DeHades skrev:
Så længe der ikke er nogen der kan bevise hverken det ene eller andet, er der ingen teorier der er usandsynlige...
Sådan ser jeg også på det

Jeg så et indslag i tv-avisen (som jo er en gammel knark på 40 nu, hehe

. Tænk engang egentlig... forskellen på den teknologi der var da tv-avisen startede, for bare 40 år siden, og så den teknologi der er i dag. I tidligere generationer levede de som bønder år-hundrede efter år-hundrede _uden_ nogen særlige teknologiske forandringer. Og nu ændrer det sig nærmest fra dag til dag

) om intelligent-design, men det er ikke noget jeg har læst særligt om.
Som jeg har forstået det, så er et af argumenterne for ID, at der ikke er gået tid nok i universet til at livet sku' ku' ha' udviklet sig til det niveau vi ser i dag (hvilket jo må betyde at folk mener vi er på et meget højt niveau (hvad de så end sammenligner det med. For at ku' definere om vores nivau er højt, ska' det jo sammenlignes med noget, men såvidt jeg ved kender vi ikke til andre 'jorde' eller civilisationer vi ka' spejle os i. Så helt reelt ka' vi vel ikke vide hvor vores nivau egentlig er?))
Anyways, min teori ta'r højde for det med tiden, i-og-med min teori går på at universet er som en levende organisme (det fødes, det lever, det dør)
Se på mennesket feks. Vi er jo også et produkt af universet, så universet spejler sig sandsynligvis i os (og i alle andre levende organismer (planter, dyr, mikro-organismer, osv)), og afslører derfor sikkert også nogle af sine egenskaber i os.
Ser man på mennesket's 'design', så opstår det jo ikke fra nul i hvert eneste individ. Det er derimod skabt gennem generation efter generation.
Hvis universet fungerer på samme måde, altså at man (brug din fantasi nu. Open your mind

) forestiller sig et fader-univers og et moder-univers, der tilsammen (på en eller anden måde) skaber deres fælles barne-univers.
På den måde vil hvert univers få en masse 'hukommelse' med-bragt fra tidligere universer (ligesom mennesket får genetisk hukommelse med-bragt fra fader og moder). Og dermed ka' design'et være sket over generationer af universer, og ikke nødvendigvis kun 1 univers.
Denne teori udelukker ikke gud, men den udelukker heller ikke darwin. Der er plads til begge

Selv er jeg i tvivl om der findes noget gud-dommeligt. Jeg tror godt universet ka' beside bevidstheds-mæssige egenskaber, ligesom mennesker og dyr gør. Men at beside bevidsthed betyder ikke at man også dermed har fri-vilje. Hvis bevidstheden skabes af den fysiske materie, så er det efter min mening mest sandsynligt at tankerne vi har er et resultat af den fysik der foregår, og at vi derfor er slaver af vores fysik (for at sige det sådan lidt bastant). Præcis ligesom et menneske's udseende også er tvangs-underlagt den genetik vi er født med. Vores udseende er forud-bestemt, som en slave's skæbne. Der er ingen fri-vilje, men udelukkende genetisk arve-materiale. Og da det genetiske arve-materiale også designer den hjerne vi tænker med, mener jeg det mest oplagte er at tro vores bevisthed er underlagt det fysiske (hvilket dermed udelukker muligheden for en ægte fri-vilje (Uanset den illusion af fri-vilje vi nu end måtte føle vi har))
Min teori er selvfølgelig lige så åben som alle andre Ubeviste teorier, og jeg hævder ikke at jeg har ret nødvendigvis. Jeg synes bare det er det der gi'r mest mening, når man ser på det liv vi ser her på jorden. For jeg ka' ikke se hvorfor universet ikke sku' la' sine egenskaber skinne igennem her i jord-livet, når nu vi er født og opstået inde i dette univers, så ligner vi det sikkert også, eller har arvet det's egenskaber. Jeg tror ikke liv og univers er 2 vidt forskellige ting, men istedet 2 sider af samme sag.
Når new-age folk si'r "se på dig selv, og universet vil vise sig", så tror jeg ikke det er helt forkert

(Uanset hvad, der er stadig plads til gud, for dem der måtte tro på ham/hende/det/dem)