Du har desværre fået fingrene i nogle af planetens langsomst voksende organismer

Jeg har nogle som er syv år og den ene er lige begyndt at lave babyer, som dem på billedet. Peyote har det med at holde voksepauser. Der kan gå et år måske flere, hvor der slet ikke sker noget, bortset fra lidt blomstring om sommeren. Et sted læste jeg at indianere i Mexico siger, at det er fordi Peyoten drømmer - og så er det jo ikke tid til det vokseræs.
Peyoten er meget hårdfør. Du skal virkelig være omhyggelig for at slå den ihjel. Jeg ved ikke om jeg gør det efter bogen, men min jord er en blanding af hestemøg (inkls. strå), sandt, lidt jord fra haven og kattegrus til at holde på vandet (hvis det kan holde på kattepis, så kan det vel også holde på vand

Om sommeren står de ude på terrassen med mindre, det er meget koldt eller heftig regn. Om vinteren står de i et køligt rum i en nordvendt vindueskarm. Om sommeren vander jeg måske en gang om ugen, om vinteren en gang om måneden. Det virker, og de bliver gode venner efterhånden som årene går.
Jeg mener at have læst at en anden herindefra pakker sine peyoter i en papkasse og stiller dem i en kælder om vinteren.
Held og lykke med det - og godt at høre at du har besluttet dig for at beholde dem. Hvis du falder for fristelesen en dag og vil koge dig en bryg, så kan du skære toppen af og lade roden være. Det er selvfølgelig stadig synd og det vil sætte sig som en spyflue på din karma, men der er en god chance for at der kommer nye fra skud på roden.
Søg lidt på nettet, der er nogle beskrivelser af fremgangsmåden.