Psychedelia.dk

Her i weekenden sad jeg sammen med to kammerater og en veninde, og havde en lille efter blæser, efter Amager Bio..
Vi kom ind på emnet den sociale arv og det der med, at misbrug eller lysten til at prøve stoffer evt. kunne sidde i generne.

Jeg slev har forældre, som tar det ene eller det andet, mine to kammerater kommer fra samme familier som jeg selv, mens min veninde dog kommer fra en rigtig kærnefamilie, hvor hun egentlig føler sig som det sorte får i flokken..

Hvad mener i om det emne?

Jeg er overbevist om at det til dels ligger i generne hvor "hooked" man bliver, men det er også meget socialt bestemt, hvis man fx har lavt selvværd, dårlig livskvalitet, problemer man skal væk fra m.m.
En rigtig nær ven (hvis forældre mødtes på misbrugs klinikken) er selv rigtig slem til at blive hooked på alt cigaretter, cannabis, efedrin, amfetamin, ketamin, MDMA, kokain, lattergas, div benzodiazepiner m.m. Den er åbenlyst nok rigtig slem med stimulanserne.
Jeg selv kommer fra en "kerne familie", dog med forældre der har røget tjald og den ene af dem er rimelig freeminded. Har selv let ved at styre det hele og har jeg altid haft. Har dog haft et mindre cannabis problem et halv års tid fordi mit liv crashede, dog aldrig noget fysisk men nok til det gik ud over skolen.

Jeg tror du har ret i at de personlige- og sociale betingelser, der kan give årsag til et misbrug, kan være lavt selvværd og hvad du ellers nævner Xtreme.
Dog tror jeg at man skal skelne mellem disse egenskaber og så dem der giver lyst til at prøve stoffer og "spice" tilværelsen op på en forsvarlig måde, der tror jeg det er helt andre, mere positive, faktorer der gør sig gældende, såsom at være "freeminded", risikovillig og nysgerrig på livet.
Jeg skriver dette fordi jeg syntes det er vigtigt at man altid skelner mellem misbruger og bruger, hvilket myndighederne og "udenforstående" jo som bekendt ikke er alt for gode til.

Men mht. til trådstarters spørgsmål, så har der nok aldrig været tvivl om at den sociale arv i form af ens opdragelse og oplevelser i opvæksten kommer til at definere en som person, og dermed også ens forhold til narko. Men at der skulle være et decideret "afhængigheds-gen", er jo forholdsvis ny viden, der ikke desto mindre sætter hele "narkoman" debatten i et nyt perspektiv, for så bliver det jo først fuldstændigt umuligt at forsvare den forfølgelse og diskrimination der er af disse mennesker. Så må det at være narkotika-misbruger, jo nødvendigvis betragtes som en sygdom.

(Hmm, jeg håber det blev nogenlunde sammenhængende )

Nu kender jeg ikke rigtig min far, men ud fra min mors syn på stoffer, burde jeg droppe alle venner og bekendte der overhovedet kendte nogen der havde prøvet det. Men jeg har da alligevel prøvet lidt. Imo afhænger det meget af hvilke venner man har, hvor man bliver enige om at det er det vi skal prøve. Det med at have det i generne tror jeg sku ikke rigtig på. Ens forældre skal da ikke stå til et mere eller mindre ansvar for at man tager stoffer

_________________
lolton

Social arv er afgjort en faktor, men den underkender bare vores fri vilje en smule. Ja, nogle mennesker er da, et godt stykke hen ad vejen, prædisponerede til misbrug, men tror sgu også på at nogle føler sig fristede af narkoen fordi det er en nem vej til personlig succes og et effektivt værktøj til at redefinere sin person. Som ung, rodløs teenager der ikke føler de store tilhørsforhold til det gængse samfund kan stof(mis-)brug nok nemt komme til at virke som en fantastisk(læs: den "rigtige") løsning. Dette kan nok ske ad forskellige veje, men går ud fra at bl.a. ensomhed, non-konformitet og andre faktorer kan spille ind. Det mest problematiske ved denne vej, er nok at stoffer er så hårdt stigmatiserede i samfundet, at man risikerer at brænde flere broer end man lige kan overskue som ung.

Siger ikke at det er sådan i alle tilfælde, men det er da et bud på hvordan det kan gå. Det kunne nok temmelig nemt gå hen og blive et større projekt hvis man skulle beskrive "Stofbrugerens karakteristika"

Jeg mener bestemt (100 % personligt) at genetikken spiller en stor rolle ifht. til misbrugstendenser.

Min farfar var kvartalsalkoholiker, min far har drukket meget hele livet, og jeg har på egen krop oplevet (psykisk) afhængighed af andre downers.

Den miljømæssige faktor spiller også enormt stærkt ind, men umiddelbart mest i mindre samfund - i en stor by kan man sagtens finde mennesker der ikke tager stoffer, og stadig tænker ligesom dig.

Så for lige at vende overskriften på topic, så mener jeg ikke at den sociale arv har specielt meget at sige. Det er mit indtryk af stoffer tiltrækker alle slags mennesker, uanset XYZ (køn, religion, hudfarve, opvækst, økonomi..), og at der ikke er noget mønster i hvem der bliver misbrugere af stofferne set ud fra et synspynkt omkring social arv (gør hans familie det?, synes de det er ok at eksperimentere?, og ej heller ved samfundsklassser.

Jeg medgiver at folk med lavt selvværd har større tendens til misbrug, men der findes mange andre grunde til at folk er misbrugere (f.eks. jetsetteren der arbejder 14 i døgnet på kokain, kliche I know). Min pointe er at det ikke udelukkende er folk med et dårligt liv eller dårligt selvværd der bliver afhængige7misbrugere.

PEACE AND KARMA

Gener er en dynamisk størrelse, og det er i mange tilfælde forkert at tale om genetisk determinisme. Selvfølgelig, der er undtagelser. Eksterne faktorer kan aldrig ændre på Downs syndrom eller Lesch-Nyhan syndrom for eksempel. Gener koder proteiner, proteiner er ansvarlige for kroppens arkitektur. Man er ikke født med en bestemt adfærd, men man kan være født med protein der former en hjerne, som kan have større tendens til det. Ligesom med depression og andre psykiske lidelser, så vil man aldrig kunne finde et gen ved en nyfødt og konkludere, at personen vil blive depressiv. Der er sårbarhedsgener, men der er ikke gener som garanterer for en bestemt psyke*.


Ligesom at ellers passive gener kan blive aktive når kroppen er angrebet af en virus, og kan lave proteiner som giver feber, så er der en masse dynamik i gen-ekspressionen i hele organismen. Hjernen er meget plastisk, dvs i meget kraftig grad i stand til at reagere og ændre sig efter påvirkninger udefra. Så det er min påstand, at har man en hjerne, som er sårbar for stoffer, så kan det egentligt være ligemeget om det har ligget i generne eller om den er opstået af ydre påvirkning. "Bristen" er den samme.

Jeg mener, at der er forskellige personlighedstræk, som man kan udvikle af den ene eller anden grund, som gør at man er sårbar overfor stoffer. Man interagerer (forhåbentligt) med sine forældre og idoliserer dem i sine barndomsår og vil imitere dem. Der sker altså også en kulturel nedarvning, hvor tanker overføres analogt med gener (se meme-teorien).

Jeg håber ikke at jeg har lavet en JEL, men at jeg har forholdt mig nogenlunde til topic. Jeg er en nørd når det kommer til koblingen mellem neurobiologi og bevidsthed.

PS. Jeg har bevidst simplificeret visse ting, så hvis en wiseguy lige vil hævde sig: Spar dig selv besværet, hvis du ikke selv kan gøre de koncepter forståelige for alle.

*Hvis man finder den slags interessant, så kan jeg nævne, at man indenfor retsvæsnet diskuterer meget, om hvis man har bestemte "aggressions-gener" så ikke skal have mildere domme. De fleste biologer vil sige, som jeg har sagt ovenfor, og argumentet er ikke gået i retssager i den civiliserede verden, men det er sket for nyligt i Italien Læs her.

Tak Dr. Phibes, var lige hvad jeg ville frem til. Ville selv inkludere mem-teori, men kunne ikke overskue at få det formuleret.

EDIT: Sad faktisk og tænkte da jeg skrev første indlæg: Suk gid Phibes kom forbi så jeg ikke virkede som en ensom nørd med min mem-teori :p

Den sociale arv er jo ikke kun hvilke forældre du har, men i ligeså høj grad de omgangsformer du vokser op og udvikler igennem. Blandt unge i Korea er rekreativ drug use, ikke særlig udbredt, hvilket jeg tror skyldes at de har nogle meget fastgroede opfattelser af hvordan man opfører sig i sociale lag (måske min fordom I know). De kulturelle omgangsformer har ofte mere at sige end selve den familiære baggrund( selvom det selvfølgelig er en del af samme mønt). Der er ligeledes sikkert flere amf-hoveder i albertslund end i en eller anden flække i vestjylland.
Genetikken spiller sikkert også índ på et eller andet plan, men det har det med at blive ret spekulativt når man vil forklare adfærd ud fra gener. Det er vanskeligt at adskille de arvelige og miljø-relaterede faktorer.

Jeg tror du undervurderer hvor meget (dårlig) amfetamin der florerer i vestjyske provinser

Det er blevet bevist, hvis ens forældre er rygere har du genetisk lettere ved at blive hooked. Så, det kan da ikke udelukkes at det skulle kunne virke på samme måde med andre stoffer.

Tak for de mange spændende bud

Jeg har altid fået fortalt af min mor (er vokset op kun med hende) at jeg aldrig måtte røre stoffer, selvom hun selv gik ind i sit soveværelse og røg på sin bong.. Jeg kan huske at jeg sagde til mig selv da jeg var lille, at jeg aldrig skulle være som min mor og far.. Min mor beskyldte mig altid for at ha taget stoffer da jeg var 17 år gammel.. Jeg begyndte så at ta stoffer da jeg blev 18, jeg var nysgerrig over hvad stofferne kunne, men jeg vil ikke sige at jeg har fået noget misbrug, gør det en gang i mellem..

Egentlig var jeg bare nysgerrig, men tror også jeg var ligeglad med det min mor sagde til mig, fordi jeg synes hun var dobbelt moralsk :O

Har sgu altid været hende den vilde tøs.. haha!

"Egentlig var jeg bare nysgerrig, men tror også jeg var ligeglad med det min mor sagde til mig, fordi jeg synes hun var dobbelt moralsk :O"

Nu skriver du i datid. Har dit syn ændret sig på sagen?

Ja det kan man godt sige, det ikke så spændende mere som det har været..
Men hun var jo dobbelt moralsk, når hun heletiden beskyldte mig for alt muligt og sagde det måtte jeg ikke også hun selv gjorde det.. Men derfor betyder det jo ikke at jeg skal gå ud og gøre det samme som hende Men man er vel nysgerrig nogen gange