Forfatter |
besked |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
Man finder efterhånden ud af, hvilke venner man synes er nice, hvis man konstant prøver at berige venskabet. Hvis nu du selv giver en masse af dig, og ikke får meget tilbage, så ville jeg adressere det på en måde, så personen kunne forstå, at der var altså et problem på en eller anden måde.
Og så er det jo op til vedkommende at ændre sig selv. Og kan han/hun ikke det, så gider man måske bare ikke bruge så meget tid på personen. Så må man komme videre i livet. Man bliver sku nødt til at være ærlig over for sig selv.
Vh
Man finder efterhånden ud af, hvilke venner man synes er nice, hvis man konstant prøver at berige venskabet. Hvis nu du selv giver en masse af dig, og ikke får meget tilbage, så ville jeg adressere det på en måde, så personen kunne forstå, at der var altså et problem på en eller anden måde.
Og så er det jo op til vedkommende at ændre sig selv. Og kan han/hun ikke det, så gider man måske bare ikke bruge så meget tid på personen. Så må man komme videre i livet. Man bliver sku nødt til at være ærlig over for sig selv.
Vh
|
|
|
 |
: 17 jul 2015 01:05 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
Altså når han lige frem snyder penge ud af dig, så synes jeg ikke der noget galt i at konfrontere ham med det. Kan ikke se hvordan han skulle kunne lyve sig fra at have snydt dig. Så med mindre du er bange for ham eller for hvad han finde på, så sig du synes det er nederen i selve situationen - det dur ikke at komme 2 måneder efter og sige det.
Vh
Altså når han lige frem snyder penge ud af dig, så synes jeg ikke der noget galt i at konfrontere ham med det. Kan ikke se hvordan han skulle kunne lyve sig fra at have snydt dig. Så med mindre du er bange for ham eller for hvad han finde på, så sig du synes det er nederen i selve situationen - det dur ikke at komme 2 måneder efter og sige det.
Vh
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 19:44 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
Jeg har kendt en del af den type og de forvirre mig, jeg har det ekstremt svært med løgn i og med jeg er meget tillidsfuld over for de mennesker jeg omgåes. Så vil jeg ikke acceptere løgn da det fucker min virkeligheds opfattelse op - derfor sortere dem som jeg fanger i løgn fra (selvfølgelig er der grader af løgn, men den som er beregnet på at lave penge på mig er et no go).
Jeg har kendt en del af den type og de forvirre mig, jeg har det ekstremt svært med løgn i og med jeg er meget tillidsfuld over for de mennesker jeg omgåes. Så vil jeg ikke acceptere løgn da det fucker min virkeligheds opfattelse op - derfor sortere dem som jeg fanger i løgn fra (selvfølgelig er der grader af løgn, men den som er beregnet på at lave penge på mig er et no go).
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 18:31 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
Ja, jeg kender den type alt for godt.. Har haft mange af sådan nogle 'venner'.. Vi er ikke venner længere.  Selvom det måske er i det små, så bliver bjerget af løgne, gange mobilen var 'slukket', bagtaleri, pengefusk osv. for meget til at tage, og det ødelægger relationen. Jeg har samme erfaringer som Mr. Gone - jeg sympatiserede i lang tid med staklerne. "Det er jo fordi, de har problemer med dem selv". Jeg konfronterede dem, jeg tog lange snakke med dem, jeg gav så meget af mig selv og brugte så meget af MIN energi, for at det skulle fungere. Men jeg har måtte indse, at man ikke kan ændre på den type mennesker. De vil ikke yde for at venskabet skal hænge sammen. De vil ikke se på dem selv og arbejde med deres adfærd. De er der, når de kan få noget ud af relationen. De suger din energi og giver ikke tilbage af den. Det går fra at være en relation hvor man vokser sammen til et parasitforhold. Og gang på gang undskylder de og siger "det er også fordi jeg har det svært med mig selv, bla bla.. det bliver bedre nu, bla bla.." og så fortsætter de med at spinde deres væv af løgne. Det er en skam, for jeg har måttet give slip på nogle rigtig tætte kammerater, som jeg kendte på et dybt personligt plan.. Det er hårdt, når man gør det, men i længden finder man ud af, at det var det helt rigtige.. Jeg er meget gladere uden de mennesker i mit liv. Det betyder ikke, at man ikke stadig kan tale med nogle af dem; men man lader dem ikke komme tæt ind på sig, man lader dem ikke ind i sit følelsesliv.. For så trækker de én ned.. Og der er RIGTIG mange af dem i stofmiljøet.. Jeg ved ikke hvad det kommer af.. Om nogle mennesker har så svag et moralsk fundament, at de lader deres forbrug/misbrug gøre dem til nogle tølpere. Hmm. Men der er også mange ikke-stofbrugere, der er sådan. Held og lykke med det. Det er bare en svær situation at stå i, især når det er et menneske, man har kendt så lang tid. Mit råd ville være at trække sig stille og roligt.. Der behøves ikke at gøres en scene ud af det, det kan betyde, at I slet ikke kan sammen mere. Det første skridt er at lade ham tage initiativet til at ses. (så bliver det i de fleste tilfælde automatisk ikke nær så ofte). Fokusér på andre ting og brug mere af din tid på de relationer, du kan regne med. 
Ja, jeg kender den type alt for godt.. Har haft mange af sådan nogle 'venner'.. Vi er ikke venner længere. :)
Selvom det måske er i det små, så bliver bjerget af løgne, gange mobilen var 'slukket', bagtaleri, pengefusk osv. for meget til at tage, og det ødelægger relationen. Jeg har samme erfaringer som Mr. Gone - jeg sympatiserede i lang tid med staklerne. "Det er jo fordi, de har problemer med dem selv". Jeg konfronterede dem, jeg tog lange snakke med dem, jeg gav så meget af mig selv og brugte så meget af MIN energi, for at det skulle fungere. Men jeg har måtte indse, at man ikke kan ændre på den type mennesker. De vil ikke yde for at venskabet skal hænge sammen. De vil ikke se på dem selv og arbejde med deres adfærd. De er der, når de kan få noget ud af relationen. De suger din energi og giver ikke tilbage af den. Det går fra at være en relation hvor man vokser sammen til et parasitforhold. Og gang på gang undskylder de og siger "det er også fordi jeg har det svært med mig selv, bla bla.. det bliver bedre nu, bla bla.." og så fortsætter de med at spinde deres væv af løgne.
Det er en skam, for jeg har måttet give slip på nogle rigtig tætte kammerater, som jeg kendte på et dybt personligt plan.. Det er hårdt, når man gør det, men i længden finder man ud af, at det var det helt rigtige.. Jeg er meget gladere uden de mennesker i mit liv. Det betyder ikke, at man ikke stadig kan tale med nogle af dem; men man lader dem ikke komme tæt ind på sig, man lader dem ikke ind i sit følelsesliv.. For så trækker de én ned..
Og der er RIGTIG mange af dem i stofmiljøet.. Jeg ved ikke hvad det kommer af.. Om nogle mennesker har så svag et moralsk fundament, at de lader deres forbrug/misbrug gøre dem til nogle tølpere. Hmm. Men der er også mange ikke-stofbrugere, der er sådan. :whogives:
Held og lykke med det. Det er bare en svær situation at stå i, især når det er et menneske, man har kendt så lang tid. Mit råd ville være at trække sig stille og roligt.. Der behøves ikke at gøres en scene ud af det, det kan betyde, at I slet ikke kan sammen mere. Det første skridt er at lade ham tage initiativet til at ses. (så bliver det i de fleste tilfælde automatisk ikke nær så ofte). Fokusér på andre ting og brug mere af din tid på de relationer, du kan regne med.
:peace:
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 13:39 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
hej friends! jeg ka godt se dit dilemma der.. har diin ven angst eller depression? -for det ka være noget så invaliderende, specielt i perioder.. og det med løgn det må i jo snakke om og løse.. -for det meste lyver folk for at beskytte sig selv, altså det koster jo energi at holde styr på løgn og det er jo ikk er for sjovt at din ven gir dig en nødløgn.. jeg tror i ska ha snakket fredeligt sammen og finde ud af hva det er der egentligt nager.. det ka jo oss være han ikke ved at han er gennemsigtig, eller at du bryder dig om ærlighed og punktlighed..  jeg ka sidde her og gætte for evigt sååå mit råd vil være: snak sammen.. er i rigtige venner er det netop bumpene på vejen der ryster jer sammen! Pz out 
hej friends! jeg ka godt se dit dilemma der.. har diin ven angst eller depression? -for det ka være noget så invaliderende, specielt i perioder.. og det med løgn det må i jo snakke om og løse.. -for det meste lyver folk for at beskytte sig selv, altså det koster jo energi at holde styr på løgn og det er jo ikk er for sjovt at din ven gir dig en nødløgn.. jeg tror i ska ha snakket fredeligt sammen og finde ud af hva det er der egentligt nager.. det ka jo oss være han ikke ved at han er gennemsigtig, eller at du bryder dig om ærlighed og punktlighed.. :-) jeg ka sidde her og gætte for evigt sååå mit råd vil være: snak sammen.. er i rigtige venner er det netop bumpene på vejen der ryster jer sammen! Pz out :peace:
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 13:02 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Re: Venskab |
 |
|
Der skulle selvfølgelig stå ustabil og utilregnelig øverst i posten
Der skulle selvfølgelig stå ustabil og utilregnelig øverst i posten
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 12:10 |
|
|
 |
|
|
Titel: |
Venskab |
 |
|
Jeg er ikke typen, der taler om folk bag deres ryg. Men jeg er simpelthen nødt til at få afløb for det her og høre om andre oplever det noget lignende. Jeg gør det helt anonymt, da jeg mener det derfor kan forsvares.
Det drejer sig om en af mine alder næreste venner. Vi har kendt hinanden i 15 år og hver gang vi er sammen har vi det fremragene. Han er er når det virkelig gælder osv., så på mange måder er han en rigtig god ven. Det er derfor jeg ikke bare skrotter ham, på trods af irritationsmomenterne. Man kan sige han bare har perioder, hvor han er ustabil og tilregnelig.
Men hver gang jeg laver planer med ham - f.eks. en lørdag aften - er jeg nødt til at lave en aftale med en anden person også, da han nærmest hver anden gang bare lader være med at tage telefonen den dag, vi har aftalt at lave noget. Samtidig lyver han ofte om forskellige ting. Det er så åbenlyse løgne at jeg ikke kan forstå på nogen måde at han kan tro på at jeg selv tror på hvad han siger. Men måske tror han at alle er naive nok til at tro på hans historier. Nu er det jo et forum og stoffer. Af og til hvis jeg vil slippe for en køretur (han bor meget tæt på) spørger jeg om han eksempelvis har et lod cola. Der siger han så "ja jeg har givet 1000 for det så det får du det bare til". Næste gang jeg så ser personen der har solgt det til ham siger han af og til at "min ven" også lige var på besøg den anden dag og købte et par stykker for 700.
Det går meget ekstremt meget på, at en så god ven, tiltider er så svigtende i forhold til hvordan man bør behandle en nær ven. Hvis man konfronterer ham med det har han ofte en af sine gennemskuelige løgne klar. Hvordan ville i forholde jer til det? Sige at det pis skal slutte hvis vi fortsat skal være venner eller blot holde sig langt væk fra ham i de ustabile perioder?
Har i selv nære venner med samme adfærdsmønster?
Jeg er ikke typen, der taler om folk bag deres ryg. Men jeg er simpelthen nødt til at få afløb for det her og høre om andre oplever det noget lignende. Jeg gør det helt anonymt, da jeg mener det derfor kan forsvares.
Det drejer sig om en af mine alder næreste venner. Vi har kendt hinanden i 15 år og hver gang vi er sammen har vi det fremragene. Han er er når det virkelig gælder osv., så på mange måder er han en rigtig god ven. Det er derfor jeg ikke bare skrotter ham, på trods af irritationsmomenterne. Man kan sige han bare har perioder, hvor han er ustabil og tilregnelig.
Men hver gang jeg laver planer med ham - f.eks. en lørdag aften - er jeg nødt til at lave en aftale med en anden person også, da han nærmest hver anden gang bare lader være med at tage telefonen den dag, vi har aftalt at lave noget. Samtidig lyver han ofte om forskellige ting. Det er så åbenlyse løgne at jeg ikke kan forstå på nogen måde at han kan tro på at jeg selv tror på hvad han siger. Men måske tror han at alle er naive nok til at tro på hans historier. Nu er det jo et forum og stoffer. Af og til hvis jeg vil slippe for en køretur (han bor meget tæt på) spørger jeg om han eksempelvis har et lod cola. Der siger han så "ja jeg har givet 1000 for det så det får du det bare til". Næste gang jeg så ser personen der har solgt det til ham siger han af og til at "min ven" også lige var på besøg den anden dag og købte et par stykker for 700.
Det går meget ekstremt meget på, at en så god ven, tiltider er så svigtende i forhold til hvordan man bør behandle en nær ven. Hvis man konfronterer ham med det har han ofte en af sine gennemskuelige løgne klar. Hvordan ville i forholde jer til det? Sige at det pis skal slutte hvis vi fortsat skal være venner eller blot holde sig langt væk fra ham i de ustabile perioder?
Har i selv nære venner med samme adfærdsmønster?
|
|
|
 |
: 15 jul 2015 12:08 |
|
|
 |
|