Psychedelia.dk

jeg har også lige fortalt min far om mit forbrug af hash som han ikke kendte til. det skete efter at jeg idag blev taget i at ryge på kollegiet jeg bor på sammen med et par venner og med ret stor sandsynlighed bliver smidt ud. så da jeg ringede til ham og sagde at jeg havde røget hash på kollegiet spurgte han om jeg gjorde det tit og så fik han sandheden, at det var noget der skete ca. en gang om ugen. og at her på det sidste var der kommet nogen nye som var hverdags rygere og det faktisk var blevet oftere og oftere. men han tog det pænt. og sagde at jeg måske skulle til at vælge omgangskreds på en lidt anden måde. men at han syntes ikke at jeg skulle holde hvis jeg havde det godt med at ryge lidt i weekenderne til en fest som det havde været før så. for han sagde nemlig at han havde lagt mærke til at jeg havde gjort det til fester før og det så han ik noget super farligt i, men at det med hverdagene var noget rigtig lort og at det vil smadre min uddannelse hvis det blev ved. så nu har jeg det egentligt meget godt og kan se at det var sku en meget dårlig vane jeg havde fået. så nu vil jeg helt holde i et stykke tid nu for at få det på afstand og sige at så godt er det heller ikke at ødelægge sin uddannelse og liv, når det man venter på når man er i skole er at komme hjem og suge en joint.
bare min dag hvor jeg er blevet en del klogere på livet

Jeg har opgivet at føre nogen form for debat med min mor.
Jeg føler at hun har meget prædefineret holdninger, som er taget straks fra medierne - Hun sætter sig ofte ikke ind i emnet, men putter derimod sin lid til de såkaldte eksperter inde for diverse områder. Hendes killer argument, som hun føler slår alt: "Tror du at du ved mere om dette, end den mand der har brugt 7 år på universitetet?"
Jeg kan vende og dreje min argumenter, men hun nægter nærmest at lytte. Dette er ligegyldigt om vi snakker om global opvarmning, køns diskrimination, samt andet samfunds relateret emner. Hun har en stor passion for fagforeninger, arbejds bevægelser, og bare generalt arbejdernes historie - Men hendes lyst til at lære spreder sig ikke meget længere.
Hvis jeg begyndte at debatere om stoffer med hende, kunne jeg næsten ligeså godt slå hånden af mig selv. Stoffer er stoffer er stoffer, og stoffer er slemme, ekstremt vannedannende, og der er en ekstremt stor chance for at få en OD - Ligegyldigt hvilket stof man snakker om.
Hendes holdning er selvfølgelig et produkt af al den propaganda staten lære os om stoffer, det farvede billed medierne så "smukt" maler, og diverse skrækhistorier fra venner og bekendte der arbejder som pædagoger eller på den lukkede afdeling. Men det er da forståeligt at hun har den holdning, hun kan jo ikke vide bedre - Hun sætter sig ikke ned og læse om de individuele stoffer, hun læser ikke trip reports, hun kommer ikke i kontakt med folk der tager stoffer, og hun mærker ikke stoffet på hendes krop. Så farvet propaganda som sammentidigt er rent teori, er hendes solide fondation for hendes viden.
Jeg er kun 18, men jeg vil altså ikke så gerne behandles som et 5 årig barn - Jeg er i stand til at tænke og opbygge min egen konklussioner, jeg er stadig ung og modig/dumdristig nok til at teste mine teorier i praksis. Men selvfølgelig kan skylden ikke kun kastes på min mor, for min rolle i dette er jo også betydeligt - Det er vel de færeste teenagere der fortæller deres forældre hvad de går og laver konstant, og selvom jeg aldrig rigtigt har rodet mig ud i for meget lort(På et eller andet tidspunkt så falder man dog, men så rejser man sig jo bare igen), kan jeg vel godt forstå hvis hun har opbygget en slags paranoia overfor hvad jeg laver. Jeg er blevet beskyldt utallige gange af hende, for at have diverse stof misbrug - Og det var dengang jeg ikke rørte noget. I hendes øjne, ville alt den eksperimentering med stoffer jeg foretager mig lige nu, være et stofmisbrug samt selvmedicinering.
Men jeg magter ikke at lukke hende ind i den realitet jeg oplever, jeg magter ikke at remse mine principper og filosofiske overbevisninger op for hende. For jeg er bare bange for at det ville ødelægge det udemærket forhold, vi har til hinanden normalt.

Spoken like a true teenager, forældre er nogle mærkelige kreature. Man kan aldrig helt vide hvor de står henne, og set på en meget overfladisk måde, virker det bare som et magt spil.
Men når alt kommer til alt, så føler jeg ikke mine forældre skal vide hvad jeg laver, indtil jeg er klar til at fortælle dem det - Hvis hun spurgte mig om jeg røg hash, ville jeg svare ja. Selvom hun er nok så god til at give en moralske kvaler, føler jeg at jeg kende dette stof godt nok til at kunne bakke mit brug af det op.
Men hvis hun begyndte at spørge om stort set hvilket som helst andet stof, ville jeg ikke sige noget - Hun er ikke klar til at høre om det, og jeg er stadig ikke klar til at fortælle hende det. Min filosofiske og principelle overbevisning er det eneste svar jeg ville kunne give, og dette ville ikke tilfredsstille hende - For hendes prædefineret holdning af stoffer kan ikke rokkes en centimeter.

Jeg er fornyligt droppet ud halvvejs igennem 2.g.
Mine forældre tog det fint nok, da de troede det var fordi, at jeg ville noget andet, men jeg fik fortalt dem om mit misbrug af hash. Jeg har mere eller mindre røget hver dag i 1½ år, og det har gjort mig luddoven, uengageret og langsom i optrækket.

Jeg fortalte dem det, og sagde en grund på, hvorfor jeg i virkeligheden stoppede min uddannelse. Fik forklaret dem, at denne oplevelse havde været et wakeup-call.

Jeg har før i tiden også leget med amfetamin og E, hvor jeg så ville tage amfetamin hver dag i to uger uden videre. Når jeg tænker tilbage, så står det hele ret uklart, hvorfor jeg gjorde det - jeg følte vel intet ansvar for mig selv på det tidspunkt?

Min mor og far ville så skilles i sommerferien, hvilket havde en stor indvirkning på mig - jeg begyndte at få meget fravær i skolen, røg endnu mere, drak flere øl og tog E hver weekend, og til sidst stoppede det så, da mine forældre fandt frem til, at de ikke ville skilles alligevel.

Nu står vi så herhjemme med en række langt mere alvorlige problemer, dog ikke nogle som vedrører mig, men er for fortrolige til, at jeg vil skrive dem her. De problemer fik mig så til at erkende, at jeg ikke kan leve mit liv på stoffer - for jeg var i hvertfald altid på en efterkoger af hash. Og jeg kan i hvertfald ikke være til nogen hjælp herhjemme, med de problemer som raserer for tiden - jeg kan ikke være passiv tilskuer til mit eget liv.

Så nu, hvor jeg ikke tager det ene og det andet, kan jeg mærke, at der har været en rimelig kvik fyr godt begravet i hashen, og ham er jeg glad for at være - jeg kan mærke, at jeg håndterer de intriger som der nu en gang kommer, langt bedre, og jeg er mere positiv.

Jeg er begyndt at interesse mig for psykedeliske stoffer, mere specifikt svampe. Jeg er begyndt at dyrke dem til, og jeg vil virkelig gerne være åben over for mine forældre, netop fordi, at de syntes det var flot klaret, at jeg kom frem og fortalte dem om mine tidligere problemer.

Mit problem er så, at jeg er bange for, at de ikke kan håndtere tanken om psykedelika, og at jeg bliver holdt i stram snor. Jeg ved godt, at tidspunktet ikke er det rette; jeg går uden uddannelse, det er kort tid siden, at jeg ikke havde styr på mit liv i mere end en forstand, så jeg tror jeg venter noget tid, indtil tilliden og troen er blevet lagt.

Jeg vil gerne takke jer allesammen for inputs i den her tråd, det er i sandhed noget der gør psychedelia.dk til noget specielt.

Jaspar.

Hvad har du da fået dem til at indtage ?

Har I nogensinde tænkt på hvorfor Jeres forældre reagerer som de gør, når I fortæller om Jeres brug af hash eller psykedeliske stoffer? - De er ganske simpelt VILDT BANGE! - Som mor eller far er man altid altid interesseret i at ens børn - uanset alder - har et godt liv - og bliver ved at have det osse fremover! - man prøver måske at læse om stofferne - at sætte sig lidt ind i tingene - men alligevel ligger der en lille lurende fornemmelse af at det jo er farligt! - at I måske ikke kan styre det - selvom I jo er så fuldstændig skråsikre på at DET kan I .... og i øvrigt gælder det osse hvis man får at vide at ens "afkom" drikker alt for meget alkohol - det har faktisk ikke noget at gøre med hvad det er der er problemet - et "barn" der er 18 og ikke spiser - dét er jo osse anledning til bekymring.
Husk i øvrigt at forældre sjældent er helt dumme - de ved måske mere om Jer og Jeres liv end de siger - de tier blot pga skrækken for at "formanende pegefingre" kunne jage Jer endnu længere væk....
- Tro mig - forældres reaktion er stort set altid med baggrund i omsorg og bekymring for Jer! - Intet er så slemt som at miste et barn - uanset hvor langt et liv det så nåede at få....

Forældre, og mennesker i al almindelighed er bange for hvad de ikke kender. Hvis de satte sig ind i emnet (om det er det ene eller andet) ville de meget hurtigt finde ud af at risikoen ved at tage en lang række stoffer er langt overdrevede. Fx. er 17% af dødsfaldene for mænd mellem 15-29år alkoholrelateret læste jeg den anden dag, men alligevel er det bredt accepteret at folk drikker alkohol (med undtagelser selvf.)

Derimod kender de alkoholen, og accepterer den, selvom der er et direkte bevis på at det er skadeligt for kroppen (tømmermænd, følelsen af at være forgiftet) men "det er jo bare en ting der følger med når man drikker"

Personligt har jeg ikke fortalt mine forældre om mit forbrug af andet end hash. Dog kender min far til lidt dxm i de tidlige år (fandt tom pakke i lomme)

De accepterer det, og det er sku lidt bedre da man boede hjemme, at kunne sige man lige skulle ud og ryge en pind, end at skulle komme med alle mulige søforklaringer.

Forældre er dog generelt dumme, men de er jo også alm. mennesker.

En far der drikker kaffe, ryger smøger, drikker øl, spiser chokolade, dyrker sex og fylder sig med kemisk fremstillede piller virker altså heller ikke så oprigtig når han fortæller at alle stoffer er dødelige

hmm skrev:
Har I nogensinde tænkt på hvorfor Jeres forældre reagerer som de gør, når I fortæller om Jeres brug af hash eller psykedeliske stoffer? - De er ganske simpelt VILDT BANGE! - Som mor eller far er man altid altid interesseret i at ens børn - uanset alder - har et godt liv - og bliver ved at have det osse fremover! - man prøver måske at læse om stofferne - at sætte sig lidt ind i tingene - men alligevel ligger der en lille lurende fornemmelse af at det jo er farligt! - at I måske ikke kan styre det - selvom I jo er så fuldstændig skråsikre på at DET kan I .... og i øvrigt gælder det osse hvis man får at vide at ens "afkom" drikker alt for meget alkohol - det har faktisk ikke noget at gøre med hvad det er der er problemet - et "barn" der er 18 og ikke spiser - dét er jo osse anledning til bekymring.
Husk i øvrigt at forældre sjældent er helt dumme - de ved måske mere om Jer og Jeres liv end de siger - de tier blot pga skrækken for at "formanende pegefingre" kunne jage Jer endnu længere væk....
- Tro mig - forældres reaktion er stort set altid med baggrund i omsorg og bekymring for Jer! - Intet er så slemt som at miste et barn - uanset hvor langt et liv det så nåede at få....

[i](jeg er ikke så god til teknikken her på siden ... sorry men har en kommentar til denne.)[/i]Forældre, og mennesker i al almindelighed er bange for hvad de ikke kender. Hvis de satte sig ind i emnet (om det er det ene eller andet) ville de meget hurtigt finde ud af at risikoen ved at tage en lang række stoffer er langt overdrevede. Fx. er 17% af dødsfaldene for mænd mellem 15-29år alkoholrelateret læste jeg den anden dag, men alligevel er det bredt accepteret at folk drikker alkohol (med undtagelser selvf.)

Derimod kender de alkoholen, og accepterer den, selvom der er et direkte bevis på at det er skadeligt for kroppen (tømmermænd, følelsen af at være forgiftet) men "det er jo bare en ting der følger med når man drikker"

Personligt har jeg ikke fortalt mine forældre om mit forbrug af andet end hash. Dog kender min far til lidt dxm i de tidlige år (fandt tom pakke i lomme)

De accepterer det, og det er sku lidt bedre da man boede hjemme, at kunne sige man lige skulle ud og ryge en pind, end at skulle komme med alle mulige søforklaringer.

Forældre er dog generelt dumme, men de er jo også alm. mennesker.

En far der drikker kaffe, ryger smøger, drikker øl, spiser chokolade, dyrker sex og fylder sig med kemisk fremstillede piller virker altså heller ikke så oprigtig når han fortæller at alle stoffer er dødelige

[i][b]Min kommentar... ;o)[/b][/i]
- er bare ikke enig med dig i at forældre er "dumme" og intet forstår - Vi "forstår" måske - men er magtesløse - og bange for om I nu klarer det I har gang i - men når man så først har set en voksen søn med abstinenser og hallucinationer efter diazepam og bajere - eller svampe, LSD - eller alt muligt andet blandet - SÅ forstår man ingenting - og er BANGE - med god grund.... - men vi lyttede jo - og havde "forstået" at det var "rigtigt" for ham - men selvom vi forstod så fordømte vi ikke - var bare bange og elskede vores "barn" og ville gøre alt ....
Prøv at forstå at Jeres forældres reaktion måske bunder i at de er meget meget bange for hvad der kan ske for jer

øv - jeg kan ikke finde ud af "teknikken" - undskyld en "gammel kone" ;o))

men - det var bare det her! - som jeg håber at få kommentarer på ...

er bare ikke enig med dig i at forældre er "dumme" og intet forstår - Vi "forstår" måske - men er magtesløse - og bange for om I nu klarer det I har gang i - men når man så først har set en voksen søn med abstinenser og hallucinationer efter diazepam og bajere - eller svampe, LSD - eller alt muligt andet blandet - SÅ forstår man ingenting - og er BANGE - med god grund.... - men vi lyttede jo - og havde "forstået" at det var "rigtigt" for ham - men selvom vi forstod så fordømte vi ikke - var bare bange og elskede vores "barn" og ville gøre alt .... alt vi ville få "lov" til af ham..

Prøv at forstå at Jeres forældres reaktion måske bunder i at de er meget meget bange for hvad der kan ske for jer.....

Forældre er bare bange af natur. men det kan vi jo allesammen genkende fra os selv, hvis vi nu tager det klassiske eksempel:

Hvad hvis du havde en lillesøster, der også begyndte at lege med stoffer?

Eller bare i grunden, når folk man holder meget af, begynder at lege med "døden". Vi er jo bange for at personerne ikke kan styrer deres forhold til dope, som alle forældre også er i samme grad som alkohol.

Men så snart de er opmærksomme på at man selv kan styrer det, så er der ingen problemer.

Forresten nice side. Kom lige forbi den hehe tror jeg bliver

Kære Hmm.
Det lyder som om du har erfaring med, hvad du snakker om. Er det korrekt når jeg antager, at du har mistet en søn på grund af misbrug? Hvis det er sandt, gør det mig ondt.

Det er jo sandt at der stadig er alt for mange unge (og nok også nogle ældre, som burde være blevet klogere) der tager mere end hvad godt er, og som blander farlige kombinationer, uden at bruge hovedet.
Jeg forstår godt forældres bekymring, for i teenage-årene gælder det ikke kun om at udvikle sine egne interresser (som mange unge vil kalde deres stofforbrug), -nej, det handler også om at gøre oprør og provokerer, mod forældrenes "størknede" holdninger. Dette er dog helt naturligt, og tjener til at holde "menneskesjælen" sund og luge ud i gamle rigide former, som ikke længere er hensigtsmæssige. Det er et kreativt princip, som får os til at stille spørgsmålstegn til det bestående og gribe ud efter nye muligheder.

Men men.. at blande et stofforbrug med oprørstrang er en farlig coktail, og kan vende de nedbrydende kræfter til et selvdestruktivt misbrug (de samme kræfter, som i deres sunde natur, tjener formålet at nedbryde uhensigtsmæssige og forældede regler i menneskeheden). Dette er altid meget smerteligt at være vidne til, og jeg føler med de forældre som ser deres barn forsvinde ind i et misbrugshelvede, som de ikke kan finde ud af.

Jeg tror ikke på forbud mod rusmidler, da jeg tror vi mennesker har en iboende nysgerrighed, der gør at vi har lyst til at eksperimenterer med forskellige bevidsthedstilstande. Man kan ikke fjerne vores lyst til at beruse sig, det har historien givet talløse eksempler på, men ved at forbyde al intagelse af ulovlige substandser og føre en "nul-tollerance-politik", giver det den "ungdommelige oprørstrang" en god undskyldning for at intage stoffer på en selvdestruktiv måde.
Vejen frem, tror jeg, er oplysning, oplysning og oplysning. Vi må ikke lade os være styret af frygt og forbyde os ned i helvede, for dette fører til modreaktioner af oprør og provokationer.

Vi her på psychedelia gør vores for at snakke åbent og fortælle om erfaringer på en fordomsfri måde, så de unge der starter på siden, ikke føler at de får skudt de samme fordomme i hovedet, som de måske er vant til hjemmefra eller et andet sted i samfundet. At blive mødt i en ligeværdig samtale, med folk, som selv har gjort deres erfaringer, dæmper den unges lyst til provokation, og istedet kan de så pludselig tale åbent om deres forbrug, og hvad de i virkeligheden har lyst til.

Som jeg oplever det, er det i virkeligheden ikke så meget de forskellige stoffer som er problemet, men mere at vi har et samfund som skaber en underliggende strøm af modvilje og oprørstrang. Dette skulle gerne føre til en sund revselse af samfundet, men vender sig alt for ofte til frustration og selvdestruktiv adfærd i enkelte individer. Det er synd og skam, og jeg håber at vi med tiden bliver bedre til at få løst op for "den sorte pose" og tage fælles ansvar for dens indhold. At tage "stoffer" behøver ikke at være en selvdestruktiv handling.

-Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Jeg har aldrig taget piller - jeg er kort sgat pisse bange, jeg ville gerne opleve det, men på den anden side, så kan man aldrig være helt sikker på hvad der er i.

I stedet holder jeg mig til naturen, altså Hash, skunk og pot, også glæder jeg mig til svampe, engang til efteråret. Jeg ved stadig ikke hvordan min mor fandt ud af det, og jeg ved stadig heller ikke hvorfor det var min far, som skulle konfrontere mig med det. Men endag da jeg var ovre ved ham (mine forældre er skildt), begyndte han at snakke noget om at han ikke ville have, at jeg skulle blive ligesom ham, da han var ung (han er gammel narkoman, dog aldrig prøvet sprøjten). Vi snakkede om stoffer og lign. han fortalte lidt om en ven han havde, som døde osv. til sidst sagde han bare, at han syntes at jeg skulle stoppe med at ryge gallar, fordi man mistede hukomelsen. Også sagde han ikke mere om det, lidt dobbeltmoralsk, da han for ét år siden forærede mig en Yoda-bong ...

Der gik noget tid, også éndag efter en fest hjemme ved mig, kom min mor ned, og spurgte hvem der røg den fede. Mine to venner sagde at de gjorde, og jeg sagde selvfølgelig også at jeg gjorde. Der efter sagde hun bare, at det var ok, vi skulle bare gøre det ud af vinduet, for ellers ville der begynde at lugte, også måtte jeg kun gøre det i weekenderne. bag efter fortalte hun lidt om hvordan at hun selv havde røget hash, og sagt til sine forældre; At når de tog en flaskerødvin, så tog hun en joint.

For ikke så længe siden foreslog hun mig så selv at plante, fordi hun siger at hun ikke har tiltro til dem som sælger. Min mor har altid troet at jeg godt selv kunne styre alt, og det er jeg hinde sindsyg taknemmelig for. Jeg har altid selv styret hvornår jeg skulle i seng, hvad jeg ville lave og hvornår jeg ville komme hjem. Og således er det stadig. Jeg må faktisk hvad jeg vil.

Det skal lige siges, at både min far og mor, har røget hash, men min far var klart den slemmeste, og han gør det stadig. Han har også eget grow.

Jeg kan kun foreslå dig at fortælle det til dine forældre, jeg havde ikke selv nosser til at gøre det, men jeg er glad for at de havde. For det er sku meget nemmere nu, nu ved hun godt hvad vi laver når vi går ud midt om natten


Måske skal det tilføjes, at jeg er 15 år.

Der er meget stor forskel på forældre/mennesker, og det er ikke alle, som det vil gavne nogen at fortælle, at man tager stoffer eller ryger hash.

Da mine forældre fandt min bong for mange år siden, fik jeg simpelthen tæsk og blev skreget og råbt af...

Man må selv have den bedste idé om, hvordan ens egne forældre vil reagere.

Det lyder som en groteskt ubehagelig oplevelse.

Det var min opvækst sådan set...

mine forældre er godt klar over jeg tager stoffer, og de hader det.
har fandme haft mange kampe pga narkoen, men nu har de afundet sig i at jeg ryger hash engang imellem, resten snakker vi ik om men de er godt klar over det.

Jeg føler med dig !
Har stået i den samme sitiuation mange gange før !
Specielt med min far, han er ikke pædagog eller noget, han tror bare han ved så meget om alt det der med hash og stoffer.
Der er så mange gange hvor han har siddet og fyret et eller andet pis af med stoffer fks og snakket og fortalt om hvordan det virker, og hvad der sker når man ryger hash eller tager noget andet , og han ved virkelig INTET andet om det, end de skækhistorier han har hørt rundt omkring!

Mange gange har man virkelig bare lyst til at skrue bissen på , RÅBE a ham , og forklarer ham hvordan det virkelig hænger sammen , og hvad det virkelig er der sker !

-Men du skal tænke meget over det, selvom det er svært ikke at rette dem, og fortælle dem hvordan det virkelig hænger sammen, når de fyrer et eller andet af , så tænk på om det kommer til at gå ud over dig selv.

Det ville det helt klart gøre med mig , hvis jeg forklarede mine far nogle ting om alt det der, ville han gå helt amok , og med det samme tro at jeg er narkoman og alt muligt, så jeg gider slet ikke sige noget, jeg ved jeg bare ville få lort i hovedet efter.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er , men når man bliver ældre kan man godt fortælle sine forældre om nogle ting man har gjort, som man ikke har villet fortælle sine forældre før.
Men det kan også skade ens forældre.

Selv er jeg ret sikker på, at mine forældre har best af at jeg bare holder det for mig selv.
De ville sikkert føle sig som dårlige forældre, hvis de fik at vide at deres barn har taget stoffer og røget hash , flere år, uden de vidste det.

-Jeg er helt sikker på at jeg holder det for mig selv, også så de ikke mister respekten for mig, da mine forældre, tager dyb afstand fra sådan nogle ting.
Det lyder det jo også som din mor gør.
Men igen , det er helt op til dig, hvis det er noget du går med og gerne vil ha ud og fortælle din mor, så skal du gøre det, hvis du får det bedre af det.
-Men igen igen , tænk dig om.

Held og lykke herfra

Karina.

ICE, norm. tjalle, skunk.. altså mest div. THC.. de hårde ting forbliver en hemmelighed mellem de dem og jeg...

mvh kermit

Så har du jo heller ikke fortalt dine forældre at du tager stoffer men at du ryger hash, der er jo trods alt lidt forskel.
Men tillykke med at de tog det fint.

Larmer, datoen?

Jeg er selv i en situation hvor jeg overvejer at fortælle mine forældre/familie om mit syn på, og mine erfaringer med, psykoaktive stoffer. Jeg er en forholdsvis fornuftig 21-årig dreng, der så småt har fået mit eget liv op og køre. Har været hjemmefra 1½ år, har studentereksamen, nu fuldtidsarbejde hvor jeg er stabil og gør fremskridt, og til sommer skal til at læse en længere videregående uddannelse. Jeg vil på den ene side ikke gøre dem kede af det, men på den anden side ville det være så uendeligt fedt ikke at føle at man går og lever et dobbeltliv. Jeg har det som sådan helt fint med at folk ved at jeg bruger substanserne, da jeg føler det fungerer fint med mit liv lige nu, jeg gør det med viden og respekt, og jeg er ikke inde i et stort forbrug eller misbrug osv. Jeg er nu også primært gået over til hallucinogener, men brugen bliver nok snart udfadet, når jeg får gang i studie og sidenhen karriere og familie osv.

Men indtil videre tror jeg først jeg fortæller det, hvis de selv spørger til emnet, selvom jeg tit har lyst til at smide "bomben".

_________________
Jeg danser med Mr Brownstone............................................................................. - sunshine reagge

Kajkage; det lyder som om du har et godt udgangspunkt til at fortælle dem om det. Jeg har personligt snakket med mine forældre om det, og selvom de har et noget ambivalent forhold til psykedeliske stoffer, så er de stadig glade for at vide hvad jeg går rundt og laver, og de fordømmer mig ikke for det.
Jeg vil helt sikkert sige, at det er rart at spille med "åbne kort", men det er selvf. kun dig der kan bedømme hvordan dine forældre ville reagere på det.