Jeg er lige faldet over et ud af efterhånden en del af disse slags opslag. Opslaget er af en Tobias Henriksen og det er som følgende:
"Dette må og skal ikke opfattes som et “nej hvor er det synd for mig” Men jeg har brug for at komme ud med min oplevelse om at få puttet stoffer, som de mener har været fantasy og bedøvelsesmidler i sin drink, for min egen skyld og videre kamp tilbage til en normal hverdag
Håber aldrig nogensinde i vil opleve at blive forgiftet.
Hvis du er pisse ligeglad så scroller du bare videre☺
Lørdag 29/12 2 dage før nytår var jeg ude og spise med 5 kammerater i København, vi forsætter så festen på diverse barer i og omkring Gothersgade, jeg bliver kørt hjem af min vens kæreste kl. 4 om natten humøret har været højt hele aften og har ikke følt mig påvirket af andet end alt for meget alkohol og vågner op dagen efter om eftermiddagen med kæmpemæssige tømmermænd (som jeg har gjort en masse gange før)
Søndag 30/12 Dagen starter som alle andre dage når jeg har været i byen, pendulfart mellem toilettet og sofaen, telefonen bimler og bamler, jeg lader den ringe for jeg vil bare være mig selv, men da min mor og bonusfar har ringet gentagende gange, tager jeg den og besvarer kort, -ja det var en god aften -ja jeg har tømmermænd -ja det er min egen skyld -farvel og tak vi ses Jeg får bestilt en pizza, men får kun klemt et enkelt stykke ned, da jeg har kvalme og brækker det op med det samme, når jamen så går jeg i seng, jeg har det jo stadig som jeg plejer, når jeg drikker, ingen appetit bare lyst til at sove. Jeg vågner halv 2 om natten med kvalme og endnu en gang mavesyre opkast og skriver til min bedste veninde for at få et godt råd mod tømmermænd, hun skriver som den gode veninde hun jo er at jeg bare skal stoppe med at drikke , også skrev hun vidst også at jeg sku i køkkenet og koge noget vand med salt og sukker, jeg går i køkkenet kl. 2 om natten, for det skal da prøves, tænk hvis det virkede og jeg kom hurtigere over mine tømmermænd, det var jo nytårsaften næste dag. Jeg får drukket lidt lækkert vand og går så i seng igen.
Mandag 31/12 Vågner dagen efter med de samme tømmermænd som dagen før, tænker det var sku ærgerligt jeg lige spildte en hel dag i går når jeg har det på samme måde i dag Jeg kæmper med at få noget vand og mad ned, men det ryger op efter få minutter igen, jeg får kigget på min telefon i løbet af eftermiddagen og ser så min veninde har skrevet igen at jeg nok lige burde ringe 1813, hvis jeg ikke har fået det bedre, jeg tænker, ej det sku bare tømmermænd, men begynder at undre mig lidt, da jeg ikke kan holde noget indenbords, så jeg ringer 1813 og fortæller hvordan jeg har det, det var tidligt nytårsaften ved en 18 tiden, så de havde masser af vogne på gaden, så de ville lige svinge forbi og tjekke mig, selvom de nok ikke vilde finde noget og det sikkert var tømmermænd, der kommer så 2 rigtig flinke unge mænd og jeg kommer ud og lægger i ambulancen og de får taget nogle prøver og lyttet lidt hist og her, alt så fint ud, samme besked som fra 1813, det nok bare tømmermænd, så ind på sofaen med mig og forsøge at få lidt mad ned. Jeg vågner lidt i 12 på sofaen og får tændt tv’et , ser rådhusuret passerer 12 og går så i seng igen.
Tirsdag 1/1 vågner dagen efter med endnu mere ondt i maven end de 2 tidligere dage, mine forældre får mig overtalt til at kører en tur på hospitalet, for 3 dages tømmermænd det lignede ikke mig og plejer jo at kunne få lidt mad og drikke ned selvom jeg har tømmermænd. Vi kommer så på Hvidovre omkring frokost tid og bliver tilset af en læge, bliver sendt hjem med en enkelt pille mod mavesyre, jeg tager så med hjem til mine forældre og får serveret en skive franskbrød og en cola, aften går med at jeg tager en bid brød og en tår cola og går så ud 5 min efter og brækker det op igen.
Onsdag 2/1 Kl. 4 om natten til onsdag står mine forældre og kigger på mig og siger du skal altså på hospitalet igen for det kan ikke være rigtigt du skal havde det på den måde 4 dage efter jeg har været i byen. Vi kommer så på Hvidovre igen og snakker med en sygeplejeske og læge der godt kan se jeg ikke har det helt godt længere, de får taget en urinprøve og får sendt mig til ultralydsscanning af maveregionen, da det er der smerten kommer fra og de tror det er bugspytkirtlen der er gået betændelse i. Ultralydsskanningen viser dog ikke noget og jeg bliver kørt op en mave/tarmafdeling På det tidspunkt har jeg ondt i maven og kvalme Der kommer svar på blodprøverne og de viser et lever Alert tal på 8300 (som normalt skal ligge under 70) De tager nu endnu flere prøver, fordi det tal skulle slet ikke kunne blive så højt Timerne går og jeg får endnu mere ondt i maven, men tænker det da fordi jeg ikke har fået noget at spise i 4 dage, min ven og hans kæreste der kørte mig hjem efter byen er kommet forbi for at sige hej først på aftenen. Jeg får lidt smertestillende mod mavesmerterne og få minutter efter begynder det at brænde i hele kroppen og min krop bliver stiv, ryster, fingrene låser og jeg får en hvid fråde om munden, min mor får rejst mig op i sengen og der bliver tilkaldt hjælp Mit hjerte var gået i stå...... der kommer personale alle steder fra og straks står der 10-15 mennesker på stuen og mine pårørende bliver sendt ud De går i gang med hjertemassage og får gang i kroppen igen dog må personalet trækket vejret for mig, hjertet går i stå igen og endnu en gang hjertemassage bliver sat i gang, der kommer gang i kroppen igen. Der går 25 min før døren til stuen går op og mine pårørende får lov til at komme ind, jeg kigger bare på min mor og spørger hvorfor hun græder? Det eneste jeg husker er at jeg får det varmt også står min mor græder Meget mærkelig, når men jeg bliver så kørt ned til CT scanning, den viste ingen fejl på de vitale organer, Jeg kommer op på en intensiv stue og får koble en masse ledninger til hele kroppen og får en slange forbi næsen, som skal hjælpe mig med ar trække vejret. Jeg fatter stadig ikke på det tidspunkt hvad der er sket, den eneste ændring er bare at jeg har sindssygt ondt i brystkassen, men mit humør er højt, så jeg forstår ikke hvorfor alle står og græder rundt om mig og der kommer en masse læger forbi stuen og bare lige ville hilse på mig og de var glade for at se jeg var i live efter den tur, jeg tænker bare hvad snakker de om.... Dog kommer der en læge forbi som jeg har set før, så jeg troede hun var kommet for at sige hej fordi vi har spillet floorball sammen, men hun havde så også været med til at redde mig den aften. Jeg bliver træt og falder i søvn, men får ikke meget søvn den nat, da jeg rammer den dybe søvn glemmer jeg at trække vejret og bliver vækket konstant og lige bliver mindet om at trække vejret når jeg sover.
Torsdag 3/1 Jeg er træt som bare fanden! Har fået taget blodprøver hver anden time siden jeg ankom, falder hele tiden i søvn, men så bliver jeg lige mindet om hvad der egentlig var sket dagen før! Jeg kan hverken bevæge mine arme eller ben, sikke et chok der ramte mig der, jeg bliver ked af det og irriteret for hovedet fejler ikke noget, kroppen reagerer bare ikke når jeg siger den skal. Der går et par timer også kommer der gang i armene igen, toilettet besøgene forgår med hjælp, da benene er helt døde. Om aften er jeg besluttet på at benene skal i gang og vi skal ud og gå en tur Jeg når dog kun 5 meter med hjælp fra noget personale før jeg må sætte mig ned, kroppen kunne bare ikke mere, den var træt, kørt ned af en damptromle! Jeg begynder at græde, for hvad sker der lige her! Jeg bliver kørt tilbage til sengen, sover og græder endnu mere!
Fredag 4/1 Jeg bliver vækket endnu en gang med en kanyle i armen, for der skal da tages endnu en blodprøve, tror vel jeg har sovet under hver anden blodprøve Tallet er nu faldet til omkring 4000 efter jeg ved ikke hvor mange poser modgift som har fulgt mig de sidste 36 timer Armene har det godt, det halter dog stadigvæk med benene, jo de går da, men ikke meget længere end 4-5 meter med hjælp også skal jeg ind i sengen igen og have en lur på et par timer, jeg har ikke lyst til at spise noget, men har da både fået en skefuld risengrød, hvor jeg så faldt i søvn efterfølgende med skeen i hånden, men jeg får da alt i alt drukket 4 hospitals shakes. Tallene er nu faldet til 3500 og vi bliver enige om at mine forældre og bror skal tage hjem og sove i deres egne senge, da jeg jo har det helt fint (inden i hovedet)
Lørdag 5/1 Jeg vågende og kunne mærke i dag var bare dagen hvor alt var godt, den startede da også med jeg selv gik på toilettet og fik taget blodprøver kl. 8 også faldt jeg i søvn igen og vågende om eftermiddagen, dagen gik med en masse snak om hvad der var sket, da det var begyndt at gå op for mig at der altså var sket en hel del de sidste par dage, der havde været en masse bekendte at besøge mig og lægerne har været med en masse informationer, jeg kan ikke huske noget som helst, jo når jeg lige bliver mindet om det, så kan jeg da sagtens huske det , jeg er jo ikke en gammel tosse! Lørdagen var også dagen hvor lægerne Kom med en masse informationer tallet var faldet til 2300, så de ville stoppe modgiften, så leveren selv kunne få lov til at komme i gang med at arbejde med fjernelse af de sidste skadelige stoffer.
Søndag 6/1 Dagen startede med endnu en blodprøve, tallet var nu faldet til 2170, uden brug af modgift, så nu var leveren selv begyndt at arbejde, så det var rigtig godt. Benene havde det bedre, nu kunne jeg gå uden nogen form for støtte hele vejen ned i forhallen og retur til stuen, det var fantastisk og virkelig en sejr for mig! Den blev fejret med en ordentligt lur, for kroppen var endnu en gang blevet træt. Jeg var også selv i bad, fantastisk følelse bare og stå der under bruseren og mærke det varme vand på kroppen. Lægen og jeg aftalte at kunne blive udskrevet mandag, hvis jeg kunne få lidt mad ned og få gang i maven, på det tidspunkt havde jeg ikke været på toilettet i en uge, så det var dagens målsætning og jeg fik også spist en halv portion kylling i karry den aften.
Mandag 7/1 Startede med en blodprøve, der viste at tallet var faldet til 1650, så det var rigtig godt. Jeg gik selv i bad og fik mit eget tøj på. Blev udskrevet kl. 12 og skal komme igen om 2 dage til nye blodprøver.
Jeg skal være hjemme en måned hvor jeg ikke skal koncentrere mig om andet end min krop både fysisk og psykisk. Jeg skal få gået en masse og få gang i musklerne, de forventer der går cirka 3 måneder før kroppen er 100 % tilbage i samme form som den var før min bytur! har tabt cirka 6-8 kg siden nytår
Jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for at være i live, for mine planer for livet stopper sku ikke foreløbigt , jeg har en masse ting jeg vil og skal her i livet.
Jeg håber at i eller andre i kender aldrig nogensinde skal opleve dette. Hvorfor skal mit liv lige pludselig sættes ned i tempo og nogle planer sættes på pause! Folk der gør sådan noget er simpelthen nogle klaphatte!
Sidst - men ikke mindst jeg er ikke bange for at snakke om det jeg har været ude for, så i må endelig ikke føle jer nervøse om at det er ok at spørger ind til, for det er det!
Jeg er meget glad hvis du har fået læst overståede, det har ligesom været min måde at komme ud med det på og få det sagt højt og snakket om imens denne tekst er blevet skrevet, da jeg ikke selv husker halvdelen af tingene der er sket den sidste uges tid.
Tusinde tak til min familie, venner og hele personalet på Hvidovre hospital afd. 322/324
Tak for jeg er her i dag"
Er der virkerlig så mange som bliver dopet i byen eller er det blot en konstrueret løgn der bliver skabt når tingene går galt?
Jeg køber ihvertfald ikke historien om at han er blevet dopet. Udover det er det så hans krop der stået af, følgen af en 40 hestes brandert blandet med GHB og højst sandsynlig en eller anden form for benzo? Hvad siger i til det?
_________________ “I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna
|