Psychedelia.dk

Det er sandt, det er den værste bivirkning Benzodiazepiner har. Og det er et problem. Når vi så har fået dét understreget, så vil jeg altså sige at jeg har været på en lav dose benzoer i (så vidt jeg husker) 4 år i træk nu, hver dag. 0,5 mg Alprox i løbet af dagen, og 1 mg til at sove på. Jeg har følt til tider at medicinen har hjulpet mindre, men stadig har det været acceptabelt, der har været få gange hvor jeg har taget lidt mere men jeg er stadig på samme dose.

Hvis man undrer sig over at man ikke husker særlig godt, så er benzo'erne også synderen her (medmindre du ryger meget hash eller et eller andet).
Motion (igen, motion) har jeg dog fundet hjælper på hukommelses problemerne idét man bliver mere oplagt og dermed er mere tilstede. Kald det gerne pseudo-teori eller lign., men det er mine egne observationer som jeg syelv oplever er korrekte..

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

Tror lidt mit spørgsmål bliver overset, hvis ikke lige genposter det lidt længere fremme i tråden.

Den drømmetilstand du der beskriver er meget almindelig for folk at opleve som er stressede, eller hvor der foregår meget psykisk for dem. Det er på grænselandet til den rigtige søvn, hvor kroppen ikke helt har givet slip endnu, og derfor kan du reagere fysisk på de billeder du ser. Hvis du er stresset eller bange for ikke at falde rigtig i søvn, har du større risiko for at opleve den slags drømmetilstande, end hvis du er afslappet og tryg. Men det er ikke noget du skal være alarmeret over. Det er bare et symptom på din sindstilstand, og viser dig at du er lidt oppe at køre for tiden.

En anden ting jeg vist ikke kom ind på, er hvordan stress kan provokerer følelsen af angst. Angst er jo også kroppens alarmklokke så at sige, så prøv at find ud af hvad der tricker din angst. Er der noget du kan tilrettelægge bedre, så du undgår stress/angst/mindreværd?

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Der er ikke rigtigt noget i mit liv jeg kan sætte en finger på, jeg har altid opfattet mig selv som heldig, og gør det for den sags skyld stadigvæk. Som nævnt tidligere går det mig tilgengæld på, at jeg ikke kan ryge hash længere, både pga. jeg ikke får den samme behagelige rus, som jeg førhen fik, men nærmere bare bliver ubehageligt sløv og føler mig utilpas og så også, fordi det virker angstprovokerende.

Ja og så går det mig også på, at jeg ikke kan stå overfor en gruppe mennesker og snakke/fremlægge længere. plejede at være rigtig glad for at underholde, men siger nu kun noget når det er nødvendigt. Det har også påvirket mine karakterer - negativt.

Tilgengæld har jeg her på det sidste gået og tænkt på en episode på et halvt års tid for en del år siden. Min far fik en depression og flytter fra min mor, mig og min søster. Min mor og far går til parterapist. Min far har dog rigtig svært ved at "snakke om tingene", noget han har fra sin barndom, hvor hans forældre forlod ham (lang historie). Han finder sig så en elsker samtidig med han er on n' off med min mor. Det endte så med, at han flyttede tilbage og vi bor som den danske kernefamilie på Østerbro.
Undskyld det sidste afsnit lige blev lidt rodet.

Jeg har bare aldrig blandet mig i mine forældres problemer og har altid distanceret mig fra det. Når jeg snakker med min far er det også altid overfladisk og ligegyldige ting vi snakker om. Jeg elsker ham selvfølgelig, men jeg føler ikke rigtigt at jeg kender ham.

Jeg ved ikke om det er noget i den stil der, sammen med et massivt hashforbrug, kan have udløst angsten?

Det er klart at det påvirker dig, hvordan dine forældre har det. Du er 17 år, er ved at udvikle din voksne personlighed, og derfor meget sårbar. Du oplever at din far ikke taler om sine følelser men nøjes med overfladiske samtaler med dig. At det er tabu at snakke om hvad der virkelig foregår inde i en, kan godt provokerer angst frem, fordi det er det, man ikke må tale om.
Et massivt hashmisbrug er heller aldrig godt, specielt ikke når man er ved at danne sin fremtidige personlighed. Så du må nok finde dig i, at du skal holde dig fra hash i de næste par år, eller i hvertfald nøjes med at tage et lille sug i ny og næ.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

hellere holde mig helt fra det end at friste mig selv på den måde.

Men tak for alt den positive respons.

Jeg fik lige lyst til, at komme med en tilbagemelding mht. min angst.
Kort efter denne tråd startede jeg et kognetivt terapiforløb, som jeg stadig kæmper med. Det er virkelig hårdt, men det er samtidig utroligt givende når man mærker fremskridt.
Jeg begyndte også, at motionere, fik det nødvendige fysiske overskud til at overkomme min hverdag, efter en måneds tid med intens løbetræning. jeg er desværre faldet lidt af på den i løbet af sommeren.
Alt i alt har jeg fået et langt større overskud og et mere positivt syn på livet.
Derfor valgte jeg også for kort tid siden, for første gang, at eksperimentere med svampe, hvilket jeg har haft lyst til i lang tid. Jeg ville gerne vente til jeg fik det bedre. Det var en stor succes.
Kognetiv terapi kan virkelig anbefales.

Link

godt at høre at det går bedre

jeg har selv lidt meget af angst, dog mest social angst har aldrig haft det med at blive sindsyg medmindre jeg har taget alt muligt shit og siddet i en ordenlig koger men det nok meget normalt

var meget udafvendt og snaksalig og faktisk iskold med de fleste ting til jeg var en 14-15 år, startede med at ryge da jeg var 13 og det blev til hverdag da jeg var omkring de 14-15 sjovt nok blev min angst os værre og begyndte at bygge sig selv op, det havde nok os lidt at gøre med man begynder at tænke over hvordan man ser ud og hvad folk tænker osv, men hashen har gjordt det meget værre



det blev værre med tiden og jeg røg og røg bare derudaf også bevidst om at det gjorde det værre men man kan jo ik lade vær :S alle jeg kendte røg og de lavede ik andet, selvom det er blevet meget bedre kommer det stadig igen og igen når jeg ryger, jo mere skæv jeg blir jo værre men jeg har lært at leve med det, (er 20 nu) da jeg var 18 var det stadig slemt

min familie og mange andre havde lagt mærke til hvordan jeg blev meget inadvendt og fjern og ændrede mig som person, og de ik rigtig kunne kende mig mere, pænt neder at få afvide og det var os omkring der jeg besluttede mig for tage kampen op med den skide angst

her de sidste par år har jeg prøvet som sagt at se det i øjnene istedet for at prøve at løbe fra det og tænke jeg var mærkelig og skør, jo mere jeg har tænkt at det bare var noget fis jeg forstillede mig i mit hoved har jeg kunne acceptere det mere og mere med tiden, det hjælper virkelig meget

tror os 100 % at det vil blive meget bedre i den kommende tid, 18 år er en fuckt up alder ;O

jeg har røget lige siden og det kommer os hvis jeg er skæv men jeg har efterhånden lært og kæmpe imod, men ville nok ønske jeg havde gjordt som dig og stoppet og fået det afklaret helt, så havde jeg måske ik haft noget som helst idag, det er flot at du er stopped respekt for det

god bedring og held og lykke