http://nyhederne.tv2.dk/krimi/2014-03-0 ... -hash-salgCitat:
Politi: Sådan styrede top-rockere hash-salg
Siden september har Københavns Politi været på sporet af, hvad man betragter som top-styret hash-handel i Jægersborggade på Nørrebro.
Ifølge den sigtelse, som politiet i dag præsenterede 23 mænd i alderen 15 til 41 år for i Købehavns Byret, har tre rockere fra Hells Angels - heraf to prominente - stået i spidsen for hash-salget i gaden.
Politiet mener, at de tre fuldgyldige medlemmer 'i det hele organiserede, instruerede, tilskyndede og førte tilsyn med vagterne og sælgerne og det samlede salg af joints i Jægersborggade og modtog udbyttet fra salget,' står der i sigtelsen mod de tre.
Alle tre rockere mente, at det ville udsætte dem for en krænkelse, hvis de blev sat i forbindelse med hash-salget, der ifølge politiet omfatter godt 100.000 joints - svarende til omkring 262 kilogram hash.
To af de tre rockere har bopæl i Jægersborggade, og politiet mener, at salget er foregået i og omkring den fashionable gade gennem et større netværk, som de tre står i spidsen for.
Af sigtelsen fremgår, at salget har været opdelt i fire forskellige led under de tre:
Det første led - bestående af to mand - ristede tobakken til joints på deres privatadresser i København NV.
Det andet - bestående af tre mand - fyldte tobakken i joints på adresser i Klampenborg, København NV, Brønshøj og Vesterbro.
Det tredje led - bestående af tre mand - stod for transporten af de mere end 100.000 joints til Jægersborggade.
Mens det sidste led - bestående af 17 personer - fungerede som vagter og sælgere i og omkring hash-gaden.
Alle 23 personer nægtede sig skyldig.
Til grundlovsforhøret var også sociale myndigheder repræsenteret, da flere af vagterne var mindreårige.
Af hensyn til sagens videre efterforskning blev dørene lukket for offentligheden.
Damn nogle kraftige joints. 2,62 gram per joint er sgu friskt.