Psychedelia.dk

Pas venligst på med hashen - den er en dejligere ven end i har lyst til at den er!

Jeg vil nu prøve at fortælle om mit (beskedne (hvis man kan kalde det det) hashforbrug igennem tiderne og bede alle jer derude som ikke er så erfarne om at passe på jeres hash(mis)brug, for det kan let blive en daglig vane uden at man opdager det!

Muligvis bliver denne historie lidt lang og fuld af stavefejl, men jeg er ikke helt ædru og har bare lyst til at advare alle jer som føler at i har "styr" på jeres hash-forbrug...

Her kommer min historie:

I folkeskolen havde jeg ikke særlig mange venner i min klasse (læs: stort set ingen, og hvis der var nogen var det nørderne) og dem jeg havde var ikke ligefrem dem så var "smartest" at hænge uid med...
Men i starten af 7. klasse begyndte nogen af "de smarte" i min klasse at drikke lidt øl sammen med dem fra klasserne over, og jeg anså det for at være den direkte vej til helvede (nej, jeg er ikke religiøs men agnostiker) og tog afstand fra dem.
I sommerferien mellem 7. og 8. klasse begyndte jeg dog at føle et vist afsavn af venner, på det tidspunkt havde jeg 2 rigtige venner og ingen af dem gik i min klasse, den ene af dem havde jeg kendt siden børnehaven og den anden igennem mine forældre.
Så i starten af 8. klasse var vores klasse blevet "gammel" nok til at blive inviteret med til skolefesterne (på vores skole måtte vi kun låne skolelokalerne om aftenem hvis vi gik i +8. klasse) og jeg så hvor meget sjov de folk som drak havde i forhold til de folk som ikke drak, og der gik ikke lang tid før jeg så småt også begyndte at købe et par øl med til festerne selvom jeg stadig ikke blev inviteret til så mange privatfester.
Men lige pludselig begyndte jeg at blive accepteret i klassen (sjovt nok samtidig med at jeg begyndte at drikke...) og folk havde ikke noget imod at snakke med mig længere (det skal lige siges at jeg aldrige har haft nogen problemere med at snakke med pigerne eller med at være ven med dem) og jeg begyndte at føle at jeg endelig var blevet accepteret som en del af klassen.
Denne udvikling betød at jeg fik det meget bedre psykisk med mig selv da jeg lige pludselige havde nogen at snakke med, selvom det det meste af tiden kun var til festerne da jeg stadig ikke rigtigt så drengene fra min klasse privat...
Ca. 2-3 måneder inde i 8. klasse finder jeg ud af at en af mine veninder (som jeg har også har gået i børnehave med) er begyndt at ryge hash en gang imellem, og jeg spørger hende og jeg må prøve at ryge med engang.
Grunden til at jeg spurgte hende om det var 100% at jeg savnede at have nogen "rigtige" venner som jeg kunne bruge min fritid sammen med, men stoffer er desværre ikke vejen som jeg først fandt ud af et par år senere.
Any ways: En fredag eftermiddag hvor mig og min veninde og en anden fra min klasse skal til klassefest i hellerup om aftenen beslutter vi os for at tage en tur på skateren (jer fra kbh kender den sq nok ) og ryge noget hash.
Vi kommer derover og ryger ca. 1 gram standard 5-7 mennesker på en jordbong (syg måde at starte med at ryge hash på!) og vi bliver overraskende nok meget skæve og resten af aftenen står i tågernes tegn...
Efter det begynder jeg så småt at ryge hash en sjælden gang imellem (læs: ca. en gang om måneden) til fester eller engang imellem om eftermiddagen men det var nu meget sjældent alligevel...

Mit hashforbrug ændrede sig ikke søndeligt mellem 8. og 9. klasse men alligevel røg jeg da en gang eller to om måneden hvis det var en god måned.

Jeg startede så i 1.G på Christianshavns gymnasie som jer der bor i området vil vide ligger ca. 150 meter fra pusherstreet...
Der var en hel del fra min nye klasse som røg fed tit og jeg begyndte sp småt at hænge ud med dem hvilket også betød at jeg begyndte at ryge at ryge hash ca. 1-2 gange om ugen.
Det endte med at jeg blev for sløv i knoppen og jeg droppede desværre ud af gymnasiet midt i 2.G, men det afskrækkede mig desværre ikke fra at ryge den forunderlige urt mere og mere...

Jeg blev mere og mere interesseret i hashens forunderlige verden og besluttede mig i foråret 2002 for at gro lidt skunk i mine forældres drivhus (de havde ikke noget imod det) og fik en god høst på ca 80-120 gram northern lights (jeg havde ikke en ordenlig vægt så jeg er ikke helt sikker...) som normalt bliver solgt til 60-80 kroner på staden.
I mellem tiden var jeg startet i 1.HF på det fri gymnasie hvor jeg desværre ikke ligefrem fik nogen advarsler imod den dejlige urt fordi... Ja jer der kender det fri gymnasie ved hvorfor!
Jeg var naturligvis helt i himlen over min høst (når jeg nu tænker over det beskedne høst i forhold til jer der gror prof.) og begyndte at ryge lidt af den om aftenen efter at mine forældre var gået i seng, men i løbet af en måneds tid kunne jeg sagtens klare at ryge jointen/joint'sne mens mine forældre stadig var vågne og jeg kunne sagtens overskue at være skæv mens mine gamle stadig var oppe...
Dette ændrede sig hurtigt til også begyndte at tage svampe og ritalin engang imellem, og lige pludselige intereserrede jeg mig også for en masse andre stoffer, men det er ikke emnet her så det går jeg ikke ind på.

Mit Forbrug af THC steg her efter desværre betydeligt og det endte med at jeg også droppede ud fra HF...

Lige før jeg droppede ud fra HF mødte jeg dog en dejlige pige som introducerde mig til en verden uden stoffer (for hende ikke for mig)... For eksempel gav hun mig den følelse af at jeg kunne være "i live" uden at dope mig med diverse substanset.
Jeg blev dybt forelsket i hende (hvilket jeg stadig er) men var bange for at lægge an på hende fordi hun vidste at jeg havde prøvet en del forskellige ting, men alligevel fik jeg (endelige!!!!!!!!!!!!) fat på hende nytårsaften 2002/2003 og jeg var i himlen!
I starten af Januar begyndte jeg dog på højskole og kunne kun se hende når vi havde fri fra højskolen (lørdag-søndag) hvilket var alt for lidt for mig...

Da jeg startede på højskolen fandt jeg hurtigt ud af hvem der røg hash en gang imellem og hurtigt dannede vi en gruppe som røg hver dag, i starten kun en joint til deling pr. aften men hurtigt meget mere, og i slutningen af højskoleopholdet røg jeg 3-5 joints pr dag + ca 3-8 bonghoveder....
De eneste tidspunkter jeg ikke røg var når jeg var sammen med de gamle venner eller med kæresten

Da jeg sluttede på højskolen var jeg blevet afhængig af hash og kunne ikke klare mig uden af ryge igennem 3-5 gange om ugen også selvom jeg skulle mødes med kæresten senere på dagen, selv hvis jeg skulle mødes med hende om 2 timer kunne jeg ryge mig skæv og stadig være "normal" når jeg sås med hende...

Sådan blev det ved i et par måneder, hvorefter jeg prøvede på at stoppe men det er sq svært og jeg kunne ikke lade være med at ryge 1-2 gange om ugen fordi jeg kun følte at jeg var mig selv når jeg var skæv...

Idag kommer jeg stadig sammen med min min kæreste som jeg elsker over alt på jorden, men hun ved ikke at jeg stadig tager stoffer en sjælden gang imellem (ca hver 2-3 måned) og det skal hun heller ikke vide, for så slår hun op og det tror jeg ikke jeg ville kunne klare!

Jeg kæmper stadig med mit hashmisbrug (og ja det er et MISbrug) og ryge ca 2-3 gange om ugen, men ønsker at ryge ca. 1 gang om måneden max men det er blevet en indgroet en del af min hverdag...

Jeg ved godt at jeg ikke har fortalt alle jer herinde på psy.dk sandheden om hvor meget jeg ryger (i ved hvem i er og jeg undskylder!) men det er så fucking svært når man først er blevet fanget i det.

Tro mig når jeg siger at i ikke opdager hvor langt ude i er i det før jeres hverdag er så skæv som den kan blive, og i ikke har noget job og ryger den fede fra i vågner til i går omkuld... Det er nemlige så let at havne i det at i slet ikke fatter det...

Hermed min advarsel til alle jer der synes at i kan styre jeres hash-forbrug, jeg troede også at jeg kunne men desværre er det ikke så simpelt som det ser ud i starten...

Idag kommer jeg stadig sammen med min vidunderlige og højt elskede kæreste, men hun ved intet om mit (sjældne) stofforbrug da jeg ved at hun ville slå op med hvis hun vidste det hele, og det giver mig så dårlig samvittighed at kun jer der er i den samme situation vil kunne fatte det!


Jeg håber at denne lille historie vil kunne afskrække jer som føler at i har styr på jeres hash-forbrug til at tage det op til revision...

Alt med måde - især hash!

MVH
Jonas!

Hmmm så sidder man her og genkender noget fra sin egen hverdag.

Men det er ikke smart at ryge mens man er i gang med uddanelse eller arbejder hvor man skal tænke bare lidt.

Ja man kan nikke genkendene til meget af det du skriver, fedt indlæg at komme med og stor respekt for at du står åbent frem og fortæller din historie.

MVH
Piercer :twisted:

Piercer jeg kan kun gi' dig ret, det er fedt at han tør stå frem og fortælle den historie. Min er jo ikke detaljeret osv, og ikke nogen spøgelses historie.

Ja, godt at folk kommer frem med deres "skrækhistorie", det er noget andet at høre det fra den virkelige verden, end at læse om det i BT mm.
Jeg ryger også hver dag, går samtidig i skole, og klarer den faktisk udemærket, det er ikke alle der kan det, men jeg prøver på at holdemig til en pot joint om dagen for tiden, og det kan jeg faktisk sagtens klare mig med og samtidig opretholde en "normal" hverdag... Det er helt sikkert noget andet at ryge en blunt om dagen frem for at ryge fra man står op til man falder i søvn (har gjordt det i et par mdr. tid uden de bedste resultater).. Jeg undskylder ikke over for mig selv eller retfærdiggøre noget som helst, men jeg klarer mig faktisk godt, og er en glad ung mand Men hverdagsrygning er bestemt ikke for alle, og nok heller ikke for mig....

God post! Og du har ret, der er en MEGET fin linie at holde hvis man skal kunne opholde en normal hverdag, fremfor en tåget hverdag ... Hurtigt flyder man over i en anden hverdag - og du ser eller ligger slet ikke mærke til den ændring der er kommet.

Ændringerne kommer med dårlig hukommelse, efter det kan det kun køre dårligt eller dårligere - men man kan ikke se det, for man husker så dårligt ... og det ER jo dejligt at ryge. Jeg er den type som altid har været i "kontakt" med mig selv, kan altid godt se når jeg er langt ude - eller jeg ikke er mig selv mere. Jeg HAR problemer med stoffer, for jeg syntes de er for fede og alt er så lækkert - men "alt" har en bagside, men jeg kan godt se den. Derfor holder jeg pauser på 1-2 måneder af gangen, indtil jeg kan mærke jeg er mig selv igen og min hukommelse er iorden.

Men det er jo en evig kamp ligesom livet, jeg hader at arbejde, ikke at lave arbejde - men at arbejde for nogen - så jeg ved mit liv er en stor kamp ... Men jeg er efterhånden ligeglad, jeg kæmper mig vejen igennem og prøver at holde linien - men at stoppe med alt det jeg gør, tror jeg aldrig bliver til virklighed (med mindre der sker noget vildt drastisk, som at få et barn eller lign).

En god linie er, fucker din hukommelse op - især korttidshukommelsen, så hold pause. Nemt sagt ? ja, stop med at købe hash. Der skal i hvert fald ikke ligge noget derhjemme. Men du har ret, man SKAL tænke på om det man gør er det rigtige for en - lige nu føler jeg ikke at hash'en har overtaget min hverdag selvom jeg ryger hver dag. Men når den tid kommer (og det gør den) holder jeg pause, og det bliver kun til pause - for jeg er for glad for stoffer, og mener hvis jeg kan klare en hverdag .. gå på arbejde, tjene penge, huske!! og generelt bare leve godt, så vil jeg godt holde thc i mit liv.

Godt indlæg, og jeg kan kun genkende det alt for godt.
Jeg ryger selv næsten hverdag, et par joints, med et par venner, det slår tiden ihjel, man får det lidt sjovere, men det er også ved at blive for meget ved mig selv, jeg skal have holdt nogen pauser.
Skolen skal også passes, men det er så kedeligt, er selv på andet år i HF og det stinker MAX. Jeg skal selv have sat mit forbrug ned, så godt du kom med historien, den vil nok hjælpe lidt..

Hash er jo darjligt, man kan jo ikke holde fingrene fra det, når det ligger foran en.

Nu har jeg aldrig været en stor fan af hash, men det eks. farmerjoe kommer med har jeg set al for tit. Så hash er farligt!

Hvis man så på de personer der droppede ud af især det almene gymnasie, tror jeg en ret stor %-del skyldes hash (mis)brug.

Uha hvor kan jeg genkende mange ting i denne post.

I folkeskolen var jeg selv en af dem som ikke var populær. Men da jeg så var 17 fandt jeg sammen med et par ligesindede, og vi begyndte hurtigt at drikke en gang bajere. Hurtigt fik vi den ide at prøve at ryge lidt pot/hash. Alting var i skønneste orden.

Så blev vi begge 18, det var sommer, vi dyrkede pot i haven, tog til roskilde festival, røg dagen lang, og havde det super duper.

efteråret kom, høsten var i hus, omend en meget lille høst. Vi fik så købt over et halvt kg pot for 1000 kr af en bekendt som var blevet snuppet af hans mor i at sælge.
Og pludseligt sad vi alle og bare ventede på at det blev aften, så vi kunne ryge os skæve.

Så i februar 2002 flyttede vi sammen i en villa, og der gik jo ikke længe før der blev røget en masse. sommeren kom, der blev dyrket i stor stil, og røget som svin.

Jeg fik taget mig sammen og startede på uddannelse igen igen, for nu skulle det være... høsten kom i hus, masser af vilde fester og stoffer, droppede ud igen igen.

Det begyndte pludseligt at gå op for mig, hvad hash'en havde gjordt ved mine senere teenageår, de er væk i en stor tåge, havde ikke længere nogen nære venner som holdte deres forbrug på et fornuftigt plan. Jeg begyndte at tage flere og flere stimulanser, og fik et par meget seriøse depressioner.

Omkring februar tog jeg mig sammen, og flyttede fra dag til dag hjem til mine forældre, for jeg kunne bare ikke holde sumper stilen ud længere. Startede på antidepressivt medicin, hvilket kun varede i 1½ måned, da jeg syntes der var alt alt for mange bivirkninger ved det, og at jeg følte mig som i en osteklokke. Da jeg så fik spat af de gamle efter et par måneder fik jeg et kollegie værelse, og siden da har det gået stille og roligt, uden nogen problemer overhovedet.

Alle mine gamle rygervenner sidder stadig og ryger dagen lang, kommer aldrig og besøger en, selvom de er inviteret, de vil hellere sidde og ryge fed.

Så alt i alt er mine erfaringer med cannabis noget blandede. Kan stadig rigtigt godt lide at ryge en joint i ny og næ. For det meste hedder det en joint eller 2 nogle dage i træk, og så en kortere pause.

Jeg har stadig ofte store søvnproblemer, som jeg er sikker på skyldes hash'en

det største problem er vel at at man ik kan huske, at man har bestemt sig for ikke at ryge .. hehehe....

folk begynder at ryge fede eller drikke, det udvikler sig til et størrer forbrug (HVORFOR MON???), da det ikke er noget problem, og så kører det bare derudaf, og når de så lige pludselig ikke længere kan huske hvorfor, de gør som de gør, begynder de at tro der er noget galt, det er enten fordi de ikke har forudset hvad der ville ske, udfra det de har besluttet sig for, eller bare glemt det hele,.,

det jeg mener er, at det ikke er et problem sålænge man er opmærksom på det man har bestemt sig for.

Min lange hash-historie som jeg ikke lige orker at skrive nu, ser jeg som noget godt, jeg har sgu haft kæmpe griner, og lært en masse om andre mennesker. Det har højest kostet mig lidt lunge kapacitet.. bøwlh med de grå. og en helvedes masse penge... men det har alkohol også

men hvad fanden har i ikke haft det sjovt?? og lever i ikke kun 1 gang. (alt afhængig af religion)

Rigtig god post, Jonas!

_________________
"I don't know if God exists, but it would be better for his reputation if He didn't." -Jules Renard
"Then there was LSD, which was supposed to make you think you could fly. I remember it made you think you couldn't stand up, and mostly it was right.“ -P. J. O'Rourk

Godt post, mester!

Jeg har både prøvet at stå i en situation der minder lidt om din som din kæreste står i - og har også prøvet at ryge mere end jeg egentlig kunne håndtere (desværre). Jeg har i den forbindelse et par råd jeg også gerne vil give videre.

Min eks-kæreste var ude i et klart hashmisbrug, hvilket hun sådan set stadig er, og det var dybt frustrerende at hun ikke bare kunne være sig selv, især når jeg havde lyst til det. Hun kunne sagtens få sin hverdag til at hænge sammen og passe sit arbejde osv., men havde en konstant trang til at ryge sig skæv og var ikke specielt nærværende. Endvidere skal det siges: Det er pisse kedeligt når den man holder mest af bare ligger og stener hele tiden - og ikke kan tage sig sammen til noget og bestemt ikke er initiativtagende!
Jeg vidste godt at hun røg meget inden vi begyndte at komme sammen, men vidste egentlig ikke rigtigt hvad der følger med...
Hun bidragede til at mit eget forbrug steg ret voldsomt, fra at ryge hash/pot måske en gang om måneden, til at ryge 3-4 gange om ugen på et tidspunkt også alene. - Og det var vel at mærke i slutningen af 3.G.
Needless to say - min koncentrationsevne var ikke på toppen og jeg interesserede mig en hel del mindre for hvad der havde med skolen at gøre i det hele taget. Min mor begyndte også at snakke om at jeg var blevet så doven og uengageret i alting. Men hvad værre var: Jeg begyndte at glide fra mine bedste venner!
Det er faktisk først en ting der er gået op for mig for nyligt. De var meget bekymrede for mig, men sagde det ikke direkte til mig, da jeg med garanti var blevet fornærmet og gal.
De var simpelthen bekymrede for om jeg kunne klare situationen.
Det kunne jeg godt, uden at det behøvede gå helt ad helvede til, men jeg fik ikke det samme ud af min tid som før. F.eks. gik mine eksaminer og det øvrige 3.G fræs OK og jeg fik et gennemsnit på et stykke over 9. Men potentialet (og udsigterne) var faktisk til noget på over 10, hvilket jeg faktisk godt kunne bruge i dag, så jeg kunne undgå at søge ind i 2. kvote på Uni, og det ene med det andet.

I dag ryger jeg 1-2 gange om måneden, alt afhængig af om der sker noget spændende. Oplagte lejligheder...
Jeg kan godt kontrollere min rygetrang og har ikke noget udtalt behov for at blive hverken skæv eller fuld etc. hele tiden.

Men mit vigtigste råd - det som jeg egentlig har at give videre er, at hvis du står i en situation ligesom mine bedste venner gjorde - og egentlig er dødbekymret for en god ven, som du synes virker lidt for forandret og mærkelig pga. hash, så sig det!
Det kan godt være at han/hun bliver sur og gal til at starte med, men vedkommende vil garanteret tage det du siger op til revision og er jo i bund og grund ikke interesseret i at gøre dig bange eller ked af det. Det kan være en god basis for at få sit [for|mis]brug under kontrol.

Håber nogen kan bruge det råd til noget. Ellers gør det jo ikke noget at jeg alligevel har givet mit besyv med.

Kanon og god karma.

Hash er bestemt ikke noget at spøge med, og jeg har også selv haft store problemer med det.

har aldrig selv oplevet at det er blevet til et misbrug (på hverdagsbasis) men tanken skræmmer... og din post gør det ikke bedre... prøver at skære ned men samtidig har jeg egentlig ikke lyst

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

@ skyd-sven: det er meget typisk for de fleste misbrugere, at de egentlig ikke har LYST til at lade være med at gøre det de gør, selvom nogen af dem måske godt ved at det ville være mest FORNUFTIGT at lade være. Dermed ikke sagt at du er misbruger - det aner jeg shit om.
Men det er jo egentlig meget logisk, at når man misbruger et nydelsesmiddel som cannabis, så gør man det hovedsagligt af lyst, men har måske noget oveni der gør at man ikke kan holde op uden videre. En afhængighed.

Pointen må være, som det er blevet sagt tidligere: Alt med måde. Det er fint at nyde, men det er ikke så fedt for en selv, hvis det holder på 24/7.

ja.. man ligger sku ikke rigtigt selv mærke til at man ryger for meget.

tror der gik 2 år før det gik op for mig, at det sku ikke var helt sundt. Benægtede også altid at indse at jeg havde et misbrug, når jeg blev konfronteret med det. Hvilket gjorde at man bare droppede de folk som sagde det, og fandt sig lidt flere rygervenner istedet.

derefter tog det adskillige måneder, at få ændret mine stærkt indgroede vaner.

Det var svært.. især de første par måneder, men for satan hvor er det lækkert at være klar i hovedet igen

Jeg blev helt varm om hjertet da jeg læste denne post

Jeg kan 100% forholde mig til næsten samtlige problemstillinger i din post jonas. Borset fra det med kæresten. og jeg er sikker på at det er din kærlighed til din kæreste som giver dig styrke til at stoppe helt, selvfølgelig kombineret med en viljestyre jeg ved du har.

Jeg tror at det med at man er ny et sted og finder en gruppe som ryger kan give en form for falsk trykhed. for det at ryge hash er et helt personligt valg som ingen i gruppen kan tage ansvar for.
Og det er jo også dig helt alene som skal overkomme et evt misbrug.

Og da jeg kender dig ret godt efterhånden så kan jeg med ro i hjertet sige at du ikke behøves at bekymre dig synderligt over dit misbrug af hash. Mange af vores forældre har også haft et misbrug men stoppede det da de evt skulle gå mere op i deres skole eller fik børn og når et sådan ansvar bliver lagt på ens skuldre så vil de fleste og ihvertfald dig jonas behandle det ansvar fornuftigt.

Noget andet som jeg syntes er meget sjov er at jeg har kendt dig i snart et år og halvdelen af den tid var vi sammen 10-14 timer i døgnet et halvt år i træk og du har aldrig sagt at du så dit forbrug som et misbrug og jeg er sikker på hvis vi havde snakket om det på højskolen(ja det var mig som bragte jonas i fordærv) så kunne vi og hende du ved nok sagtens have stoppet og klaret os uden. Og når jeg kigger tilbage havde det helt sikkert også været det bedste for mig. da jeg nu står med 100% samme problem som du. mindre misbrug som er mere psykisk end fysisk.

ses på fredag din sjover.

Tak for en fed post jonas

Hej Jonas.

Ah, det er er jeg sgu ked af at høre... Jeg har aldrig fornemmet der var et decideret misbrug, kun et overforbrug... Vi har jo tit snakket sammen på IRC om at ryge osv, så jeg ville have håbet du havde sagt det før, men det er jo svært at indrømme noget man ikke er stolt af.

I fremtiden håber jeg virkelig folk med afhængighedsproblemer vil fortælle bare nogen om det... Jeg kunne forstille mig det var nemmere over nettet...

@KBmaster
Du har så meget ret... Folk har det med at "vende" sig mod de kredse de kender, se bare på en så simpel ting som nikotin...
Da jeg startede i min nye klasse gik jeg da sammen med rygerne, og den dag idag snakker jeg stadig mest med rygerne...
Det er underligt, men sådan tror jeg altid vi vil være.

Jonas, jeg håber det går dig godt i fremtiden. Du er meget velkommen til at skrive, jeg skal nok også skrive en dag. Og tak for den opmuntrende besked, efter min mors død.

Det er kraftedeme helt utroligt at læse det hér... Jeg havde ikke regnet med, at en eneste af jer ville indrømme, at I havde et hashmisbrug. Det er fedt, når folk viser deres sande jeg i stedet for facaden. Respekt til jer!

I starten var jeg ikke særlig vild med hash, men jeg er langsomt gennem de sidste 3 år blevet mere og mere glad for det og har virkelig lært at sætte pris på det. Jeg ryger slet ikke hver dag, fordi jeg vælger ikke at gøre det - jeg ved jo, at man bliver meget stenet og går glip af en masse i livet. Men en gang imellem skal det altså også være. Jeg kan sagtens forstå, at nogle har svært ved at lægge det fra sig. Det er sgu mere vanedannende, end man gør det til. Man savner lidt en ryger, når man keder sig, når man skal se film, når man skal sove, eller når man bare har haft en anstrengende dag. Sådan vil man få det, når man er blevet vant til hash. Men hashrygning er lidt af et psykisk fængsel at sætte sig selv i. Hvis bare man kunne ryge en ordentlig godnatfed hver aften og være helt klar i hovedet næste dag uden bivirkninger på hverken kort eller langt sigt. Det ville være så lækkert.

Tak for responsen til alle!

Mit hash(mis)brug er så småt begyndt begyndt at blive trappet ned, men jeg ryger da stadig minimum 1 gang om ugen og 3-5 gange hvis det er en kedelig uge.

Problemet er at jeg engang imellem glemmer at jeg ikke skal købe hash og så bruger jeg lige pludselig et par sedler på gallar selvom jeg ikke skal, og når hashen først ligger i skuffen så kan jeg ikke lade være - jeg tænker ganske enkelt ikke over det!

Håber stadig på positiv respons og evt. gode råd til hvordan man kan stoppe med at ryge på hverdagene...

VH Jonas!