For det første så skal du vide at rusen fra kokain og MDMA slet ikke kan sammenlignes. Udover at begge stoffer er stimulerende, så synes jeg ikke der er nogen lighedstræk. MDMA gør dig ekstremt euforisk, empatisk og kærlig. Det er ofte så ekstremt at du vil blive bemærket af de fleste mennesker omkring dig.
Umiddelbart synes jeg personligt ikke MDMA bliver udnyttet optimalt på en klub og slet ikke i kombination med alkohol. Alkohol kan dæmpe MDMAens effekt kraftigt. Det gør sig bedst i hjemlige omgivelser hvor man selv kan styre musikken og slippe alle hæmninger. Det er i hvert fald det jeg har lyst til på MDMA. Gruppekram, massage, sofaer, bad og hvad der ellers kan være komfortabelt. Musikken må gerne være elektronisk, men det bare 10 x så fedt hvis man selv vælger hvad.
Første gang på MDMA er noget helt særligt og der synes jeg man skylder sig selv at gøre det i trygge rammer, for det er som sagt der oplevelsen bliver helt magisk.
Prøv at læs nogen triprapporter herinde for at få en fornemmelse af hvad der sker med sindet. Det er slet ikke ligeså subtilt som kokain.
Narkopolos råd er fine, men vil stadig understrege at du ikke skal gå over 120 mg første gang du tager MDMA. Selvom din krop ikke er small size, så burde 120 mg hver rigeligt til at sende dig afsted.
Hvis du ikke kan mærke nok efter 1½-2 timer, så kan du evt. redosere med 50 mg. Rusen varer normalt omkring 3-4 timer og det er ikke rigtig muligt at redosere sig til et længere peak. Du kan måske strække den fede del af rusen i en times tid, men derefter bliver du primært stimuleret af mere MDMA.
Det hænger så også sådan sammen at MDMA er neurotoksisk og ligeså snart man ryger over 150-200 mg i hele aftenens dose, så stiger bivirkninger af stoffet kraftigt. Den mest typiske bivirkning er en depressionslignende tilstand der kan vare et par dage til flere uger alt efter dosis. Denne bivirkning forværres hvis man bruger stoffet med korte intervaller. Så hvis du prøver MDMA så vent mindst 2 måneder til næste gang. Dette er vigtigere end ved f.eks. kokain. Ikke pga. afhængighedspotentiale, men fordi man kan få kronisk depression af MDMA, hvis man bruger det ofte.
Jeg synes det er lidt tidligt i din rusmiddel karriere at du begynder at indtage MDMA, så håber du genovervejer din beslutning og holder dig til alkohol og evt. cannabis et par år endnu. På grund af lovgivningen på området og socialt stigma er der bare flere konsekvenser ved de her substanser.
Til sidst kommer der lige nogen gode links:
https://rollsafe.org/ https://erowid.org/chemicals/mdma/mdma.shtml https://psychonautwiki.org/wiki/MDMA