Psychedelia.dk

Kort: denne tekst er nogle åbne spekulationer om hastigheden på udbredelsen af tyngde-kraften, og hvad den slags måske ku' bruges til eller betyde (hvis fysikken altså holder vand )

-------------------------------------------------------
I al den tid jeg har været her, har anima (aka astral) altid snakket om en form for gude-tilstedeværelse i universet (eller i 'helheden', for at sige det mere korrekt). Og for det meste har jeg altid tænkt det måtte være noget vås. Men jo klogere jeg selv er blevet (eller ihvertfald _tror_ jeg er blevet ) jo mere virker det som om universet's fysik faktisk tillader tilstedeværelsen af noget der in-effect ku' ha' virkninger ligesom en 'gud'.

Jeg har altid forsøgt at se videnskabeligt på tingene, og altid betragtet mig-selv som ateist ("At der sku' findes en gud?? Sikke dog noget nonsens, der findes kun rå fysik og alting ka' selvfølgelig måles bare man ved hvordan"), og det er ikke fordi jeg som sådan er kommet nærmere en konklusion på om en gud ka' findes eller ej.

Det jeg til gengæld synes jeg ka' se, når jeg læser om diverse forsøg og forskellig forskning i universet og i fysik, er at det mere og mere ser ud til at universet's struktur faktisk godt ka' tillade instant-communication (eller nok nærmere near-instant-communication)

Hvad har instant-com med en eventuel gud at gøre? Ikke så meget. Men hvis min teori, den om det bevidste universe (super-hjernen), ska' ku' la' sig gøre i praksis, så må der som minimum være mulighed for 'kommunikation hurtigere end lyset' tilstede i universet (det er ikke nødvendigvis krævet, men standard lys-hastighed er, universelt set, ikke hurtig nok til at emergent tanke-virksomhed ka' opstå i universet som helhed (ihvertfald ikke hurtigt nok til at ku' skabe en tanke-virksomhed vi ville ku' opfatte. Hvis man forestiller sig at info fra den ene ende af 'hjernen' ska' til den anden ende, og at det i en menneske-hjerne ka' gøres på næsten ingen tid, så fungerer det selvfølgelig ikke hvis det ta'r millioner af år på universelt plan. Der ska' altså næsten noget der er hurtigere end lys-hastighed til. Og det findes måske, har jeg læst ))

Hvis 'gud' ka' over-se hele universet, og det må en ægte gud vel næsten ku', så må gud også ku' modtage information fra ethvert hjørne af universet på meget kort tid (ligesom vores menneske-hjerne ka' modta' info fra alle dele af hjernen på kort tid. Og ihvertfald hurtigt nok til at der opstår en emergent sammen-hængende bevidsthed vi kalder 'os selv')

Hvis 'gud' er en 'rigtig' gud, og altså er helt Uafhængig af den fysiske verden, så er denne debat irrelevant. Men hvis 'gud' slet ikke er en rigtig gud, men istedet manifestationen af en bevidsthed der findes i den fysiske materie universet består af, ka' det så la' sig gøre sådan som universet fungerer? Såvidt jeg ka' læse mig til, så ka' fysikken ikke direkte udelukke at det ka' la' sig gøre.

Der findes nemlig tilsyneladende information der ka' rejse hurtigere end lyset; gravitation.
(en engelsk tekst med nogle flere tanker omkring det, som jeg selv synes var interessant at læse : http://www.ldolphin.org/vanFlandern/gravityspeed.html )

Hvis vi anta'r at gravitation er 'near-instant', så ville man ku' forestille sig en sammen-hørighed i hele universet der tids-mæssigt ku' betyde at afstanden mellem yder-punkterne var ens. Altså at tiden et signal fra den ene yderlighed i hjernen sku' bruge for at nå den anden yderlighed, ville være den samme for et signal i en menneske-hjerne som i den universelle hjerne (en sammenligning ku' feks være når en loppe hopper hvad der for os ser ud som et par centimeter, men som i relativ afstand ville svare til mange meter hvis det havde været os der hoppede (altså hoppet's højde/størrelse set i relation til hopperen's krops-størrelse))

Såvidt jeg ka' læse mig til, så er tyngde-kraften's hastighed ikke kendt, men målinger sku' tyde på at den er meget hurtigere end lyset.
Feks læste jeg at solen befinder sig 2 steder på himlen, afhængig af om man måler den's position ud fra den's lys, eller ud fra den's tiltræknings-kraft. Når man ser på solen så er lyset 8.3 minutter forsinket, men's tiltræknings-kraften tilsyneladende ikke er forsinket og derfor ser ud til at befinde sig et stykke foran solen (der hvor solen vil stå 8 minutter senere (ca 20 bue-sekunder læste jeg det svarede til, hvis det ellers er interessant for nogen med den slags detaljer )).

Jeg læste også at fysikken si'r at tyngde-kraften ikke kun ka' nøjes med at rejse med lys-hastighed, da det ville betyde at planeterne's kreds-løb så ville blive større og større med tiden og til sidst helt gå i opløsning (teknisk sku' det være fordi accellerations-faktoren ville befinde sig foran tyngde-punktet, hvilket ville resultere i konstant accelleration (altså at feks jorden konstant ville bevæge sig hurtigere og hurtigere rundt om solen, og derfor også bevæge sig længere og længere væk fra solen. Jo hurtigere hastighed; jo højere orbit))
Andre fænomener sku' også understøtte at tyngde-kraften er hurtigere end lys-hastighed.

Det interessante ved dette, når man taler om en mulig kosmisk bevidsthed, er at man så har et medium til at transportere information med, der er hurtigere end lyset. Og derfor måske også en mulighed for, uden at bryde nogle fysiske love eller bevæge sig over i ren sci-fi, at ku' transportere info frem og tilbage mellem alle dele af universet, hurtigt nok til at en emergent tanke-virksomhed teoretisk ku' opstå (den ku' også være der selvom lys-hastighed er det hurtigste, men så ville 'tankerne' formentlig være så langsomme at det svarede til feks at en film med mennesker blev vist i super-duper-deluxe-slowmotion. Altså så langsomt at det ville virke statisk og Uvirksomt (eller dødt om man vil))

Alt dette kommer selvfølgelig an på hvilken info tyngde-kraft's bølgerne ka' bære med sig. Lys ka' bære forskellige ting med sig, feks forskellige farver afhængig af hvilken frekvens det har, så mit gæt ville være at tyngde-bølger også ville kunne det. Feks også ligesom musik, snak, tv og al mulig anden data, ka' bæres af en radio-bølge.

Der er selvfølgelig ingen der si'r at super-hurtige tyngde-bølger resulterer i et bevidst univers der som konsekvens deraf pludselig oplever eksistens som en slags helhed. Men i det mindste er det bedre end hvis lys-hastighed viser sig alligevel at være top-fart.

Hvis det resulterer i en bevidsthed, så er det en helt anden debat hvordan den eventuelt ville manifestere sig overfor os. Altså om vi overhovedet ville ku' opleve den. 1 teori ku' feks være at det var denne bevidsthed, denne emergente tanke-virksomhed, der gjorde at nogle folk oplever en gud. Altså at gud var en fysisk funderet, og derfor beviselig, 'ting' (ligesom en menneske-hjerne er beviselig og fysisk, og tilsyneladende også samtidig skaber af bevidsthed)

Men det som måske ku' være mere interessant, set fra en stringent ikke-religiøs syns-vinkel, ku' være om vi måske ka' tappe ind i denne information's udveksling. Hvis vi ka' det, ka' vi måske 'se' med det, eller 'høre' med det. Altså bruge det som enten kikkert, eller som 'telefon' til feks fjerne dele af universet.
Lys kommer jo til os fra alle dele af universet, men bare med en voldsom forsinkelse (set i relation til universet's synlige størrelse), men ku' man opnå nogle af de samme positive transport-egenskaber ved tyngde-bølger, som ved lys-bølger, så ville man få en realistisk mulighed for måske at ku' kommunikere med fjerne civilisationer (forudsat de har samme teknik; en slags tyngde-bølge-radio'er ) som idag ligger måske tusindvis af lys-år væk.

Billedligt vil jeg lige kort ridse op hvad jeg forestiller mig som mest sandsynligt: Hver partikel 'suger' til sig, altså har tyngde-kraft. Flere partikler der falder sammen, forøger deres samlede suge-evne med mere end alene summen af dem (for at ku' opnå tilstanden af et sort-hul forestiller jeg mig det er nødvendigt. At summen af et system godt ka' være større end summen af den's individuelle dele alene, er såvidt jeg ved almindeligt kendt. Og uden denne over-sum effekt ville emergente egenskaber formentlig heller ikke ku' eksistere)
Jeg forestiller mig lidt en bue af 'tyngde-energi' der strækker sig ud ligesom et slags magnet-felt. Og som vokser i sin omkreds hver gang flere partikler samler sig samme sted (sådan så jorden feks er tungere end rum-færgen fordi der er flere partikler, mere masse, i jorden. Eller måske ligesom der kommer flere volt ud af det, hvis man sætter flere batterier i serie)

Alt det her er selvfølgelig stadig vild spekulation og teori (ihvertfald for mit vedkommende ), men det er alting jo indtil det bli'r bevist eller mod-bevist.

Rent psy-mæssigt, ku' det også være den fysiske mulighed der gjorde anima's observationer (@anima; noget af det du har skrevet tidligere om tilstede-værelsen af en alt-omspændende sammen-hæng eller gud) fysisk mulige

Et hurtigt spørgsmål til super-nørderne: Hvis et sort-hul er stærkt nok til at holde selv lys tilbage, og dermed se Usynligt ud, hvordan ka' det så være at det rent tyngde-mæssigt ikke er Usynligt? (det tiltrækker jo ting der kommer tæt på det, og det betyder vel at noget må udgå fra det sorte hul, som så ka' indvirke på den ting der er kommet tæt på, og til-trække det. Så tyngde-kraft ka' altså godt undslippe det sorte hul, ser det ud til. Ka' det være fordi tyngde-kraft er stærkere end lyset? Mange gange mere effekt-fuldt?)

Interessant teori. Jeg tror du skal passe lidt på med at sammenligne lys og gravitation på den måde. Lys er efter min overbevisning partikler med egen masse, som derfor bliver påvirket af tyngdekraften, som alle andre partikler/masser. Et tyngdefelt kan sammenlignes med et magnitisk felt, hvor man opererer med to typer poler, der kan accelerere hinanden imod hinanden. To partikler af samme polaritet vil ligeledes accelerere hinanden i modsat retning. Forskellen er, at når man taler tyngdekraft, er der ikke nogen deciderede poler. Man kan lidt kringlet kalde kilden til tyngdekraftens midtpunkt, den ene pol, og al masse den anden pol, med det forbehold at to poler ikke modvirker hinanden. Normalt er tyngdekraften meget svag i forhold til f.eks. lyspartiklers ekstremt høje hastighed, og tilsvarende lave masse. Ligeledes er den meget svag i forhold til magnetiske felter, hvilket man nemt kan overbevise sig selv om, ved at tage en magnet og løfte et stykke metal op med det. Men i sorte huller er tyngdekraften så koncentreret, at selv små lyspartikler bliver accelreret så kraftigt ind mod midten, at de selv med deres høje hastighed ikke når at flyve forbi. Der er svjv. ikke bevist nogen mere dybdegående forklaring på de 3 grundlæggende former for tiltrækningskraft (magnetisk, elektrisk og tyngdekraft), end at nogle ting påvirker hinanden gennem tid og rum, og sådan er det bare. At tyngdefelters udbredelse er instantan, kan du sikkert have ret i, men jeg mener i hvert fald, at både elektriske og magnetiske felter udbreder sig med noget nær lysets hastighed i vacuum.

Håber det var en tilpas nørdet udredning

Med hensyn til din teori om universel kommunikation via. tyngdefelter, så tror jeg det er umuligt at lave en slags tyngdefelts-radio. Og hvis man endelig kunne ville det da skabe det vilde kaos i universet, da alle planeters og stjerners baner vil blive påvirket. Men hvem ved, måske tager jeg helt fejl. Det vil tiden vise.

Peace

Mvh

Jeg sammenlignede dem mest for deres mulige funktionalitet som medie for, eller bærer af, kommunikation. Det er ikke fordi jeg mener gravitation og elektro-magnetisk stråling som sådan er ens-artede natur-kræfter



Jeg er faktisk Uenig med dig i at tyngde-kraften er en svag energi. En lys-foton er jo på sit energi-højdepunkt, den ka' ikke accellereres yderligere, men ka' alligevel godt styres af tyngde-kraften imod det sorte hul. Er det ikke et paradoks? For hvis en foton ikke ka' accellereres, så ka' den's bane ikke ændres af noget der befinder sig i en vinkel foran den (hvis jeg befinder mig foran og lidt under en foton's bane, og forsøger at trække den imod mig, dvs forsøger at ændre den's bane, så er det logisk Umuligt at gøre. For jeg ka' jo ikke accellerere den imod mig hvis den allerede er på maximum accelleration, og det er en foton jo. Jeg ka' altså, eller det sorte hul ka', kun 'æde' lys bagfra. Det ka' kun accellerere en foton, når accellerationen ikke indebærer en forøgelse af hastigheden på fotonen, og det ka' jo kun la' sig gøre fra et sted bagved fotonen)

Og hvis det sorte hul via tyngde-kraften er istand til at sende info ud, som får fotonen til at bremse ned og ændre retning imod det sorte hul, så må tyngde-kraften være meget hurtigere og meget stærkere end EM-energien.

Det er selvfølgelig noget andet hvis tyngde-kraften istedet bare bøjer rummet omkring sig, for så behøver fotonen jo ikke, set fra sin egen syns-vinkel, vide den 'ændrer' kurs for at ku' ændre kurs (det ska' forholds-mæssigt så forstås noget i retning at tyngde-kraft er som havet, og fotonen som en båd på havet. Altså 2 radikalt forskellige former for kræfter der ikke direkte ka' sammen-lignes.). Men det er jo selvfølgelig det man ikke ved om sker, såvidt jeg er informeret



Nej det tror jeg generelt ikke de er, jeg udelukker bare ikke muligheden . Men jeg tror mest de 'bare' har en hastighed der er meget meget høj, og væsentlig højere end lyset's.

Jeg tror tyngde-kraften er en kraft der har egenskaber som lyset har egenskaber, blot forstået sådan at jeg mener begge ka' måles og manipuleres, og ikke forstået sådan at de opfører sig på samme måde. Som du selv nævner har tyngde-felter jo tilsyneladende kun 1 pol, og ser altså ud til at være en mono-pol kraft, hvor køleskabs-magneter feks har 2 poler. Og hvordan lige dét hænger sammen er selvfølgelig et godt spørgsmål (frækt ku' man foreslå at tyngde-kraften var 4-dimensional, og at alle tyngde-felter vi ser, med vores 3-D syn, derfor blot er en slags hyper-punkter (som først ligner rigtige bi-pole felter når de ses i 4-D. Ville det ikke minde nogenlunde om hvad en amøbe, med sit 2-D syn, ville se hvis den kiggede på et 3-D magnet-felt? (hvis man satte en magnet's ene pol lige under en bord-plade, så den strålede opad, og amøben's 2-D syns-felt var langs arealet af bord-pladen, så ville den vel se noget der lignede et center-punkt hvorfra der udgik et tilsyneladende ens-rettet cirkulært magnet-felt? (ligesom hvis vi ser et tvær-snit af jorden's tyngde-kraft, eller ringene fra noget man kaster i vandet) Den ville jo ikke ku' se at feltet gik på tværs af den's eget syns-felt, altså op og ned, og dermed over og under bordet i en lukket ring. Den ville vel kun se energi der strålede ud og væk fra magnet-polen's centrum langs bord-pladen's overflade? Det er ihvertfald 1 mulighed jeg ku' forestille mig, men jeg ved ikke om jeg er galt i byen her )))



Well, jeg tror da jeg forstod hvad du mente, men det er selvfølgelig ingen garanti, hehe.

Offtopic (nu når vi taler om sprog og mening): Hedder det: "Jeg ejer 1 have", eller "Jeg ejer 2 have"
(det er selvfølgelig en joke, for det afhænger jo af om det er en have fuld af blomster man taler om, eller verdens-have med oceaner af vand. Jo, man ka' hurtigt sige noget forkert )



Jeg vil ikke ændre tyngde-kraften, men bare prøve at modulere den. Hvis du spænder en tråd ud mellem 2 dåser og bruger dem som telefon, så er tråden jo stadig spændt Uanset om du si'r noget i telefonen eller om du ikke si'r noget. Det er den analogi jeg er efter

Jeg sammenligner her solen, lidt abstrakt set, med en tændt FM-radiosender der lægger en 'tom' bære-bølge ud, forstået som at solen lægger et tyngde-felt ud. Ligesom feks P3 i gamle dage var tavs om natten, selvom de stadig sendte en bære-bølge ud (Signal-meteret på radioen gav udsving pga bære-bølgen, men der var bare ingen lyd med i signalet, så man havde et 'tomt' signal. En bære-bølge der ikke bar noget, så at sige )

Det jeg tænker man måske så ku' gøre, på en eller anden måde, er at 'slå' lidt til dette tyngde-felt (bære-bølgen) så det måske vibrerer (i stil med når talen i dåse-telefonen får tråden til at vibrere) eller begynder at spinde (hvis tyngde-feltet ikke ka' strækkes/sammentrækkes bare den mindste smule, så ka' det heller ikke vibrere og dermed overføre lyd-oscillationer. Men så ka' det måske istedet spindes (lidt som en bil's kadan-aksel drejer rundt og overføre energi ned igennem bilen fra motoren, uden at akslen skubbes frem eller tilbage) rundt? Det ville måske ku' la' selve tyngde-kraften's 'træk-evne', altså styrken tyngde-kraften accellererer ting med, forblive Uændret, samtidig med at feks binær signal-info ku' transmitteres (feks noget i retning af 'spin = on(binær 1)' og 'no spin = off(binær 0)', eller 'spin left = 1' og 'spin right = 0'. Måske ka' man endda skelne variable spin-hastigheder, måske som spin-frekvens, og dermed overføre en mere analog info))

Om man med den samme stationære lampe stråler blåt lys eller rødt lys mod feks månen, ændrer jo ikke på selve lyset's bane eller hastighed. Farven er jo bestemt af frekvensen på energien, og ikke som sådan af energien i sig selv (der istedet definerer blaa styrken af farven)
På samme måde behøver man ikke ændre tyngde-kraften's 'bane' eller 'energi', men bare den's 'frekvens' (forudsat tyngde-kraften overhovedet har egenskaber i den retning selvfølgelig, og ikke er en helt fundamentalt anderledes fungerende energi-form)

Ku' tyngde-kraft egentlig være udløberen af overskydende indre-atomkraft? Den energi der fast-holder en elektron i sin bane om en proton, ku' man forestille sig at det var den energi der 'spildte over' som et fyldt glas vand man hælder mere vand i? Og at det var derfor masse tiltrak andet masse? Hvis hvert atom indeholder, tænk abstrakt igen, energi der svarer til feks 1.1 enheder (altså mere energi end der ska' bruges for at holde atomet sammen), og de i sam-spil med andre atomer ganger deres samlede-energi op som 1 enhed, ku' det så forklare tyngde-kraften? At det altså er den energi der holder et atom's sub-dele sammen, som flyder ud og skaber videre tiltrækning/tyngde?
Eller ka' det billede udelukkes?
EDIT: Det må vel næsten ku' udelukkes, eftersom info mellem atomer ikke rejser hurtigere end lyset's hastighed, og dermed ikke ka' skabe et tyngde-felt der er hurtigere eller stærkere end lyset.

Hehe, jeg tror vist lige du skal have slået "acceleration" op!

Udover det, så synes jeg du har et lidt "bagvendt" tilgang til videnskaben. Det er som om du sætter teorierne før erfaringen, og nægter at noget kan lade sig gøre hvis det ikke passer med den gænse teori (eller blot din opfattelse/tolkning af den). Husk nu på at en teori blot er den tænkte forklaring der stemte bedst muligt overens med måledataene på det tidspunkt den blev udviklet. Hvis man erfarer noget nyt der strider imod teorien, så skal man ikke nægte at det kan lade sig gøre, men istedet genoveveje teorien.

Minder mig lidt om den post hvor du hårdnakket nægter at det kan lade sig gøre at atomer er forbundet parvis, fordi det ikke passer med de teorier du har lært.

Udover det, så er det bestemt meget interessant det du skriver, især ideen om at kunne kommunikere via. tyngdekraften.

Som Psyko ville ha' sagt: PIS!
Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på da jeg skrev det, Bertine's musik tror jeg, hehe.



Huh? Det forstår jeg ikke du si'r. Jeg synes da altid jeg si'r at intet er Umuligt før det er bevist Umuligt? (og intet ka' selvfølgelig reelt bevises som Umuligt)



Helt enig. Der er heller ingen absolutte konstanter i min verden, kun relativitet



Ja, det er rigtigt, den teori har jeg et problem med. Men hvis tyngde-kraft ka' flytte info hurtigere end lyset, hvilket det jo ser ud til når solen's tyngde-punkt står korrekt selvom den's lys er 8 minutter bagud, ja så ka' der vel også være mulighed for at flytte info på måder der måske gør non-locality teorien sand nok. Men lige med dén teori har jeg det som en ateist har det med gud; den er for vild (men det er jo ikke mig der har vedtaget natur-loven, hehe)



Ja, hvis lys-hastighed viser sig at være en absolut og Uomgængelig hastighed for info i universet, og det er den hastighed vi ska' kommunikere med eventuelle fremmede civilisationer med, så går der så længe fra den ene part frier til den anden part, at de begge har været døde i millioner af år når de endelig mødes i bryllups-sengen, hehe (og det er selvfølgelig ikke tilfreds-stillende )



Så det gjorde jeg



Sagde jeg, men det er jo, som drupe si'r, noget sludder

Jeg prøver igen:
Jeg er i tvivl om hvordan en foton, der ikke ka' accellereres yderligere fordi den allerede er accellereret til sin max-hastighed, ka' ændre kurs pga tyngde-kraft. Enhver kurs-ændring er jo en accelleration i en retning der er vinklet mod den nuværende retning. Men hvordan ka' fotonen ta' imod denne accelleration, når den allerede er fuldt mættet?

Det må jo næsten betyde at tyngde-kraften omsættes direkte til en kurs-vektor-ændring når den påvirker fotonen. En ændring der ikke går igennem accelleration. Altså kurs-ændring uden accelleration (what?? Ka' fotoner det?)
Hvordan i alverden ka' en foton ændre sin kurs-vektor uden at der foregår accelleration? Rum-færger og satellitter omkredser jo feks jorden, og skifter dermed hele tiden kurs-vektor, fordi de konstant accellereres imod jorden. Men en foton der har accellereret hele sit potientiale op, og er på max-hastighed, ka' alligevel stadig godt ændre kurs-vektor? Det ka' jeg kun få til kurs-vektor ændring uden brug af accelleration. Men er det ikke ligeså absurd som at sige en parkeret bil godt ka' begynde at køre uden først at accellerere?

Men står vi så nødvendigvis tilbage med en tyngde-kraft der istedet bare bøjer rummet omkring sig? Og hvordan ka' det egentlig foregå? Hvis tyngde-kraften udspringer af en 'masse' (atomerne i den) og ikke af rummet (som atomerne befinder sig i), hvordan foregår det så når den bøjer rummet? Bøjer den ikke sig selv, på en måde. Og hvis den bøjer sig selv, vil der så ikke opstå effekter der minder om audio-tilbagekobling? (ligesom når lyd går i selv-sving. Feks igennem en mikrofon der lytter til sit eget signal igennem en højtaler ved siden af, og dermed skaber den velkendte hyle-tone (er det en tilsvarende effekt der gi'r et sort-hul mon?))

Jeg synes når jeg læser om det på nettet, så er der meget forvirring. Jeg læste feks om nogle forskere der, i 2002, sagde de havde påvist at tyngde-kraft bevægede sig med lys-hastighed, hvor andre forskere kort tid efter sagde det ikke ku' være sådan.

Se, dette kan jeg lettere forholde mig til. Mener også en del forskere spekulerer i disse baner, for det er tilsyneladende alt der bliver påvirket af tyngdefelter.



Jeg siger heller ikke det er en svag energi (eller gjorde jeg ) det kan jeg ikke huske, men anyways på nogle områder er den svag i forhold til elektromagnetisk energi. Hvis vi igen tager eksemplet med magneten, så er den jo uendeliget meget mindre end hele jorden, som udgør tyngdekraften i dette eksempel, og alligevel kan den accelerere materiale i modsat retning af tyngdefeltet. Og i et sort hul er det jo helt absurde og ekstreme forhold vi snakker om. Man kan f.eks. læse at nogle sorte huller i teorien har uendelig høj massefylde. Mener også at have set et sted, at et knappenålshovede sort hul vejer lige så meget som en mellemstor stjerne, og hvis man antager at masse skaber tyngdefelter, synes jeg ikke det virker så underligt at de kan "opsluge" lys.



Det kan jeg ikke helt forstå. Hvad ville du så mene kunne udgøre den modsatte pol i det 4-dimensionelle rum?

Men jeg vil egentlig give dig ret i, at det er lidt underligt at lys bliver påvirket af tyngdekraften, hvis det virkelig er 100% masseløst, som mange mener det er... Men jeg tror altså at al substans har en eller anden form for masse, på en eller anden måde.



Acceleration er ikke nådvendigvis ensbetydende med ændring i hastighed. F.eks. hvis man svinger en snor med en sten i enden rundt i en cirkel, og på et tidspunkt holder den med en konstant hastighed, vil den alligevel have en konstant acceleration ind mod centrum af cirklen.

Mvh

Hvorfor kunne man ikke tænke sig at "Gud" bare tænkte meget langsomt, men efter som det har meget lang tid at tænke i (muligvis uendeligt) betyder det ikke noget, måske er vores univers bare én tanke!

Men hvis man nu forestiller sig tyngdekræften ikke som en kræft, men som en flydende hinde eller "energi" som stoffet flyder på. Ophobninger af dette (planeter, stjerner o.l) ville føre til ændringer i denne hindes struktur. En tung sammenhopning af stof, vil have sværre ved at blive påvirket af ændringer, og derved sværre at bevæge pga. at det skaber stører spænding på hinden og sorte huller er simpelthen huller ud af virkeligheden eller ind i andre tilstødende universer.

Eller noget....

Einstein's teori gik på at tyngde-kraften bøjede universet.
Men når tyngde-kraft tilsyneladende udspringer af masse, altså af partikler eller molekyler, hvorfor er den så så svær at måle og definere? Vi har ingen problemer med at udnytte EM-energi, fotoner feks, men tyngde-kraften er stadig et mysterie. Vi forstår nogenlunde de kræfter der blaa holder en elektron til en proton (den stærke atom-kraft, hedder det vist), og ved ihvertfald nok til at ku' udnytte effekterne til at lave energi med (på atomkraft-værker feks). Og de selv-samme atomer laver måske også tyngde-kraften. Men hvis atomer er noget vi nogenlunde ka' forstå hvordan fungerer, og som vi ka' bruge til forskellige ting, hvorfor bli'r tyngdekraft-mekanismerne så ved med at være Usynlige? Hvordan ka' atomet præstere alle de ting på samme tid? Det er ret fascinerende at atomet er nogenlunde let manipulerbart for os, feks til at lave strøm med, og så alligevel samtidig så Uigennemsigtigt på feks tyngde-kraft området, synes jeg

Hvor tror du tyngde-kraften udspringer præcis fra? Proton-delen, elektron-delen, den kombinerede atom-kerne (feks en proton med en elektron-orbital), eller måske først når atomerne sætter sig sammen og danner molekyler? Eller et helt andet sted?



Det er selvfølgelig rigtigt. Tæller man partiklerne i en magnet, kontra partiklerne i hele jorden, så er magneten mindre samtidig med den er stærkere. Sådan tænkte jeg ikke lige på det. Jeg tænkte kun på den direkte max-effekt, hvor et sort-hul er istand til at overgå, og æde, selv den kraftigste magnet.



Well, dét ville ihvertfald forklare at ingen magnet ku' overgå et sort-hul, for en magnet har jo ikke Uendelig masse-fylde (for så ville den jo også blive et sort-hul )



Jeg synes bare stadig det er mærkeligt at masse der accellereres maximalt, hvilket man si'r kræver Uendelig energi, 'kun' bli'r til en foton (husk det kræver Uendeligt energi at gøre dette). Den samme masse ka' falde sammen med andet masse og blive til et sort-hul, og så pludselig udøve _mere_ energi, end hvis man brugte Uendeligt med energi til at accellerere massen med. Jeg synes bare der er nogen selv-modsigelser i det. Det maximale jeg ka' presse masse til, er til at blive til en foton. Men masse har alligevel potentiale til at blive noget der er stærkere end en foton, det sorte-hul.



Her ska' du huske at du kun må se i 3-D
For at gøre det lettere at visualisere brugte jeg amøbe-eksemplet, hvor det hele er reduceret en dimension nedad.

Hvis du ta'r et 2-D tvær-snit af en 3-D magnet, feks ligesom hvis dit syns-felt kun dækker selve fladen på en bord-plade (som jo er 2-D), så vil begge poler på magneten se ens ud fra dit 2-D syns-punkt. Både plus- og minus-polen på magneten vil se ud som om de tiltrækker, hvilket de jo også begge gør. Det du ikke ka' se i 2-D, er hvordan magneten roterer sine poler i 3-D (dit syns-felt har jo ingen højde-info, kun længde og bredde info.). Hvis du tegner en prik på et stykke papir, og tegner udgående stråler fra denne prik (ligesom egerne på et cykel-hjul, eller strålerne man ofte ser på en tegnet sol), så har du effektivt et billede der ku' passe på både en plus-pol og en minus-pol. Derfor ka' man ikke se forskel på dem i 3-D, hvis magnet-feltet findes i 4-D (det er ihvertfald min hypotese her. Det havde nok været nemmere at forklare hvis jeg ku' bruge mine hænder til at 'tegne' og visualisere min ord med, men jeg håber da det gi'r mening alligevel )



Vi ka' ihvertfald konkludere at tyngde-kraften må være en eller anden type 'energi' der både påvirker masse _og_ EM-energi, hvis lys er masse-løst.
Fotoner udspringer feks at en intern veksel-virkning mellem elektronen og protonen (når elektronen falder til lavere energi-niveau ka' der udskydes en foton), men ka' også opstå ved at støde 2 protoner sammen (så bli'r den ene proton til en foton og den anden proton til en elektron). Det virker altså som om (jeg har skrevet en anden tråd om fotoner og protoner her tidligere, hvor der også er nogle billeder) at fotonen ta'r noget energi fra masse-partikler, feks protonen, for at ku' blive til en foton. Om den også ta'r noget af massen fra masse-partiklen, eller om massen konverteres til ren masse-løs EM-energi ved jeg ikke.
Det er afgjort nogle mærkelige fænomener
Men tyngde-kraften ser, som du selv si'r, ud til at hive i alt Uanset om det er EM-energi eller masse-energi. Men alligevel er det kun masse der udsender tyngde-kraft? En foton gør vel ikke? (hvis en foton har bare en lille smule masse, og det kræver Uendelig energi at accellerere selv den mindste masse op til lys-hastighed, så burde hver foton vel nærmest være et sort-hul i sig selv?)



Men hvis den har en konstant accelleration ind mod centrum af cirklen, så har den jo heller ikke konstant hastighed (for at køre i ring må man både køre den ene vej og den anden vej langs en af akserne, og det indebærer jo at man skifter hastighed langs denne akse)
Iøvrigt bevæger stenen sig jo også med under-lyshastighed (sub-lightspeed), og rummer derfor stadig accellerations-potentiale (den bevæger sig ikke på sin max-hastighed når du svinger den, og har derfor stadig mulighed for at accellerere)
Fotonen burde være helt mættet i sit accellerations-potentiale, og burde derfor ikke ku' optage accellerations-info (hvilket den selvfølgelig heller ikke gør, hvis tyngde-kraften bøjer rummet. Men har vi så allerede på en måde fået bevis for at det er sådan tyngde-kraften gør, bøjer rummet, når vi jo allerede ved at lyset ka' kurs-ændres af tyngde-kraften? Eller hvorfor er det ikke bevis nok, for en teori om at tyngde-kraften bøjer rummet, når en foton observerbart ka' drejes af tyngde-kraften?)



Det ku' man også, men så ka' vi næppe kommunikere med 'ham'. I vores hjerne bevæger signaler sig så hurtigt, relativt set, at det ingen tid ta'r for et signal at nå fra den ene ende i hjernen til den anden ende. I universet bruger lyset så lang tid på at bevæge sig bare en brøk-del af universet's samlede afstand, at det proportions-mæssigt sammelignet med en menneske-hjerne ville betyde så langsom tanke-kraft at det ville virke statisk og dødt set fra vores syns-punkt (det er ihvertfald hvad min logik si'r mig). Hvis vi ska' ha' en oplevelse af et bevist univers, så må det ku' tænke sammen-hørige tanker i så højt tempo, at det matcher vores tempo (om det så er højt eller lavt er en anden sag, men relativt set ka' vi nå at tænke mange tanker på den tid lyset bruger på bare at nå fra solen til jorden (og hvis universet er 1 stor kosmisk hjerne, så ville afstanden mellem solen og jorden nok svare til langt under 1 nano-meter i menneske-hjerne afstande))



Det er sådan jeg tolker einstein's billede
Der nævner man også tit billedet af en madras hvor man lægger en bowling-kugle ovenpå, og ser hvordan den trykker en bule ned i madrassen så andre kugler ruller hen til den. Spørgsmålet er bare _hvor_ kommer denne energi fra? _Hvad_ er denne madras? Og hvordan ka' vi bruge madrassen til noget konstruktivt, som feks kommunikation?



"Yeah, I now that feeling"
(Hvordan er det egentlig med fans af pop-idoler? Er pop-idoler tyngde-felter i og med de ka' tiltrække fans? Ku' Bertine feks risikere at blive et sort-hul hvis hun tiltrak for mange fans?
Enten er universet vildt intelligent og smart lavet, eller også er det lavet på et super-holistisk syre-trip . Men hvis tyngde-kraft og bevidsthed hænger sammen, så gi'r det for mig en hvis mening. Det ka' feks forklare hvordan 'livet' ka' bevæge atomer. Måske er det tyngde-kraft der gi'r liv, fordi det måske skaber bevægelse og bevidsthed? Nå, det var lidt tanke-spind i 'eller noget' afdelingen )

Hastigheden ved udbredelse af tyngdekræfts impulser er det samme som lysets hastighed,så det er ikke lyset alene der har hastigheds rekorden som det hurtigste... så simpelt er det fik 11i mat b og 9 i fys a selv om jeg har og havde et dagligt for/misbrug af hash

Jeg har overvejet at blive en gal videnskabsmand =) er det vist en lille smulle allerede
Venlig hilsen
Fråder

Tyngdekraft betyder bare masse tiltrækker masse så simpelt er det. Tænk ikke for meget over det tag heller og score hende der den lækre pige/piger livet er sku for kort til andet.

Men jeg får desværre ikke noget fisse lige for tiden så derfor hører jeg inde under en af de kategorier af mennesker der gider stene teoretisk fysik.

så here goes:

når en meget lille masse (planet/asteroide) bliver påvirket af en meget stor masse (sol)bliver den tiltrukket men er samtidig genstand for centrifugal kraften der derfor går de er i kredsløb om hinanden i stedet for at støde ind i hinanden. Det er noget med om nogle milliarder år vil drivhus effekten gå amok og solen udvide sig så meget at den opsluger jorden. Men jeg er optimist, min teori er til den tid har vi for længst bygget stjerne rumskibe og alle er rejst ud i rummet til andre planeter og solsystemer.

Hmm er totalt blæst lige i øjeblikket tror snart jeg tager en lur. eller en pille til =) og så lige en god ryger oven i og så skal jeg også huske at tisse.

Stenede /høje /guddomellige hilsner
Fråder

Lys har masse. lys bliver feks. trukket ind i sortehuller. Men den udstrålende energi der kommer af de ekstremt høje koncentrationer af masse og energi kan stråle ud i rummet som røngten stråling tilsynladende upåvirket af det er en singularitet(uendelig høj mængde af masse og energi)

Derfor er energi ikke noget der bliver brugt men snarere omdannet. og kan komme i form af både energi oplægret i masse og som ståling. det kommer an på hvordan man ser på det. det der sker i en sol er jo at masse der bliver omdannet til energi ved hjælp af varme varme fusion reaktioner. Et eller andet med brint bliver omdannet til hellium og udsender derfor solstråler som vi kender dem. Massen og energi i forhold til hinanden(alt er jo relativt )

Energi=(Masse*lysetshastighed)^2 Så kan man regne ud hvornår solen har opbrugt sin masse som energi og derfor går over til en anden slags fusuon der gør solen udvidersig og opsluger jorden. hvis man gider, men jeg har fået at vide der går sygt mange millioner år så det gider jeg ikke bekymremig om , til den tid er jeg fløjet langt væk i et stjernerumskib i mellemtiden vil jeg koncentrerer mig om at nyde livet og trippe over verden og alle dens mange facetter.

det er jo smukt med sådan en totalt overskuelig verden. 2-3-4-6-12-249686fysiske/åndelige dimentioner alt efter om man kigger på en normal computer skærm(2dimentioner) ud af vinduet(3dimensioner)/kigger i en vr hjælm med 2skærme(3dimesioner)/kigger på en af de nye 3d skærme der næsten lige er kommet på markedet med 3dimensoner til 10k, tæller tiden med som endnu en dimension(4dimensioner),tæller det åndelige univers med i en hel dimension for sig selv^2selv følgelig. 10-12 dimensioner (seriøse trip på kraftigt bevidsthedsudvidende stoffer(meskalin/psilocybin/meget meget god ryger) /Udrulning af teoretiske superstrenge og kvarker og elektroner og teoretiske energier/kedelig fysik ævl/Alt er relativt)249686dimesioner(shit jeg tog vist lige lidt for meget )

Hvis man teoretisk tog en ganske normal bjergsten, og forseglede den i et teoretisk lukket røngtenbølge tæt kasse (som alligevel ikke findes) ville røngtenståle energien med røngtenbølger smelte stenen. smelte sig selv til lava i løbet af rigtigt rigtigt mange år. så meget energi er der i alt masse, incl. dig selv.

men jeg er ikke helt sikker på om selve ens sjæl er påvirket af tyngdekraften eller ens tanke bølger/billeder, det kan jeg tænke over når jeg ikke er nær så blæst og fuckt og stiv og skæv og høj som jeg er nu

Guddomelige/skæve hilsener
Fråder

Fusion er bare en slags ild ligesom en oxidation også er en forbrænding, som når man tænder en ligter for at fyre op i en god jay Eneste forskel på forbrænding og fusion er at forbrænding bare ændrer den kemiske struktur af molekylerne i forbrændingen i modsætning til fusion hvor et meget energifattigt grundstof(brint) bliver omdannet til et andet mere energifattigt grundstof(heiium)

alt er jo relativt

hvis man tænker kedelige tøre fysiske grundstof energier(der er kun 5-6-8 grund læggende simple naturkrafter tyngdekraften er en en af disse simple simple grundregler, det er næsten svært at fatte fordi det er så simpelt og alligvel så kæmpestort og mindre end mikroskob lille og 279minusgrader(tror jeg nok kan ikke lige huske det absolutte nulpunkt(det er deromkring) op til uffatteligt mange millioner grader varmt (inde i fx solen)

og alligvel så fucking simpelt og tørt og kedeligt og dog altomfattende som kun teoretisk mat/fysik/kemi/skole kan være...

de fag jeg mest værdsætter fra skolen er mere historie,filisofi så ufatteligt meget mere komplekst end kedelig tør fysik med nogle få simple grundregler/dimensioner alt efter hvordan man anskuer det...

så derfor mener jeg Hugh Hefner er en meget større gud end Einstein var det(alt er jo realtivt)

Men jeg syntes det er totalt fedt at se boogie/mtv/vh1/voice tv og alligvel syntes jeg også de fleste programmer fra discovery(drømmer selv om at være med eller være der tit) rykker. bortset fra de har sendt lidt for meget om 2.verdenskrig. Og så fiskeprogrammerne syntes jeg er kedelige(jagt er meget federe).

Nå men nu skal jeg lige tænde op i en til stor jay

så hejhej

hvis du er så interesseret i fysik kan du læse denne dybdegående rapport omkring emnet tyngdekraft: http://www.ldolphin.org/vanFlandern/gravityspeed.html

her bliver bl.a. konkluderet:

dvs mere end 20000000000 gange større end lysets hastighed.

Derudover kan jeg ikke se hvad der er galt med at interessere sig for naturvidenskab. En hobby kan vel være lige så god som den næste, så længe man laver noget der interesserer en.

fortsat god tåger

@JEL
hvis vi bare kunne opfinde antigravitonen eller hvad pokker den nu hedder, ville det måske være muligt at sætte tyngdefelter i svingninger a.la. elektromagnetiske bølger.

Jo tak fråder, det gjorde jeg også meget gerne Men de piger jeg ka' finde, har jeg ikke råd til, og de piger jeg har råd til, ved jeg ikke hvor jeg ska' finde. Så jeg har ikke rigtigt andet at lave end at skille universet ad og se om jeg ka' samle det igen, hehe (der er ikke engang brug for mandlige prostituerede her hvor jeg bor, og så ku' jeg ellers ha' tjent penge samtidig)



Jeg har opdateret (EDIT: jeg tilføjede lige lidt her kl 16) min foton-masse teori, hvis du er interesseret, og lagt den op her: boson-fermion tanker af JEL
Måske ka' den sparke nogle flere ideer frem?
Den viser nogenlunde hvad jeg forestiller mig om tingene iøjeblikket.

Hej igen, undskyld det sene reply, men har haft lidt travlt med julefrokost og behandling af tømmermænd på det sidste

Har været inde på din HP og kigge lidt på dine teorier, og jeg må indrømme at jeg slet slet ikke har tænkt så dybt over tingene. Men det virker da som om at du har sat dig ind i sagerne
Mht. spekulation omkring partiklen, så hælder jeg mest til dit eksempel 2 og til dels 5. Dog tror jeg ikke at feltet virker i bølger, eller at man kan have et støj-element tyngdekraft. Jeg tror nærmere at det er helt uniformt, og gradierende i styrke (faldende jo længere man kommer fra kilden til tyngdekraften). Dette kunne f.eks. tegnes lidt ligesomsom figuren til eksempel 5, men uden støj-effekten. Desuden synes mit hovede at synes det er mes logisk, at der ikke er poler med i dette bellede, som f.eks. + og - poler, men derimod kun en "pol", lad og kalde den g-polen, som tiltrækker alle poler af samme slags. Dette bygger jeg på, at der (vist nok?) aldrig er observeret et fænomen der giver grund til at tro, at andet kunne være tilfældet. Men igen det er kun spekulationer. Jeg ved jo knap nok hvad en boson eller en fermion er. Ellers nogle nice billeder


- Peace

Ja, eller også er du bare gal. Jeg har slettet dine irrelevante posts omkring dit forbrug af hash, og jeg forventer at du i fremtiden afstår fra at fylde dette forum med nonsens.

-Psyko

I lige måde, hehe. Tiden flyver jo, men heldigvis løber debatten her jo ingen steder



Well, du må undskylde hvis jeg misforstår dig, men det felt jeg tegner er kun for den enkelte partikel, og ikke for en hel planet's felt. Jeg forestiller mig at 1 partikel's tyngde-felt vil svare til en hel planet's felt på samme måde som 1 sne-fnug svarer til en hel sne-hvid mark. Det jeg mener er; 1 sne-fnug ligner ikke den hvide uniforme dyne man ser på en sne-dækket mark, men er istedet et stjerne-formet krystal der i sig selv ligner noget der intet har med sne at gøre. Sådan tror jeg også at 1 partikel ka' ha' et 'sjovt' felt, som så bare ser helt uniformt ud når det kombineres med de millarder af andre partikler en planet består af. Ligesom en dråbe ikke ligner østersøen feks, selvom østersøen jo dybest set bare er en masse dråber der er kombineret.

Det er ihvertfald en mulighed såvidt jeg ka' se, men det er jo selvfølgelig stadig spekulativt



Det ka' jeg godt følge i princippet, men alligevel; en 1-polet energi-form? Det er omtrent ligeså svært for mig at sluge, som narko er for en narko-modstander



Men kender man til nogen-som-helst andre energi-former der er enten mono-pol eller uni-pol? Såvidt jeg ved har alting en modsætning, og hvorfor sku' tyngde-kraften så være den eneste der skiller sig ud? (ikke fordi det er Umuligt selvfølgelig, men på mig virker det bare ikke logisk.)



Jeg ved heller ikke hvad de er, jeg har bare læst man beskriver dem med de ord fordi de er mere korrekte
Såvidt jeg har forstået beskrivelserne er de sådan: En boson er en masse-løs partikel der bevæger sig med lyset's hastighed (feks en almindelig foton), mens en fermion er en masse-partikel der bevæger sig med mindre end lyset's hastighed (feks en proton eller elektron)



Jo tak Det gør det jo lidt sjovere når ting er illustrerede

Gad hvide om mennesket har en grænse for hvad det ka' vide, eller om vi bare har for lidt tålmodighed med hensyn til at finde svar. Jeg mener; einstein og bohr løste jo heller ikke disse gåder, så der er jo ingen der si'r at vi vil. Måske går der et par hundrede år endnu. Hvem ved.