Citat:
Som det første land i verden er Uruguay lige nu ved at legalisere cannabis, skriver Associated Press.
Regeringen har fremsat lovforslag om, at alle (registrerede) skal kunne dyrke, sælge og købe cannabis. Et fortroligt register skal dog sørge for, at man maksimalt kan købe 40 gram om måneden og kun, hvis man er over 18 og har pas fra Uruguay.
Senatet forventes at godkende lovforslaget inden for få uger.
Forbuddet er farligere en stoffet
Forslaget blev fremført sidste år af forsvarsminister, Eleuterio Fernandez Huidobro, skriver BBC.
- Forbuddet imod visse typer af stoffer skaber flere problemer for vores samfund end stofferne i sig selv, sagde han dengang.
Hvis loven som forventet træder i kraft, vil registrerede marihuana-producenter få lov til at have seks planter ad gangen, skriver The Independent. Køberne kan så finde hashen på offentlige apoteker.
Illegale producenter vil stadig kunne straffes med fængsel.
Sker det vil Uruguay blive det først land i verden der, indfører lovlig og statsreguleret produktion og salg af det euforiserende stof. Holland har nemlig kun afkriminaliseret besiddelse og køb af små mængder hash.
Modstandere advarer
- Nogle gange gør små lande store ting, siger Ethan Nadelmann, direktør for U.S. Drug Policy Alliance ifølge Associated Press.
- Uruguay skaber et fortilfælde, der vil gøre andre lande modige nok til at følge trop.
Lovforslaget er en del af kampen mod narko, der har kostet tusindvis af menneskeliv i Sydamerika. Kritikere af lovforslaget peger dog på, at hash som regel er det første stof, narkomaner prøver. De kalder det derfor at lege med ilden, at frigive det.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... ?opengraphhttp://www.bbc.co.uk/news/world-latin-america-23516966http://www.albanytribune.com/31072013-u ... marijuana/