Psychedelia.dk

Nu har jeg ikke selv beskæftiget mig med at indtage psykedeliske stoffer. Jeg tænkte dog på, om nogen af jer, har fået en opfattelse lign. Platons hulelignelse, at psykedeliske stoffer har åbnet til en verdensopfattelse, der måske er mere 'rigtig'/anderledes end dén materialistiske/fysiske/videnskabelige verdensopfattelse man normalt oplever?
Er det opfattelser i beholder, analysere, og tager til overvejelse eller er det blot tanker i fejer væk, eftersom det er et produkt af den substans der er indtaget (groft sagt)?

* Med "i" mener jeg personer der har indtaget psykedeliske stoffer, der skal intet negativt forbindes med det.

På forhånd tak.

Nu kender jeg ikke Platons hulelignelse.

Men psychedeliske stoffer har ofte prøvet at overbevise mig om hvordan verden fungere, jeg forholder mig dog kun til de ting der giver meningen i forhold til videnskaben, altså det der er bevist!

At man tror på nogle mærkelige teorier mens man er under påvirkning af en psychedelisk substans er meget normalt for mig, det er først bagefter jeg sortere i hvad der er hold i, i virkeligheden! Hehe

_________________
http://Lucipher.dk/

Hulelignelsen går groft sagt ud på, at den verden man først bliver presenteret for, er den man bygger på sin verden udfra, hvis man derefter bliver presenteret for en anden verden ("den virkelige verden") er spørgsmålet jo så om man ville kunne tage imod den verden og undersøger den, eller fornægter denne verden da man i forvejen har en verdensopfattelse der er den primære. - Sådan vil jeg i hvert fald gerne bruge den her.

Tak for svaret Visias

Problemet med hulelignelsen er efter min mening, at man efter at have set at figurerne på væggen i hulen blot var skygger af "falske" træ-figurer, og ikke af de ting de lignede, ikke har nogen grund til at acceptere den nye "sande" virkelighed udenfor hulen.

For når de første indtryk kunne være en illusion, kunne de næste vel i princippet også være det? Verden udenfor hulen kunne være en kulisse, ligesom i "The Truman Show". Eller alle ens indtryk kunne være kunstigt genererede, og man kunne i virkeligheden bare være en immateriel bevidsthed.
Hvis man bare accepterer den nye virkelighed med samme selvfølgelighed som man accepterede den foregående, har man jo intet lært.
Den fortolkning som Platon ønsker vi foretager af lignelsen er totalt kontra-intuitiv (ihvertfald for en europæer fra det 21 århundrede).

Jeg har aldrig brudt mig om Platon.

... læs noget Descartes, så Hume, så Kant, så Nietzsche og så Heidegger (eller læs oversigts-værker der fortæller om deres grundtanker).

Det er den del af filosofien der (efter min mening, selvfølgelig) er vedkommende for intelligente mennesker idag.

For at svare på dit spørgsmål: Nej, jeg har generelt ikke oplevet noget i stil med Platons hulelignelse.

Jeg synes snarere at den psykedeliske oplevelse giver en slags kantiansk opvågning, hvor man erkender, at man ALDRIG vil kunne opleve "tingen i sig selv", man altid kun opleve forskellige afskygninger af den. At der er uendeligt mange perspektiver på virkeligheden, og at man aldrig kan afgøre, hvilket et der "fanger" den bedst.

Jeg har et par gange oplevet, at "der var en sammenhæng under alting - en ånd i naturen". Men når jeg vendte tilbage til min dagligdags-bevidsthed, havde jeg ikke længere denne oplevelse. Så hvorfor skulle det ene perspektiv være mere sandt end det andet?

Problemet med mange af de ny-omvendte syre-hoveder er efter min mening, at de totalt ukritisk accepterer den nye virkelighed de oplever på stoffer, på samme måde som Platons fanger i lignelsen totalt ukritisk accepterer verden udenfor hulen.
I stedet for at kaste os frådende over det nye virkelighedsbillede burde vi måske erkende, at det lærerige i oplevelsen ikke bestod i hvad vi så, men at vi skiftede perspektiv, og så noget andet end det vi plejer?

Det geniale ved platons fremstilling er i mine øjne at han bevæger sig på et symbolsk plan. Lys er, efter min opfattelse, det han kredser om.

(Hvad med andre elementer, så som vand? krystaller?)

Det kommer nok ikke højere, i denne omgang, end solen er. Solen pakket ind i symboler. mmm!

Så hvordan modbeviser man platon? at man accepterer man er sig selv?! at skyggen er lige så stor som solen? eller måske "Solen brænder ud"?

(Ps: zarathustra "ungdommen " - altså det er mest til dig jeg skriver ;P)

Apropos Platons sol-metafor(er), så synes jeg at "Sol-lignelsen" (som findes i Statens 6. bog) er langt bedre end hule-lignelsen.
Sol-lignelsen siger netop, at vi aldrig kan erkende "sandheden i sig selv" (=lyset fra solen) men kun erkende det sande gennem tingene (som lyset skinner på). Og at man risikerer at miste synet (=miste forstanden) hvis man stirrer for længe på solen (=forsøger at erkende Sandheden i dens helhed).

Hvordan man "modbeviser" Platons Hulelignelse?
Man viser ham "The Truman Show" på DVD (dvs. gør det klart, at man relativt let kan fremstille en kunstig kopi af virkeligheden - inkl. sol, træer, byer osv.) eller tvinger ham til at læse Descartes' første meditation, Humes "Inquiry..." og Kants "Kritik af den rene fornuft" (lærer ham erkendelsesteori).

Jeg tog(og tager) udgangspunkt i at du ud fra andre billeder har kunne eliminere platons udgangspunkter eftersom du ikke bryder dig om ham.



Med det mener du så stadigvæk platonsnak..?



Nu ved jeg ikke om det er platon du mener - har ikke hørt om "Sol-lignelsen", men netop det at man kan stirre sig blind i de ydreomgivelser siger han i hvert fald om rejsen ud af hulen.

Rigtig godt skrevet Jeg er meget enig.

Har læst en smule Descartes (hovedsaglig meditationerne), heri er der bare en konstant irritation over gudsopfattelsen, som selvfølgelig er grundet den tid han levede i, men synes alligevel det gør at han slutter for "nemt", (har dog mere eller mindre lært, at abstrahere fra dét). Nietzsche har stået på 'To do' listen i noget tid, men vil kikke på de andre også.

Tak for de gode svar!

Selvtak

Det er også kun første og anden meditation der er noget værd. Det spændende (og banebrydende) i værket er starten, hvor han anvender den metodiske tvivl og baner vejen for en hardcore skepticisme (og erkendelsesteorien). Hans egne svar på spørgsmålet om sikker viden blev stortset ikke taget alvorligt af nogen som helst af de efterfølgende filosoffer, men hans udfordring kom til at skabe den moderne filosofi.
Jeg synes også hans forsøg på at redde det hele med guds-beviserne er til grin.

Jeg synes virkelig at det vil være en god idé at læse filosofferne i kronologisk rækkefølge, da der går en rød tråd igennem deres værker. Hver af dem forholder sig til hele den foregående tradition, og specielt til filosofferne lige før ham selv.
Hume gør problemet om sikker viden endnu værre end Descartes. Kant forsøger så at sikre erkendelsen ved at afgrænse den, i en slags kombination af Descartes (idealisme/rationalisme) og Hume (empirisme). Nietzsche gør oprør mod hele den filosofiske tradition (rationalismen der starter med Platon) og dette opgør viderefører Heidegger på en måde.
Sværhedsgraden i værkerne er efter min mening også stigende i kronologisk rækkefølge.

Hume er relativt let at læse (nogenlunde som Descartes), så det kan du trygt gå i gang med. Du kan evt. læse det på originalsproget, hvis du er god til engelsk.

Du bør virkelig læse Kant, for det er noget af det bedste filosofi der nogensinde er skrevet. Som en fyr i Euroman engang skrev: "Rigtige mænd ved hvad der gives apriori i erkendelsen!".
Hovedværket "Kritik af den rene fornuft" er ret tungt og langt, så jeg vil foreslå at du til at starte med læser "Prolegomena", der er en slags ressumé. Jeg har selv kun læst "Prolegomena", og selvom den er en slags light-udgave af Kritikken, rummer den alle de vigtigste tanker.

En god introduktion til Nietzsches filosofi er "Afgudernes Ragnarok". Den rummer en del af hans hoved-pointer.
"Således talte Zarathustra" er utroligt smuk, men ret poetisk og tåget.

Heidegger er ret krævende, så det passer fint hvis du læser ham efter de andre. Jeg tror også man vil få mest ud af ham, hvis man kender til meget af den foregående filosofi (det samme gælder faktisk for Nietzsche!).
Der findes en del guides/introduktioner der gennemgår hans hovedværk "Væren og tid" paragraf for paragraf. Så hvis du prøver kræfter med at læse den, kan det betale sig at læse en guide sideløbende.

Det var meget offtopic iforhold til trådens oprindelige emne, men jeg tror og håber at du og andre kan få gavn af den lille filosofiske læse-plan

Jep, helt sikkert Dét der har afholdt mig lidt for at læse igennem har været mangel på overblik, men tror jeg vil give mig i kast med det du har foreslået.

Mht. til Hume, ville det så være nogenlunde dækkende at læse 'An Enquiry Concerning Human Understanding' ?

Ja!

fangerne i hulelignelsen acceptere jo netop ikke den nye virkelighed, ihvertfald kun en af dem som bliver beskrevet som den oplyste fange





jeg forstår det på den måde at fangerne ikke vil acceptere verden uden for hulen.

Zarathustra : jeg tror du har misfortolket hulelignelsen, Platon skriver netop selv en fortolkning af sit billed..

han skriver:

"Vi holdes normalt fanget og ser blot skygger af bestemte figurer, som ikke engang selv er den ægte ting"

syntes også at han modsiger sig selv ved at skrive overstående

Det er rigtigt, at en vigtig pointe i lignelsen er, at det kun er én af fangerne (filosoffen/Sokrates) der accepterer den nye virkelighed (verden udenfor hulen), og at de andre (pøblen/de u-filosofiske) hænger fast i det gamle, trygge virkelighedsbillede (skyggerne på hulevæggen).

MIN pointe er bare, at "den oplyste fange" (Platons billede på den gode filosof/tænker) ikke er specielt oplyst, da han er lige så ukritisk i sin accept af verden udenfor hulen, som fangerne var i deres accept af skyggerne på hulevæggen.

For at bruge det psykedeliske trip som metafor: "Den oplyste fange" svarer til syre-hovedet, der efter et psykedelisk trip tror, at den verden han oplever i trippet er "den rigtige".
Resten af fangerne i hulen svarer til folk der tager et trip, oplever en helt anderledes virkelighed end den dagligdags, men med det samme forkaster trippets virkelighed.
Jeg synes, at den allermest intelligente reaktion ville være at erkende, at der findes mange forskellige repræsentationer af virkeligheden, som alle rummer forskellige former for sandheder, og at intet virkeligheds-billede er 100%% dækkende. Der er ingen der reagerer på denne måde i hulelignelsen - der er ingen der begynder at stille spørgsmålstegn ved virkeligeheden udenfor hulen.

Hulelignelsen (og specielt "linje-lignelsen" fra Statens 6. bog) opstiller et erkendelses-hierarki, hvor man ved at gå fra "mening" til "matematik" og "filosofi" (og til sidst en slags religiøs "skuen af idéerne") stiger opad og når tættere og tættere på sandheden.
Jeg mener snarere, at man bevæger sig sidelæns, når man går fra én måde at erkende på til en anden.

til en vis grad tænker jeg på et psychedelia som et rusmiddel, altså sammenligner f.eks. alkohol med svampe så jeg undgår at tage for meget af trippet med tilbage til virkeligheden..

det gir osse en ekstra form for tryghed når man ved at rusen/tankerne går over igen om 6 timer osv.

men hvis jeg får en ordenlig åbenbaring der fungerer fint til mine hverdags behov så kan det godt ske at jeg at jeg arbejder lidt med teorien og tjekker den an...

man skal jo passe meget på med hvor meget man tager til sig fra trippet, for i længden vil jeg vædde med at man hurtigt kan blive "hvjernevasket"

jeps det har jeg. Før i tiden var jeg hardcore ateist, men så opnåede jeg delvis oplysning på 5g amazon. Så nu tror jeg både på gud, reinkarnation og karma. Ikke at jeg ændrede mig fra den ene dag til den anden, men jeg blev mere åben overfor tanken om at jeg havde levet før, og har derfor læst en del litteratur om emnet. Jeg synes også det program der hed på rejse med sjælen var meget godt til at overbevise mig om at reinkarnation er en realitet.

Venlig hilsen
Martin

Jeg har gennem den psykedeliske oplevelse og meditation udviklet den holdning, at den materialistiske, videnskabelige verdensopfattelse er fuldstændig korrekt, men den har dét problem at den kun beskæftiger sig kun med den ene halvdel af virkeligheden, nemlig det materialistiske.
Den anden halvdel af virkeligheden er bevidsthed, som jeg har erfaret er lige så primær og grundlæggende som materie.
Jeg har altså ikke forkastet et gammelt verdensbillede og erstattet det med et nyt og mere "rigtigt", men snarere integreret nye insigter i min opfattelse af verden til et mere fyldestgørende og fuldendt verdensbillede.

Og jeg mener i øvrigt ikke at den psykedeliske oplevelse er et "produkt" af et stof. Psykedeliske stoffer katalyserer en oplevelse, som man godt kunne have fået på anden vis - f.eks. gennem meditation eller breathwork-teknikker.

Der er dog mange måder at bruge psykedeliske stoffer på, og udbyttet af dem afhænger fuldstændig af hvordan man bruger det, dvs. ens indgangsvinkel.