Psychedelia.dk

Prøv at se om du kan finde ting der giver dig den samme følelse som f.eks. at ryge en joint. Ikke nødvendigvis "skævheden", men følelsen af velvære osv.
Det kunne være at male, spille musik, sport, digte, etc.

Jeg har haft det på samme måde hvor jeg blot følte at mit liv blev mindre indholdsrigt ved at få styr på facaden. Jeg er begyndt at lave ting som jeg brugte meget tid på inden jeg eksperimenterede f.eks. hash.

Go' vind i sejlene.

Det er de her ting du skal snakke med din psykiater om. Om hvordan medicinen virker eller ikke virker. Sådan som jeg læser der, er du mediceneret til at ikke at være deprasiv og det har lykkes ret godt, men problemet er at du generelt heller ikke føler dig glad.
Jeg tror ikke der findes noget medicin eller stoffer der kan gøre dig "glad", men jeg tror du kan lære dig selv det med hjælp af psykoterapi evt.
Måske det ville være en god ide at lufte disse tanker for din psykiater når vedkommende kommer tilbage fra ferie. Nu ved jeg ikek hvordan din er, der er jo stor forskæl på psykiatere, på hvordan de behandler og om de er gode til at snakke eller medicinere. men håber du har fået en af dem man kan snakke med og tror på andet end medicinsk behandling. Det har du nok den best fornemmelse af.
Det ser ud til at du kun er kommet halvejs i din behandling, men det er lykkeds dig at komme så langt i den tilstand vidner blot om hvor stærk og fornuftig person du er og du ka finde ud af at tage de rigtige valg for dig selv. Bliv ved med at passe på dig selv, hjælp digselv, du er blevet hjulpet så langt, måske er det kun dig der kan gøre det resterende arbejde nu du har fået remedierne til at få "sygdom" ud af det styrende element der udgør dig. "sygdommen" har haft kontrollen, nu har du overtaget den og tror bare du skal lære at bruge den
Held og lykke med det

Hmm,
En nem måde at starte på kan være at du giver dig selv god tid, et par uger måske, og reflekterer over hvilke værdier der er vigtige for dig og din omverden, at du lever efter.
Begynder at skrive dem ned, og læse dem, og bevidstgøre hvad det er du ønsker i dit liv, som ikke blot er en facade, men din kerne.
I bund og grund, lade din kerne komme til udtryk: Under facaden, under trangen til stoffer og selvdestruktivitet.
Du vil nok møde nogle spøgelser, eller indre dæmoner, på vejen, men lad dem vise det de kan, og stil de spørgsmål du føler du skal ud fra mødet med dem, og gå så videre.

Heysa psychedelia. Var medlem herinde for 5-6 år siden. Men tiderne skifter, de dage kommer aldrig tilbage. Sagen er den at jeg var ude i noget selvdestruktivt snask.

På overfladen kører det for mig, jeg har lagt Karl Kani på hylden til fordel for Hugo Boss, jeg har klaret en tilværelse med økonomi, bolig og studier de sidste par år. Jeg intet andet end alkohol (og så lidt amf en meget sjældent gang imellem) rørt de sidste 2 år, specielt hash var et problem og det er min længste pause siden jeg røg min første joint som preteen. Jeg har også haft min længste periode som "fri mand" siden jeg røg på psyk første gang. Jeg er også på laveste dosis antipsyk siden første pille.

Jeg har kontaktperson, men klarer mig uden at kommunikere med ham, min psykiater er rejst væk, men jeg klarer mig helt fint. Men igen, det er overfladen. Sandheden er at jeg er ved at brække mig over det her. Den ene dag sluger den anden og alt virker gråt. Ikke som når jeg er depressiv, for der kan andre bedre end mig se at der er noget galt. Men ingen kan se at der ikke er noget galt nu, ud over mig. Når jeg en sjælden gang åbner op for folk, så forstår de ikke at jeg mener det.

Jeg drikker lidt mere end jeg burde, men det kun en smule over de ugentlige 14.

Det egentlige problem er at jeg ikke har rykket mig så meget som en cm siden dengang. Jeg er stadig samme umodne dumme unge. Samme fjols, bare i pænere tøj, egen lejlighed og en facade der narrer. Men jeg vil gerne, jeg vil gerne af med det gamle liv, blive den person jeg på overfladen virker som. Jeg er træt af at savne stoffer og selvdestruktivitet.

Ved bare ikke hvordan jeg gør. Og om jeg overhoved kan. Jeg ved også at der ikke er noget spørgsmål i denne roman, jeg søger muligvis afløb mere end jeg søger svar. Tak for at lytte.