BisMann skrev:
Har læst en smule Descartes (hovedsaglig meditationerne), heri er der bare en konstant irritation over gudsopfattelsen, som selvfølgelig er grundet den tid han levede i, men synes alligevel det gør at han slutter for "nemt", (har dog mere eller mindre lært, at abstrahere fra dét). Nietzsche har stået på 'To do' listen i noget tid, men vil kikke på de andre også.
Tak for de gode svar!
Selvtak
Det er også kun første og anden meditation der er noget værd. Det spændende (og banebrydende) i værket er starten, hvor han anvender den metodiske tvivl og baner vejen for en hardcore skepticisme (og erkendelsesteorien). Hans egne svar på spørgsmålet om sikker viden blev stortset ikke taget alvorligt af nogen som helst af de efterfølgende filosoffer, men hans udfordring kom til at skabe den moderne filosofi.
Jeg synes også hans forsøg på at redde det hele med guds-beviserne er til grin.
Jeg synes virkelig at det vil være en god idé at læse filosofferne i kronologisk rækkefølge, da der går en rød tråd igennem deres værker. Hver af dem forholder sig til hele den foregående tradition, og specielt til filosofferne lige før ham selv.
Hume gør problemet om sikker viden endnu værre end Descartes. Kant forsøger så at sikre erkendelsen ved at afgrænse den, i en slags kombination af Descartes (idealisme/rationalisme) og Hume (empirisme). Nietzsche gør oprør mod hele den filosofiske tradition (rationalismen der starter med Platon) og dette opgør viderefører Heidegger på en måde.
Sværhedsgraden i værkerne er efter min mening også stigende i kronologisk rækkefølge.
Hume er relativt let at læse (nogenlunde som Descartes), så det kan du trygt gå i gang med. Du kan evt. læse det på originalsproget, hvis du er god til engelsk.
Du bør virkelig læse Kant, for det er noget af det bedste filosofi der nogensinde er skrevet. Som en fyr i Euroman engang skrev: "Rigtige mænd ved hvad der gives apriori i erkendelsen!".
Hovedværket "Kritik af den rene fornuft" er ret tungt og langt, så jeg vil foreslå at du til at starte med læser "Prolegomena", der er en slags ressumé. Jeg har selv kun læst "Prolegomena", og selvom den er en slags light-udgave af Kritikken, rummer den alle de vigtigste tanker.
En god introduktion til Nietzsches filosofi er "Afgudernes Ragnarok". Den rummer en del af hans hoved-pointer.
"Således talte Zarathustra" er utroligt smuk, men ret poetisk og tåget.
Heidegger er ret krævende, så det passer fint hvis du læser ham efter de andre. Jeg tror også man vil få mest ud af ham, hvis man kender til meget af den foregående filosofi (det samme gælder faktisk for Nietzsche!).
Der findes en del guides/introduktioner der gennemgår hans hovedværk "Væren og tid" paragraf for paragraf. Så hvis du prøver kræfter med at læse den, kan det betale sig at læse en guide sideløbende.
Det var meget offtopic iforhold til trådens oprindelige emne, men jeg tror og håber at du og andre kan få gavn af den lille filosofiske læse-plan
