Jeg sad lige og var ved at læse Stanislav Grofs 'Introduktion til Den Indre Rejse' og faldt over en triprapport over en af Grof's egne sessions med 200mg MDMA, som han btw kalder et
amfetaminbeslægtet empatogen.:
Introduktion til Den Indre Rejse S.174-175 skrev:
Jeg begyndte at opleve stærk aktivering i den nederste del af min krop. Mit bækken vibrerede, efterhånden som enorme mængder energi blev udløst i ekstatiske stød. På et tidspunkt fejede denne strømmende energi mig af sted i et berusende vanvid ind i en hvirvlende kosmisk malstrøm af skabelse og ødelæggelse.
I centeret af denne uhyre orkan af urkræfter var fire gigantiske herkuliske skikkelser, der opførte det, som forekom at være den endegyldige kosmiske sabeldans. De havde stærke mongolske træk med fremtrædende kindben, skæve øjne og glatbarberede hoveder, der var dekoreret med store hestehalefletninger. Medens de hvirvlede rundt i rasende dans, svang de store våben, der så ud som leer eller L-formede krumsabler, disse fire dannede tilsammen et hurtigt roterende hagekors. Jeg tilsluttede mig dansen og blev en af dem eller muligvis alle fire på én gang, idet jeg lod min egen identitet bag mig.
Dernæst åbnede oplevelsen sig til et utroligt panorama af ødelæggelsesscener. I disse visioner blev naturkatastrofer, såsom vulkanudbrud, jordskælv, nedstyrtende meteorer, skovbrande, flodbølger og tidevandsbølger kombineret med billeder af brændende byer, hele blokke af sammenstyrtende højhuse, massedød og krigsrædsler. I spidsen for denne bølge af total tilintetgørelse var fire arketypiske billeder af makabre ryttere, der symboliserede verdens ende. Jeg blev klar over, at dette var apokalypsens 4 ryttere. Mit bækkens fortsatte vibrationer og stød blev nu synkrone med denne ildevarslende ridnings bevægelser, og jeg blev en af dem.
Ovennævnte beskrivelser kunne give indtryk af, at oplevelsen var ubehagelig eller skræmmende. Muligvis på grund af de amfetaminbeslægtede empatongeners generelt gunstige virkninger var dominerende følelse imidlertid ekstatisk sammensmeltning med de løsslupne energier og fascination over de utrolige filosofiske og spirituelle indsigter, der var forbundet med denne session. Jeg blev klar over, at forestillingen om apokalypsen ikke skulle tages bogstaveligt, som det gøres i de konkrete fortolkninger inden for de toneangivende dele af kristendommen.
Selv om det er muligt, at apokalypsen i fremtiden vil manifistere sig i virkeligheden i planetær målestok som en historisk begivenhed, er den først og fremmest en arketype. Som sådan synes den at afspejle det stadium i bevidsthedens udvikling, hvor individet erkender den materielle verdens illusoriske natur. Efterhånden som universet afslører sit sande væsen som en bevidsthedens kosmiske leg, bliver materiens verden ødelagt i individets psyke. Situationen her ligner et tidligere stadium, hvor identifikationen med arketypen Kristi korsfæstelse og genopstandelse danner afslutningen på éns filosofiske identifikation med kroppen. De apokalyptiske visioner var flettet sammen med arketypiske billeder fra forskellige kulturer, der symboliserede fænomenverdenens uvirkelighed. Det mest betagende af disse var måske billedet af Platons hule. Sessionens sidste større sekvens var en storslået parade af personificerede universelle principper, arketyper, der gennem et komplekst samspil skabte illusionen om fænomenverdenen, den gudommelige leg, som hinduerne kalder lila.
De var Proteusagtige personer med mange betydningsfacetter, -planer og -dimensioner, der,medens jeg iagttog dem, blev ved med at ændre deres former, som gennemtrængte hinanden på en yders indviklet holografisk måde. Hver af dem syntes på samme tid at repræsentere essensen af hans eller hendes funktion og alle de konkrete manifestationer af dette element i materiens verden. Der var Maya, et mystisk æterisk princip, der symboliserede verdensillusionen. Anima, der inkarnerede det evigt kvindelige, en Marslignende personifikation af krig og aggression, de elskende, der repræsenterede alle de seksuelle dramaer og romantiske hændelser op gennem historien, Herskerens kongelige skikkelse, den tilbagetrukne Eneboer, den snu Lurendrejer og mange andre. Efterhånden som de passerede over scenen, bukkede de over mod mig, som om de forventede påskønnelse for deres stjerneoptræden i universets guddommelige leg.
Grof's session med CEV's og filosofiske overvejelser, synes jeg viser at MDMA er psykadelisk
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Det vil jeg dog ikke betegne som psychedelisk.
Eller sagt på en anden måde, MDMA påvirker primært 5HT-1A-receptoren, hvor psykedeliske stoffer påvirker 5HT-2A-receptoren.
