Hej. Kom til at tænke på noget ubehageligt der skete i vinters, og som jeg aldrig rigtig har fået opklaret. Det drejer sig om nogle ting jeg hørte på en amfetamin-rus. Dette indlæg er mest en historie (dog vil jeg gerne vide hvad der virkelig skete), så lad være med at læse det, medmindre du sidder og keder dig lidt. Altså dette er ikke enormt vigtigt eller spænende ville mest bare fortælle om min oplevelse. Jeg kom hjem en aften hvor jeg havde taget noget der eftersigende skulle være amfetamin, selvom jeg tvivler. Havde prøvet det før, og kunne ligesom sidste gang intet mærke. Pusheren var ret upålidelig. Dårlig HR, ved det. Nå, men da jeg kom hjem i seng var det som om jeg hørte nogle stemmer. MEGET MEGET lavt. Lå først og tænkte på om jeg virkelig kunne høre dem, eller om det bare var stilheden der larmede. Det var ikke rigtige stemmer men mere dyre-lyde og trommer, så vidt jeg husker. Hver gang jeg rejste mig op for at høre hvor de kom fra (kan ikke huske hvorfor jeg gjorde det, da jeg godt vidste det var noget psykisk?) forsvandt de.
Jeg kørte stemningen op, og begyndte at græde ret meget. Jeg var bange for at have fået en hash-psykose, da jeg et par dage forinden havde røget hash (dengang vidste jeg ikke at man kunne få amfetamin-psykoser). Jeg var bange for at lydene aldrig ville gå væk, selvom jeg stadig var i tvivl om jeg overhoved kunne høre noget. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at selv hvis jeg kunne høre dem, var de ikke virkelige, men det var stadig ubehageligt. Jeg skrev rundt til dem jeg stolede mest på, for at søge trøst. Ingen af dem tog det særlig seriøst. Enten fordi de var "Belinda'er" eller fordi de ikke vidste en dyt om stoffer. Jeg kan huske at jeg græd ret falskt fordi jeg ville have medlidenhed og fordi jeg ville bevise overfor mig selv at der virkelig var noget galt. Og også fordi det føltes godt at græde. I virkeligheden var det slet ikke nødvendigt, og jeg gjorde det mest for at kunne sige: "jeg græd mig selv i søvn". Jeg har altid været meget medlidenheds og opmærksomheds krævende

. Jeg fik den ide at lydene kom fra min nabo, men den tanke slog jeg væk, da jeg følte at lydene var meget tættere på. Det føltes som om den ene kom fra min radiator og den anden kom ude fra min dør. Her skal i igen huske på at jeg ikke var høj. For det blev jeg ikke af amfetaminen.
Til sidst hørte jeg min nabo køre væk i sin bil og lydene forsvandt. Jeg var overlykkelig og lagde mig til at sove. Siden da har jeg ikke tænkt så meget på det, men hvad skete der egentlig? Var det "amfetaminens" skyld? Eller kan det ha' været en slags placebo-psykose? Jeg var jo i tvivl om jeg overhoved kunne høre noget? Hvad tror i? Hvis det var amf'ens skyld, betyder det så at jeg skal holde mig fra alle stoffer fordi jeg har en skrøbelig psyke? Jeg ryger en masse hash og det har ALDRIG givet mig badtrip eller lign..
Tog forresten for ikke så længe siden en HALV pille der skulle forestille at indeholder amf og koffein (

). Synes jeg blev en smule frisk og fik lyst til at gå en tur, men jeg er 50-50 på om det var placebo eller rus. Det var self. dumt at tage amf hvis jeg ikke kan tåle det, men tænkte slet ikke på min "psykose-episode" da vi tog pillen. Hende jeg tog pillen med havde prøvet pillerne før og sagde at hun slet ikke kunne styre sig når hun tog en hel. Hun sagde at hun godt kunne mærke det selvom vi DELTE en hel, så kan jeg ikke blive høj af "amfetamin" eller troede hun blot at hun var høj? Jeg kunne ikke blive skæv de første 10-15 gange jeg røg fed, er det måske det samme med amfetamin? Dog skal det lige siges at pillen nok ikke har indeholdt amfetamin - måske noget andet der kvikker op?
Som jeg ser det er der 3 muligheder:
1) Jeg kan ikke blive høj af amfetamin, og min veninde troede bare hun var høj. Min "psykose" var indbildt.
2) Jeg har bare været uheldig med at få for små doser af amfetamin, eller dårlig amfetamin. Måske havde jeg virkelig lyd-forstyrrelser.
3) Jeg bliver høj af amfetamin men rusen er så "kedelig" at jeg bare tror det er placebo.
Indvendinger, råd og besvarelser af mine spørgsmål, tager jeg varmt imod. Alle løftede pegefingre, har jeg fortjent ved godt jeg ikke har været særlig smart.
