancendentale rationalitet er mere rigtig som sådan, end den egobaserede. Alt er lige rigtigt, så længe det eksisterer. Men ego-rationaliteten er kun gældende i egotilstanden, hvorimod den trancendentale altid er gældende, hvilket gør den mere gyldig. De erkendelser, indsigter, viden og visdom man erhverver sig i trancen, kan man/må man bruge i egoen(sådan bliver det pr. definition). Men dem du erhverver dig i egoen, er komplet ubrugelige i trancen. Jeg har en kammerat, som kun har prøvet LSD to gange, begge gange under supervision(Grof metoden) og 600µg, altså han har aldrig prøvet en mindre dose. Efter førstegang indså han, at alt han havde troet på hele sit liv, var ren indbildning, da det var baseret på den meget ubevidste egotilstand, og filosofier/fantasier der udsprang derudfra. Han indså hurtigt, at de universelle love var af en helt anden karakter og størrelse, end dem mennesket prøver at udøve "kritisk" analyse på. Og jeg genkender det alt for godt fra mig selv, og mine egne erfaringer med rygning af højdosis DMT, indtagelse af højdosis LSD, Psilocybin, Ayahuasca, Ketamin osv. Samme person, altså min kammerat, sagde dog også sådan her "Mennesket har brug for Gud, men Gud har også brug for mennesket"(og her mener han Gud som Super Kosmos, altså et element af egodøden/trancen og ikke som en person, der sidder på en sten, oppe på en sky. Og mennesket som egotilstanden). Selv prøver jeg altid at undgå det udtryk, da jeg synes det får alt for religiøs en klang, selvom min forståelse af det, bare er det uforklarlige. Altså det går begge veje, man kan ikke det ene uden det andet. Det er alt for intenst, at være i trancen hele tiden.
Det er lidt sjovt, det der med kritisk analyse, for hvor kritisk er det egentlig? Jeg vil mere kalde det en analyse for sjov. Imens videnskabsmanden udøver sådan en analyse, kunne jeg gennemtænke 100 andre måder, at gennemføre analysen på, og når vi var gået igang med de 100 andre måder, kunne jeg gennemtænke en million andre måder at gøre det på, hvor mange at metoderne helt sikkert ville give forskellige resultater, selvom de ville kunne godkendes som videnskabelige. Altså med andre ord så er videnskaben så vildt begrænset, pga. at det skal eksperimenteres med praktisk og defineres med ord som en rapport ned på et stykke papir, og vil derfor være så uhyre langt bagud, i forhold til filosofien og trancen. Og derudover langt fra sandheden, da det bare er en afspejling af det virkelige fænomen. Som Platon ville have sagt, Ideernes Verden, der hvor alt har sin oprindelse, altså det man kan opnå indsigt i igennem trancen.
Universets love er matematiske, konstante og uforanderlige. De er de samme nu, som de var i starten, som de var før starten, som de vil være ved slutningen og som de vil være efter slutningen(tid er et cirkulært fænomen og ikke lineært, og derfor har alting altid været, og vil altid være. Og alt sker alle steder henne, hele tiden). Men i egotilstanden formår vi kun at opleve en ting ad gangen, da vi ikke kan overskue mere, da vi er så begrænsede. Men i trancen kan alt lade sig gøre, lige her og lige nu. Derfor er det muligt, at opnå pænt sagt sindsyge resultater på stort set ingen tid jo kraftigere trancen bliver(man bryder jo tid rum fænomenet, og derfor opløses alle de fysiske, kemiske og neurologiske love). Det er den eneste forklaring jeg indtil videre har på, at dette kan lade sig gøre, og at Stanislav Grof formåede at få de resultater, han fik. Og jeg ved det er rigtigt, for som mange herinde ved, har jeg efterprøvet det praksis(rigtig mange gange på vanvittige doser, kombinationer osv), og opnået lignende resultater.
Nu nævner du selv drømme, så jeg tillader lige mig selv, at citere den Taoistiske mester Zhuangzi for hans sommerfugle drøm, som er god til at illustrere overlapningen imellem den "vågne" og den drømmende tilstand.
"Once upon a time, I, Chuang Chou, dreamt I was a butterfly, fluttering hither and thither, to all intents and purposes a butterfly. I was conscious only of my happiness as a butterfly, unaware that I was Chou. Soon I awaked, and there I was, veritably myself again. Now I do not know whether I was then a man dreaming I was a butterfly, or whether I am now a butterfly, dreaming I am a man. Between a man and a butterfly there is necessarily a distinction. The transition is called the transformation of material things."
Altså det korte af det lange er, at Zhuanzi´s(som også kaldes Chuang Chou) kanaler til det ubevidste er blevet så åbne, at der ikke længere er så stor en forskel på tilstandene, at han selv i sit store og hele er i stand til at skælne.
Så selv om du har svært ved at se, at det skulle være tilfældet, vil jeg vurdere, at der kan være noget om snakken. Jeg er dog godt bevidst om, at det sagtens kan være, at jeg tager grueligt fejl, og jeg bare er hamrende skør. But who gives a fuck, så længe det virker
Jeg linker lige til en interessant video med Grof, hvor han kort fortæller, at igennem sin første halvdel af LSD forskningen troede, at han var ved at revolutionere verden, men da han så kom lidt længere, opdagede han, at fænomenerne var beskrevet alle steder henne før, bare i filosofiske, shamanistiske og spirituelle sammenhæng, men ikke videnskabeligt. Altså igen kom videnskaben haltende bagefter, men han har fandme gjort det godt:
https://www.youtube.com/watch?v=qMY7rB8MxQIJo præcis Bismann, det er også lige netop hvad spædbørn har. De er både fornuftige og bevidste om deres behov, hvorfor tror du, de græder? Tror du ikke, det er fordi, at de ved, de er sultne, har brug for nærvær, varme, kærlighed osv. og prøver at sige fra? De har bare ikke fået indoktrineret egofunktionen og skabt et "jeg er sulten mor, jeg vil krammes mor, jeg er træt mor, jeg er kold mor" fænomen. Friske nyfødte børn(de fleste børn fødes friske og sunde, og dem der ikke gør, har jeg en helt anden filosofi omkring vedrørende den universelle karmalov osv. men det er en helt anden snak, ud i en helt anden retning) er i konstant og komplet trance, og har fuld oplysthed som i Zenbudhismen kaldes "Satori". Men de ved ikke, hvad de hedder, og kan ikke gå på toilettet, kan ikke stå på deres ben, kan ikke læse, ikke spille musik, ikke snakke, ikke rulle en joint and so on. Disse ting må indlæres/indoktrineres fra det fysiske kollektive univers, og det er alt sammen fint nok. Men når hverken forældre, pædagoger i vuggestuen, børnehaven, lærere i folkeskolen, gymnasiet, universitetet og en stor del af resten af befolkningen ikke er bevidste om den trancendentale rationalitet og potentiale, bliver der alt for meget samfundsmæssig indoktrinering som fjerner os væk fra dette fænomen, og det er her det bliver dybt skadeligt og vores opgave som voksne er, at finde tilbage til kilden.
Ja det kan sagtens lade sig gøre, at skrabe sin tilegnede/indoktrinerede erkendelse af sig, men det er et livsprojekt. Hvorfor tror du, at Buddhisterne flytter ind på klostre i flere år? Hvad med Hinduerne? Sadhuerne har et indvigelses ritual som tager 11 år. Igennem psykedelisk terapi kan det gå rimelig stærkt, men det kræver, at man dedikerer sig. Vi snakker sådan ca. 3-5 år med en højdosis hver til hveranden måned, så er man kommet et godt stykke.
Jeg har ikke læst Hegel, men jeg har læst Kant, og han er sej! Så vidt jeg læser, hvad du skriver, er det så ikke lidt ala den klassiske diskussion imellem rationalisterne og empiristerne? Kant siger noget(som opråb imod Hume), fordi han har indsigt i trancen(Hume havde ikke), Hegel kritiserer, fordi han ikke har? Jeg kan dog se, at han er idealist, og også snakker om "sandheds kærnen", derfor er det underligt for mig, at han ikke skulle vide, at det er muligt at kigge objektivt på verden uden ens indfarvede jeg funktion igennem trancen.
Og ja det mener jeg nemlig, at den er. Egodøden er som at tage solbrillerne af, og kigge direkte på objektet uden nogle farvede mellemled.
Når alt det er sagt vil jeg lige understrege, at jeg elsker videnskaben og synes den virkelig er forundrende. Det er pænt sagt for vildt, hvad der i dag kan lade sig gøre, og uden kemikerne havde vi ikke alle de substanser, som vi har. Og den moderne fysik er vild fascinerende, og flere af de fænomener kan man også opleve på egen krop i trancen. Sådan noget som kirurger redder liv hele tiden, jeg har meget, at takke hospitalerne for.
Giv gerne en tilbage melding om, om det overhovedet svarede på nogle af dine spørgsmål. Jeg føler, at jeg er gået riiimelig meget off-topic, men at jeg ikke formåede at gøre det anderledes, da fænomenet er så svært at snakke om, selvom det med sikkerhed eksisterer. Jeg føler også, at det jeg skriver lyder mere og mere tosset, fordi det er ubeskriveligt. Terence Mckenna sagde det sådan her “There is a transcendental dimension beyond language... It's just hard as hell to talk about!”
Imp
Selvfølgelig jeg skærer alt helt ind til benet
Jeg ved, du er god til at læse. Så vil du ikke lige læse den del, som du har citeret mig for engang mere? Du ved godt, at man ikke bliver afhængig af Meth, ved at indtage det engang eller to, om det så er til en fest eller op til en eksamen. På den anden siden ved jeg også, at mange bliver afhængige af daglig indtagelse af kaffe. Det er, hvad jeg skriver ikke andet. Og vi er helt enige om, at ved højt forbrug er Meth en slem slem en, og at skadevirkningerne nok overrumpler Koffein mange gange. Men jeg hæfter mig i logikken her, da jeg synes det er vigtigt at få på plads(altså hvad der findes, hvordan det kan bruges og hvad faldgrupperne er), før man går ind på det menneskelige plan som hvad der er passende, for hvem, hvor, hvornår og hvorfor. Men når alt kommer til stykket, er begge lige vigtige. Længere oppe har jeg erkendt, at de super potente midler som Meth og LSD nok ikke er det smarteste til en teenager, pga. administreringen, men det ændrer ikke på, at substanserne virker fremragende, hvis de bruges korrekt. Jeg har også givet et bud på, hvordan man kunne gøre, hvis man kom udenom stigmatiseringen.
Jeg tror, du misforstår mig her. Jeg bruger ikke microdosering, jeg har brugt det engang og det er over et år siden sidst. I dag indtager intet på jævnligt basis, altså mere end engang ugentligt. Og man indtager altså kun sådan ca 8µg+-2 hver tredje til hver fjerde dag. i Den Indre Rejse 3 henviser Grof til forskellige undersøgelser, hvor forskere prøvede at finde ud af, om LSD kunne forårsage kromosombrudt på DNA´et, og her blev der givet absurde doser, nogle gange i lang tid uden man kunne finde nogle som helst tegn på fysiske skader. Helt op til 1000µg pr. kilogram. Der blev også givet daglig dosis LSD til skizofrene børn i vanvittig lang tid, bare for at se, hvad der skete. Og der skete rent faktisk ingenting. Man kunne i hvert fald ikke finde nogen rød tråd imellem alle de forskellige undersøgelser, som blev lavet. Resultaterne pegede i alle mulige forskellige slags retninger, alt afhængig af hvem og hvordan undersøgelserne blev lavet. Man kunne med andre ord slet ikke konstatere, at LSD skulle have nogen som helst konstant negativ påvirkning på kroppen. Dette syntes jeg var interessant, og fik mig igen til at tænke på, at det hele måske bare er psykisk. Jeg kan lige slå det op igen, når jeg har tiden, for at få de eksakte tal med.
Dette er igen et område, hvor videnskaben er enormt vigtig for menneskeheden. Altså at man systematisk kan undersøge, hvad for nogen symptomer der kan forekomme, med brug af forskellige ting og sager. Dette kan man ikke som sådan filosofere sig til med nogen sikkerhed.
Jeg håber, det giver mening.
Det var meget tekst, og jeg er træt og skal i seng...