D|(@ skrev:
JEL skrev:
Det er selvfølgelig noget andet hvis tyngde-kraften istedet bare bøjer rummet omkring sig,
Se, dette kan jeg lettere forholde mig til. Mener også en del forskere spekulerer i disse baner, for det er tilsyneladende
alt der bliver påvirket af tyngdefelter.
Einstein's teori gik på at tyngde-kraften bøjede universet.
Men når tyngde-kraft tilsyneladende udspringer af masse, altså af partikler eller molekyler, hvorfor er den så så svær at måle og definere? Vi har ingen problemer med at udnytte EM-energi, fotoner feks, men tyngde-kraften er stadig et mysterie. Vi forstår nogenlunde de kræfter der blaa holder en elektron til en proton (den stærke atom-kraft, hedder det vist), og ved ihvertfald nok til at ku' udnytte effekterne til at lave energi med (på atomkraft-værker feks). Og de selv-samme atomer laver måske også tyngde-kraften. Men hvis atomer er noget vi nogenlunde ka' forstå hvordan fungerer, og som vi ka' bruge til forskellige ting, hvorfor bli'r tyngdekraft-mekanismerne så ved med at være Usynlige? Hvordan ka' atomet præstere alle de ting på samme tid? Det er ret fascinerende at atomet er nogenlunde let manipulerbart for os, feks til at lave strøm med, og så alligevel samtidig så Uigennemsigtigt på feks tyngde-kraft området, synes jeg

Hvor tror du tyngde-kraften udspringer præcis fra? Proton-delen, elektron-delen, den kombinerede atom-kerne (feks en proton med en elektron-orbital), eller måske først når atomerne sætter sig sammen og danner molekyler? Eller et helt andet sted?
D|(@ skrev:
Hvis vi igen tager eksemplet med magneten, så er den jo uendeliget meget mindre end hele jorden, som udgør tyngdekraften i dette eksempel, og alligevel kan den accelerere materiale i modsat retning af tyngdefeltet.
Det er selvfølgelig rigtigt. Tæller man partiklerne i en magnet, kontra partiklerne i hele jorden, så er magneten mindre samtidig med den er stærkere. Sådan tænkte jeg ikke lige på det. Jeg tænkte kun på den direkte max-effekt, hvor et sort-hul er istand til at overgå, og æde, selv den kraftigste magnet.
D|(@ skrev:
Man kan f.eks.
læse at nogle sorte huller i teorien har uendelig høj massefylde.
Well, dét ville ihvertfald forklare at ingen magnet ku' overgå et sort-hul, for en magnet har jo ikke Uendelig masse-fylde (for så ville den jo også blive et sort-hul

)
D|(@ skrev:
Mener også at have set et sted, at et knappenålshovede sort hul vejer lige så meget som en mellemstor stjerne, og hvis man antager at masse skaber tyngdefelter, synes jeg ikke det virker så underligt at de kan "opsluge" lys.
Jeg synes bare stadig det er mærkeligt at masse der accellereres maximalt, hvilket man si'r kræver Uendelig energi, 'kun' bli'r til en foton (husk det kræver Uendeligt energi at gøre dette). Den samme masse ka' falde sammen med andet masse og blive til et sort-hul, og så pludselig udøve _mere_ energi, end hvis man brugte Uendeligt med energi til at accellerere massen med. Jeg synes bare der er nogen selv-modsigelser i det. Det maximale jeg ka' presse masse til, er til at blive til en foton. Men masse har alligevel potentiale til at blive noget der er stærkere end en foton, det sorte-hul.
D|(@ skrev:
Det kan jeg ikke helt forstå. Hvad ville du så mene kunne udgøre den modsatte pol i det 4-dimensionelle rum?
Her ska' du huske at du kun må se i 3-D

For at gøre det lettere at visualisere brugte jeg amøbe-eksemplet, hvor det hele er reduceret en dimension nedad.
Hvis du ta'r et 2-D tvær-snit af en 3-D magnet, feks ligesom hvis dit syns-felt kun dækker selve fladen på en bord-plade (som jo er 2-D), så vil begge poler på magneten se ens ud fra dit 2-D syns-punkt. Både plus- og minus-polen på magneten vil se ud som om de tiltrækker, hvilket de jo også begge gør. Det du ikke ka' se i 2-D, er hvordan magneten roterer sine poler i 3-D (dit syns-felt har jo ingen højde-info, kun længde og bredde info.). Hvis du tegner en prik på et stykke papir, og tegner udgående stråler fra denne prik (ligesom egerne på et cykel-hjul, eller strålerne man ofte ser på en tegnet sol), så har du effektivt et billede der ku' passe på både en plus-pol og en minus-pol. Derfor ka' man ikke se forskel på dem i 3-D, hvis magnet-feltet findes i 4-D (det er ihvertfald min hypotese her. Det havde nok været nemmere at forklare hvis jeg ku' bruge mine hænder til at 'tegne' og visualisere min ord med, men jeg håber da det gi'r mening alligevel

)
D|(@ skrev:
Men jeg vil egentlig give dig ret i, at det er lidt underligt at lys bliver påvirket af tyngdekraften, hvis det virkelig er 100% masseløst, som mange mener det er... Men jeg tror altså at al substans har en eller anden form for masse, på en eller anden måde.
Vi ka' ihvertfald konkludere at tyngde-kraften må være en eller anden type 'energi' der både påvirker masse _og_ EM-energi, hvis lys er masse-løst.
Fotoner udspringer feks at en intern veksel-virkning mellem elektronen og protonen (når elektronen falder til lavere energi-niveau ka' der udskydes en foton), men ka' også opstå ved at støde 2 protoner sammen (så bli'r den ene proton til en foton og den anden proton til en elektron). Det virker altså som om (jeg har skrevet en anden tråd om fotoner og protoner her tidligere, hvor der også er nogle billeder) at fotonen ta'r noget energi fra masse-partikler, feks protonen, for at ku' blive til en foton. Om den også ta'r noget af massen fra masse-partiklen, eller om massen konverteres til ren masse-løs EM-energi ved jeg ikke.
Det er afgjort nogle mærkelige fænomener

Men tyngde-kraften ser, som du selv si'r, ud til at hive i alt Uanset om det er EM-energi eller masse-energi. Men alligevel er det kun masse der udsender tyngde-kraft? En foton gør vel ikke? (hvis en foton har bare en lille smule masse, og det kræver Uendelig energi at accellerere selv den mindste masse op til lys-hastighed, så burde hver foton vel nærmest være et sort-hul i sig selv?)
D|(@ skrev:
Acceleration er ikke nådvendigvis ensbetydende med ændring i hastighed. F.eks. hvis man svinger en snor med en sten i enden rundt i en cirkel, og på et tidspunkt holder den med en konstant hastighed, vil den alligevel have en konstant acceleration ind mod centrum af cirklen.
Men hvis den har en konstant accelleration ind mod centrum af cirklen, så har den jo heller ikke konstant hastighed

(for at køre i ring må man både køre den ene vej og den anden vej langs en af akserne, og det indebærer jo at man skifter hastighed langs denne akse)
Iøvrigt bevæger stenen sig jo også med under-lyshastighed (sub-lightspeed), og rummer derfor stadig accellerations-potentiale (den bevæger sig ikke på sin max-hastighed når du svinger den, og har derfor stadig mulighed for at accellerere)
Fotonen burde være helt mættet i sit accellerations-potentiale, og burde derfor ikke ku' optage accellerations-info (hvilket den selvfølgelig heller ikke gør, hvis tyngde-kraften bøjer rummet. Men har vi så allerede på en måde fået bevis for at det er sådan tyngde-kraften gør, bøjer rummet, når vi jo allerede ved at lyset ka' kurs-ændres af tyngde-kraften? Eller hvorfor er det ikke bevis nok, for en teori om at tyngde-kraften bøjer rummet, når en foton observerbart ka' drejes af tyngde-kraften?)
Støj Ninja skrev:
Hvorfor kunne man ikke tænke sig at "Gud" bare tænkte meget langsomt
Det ku' man også, men så ka' vi næppe kommunikere med 'ham'. I vores hjerne bevæger signaler sig så hurtigt, relativt set, at det ingen tid ta'r for et signal at nå fra den ene ende i hjernen til den anden ende. I universet bruger lyset så lang tid på at bevæge sig bare en brøk-del af universet's samlede afstand, at det proportions-mæssigt sammelignet med en menneske-hjerne ville betyde så langsom tanke-kraft at det ville virke statisk og dødt set fra vores syns-punkt (det er ihvertfald hvad min logik si'r mig). Hvis vi ska' ha' en oplevelse af et bevist univers, så må det ku' tænke sammen-hørige tanker i så højt tempo, at det matcher vores tempo (om det så er højt eller lavt er en anden sag, men relativt set ka' vi nå at tænke mange tanker på den tid lyset bruger på bare at nå fra solen til jorden (og hvis universet er 1 stor kosmisk hjerne, så ville afstanden mellem solen og jorden nok svare til langt under 1 nano-meter i menneske-hjerne afstande))
Støj Ninja skrev:
Men hvis man nu forestiller sig tyngdekræften ikke som en kræft, men som en flydende hinde eller "energi" som stoffet flyder på.
Det er sådan jeg tolker einstein's billede

Der nævner man også tit billedet af en madras hvor man lægger en bowling-kugle ovenpå, og ser hvordan den trykker en bule ned i madrassen så andre kugler ruller hen til den. Spørgsmålet er bare _hvor_ kommer denne energi fra? _Hvad_ er denne madras? Og hvordan ka' vi bruge madrassen til noget konstruktivt, som feks kommunikation?
Støj Ninja skrev:
Eller noget....

"Yeah, I now that feeling"

(Hvordan er det egentlig med fans af pop-idoler? Er pop-idoler tyngde-felter i og med de ka' tiltrække fans? Ku' Bertine feks risikere at blive et sort-hul hvis hun tiltrak for mange fans?

Enten er universet vildt intelligent og smart lavet, eller også er det lavet på et super-holistisk syre-trip

. Men hvis tyngde-kraft og bevidsthed hænger sammen, så gi'r det for mig en hvis mening. Det ka' feks forklare hvordan 'livet' ka' bevæge atomer. Måske er det tyngde-kraft der gi'r liv, fordi det måske skaber bevægelse og bevidsthed? Nå, det var lidt tanke-spind i 'eller noget' afdelingen

)