Psychedelia.dk

Jeg kiggede rundt omkring, og tænkte jeg stadig var i Indien. Rundt omkring på værelset var væggene der ikke. Og skabets dør blev ved med at åbne og lukke (ikke i virkeligheden). Jeg begyndte at tænke, at bag disse døre lå svaret til alt hvad jeg nogensinde havde at spørge om. Bag dørene var alt sort, og et hav af mønstre dukkede op der. Jeg kunne pludselig zoome ind og ud igen op til flere gange.

Pludselig var min krop død. Jeg var et dødt menneske, som ikke havde nogen funktion eller følelser. Jeg følte, at denne lille tingest i mig, som styrede alt, var helt alene inde i min krop. Jeg kunne ikke føle at jeg havde nogen krop overhovedet. Jeg lå bare i centrum i et dødt krop, og kiggede på verden som den var. Jeg troede jeg var død, men alligevel kunne jeg fortælle mig selv, at jeg ville komme til live igen på et tidspunkt. Alt omkring mig var stille. Inde i min krop var alt sort, og verden uden for var lyst (ligesom at sidde i et sort rum og kigge ud mod noget lys). Det gik op for mig, at hele min barndom var det rene kaos... min familie blev splittet, krigene fandt sted i Libanon, hadet florerede i familien, og jeg var centrum i alt (derfor også centrum i min egen krop). Alt drejede sig om mig, og denne tanke gjorde mig utrolig ked af det. Jeg kunne ikke forstå, at jeg skulle være centrum, og at jeg skulle blive forhandlet med, som en eller anden vare i min familie. Jeg blev ked af, at de min familie havde så tralvt med at tænke på sig selv og på deres egen magt og hvordan de kunne få mere magt af at have mig, at de helt glemte at jeg var andet end en genstand. Jeg ønskede at denne tanke ville stoppe, og at jeg snart ville stå op fra de dødes verden. Alligevel ønskede jeg at blive der for evigt, uberørt af verdenen og familien. At jeg kunne være inde i mig selv for evigt, beskyttet fra alt mellem himmel og jord, beskyttet fra min familie, fra deres skænderier og problemer.

Tankerne flød i mit hoved, men jeg kunne intet gøre. Min krop var ikke til at bevæge, og jeg så mig selv som en død person op til flere gange, som bare lå på sengen med åbne øjne. Jeg var udenfor min krop og opleve ting på værelset, og alt hvad jeg så og hørte, forgik i "den anden Jeg", som gik rundt. Alt hvad der havde med tanker og følelser, foregik i mig selv - dvs at jeg var to personer på én gang. To af samme person.

Jeg kunne dog se mig selv trække vejret på et tidspunkt, men jeg gik rundt i værelset, så jeg tænkte at jeg ikke var helt død. Denne følelse gjorde mig så utrolig glad, at jeg glædede mig til at komme til live igen. Jeg begyndte at høre en meget svag stemme som sagde "Ali... Ali... hallo, Ali!" og det blev højere og højere. Pludselig, som et lyn, kom jeg til mig selv igen og jeg kunne bevæge min krop. Jeg var så glad for at være kommet til min egen krop igen, at jeg havde lyst til at kramme min skæve ven, som bare sad og var fucking efterskæv. Jeg kan ikke huske hvad han ville, siden han kaldte på mig. Jeg kan huske, at det var et eller andet med en pude, men intet andet.

ps. er der nogen derude som er drømmere, så må de gerne kontakte mig, jeg synes det kunne være fedt at lave vores egen drømmeverden