Psychedelia.dk

Abrikosen kan man altid kende på den dybe fure ned over frugten. Den minder om en rumpe med to baller. Frugten stammer fra Kina, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Friske abrikoser kan virke lidt tørre. Det skyldes, at de ikke eftermodner, når de er plukket. Når abrikoser skal bruges til konserves, fjerner man skindet med vanddamp eller kaustisk soda. Det får skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet. Tørrede abrikoser bruges til friske og søde marmelader og desserter.

Oliven er et indtil 15-20 meter højt stedsegrønt træ. Det bliver dog sjældent over 10 m, men snarere 3-5 m højt i hele Middelhavsområdet. Højden er afhængig af sort og dyrkningsforhold, men beskæring er den vigtigste grund til den lavere højde. Store træer er svære at høste og giver dårligere udbytte. Træet er først udvokset i en alder af 35 år. De første 10 år er stammen grågrøn og glat. Med tiden bliver den mere og mere knudret. Især de første par meter af stammen bliver opsvulmet, forvredet med dybe furer. Med alderen skifter stammen også farve til mørkegrå eller sort.

Portugiserne bragte sandsynligvis allerede i 1500-tallet planten til Vestafrika, hvorfra den er blevet spredt til de subtropiske områder af kontinentet i nord og syd.
I starten af 1900-tallet blev der skabt opmærksomhed omrking den velsmagende frugt. Man anså, at der var store muligheder i den, da træet kan dyrkes i subtropiske områder. I 1928 blev den beskrevet som 'en nærmest ideel frugt, der er lettere syrligt-sød, velduftende og næringsrig med et attraktivt udseende både udvendig og indvendig'.
Træet blev derfor plantet ud flere steder omkring Middelhavet allerede i 1920'erne og 30'erne. Det er dog stadig ikke blevet til det store gennembrud for denne pragtfulde frugt.
Plantens udbredelsesområde er i dag Sydamerika samt Mellemamerika, sydlige USA og Caribien. Planten er udbredt i hele det subtropiske Afrika. Den dyrkes også i Filippinerne, Indien, Kina, New Zealand, Sri Lanka, Malaysia og nogle af øerne i Polynesien. Florida (USA) er sandsynligvis det eneste sted, hvor der i øjeblikket finder en omfattende dyrkning sted med salg for øje.
Frugterne kan se noget ynkelige ud i subtropiske områder, men smagen er der ikke noget i vejen med. Det kan måske skyldes det lidt dårlige udseende i disse frugter, at frugten ikke er blevet den store eksportfrugt. Man kan så bare håbe på, at frugten bliver taget alvorligt igen, så den kan forsøde vores tilværelse.
Så sent som i 1980 blev det påvist, at der også findes en gul frugt, som hører under jordbærguava. Den smager mindst lige så godt. Men det kan være lidt svært at forstå, at der er tale om den samme art.

Hvorfor genåbner du emnet for at gøre opmærksom på det?

For fanden, emnet er 5 år gammelt

hej "alexanderband" jeg har stadig den grimme t-shirt du signerede til koncerten på månen, håber du ikke blev skadet på psyken af den joint.

Kewlt..

Flemming du er da nok den mest uintelligente person jeg har mødt... overhovedet. Det omfatter også dengang jeg var på en amerikansk alligator-farm, og der var en mand der stak hovedet ned i munden på en alligator.

For det første er ikke alle der skriver og læser her narkomaner... mig for eksempel. Jeg ryger ikke engag... heller ikke cigaretter.

Det der med at dine skattepenge bliver brugt på ludere og heroin... hmm. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal sige det, men vores andres skattepenge bliver givet til staten.

Det kunne godt være at du skulle lade være med bare at lægge dine penge på dørtrinnet til skatteministeriet og håbe på at ham den fulde grønlænder ikke tager dem igen lige som i sidste uge...

Kære dagbog.
Nu skal du høre: i morgen skal vi på familiekskursion til Glumsø! Det bliver helt vildt fedt! Vi skal have mad med, og vi har besluttet os for at grave et hul derovre, som skal fyldes med lunkne is.

*LOL*........... Det sorteste længe læst.........

har i hørt Alexanderbands numre? de er for fede...
man kan downloade dem fra www.alexanderband.dk

Kære dagbog.
Det GJORDE nas. Jeg skranter. Lægen har været her. Han gav mig seks minutter og 12 sekunder at leve i. Jeg skrev mit testamente, der lyder som følger:

1) Min guldhamster, Mokster, skal der laves dyrefodder af.
2) Den pose med pubæ, jeg har liggende under sengen skal der ske følgende med: Hele familien skal samles i et hus i 24 dage op til jul og bo der sammen med hinanden. Den af dem, der først får en tarminfektion, får pubæet.
3) Flemming skal brændes og drysses ud over havet.
4) Alt andet tilfalder min guldhamster, Mokster.

Jeg var meget tilfreds, men senere på eftermiddagen blev jeg rask igen og gik omkring og kedede mig.

Her til aften har jeg hugget hænderne af far og grillet dem.

Kære Dagbog
Så skete det! I dag havde jeg fødselsdag. Det startede således:

7:00 Jeg vågner ved, at Flemming og mine forældre står og hælder paprika ned i halsen på mig. Mens jeg ligger og kommer mig, leger de slåsømi på mit knæ. Det lykkes Flemming at hamre et søm gennem min knæskal på kun tre slag. Det gør lidt nas, men det ser fedt ud.

8:00 De hælder mig ned i en sæk, som er fyldt med flødeskum, og tager mig med et sted hen, jeg ved ikke hvor, for de glemte at lukke mig ud. Men det skulle have været rigtigt sjovt, på det sted, der skal have været levende hyæner.

13:00 Hjemme igen. Morfar er kommet hjem fra anstalten i anledning af den store dag, men han er lidt mærkelig, og han går hele tiden og råber "HVOR ER DU BLEVET STOR" mens han med et fast tag i benene hamrer mig ind i muren, gentagne gange. Mor siger, jeg skal være sød ved ham, han er ikke helt ung mere, og han gør det jo af bedste vilje.

13:57 Jeg får min første gave: en lille død fisk. Mor fandt den i fars lomme for en uge siden.

14:00 Onkel Mogens kommer, og vi giver os straks til at overtale ham til at spise sit eget afføring. Han siger, at han ikke vil, og at han er blevet for gammel, men

14:12 har han allerede spist det første bæ. Meget skal følge efter senere på dagen!

14:30 Vi leger "dø". Det går ud på dette: Dem der dør, taber, dem der lever, vinder. Morfar dør, og tante Gunnar, og lille søster, et par tilfældige hunde, og onkel Gusten. Jeg er meget glad, for jeg slår både morfar og Onkel Gusten ihjel, men jeg ved jo godt, at de bare lader mig gøre det for at glæde mig på min fødselsdag.

15:15 Vi begraver de døde.

15:30 Vi graver dem op igen og spiser dem.

16:00 Jeg får min anden gave: en kop flæsk! Flæsket skal dog pudses, for det er arveflæsk, og meget gammelt.

16:30 Dagens ubehageligste begivenhed: Jeg går ud på WC'et, og der står Farfar parat bag badeforhænget. I det jeg kommer ind, springer han frem og giver sig til at stoppe noget ind i mit øre. Det er biller! Jeg bliver panikslagen og kalder på mor, og hun kommer og ser på og griner. I mellemtiden er farfar blevet endnu vildere, og han tværer billerne ud i ansigtet på mig, mens han råber: "JEG VED JO GODT AT KLAVERET IKKE STEMMER!". Til sidst propper han mig ned i wc'et, stamper og tramper på mig og forsøger hele tiden at skylle mig ud, og det lykkes.

17:00 er jeg tilbage igen. Jeg tager hævn ved at dræbe farfar med et spark i hagen. Jeg har fundet en elektrisk dåseåbner, som jeg kører rundt i hele kroppen på ham, hvorefter jeg blender ham og giver ham halvanden time i ovnen ved 300 grader (den sidste halve time ved grill). Mærk evt. efter med en gaffel eller et spid. Tilberedes med persille og purløg og serveres med kartofler eller ris og en god rødvin. Bon apettite!

18:00 bliver jeg lidt ked af det, for det viser sig, at farfar har fortalt far, hvad meningen var: han ville bare være ond ved mig og få det til at gøre nas, for at jeg så meget desto bedre bagefter kunne nyde, at det ikke længere gjorde nas. Det var faktisk hans gave til mig. Jeg græder lidt, og giver far en tur gennem vinkelsliberen.

19:00 er alle glade igen. Flemming har været i brugsen og købe en gave til mig: en spand! Men det er ikke alt, for nede i spanden ligger der en lampeskærm, og nogle glasskår! Flemming græder og siger tak, og jeg siger, at det var jo så lidt, og at det var da det mindste jeg kunne gøre, og så begynder Flemming at tudbrøle og kalde mig sin bedste ven, indtil jeg sætter ild til ham, og så er vi bare almindelige gode kammerater igen.

20:00 kommer moster Tanja forbi som altid, og som altid bliver alle glade. Hun har en lille kurv med blomster med, som hun gavmildt deler ud til alle. Længe sidder vi i stuen og mindes gamle dage og synger sange fra dengang, og mor kommer ind med småkager og kaffe, og vi sidder til det bliver mørkt. Så tænder vi stearinlysene.

22:00 får vi en pludselig indskydelse og dræber moster Tanja.

23:00 er dagen næsten forbi. Far giver mig en smuk gave: sin næse. Han er ikke så køn uden, men det har han jo aldrig været. Han ville have givet mig sin diller, men den gav han mig jo sidste år. Han spørger mig, hvordan den har det, og jeg skammer mig lidt, og kommer med en løgn, for jeg vil ikke indrømme overfor ham, at den er blevet væk. Jeg tog den med ud at svømme for et par uger siden, og da jeg kom ind på stranden, havde strømmen taget den. Den slags sker jo.

23:45 skriver jeg dette. Mor står bag mig med en stor hammer. Om lidt tror jeg, at det kommer til at gøre nas.

Kære dagbog.
Vi skal have stor fest på min fødselsdag. Men jeg gider ikke, hvis mor bare kommer med alle de gamle lege om, hvem der først kan sprætte far op og flå indvoldene ud. Heller ikke flere konkurrencer om, hvem der uden brug af vold kan overtale onkel Mogens til at æde sit eget afføring.

Jeg ringede til mor og sagde det som det var, at jeg ville have noget ordenligt underholdning i år, noget med krebs, ellers ville jeg drukne mig i køkkenvasken. Hun sagde, at hun tænkte på at lege "sparktilsøløven", og forsikrede mig om, at jeg ville blive glad for min gave. Halvkvalte råb lød i baggrunden og blandede sig med lyden af hunde, der forsigtigt træder på saltstænger.

Jeg blev meget forvirret.


Kære dagbog.
I dag er en mærkelig dag, jeg går spændt og venter. Flemming er ikke hjemme, så jeg måtte lege helt alene. Her er 11 gode lege, man kan lege selv:

1) Man går udenfor døren, venter lidt, og kommer ind igen. Den, der står op, når den sidste stol er væk, har tabt.
2) Man slukker lyset og siger en hel del lyde og skal så gætte, hvem der sagde dem.
3) Man giver sig til at lugte.
4) Man sidder i en stol og stirrer frem for sig. Den der først får femten point har vundet.
5) Man finder larver, og spiser dem. Hvis man brækker sig, har man vundet. Hvis man ikke brækker sig, har man også vundet, bare ikke så stort.
6) Man venter på, at Flemming kommer hjem. Når han kommer hjem, har man vundet.
7) Man spiser alle sine gamle batterier og venter på, at de kommer ud igen. Hvis de er genopladte, når de kommer ud, har man vundet. Hvis ikke er det bare ærgeligt.
8) Man giver sig langsomt, varsomt men sikkert, til at lugte.
9) Man ser, hvem der først kan lade være med at samle tres værdimærker fra KELLOGS frost flakes og sende dem ind og få en frisbee med lys i. Den der først gør det, har tabt.
10) Man æder to hundrede tuber plastiklim. Den der først får normaliseret tarmfloraen igen, har vundet.
11) Den, der først kommer fra Finland, har vundet.

Det er hyle lege. I morgen er det min fødselsdag. Jeg ringede til mor for at minde hende om det, men hun sagde, at hun slet ikke havde tid til at snakke, for hun var i gang med at dyrke sex med dværge.

HVILKET MINDER MIG OM: jeg skal huske at sætte perberbolcher ud til flodhestene.

Er det slut ?!

Jeg var ellers lige ved at være i humør til lidt sjav

MTV
Mads Jensen

PS! Fedt blad

Kære dagbog.
Mere filosofi.
ET BIDRAG TIL FOLK DER HEDDER FLEMMINGS FÆNOMENOLOGI:
Når jeg slår Flemmming med en hammer, siger han, at det gør nas, og at jeg skal lade være. Det tyder på, at folk, der hedder Flemming har fyrre åndelige stadier. De 39 nederste er fyldt med store meloner, på den øverste sidder de selv og tænker på alt det, som sådan nogle nu engang tænker på.
2) Flemming siger selv, at når han siger sit navn frem for sig 200 gange, sker der noget mærkeligt med ham: det er som om han flyver, og klasker ind i en bjergvæg. Det gør utroligt nas, så han gør det sjældent.
3) Som barn faldt Flemming i sin mors store bøtte med husholdninspenge, og lige siden har han haft råd til hvad det skulle være. 4) Relativt få folk i Spanien hedder Flemming.
5) Titler fra verdenslitteraturen, som de kunne have taget sig ud, hvis forfatterne havde tænkt lidt mere på Flemming og lidt mindre på sig selv:

* Shakespeare: "Stor Flemming for ingenting", "De to herrer fra Verona, som hedder Flemming", "Romeo og Julie og Flemming", "En skærsommernatsFlemming","Samlede Flemming"
* Ibsen: "Flemming fra havet", "Når vi døde, som hedder Flemming, vågner", "Flemmingangere", "Flemming", "Fru Flemming til stråt", "Kejser og Flemming"
* Tolstoj: "Flemming Karenina", "Krig og Flemming", "Barndom, Flemming og opvækst"
* Dickens: "To byer og en Flemming"
* Dostojevskij: "Flemming og hans ofre", "Rodion Raskolnikov, eller Forbrydelse og Flemming", "Idioten"

Det går godt i vores band, "The husblas." Vi har fået vores første job. Vi skal spille i et stort lagerhus fyldt med sække med mel. Som løn får vi ligeså meget mel, vi kan spise. Men vi rører det ikke. Når vi går på, skal det være clean.
Vi har skrevet en ny sang i dagens anledning: "Bare fordi du kan gå på stylter, har du ikke nødvendigvis ret til at hælde kogende bly ned i mit spiserør, og hvis du gør det igen, kalder jeg på de voksne."
Den handler om en ubehagelig oplevelse, jeg havde som barn.


Kære dagbog.
Et forrygende show, vi er på vej til stjernerne. Det foregår som følger: først er der helt mørkt og stille i salen. Så kommer Flemming ind på scenen, råber: Giv mig et "H", giv mig et "U" giv
mig et "S" giv mig et "BLAS". HVAD SIGER DET! Så kommer der lys, og vi
står på loftet med magnetsko og giver os til at spille. Desværre kan vi ikke røre os så meget i de sko, men vi spiller også kun en time, så det er til at holde ud.
Vi spiller kun egne sange, bortset fra en version af "I en lille båd, der gynger, sidder jeg med husblas." Den fik folk op på sæderne! Jeg syntes i hvert fald, at mange af sækkene stod og svingede lidt med hovederne, men
på den anden side, det var på det tidspunkt, jeg var ved at blive lidt svimmel.
De kom først i morges og hentede os ned fra loftet.


Kære dagbog.
Jeg har besluttet mig for at boykotte alle bogstaver fra min sprogbrug, bortset fra h. Det forekommer mig, at det er det eneste for alvor nødvendige bogstav.
Selvfølgelig er der problemer. Nye ord må til: "H" betyder: Plastiklim,"HHHHHHHHHHHHHHHH" betyder lille pony. Jeg kunne blive ved. "HHHH" er et advarselsråb: pas på, de har lige sagt i radioen, at vi får oversvømmelse. Man må selvfølgelig også tage højder for dialekter.


Kære dagbog.
I dag er der kun tre dage, til jeg har fødselsdag. Jeg ønsker mig:
1) En langtidsholdbar skruetrækker
2) En cykel i et syltetøjsglas bare for at se, om det kan lade sig gøre
3) Rustfri rødbeder
4) Tres søm
5) Tolv store krokodiller med lynlås og tilslutning til hovedtelefon
6) Den nye CD med "ABSOLUTE Vi lugter"
7) Fyrre søm
8) De der CDsæt, de har reklameret med på TV: "Magic vaskebræt",
"Songs for sav", "Hooked on classics played on gulvspand", "128 kærlighedssange udsat for æsel og båthorn"
9) Jeg går ikke under femogtyve søm
10) Flemming, korsfæstet på et kors med lys i
11) 24 søm så da
Jeg har det næsten dårlig med mine ønsker. De har lige sagt i radioen, at gennemsnitsårslønnen i Botswana er tre en halv grankogle. I dag var jeg hjemme ved mor, og der stod en stor pakke. Jeg tror, den var til mig. Der var nogen indeni, som prøvede at komme ud.

Kære dagbog.
Sikke meget, der er sket i dag.
Det hele startede med, at jeg vågnede op, det var i morges.
Jeg havde en mærkelig drøm, som jeg skrev ned. I drømmen sad jeg og klaskede vandmænd oven på hinanden i en stor stak, hvorefter jeg frankerede dem og sendte dem til Norge. Men det mærkeligste af det hele var, at jeg slet ikke behøvede at slikke bag på frimærkerne, de hang fast af sig selv. Det er enormt urealistisk, i dag har jeg prøvet om man virkelig kan det, det kan man ikke.
Jeg ringede til moster Hulda, som kan fortolke den slags drømme. Hun sagde, at det var et tegn på, at jeg i et tidligere liv har været Napoleons fætter.
Senere var jeg hjemme hos mor og hjælpe med at bygge deres springvand. Det er meningen, at der skal være guldfisk, og at der i stedet for vand skal være A38 eller mejseyoughurt.
Jeg indvendte, at det nok ville gøre nas på fiskene, i det mindste i længden, men det tog mor sig meget nært, og hun gav sig til at stoppe alskens ting op under min trøje, først en sækkepibe, så en symaskine, og så en del sprængstof, som det gjorde virkeligt nas, da hun detonerede.
Jeg tog hjem, deprimeret.
Her til aften har jeg tænkt meget over livet.
Jeg er kommet frem til 3 basale læresætninger:
1) Der findes fire elemantarstoffer: ild, vand, jord, kærnemælk. Meget ild i sjælen betyder meget temperament, meget vand betyder kærlighed, meget jord betyder evigt liv og kærnemælk betyder, at vi vinder i fodbold.
2) I virkeligheden findes kun tallene et til tres. Resten er bare blær.
3) Der findes i alt nitten guder, som kan deles op i dem, der lugter og dem, der ikke gør det. Men der er ni der ikke lugter og hele ti der lugter, hvilket forklarer, at der i verden er mere lugt end ikkelugt.


Kære dagbog.
Har hele dagen været fordybet i studier.
Problem: hvis verden kun kan beskrives objektivt fra et sted udenforverden og enhver betragter altid må befinde sig iverden, og derfor tager udgangspunkt i, hvad han vil bevise, hvad koster et pund smør så, på tilbud ? Det er svært at afgøre. Godt tres kroner, omregnet til nutidig valuta.
Problem: hvis alting hænger sammen i årsagvirkningssammenhæng, hvad er da den første årsag ? Og hvordan kan den opstå uden fra en anden virkning ? Jeg har tænkt over det, og er kommet frem til, at hvis jeg sparker til en fodbold, og den flyver og rammer et elsdyr, som falder i en flod og får sig en hyl tur ned af et vandfald, så ved det elsdyr jo ikke nødvendigvis, om jeg købte den fodbold i brugsen eller i fakta.
På samme måde ved ikke vi, og vil aldrig få at vide, om den første årsag opstod i brugsen eller i fakta, og om den var på tilbud.


Kære dagbog.
Jeg er inde i en meget kreativ periode. I dag skrev jeg fyrre digte og en roman på vers. Romanen handler om en lille mand, som bliver trampet ned af en flok forskræmte zebraer, mens han tuller rundt på savannen i Nigeria. Det gør ham sur, og han tager kampen op med systemet, helt alene, og det lykkes ham faktisk, efter mange års blod, sved og tårer og en hård og indædt kamp for retfærdigheden at komme op og ride på en af de zebraer, der trampede ham ned. Men inden da har han tabt både kone og børn, og hans plæneklipper er brudt sammen. Det er således både en lykkelig og en tragisk roman.
Jeg har også opsat en række punkter, som enhver roman bør følge:
1) Der skal være i hvert fald to personer, der hedder Gustav
2) Romanen skal begynde med en bustur og slutte udenfor en døgnkiosk
3) Mindst tres sider skal gå med beskrivelser af sten
4) Moralen skal være, at bare fordi man spiser fisk, er man ikke nødvendigvis lykkelig, selvom det hjælper.


Kære dagbog.
Mor ringede, hun var forskrækket, far havde begået mytteri. Jeg skyndte mig om for at slå oprøret ned. Far havde bundet mor fast til en dyb tallerken, og hun kunne ikke komme fri.
Jeg sneg mig ind bag på ryggen af ham og gravede et hul, som han faldt i. Da jeg tog hjem, var mor i gang med at kølhale ham. Det gjorde hun ved at binde ham fast til et reb og trække ham under huset en fjortenfirs gange. Hun påstår, at hun hedder Kaptajn Flovben, og at far hedder Skipper Lampehund. Hun gik rundt med en klap for Øjet og sang sømandssange: "Du skælder mig hele tiden ud" og "Julen har bragt velsignet bud."
Jeg tror, at det er noget de gør for at peppe deres sexliv lidt op, så jeg spillede med så godt jeg kunne.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad de mon skulle med den der tresliters spand med lim ? for slet ikke at tale om den oppustelige traktor!

Ta daaaaa. Jeg ved hvem Flemming er. Og jeg kan ikke finde mig selv.

Hæh! Jeg kom lige i tanke om en vits jeg ikke havde hørt før

Grineren
Bjarne Waffelgren

Jeg ved godt hvem du er Bjarne *GG*

og Flemming er et fjols

MTV
Mads Jensen

PS! Fedt blad

Hæh i er satme nogle sjove nog'en.

Flemming er en våd hamster *GG*

Og i kan stadig ikke gætte hvem jeg er *fnis*

*hrmf*

Flemming bliver vist nødt til at give en unskyldning, det var ikke meningen at tilsviningerne skulle være personlige...

Sorry.

Men I er alle stadig nogle lede heroin fixere!