|
Abrikosen kan man altid kende på den dybe fure ned over frugten. Den minder om en rumpe med to baller. Frugten stammer fra Kina, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Friske abrikoser kan virke lidt tørre. Det skyldes, at de ikke eftermodner, når de er plukket. Når abrikoser skal bruges til konserves, fjerner man skindet med vanddamp eller kaustisk soda. Det får skindet til at trække sig sammen, så det let løsnes fra frugtkødet. Tørrede abrikoser bruges til friske og søde marmelader og desserter.
Oliven er et indtil 15-20 meter højt stedsegrønt træ. Det bliver dog sjældent over 10 m, men snarere 3-5 m højt i hele Middelhavsområdet. Højden er afhængig af sort og dyrkningsforhold, men beskæring er den vigtigste grund til den lavere højde. Store træer er svære at høste og giver dårligere udbytte. Træet er først udvokset i en alder af 35 år. De første 10 år er stammen grågrøn og glat. Med tiden bliver den mere og mere knudret. Især de første par meter af stammen bliver opsvulmet, forvredet med dybe furer. Med alderen skifter stammen også farve til mørkegrå eller sort.
Portugiserne bragte sandsynligvis allerede i 1500-tallet planten til Vestafrika, hvorfra den er blevet spredt til de subtropiske områder af kontinentet i nord og syd.
I starten af 1900-tallet blev der skabt opmærksomhed omrking den velsmagende frugt. Man anså, at der var store muligheder i den, da træet kan dyrkes i subtropiske områder. I 1928 blev den beskrevet som 'en nærmest ideel frugt, der er lettere syrligt-sød, velduftende og næringsrig med et attraktivt udseende både udvendig og indvendig'.
Træet blev derfor plantet ud flere steder omkring Middelhavet allerede i 1920'erne og 30'erne. Det er dog stadig ikke blevet til det store gennembrud for denne pragtfulde frugt.
Plantens udbredelsesområde er i dag Sydamerika samt Mellemamerika, sydlige USA og Caribien. Planten er udbredt i hele det subtropiske Afrika. Den dyrkes også i Filippinerne, Indien, Kina, New Zealand, Sri Lanka, Malaysia og nogle af øerne i Polynesien. Florida (USA) er sandsynligvis det eneste sted, hvor der i øjeblikket finder en omfattende dyrkning sted med salg for øje.
Frugterne kan se noget ynkelige ud i subtropiske områder, men smagen er der ikke noget i vejen med. Det kan måske skyldes det lidt dårlige udseende i disse frugter, at frugten ikke er blevet den store eksportfrugt. Man kan så bare håbe på, at frugten bliver taget alvorligt igen, så den kan forsøde vores tilværelse.
Så sent som i 1980 blev det påvist, at der også findes en gul frugt, som hører under jordbærguava. Den smager mindst lige så godt. Men det kan være lidt svært at forstå, at der er tale om den samme art.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
