Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 23:02


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 30 dec 2020 01:18 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 maj 2011 10:32
Indlæg: 17
Hej med jer

Jeg søger med lys og lygte efter en dygtig psykoterapeut, som er villig til at arbejde terapeutisk mens jeg er under påvirkning af MDMA. Jeg har forhørt mig hos de terapeuter og i de kredse, hvor jeg har forestillet mig, at det kunne være muligt, men desværre uden held. Derfor skriver jeg dette indlæg i håb om, at nogen af jer måske kender nogen, der kender nogen.

Grundlaget for at jeg netop ønsker denne terapiform er bl.a. som følge af den påviste effekt indenfor især traumebehandling. Jeg har i løbet af de sidste 10 år prøvet næsten alt men uden nogen større positiv indvirkning på mit liv og mine problemer. Dette indbefatter bl.a. flere hundrede terapitimer hos forskellige terapeuter og psykologer.

Jeg har nogle meget grundlæggende psykiske udfordringer som stammer fra en barndom med omsorgssvigt og traumatiske hændelser. Dette har bevirket, at jeg i dag lider af ængstelig personlighedsforstyrrelse og C-PTSD. Dette betyder desværre, at jeg er meget forpint det meste af tiden.

Jeg håber virkelig ø, at I har lyst til at hjælpe. Om ikke andet så give et fingerpeg om, hvordan jeg kommer nærmere en terapeut. Det ville være en fordel, hvis terapeuten bor i Jylland, men jeg er åben for alle forslag. På forhånd tak!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 dec 2020 10:04 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2306
Geografisk sted: Casa Tranquila
Hmm der findes mange terapeuter i DK, men de fleste har en fællesnævner (fordi det er ulovligt) og det er at de er selvlærte i vid udstrækning.

Det er jo MDMA der har det største potentiale for at hjælpe med PTSD, men det kræver jo en meget dygtig terapeut. Og DE hænger ikke på træerne i DK. Derfor synes jeg du skal tjekke alle lovlige alternativer ud først (altså gå til lægen). Nu går jeg udfra du har prøvet meget allerede fordi det lyder som en stor del af dit liv, men hvis du løber tør for muligheder for behandling i det etablerede system, så må næste skridt være at gå på facebook. Jeg gider ikke nævne navne på de grupper der findes, men de findes og de er rimelig store. Derinde kan du så finde alle mulige former for uduelige shamaner og psykedeliske terapeuter der har været på et aftenskole kursus. Men måske en af dem passer til dig alligevel. Så længe du har en veludviklet bull shit radar så kan man altså godt sortere skidt fra kanel. Men snak for guds skyld med terapeuten inden og find ud af om i er på bølgelængde og hvad den terapeut har af erfaring. Der er jo ikke nogen patientsikkerhed i de kredse, så du skal ikke give dig hen til hvem som helst!

Hvis terapeutens behandlingsform udelukkende handler om at have et flot hjem og en interesse for psykedelika/at arbejde dybt, så ville jeg løbe skrigende væk. Hvis de derimod snakker længe om din intention med trippet, har styr på at MDMA terapiens struktur (altså hvordan gør man det, er det med øjenbind liggende på en madras f.eks) og vil snakke med dig længe inden trippet overhovedet startes op og selv kommer ind på hvor vigtigt det er at i sammen følger op efter trippet for at lave reintegration, så vil jeg blive mere tryk.

Men det er vigtigt at huske på at pga. ulovligheden så er de allesammen mere eller mindre selvudnævnte profeter. Man kan ikke tage en annerkendt uddannelse i det her felt (for de må jo ikke lege med psykedelika i skolen) og selv om de snakker meget om erfaring, så er det ikke den erfaring der kræves af de psykoterapeuter der er brugt i forskningen. Apropos så kan man jo også spørge dem ind til akademiske papers omkring emnet, hvis de ikke aner hvad man snakker om så tyder meget jo på at de ikke har lavet sine lektier.

Jeg kan ikke anbefale en, fordi jeg ikke selv har prøvet det og fordi jeg mener det også handler om den forbindelse du og terapeuten skal have sammen.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 dec 2020 12:26 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 10 dec 2019 14:55
Indlæg: 67
+++ til Hectors indlæg.

Jeg synes det er værd at søge efter en kyndig terapeut, hvis du er opsat på at du vil det her. Men vær varsom, og vær skeptisk! De helt dygtige hænger som Hector siger altså ikke på træerne, og hvis du finder en, så (igen som Hector siger), sørg for at få en gennemgribende snak med dem. Jeg vil anbefale at klargøre en række spørgsmål, som udfordrer den eventuelle terapeut, af flere årsager:
1) Du kan se, hvor meget erfaring og viden de har på emnet
2) Du kan opleve, hvordan de reagerer under mildt pres
3) Du kan få en føling for, om dette individ er et du føler dig tryg ved, og stoler på.
Jeg taler ikke om angribende spørgsmål, men spørgsmål som du har reflekteret over, i henhold til selve terapiformen, deres tilgang og forløbets gang, stoffet i sig selv, terapeuten som person (eksempelvis forhøre sig omkring deres emotionelle sundhed), og den slags.

Desuden kan det være ekstremt nyttigt at reflektere over, hvorfor du vil bruge stoffet. Du skriver at du har traumer fra barndommen i form af svigt og andre mere specifikke hændelser. Det kan være en rigtig god idé, at formulere disse ting så klart og skarpt som muligt, og tage denne information med til en terapeut (jeg vil foreslå at vente til anden eller tredje gang i mødes, før du bringer det på banen).

Tillidsforholdet mellem terapeut og klient er umådelig vigtigt, for hvis der er bare lidt friktion, er det nærmest umuligt at være intim (uden modstand) med hinanden, som er meget vigtigt under denne terapiform. Så scout, mød individer og tal længe og grundigt med dem, før du træffer en beslutning. Også selvom du er i stor lidelse, og har det hårdt i hverdagen, er det klart bedst hvis forløbet går således.

Jeg kender én, som jeg selv ville stole nok på. Han ønsker dog ikke henvisninger på denne måde. Hans tilgang er den bedste jeg kender - han sætter ingen tidsbegrænsning på hvor mange samtaler eller noget, han tager ikke én krone, og han har erfaringsgrundlaget på plads. Hvis du kan finde en som ham, som du tilmed klikker godt med som individer, så er du godt på vej!

Alt held og lykke!

_________________
ओं


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 dec 2020 20:01 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 10 dec 2019 14:55
Indlæg: 67
Jeg glemte at sige, at jeg også mener det er bedst at fortælle terapeuten "jeg har forberedt disse spørgsmål, for at se om vi passer sammen, og for at teste dig." Eventuelt spørge om dette er okay, hvis man føler for det. Personligt føler jeg det er helt okay, da terapeuten gerne skal have en stærk og urokkelig kerne!

_________________
ओं


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jan 2021 17:39 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 maj 2011 10:32
Indlæg: 17
Mange tak for jeres uddybende svar. Det er dejligt at få cementeret, hvor vigtigt psykoterapeutens "faglighed" er (hvis man da overhovedet kan snakke om dette begreb i denne sammenhæng) sammen med erfaring og kemi. Og det er godt med nogle ideer til, hvordan man kan teste terapeuten, selvom jeg nok vil være meget utilpas ved at gøre dette.

Jeg har prøvet alle muligheder i det etablerede system, da jeg både har været gennem længere forløb i psykiatrisk regi mv. Nu er den eneste mulighed i følge min egen læge SSRI-medicin. Dette har jeg prøvet tidligere, og selvom det har en hvis effekt i form af at det lægger et låg på følelser, de gamle sår osv., så fjerner det dem altså på ingen måde. Og jeg føler mig meget utilpas ved at være afskåret fra mine følelser, min indre "kerne" osv., så det øger altså ikke ligefrem min livskvalitet.

Jeg skal have en samtale med en psykolog om en uges tid, som har et vidst netværk inden for dette område, så jeg håber, han kan hjælpe mig videre.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team