Psychedelia.dk

Hej Highroller og tak for støtten.
Stadig clean. I dag kunne jeg konsumere et reelt måltid og ryge en smøg uden at brække mig. Næste del mål bliver at bevæge sig uden for. Rusen tænker jeg ikke på mere. Er dog stadig ræd for at jeg skal ende op ovre hos min pusher. I nat drømte jeg at jeg købte stoffer.

Lad mig først pointere, at denne tekst ikke er ment som nogen moral prædiken. Meningen med den er at minde mig selv om, hvorfor jeg stopper med mit ”favorit stof” og hvorfor jeg bliver nødt til at holde fast I det.
Jeg respekterer alle væseners ret til at udleve deres egne virkeligheder. Samt realisere lykken hvad end dette måtte indebære.

Hvorfor stoppe?
Jeg har tænkt meget over hvad der gør mig glad og hvad der giver mit liv mening. For mig at se er det eneste der kan definere ”mig”, er hvordan jeg er overfor mine med mennesker, være det fremmede eller dem tæt på mig. Alt andet virker trivielt og ligegyldigt.
Kærlighed kan give mig et sus og en indsigt i mig selv, stærkere end noget stof jeg har prøvet. Jeg ønsker at vokse spirituelt, så jeg kan ”forbedre” min kærlighed og praktisere den bedst muligt. At kanalisere den ud i verden på den mest uselviske måde. Alt dette har mit ”favorit stof” lagt en dæmper på. Fik mig til at glemme min retning, mening og mål.

En kæmpe respekt til jer der kan lamme jer jævnligt og stadig leve et meningsfuldt liv. Jeg misunder jer inderligt. Jeg må bare indse at jeg ikke kan. Det har virkelig været svært. Nok noget af det sværeste jeg har gjort i mit liv.
Hvis jeg for to år siden læste dette, ville jeg tænke ”yeah whatever deadbeat, dø kedelig og grå” Jeg er dog ikke færdig med alle ”stoffer”. Jeg har stadig et par ting jeg føler jeg skal have prøvet. Jeg er stadig et nysgerrigt individ. Men det skal være på års basis, da jeg er lidt bange for at misbruge, ja hvad som helst nærmest.

Hej Borgermand.

Så skete det fandme, jeg fik kaffen galt i halsen. Lige præcis de ord der^ har jeg vendt i mit hoved så mange gange.

Jeg gik fra at være typen der røg engang imellem, til at blive indelukket med den samme slags "sociale angst". Som du skriver om i et tidligere indlæg i tråden.

Jeg ville jo enlig bare være som de andre, ryge mine fede og hygge mig med vennerne. Men jeg ville ikke ende i et misbrug, det endte med at blive mit største problem ;For hvordan kan man ryge hash på dagligbasis uden at være misbruger ?

Jeg udbyggede den tanke helt vildt, lavede sindsyge regler for mig selv, men hvergang jeg røg var resultatet det samme: Jeg blev underlig.
Når jeg ryger bliver jeg skør, kan ikke opføre mig "normalt" og bliver semi parnoid. Så min første regel var at jeg ikke måtte være skæv i arbejdstiden, så røg med vennerne om aftenen.

Men mine venner blev mere og mere langt ude, tog mange forskellige stoffer og var "væk" hele tiden. Jeg hang stadig ud med dem og min faste pind. Men tilsidst endte det med at de kom for tæt på misbruger delen, til at jeg orkede det mere. (eller fordi jeg var bange for at de skulle afsløre mig?)

Så det udviklede sig til at jeg kun røg alene og var meget bange for at nogen skulle finde ud af det. Passede stadig mit arbejde, var normal i dagligdagen og havde mange venner som ikke røg, men hver aften var jeg skæv og skør.

Nu har jeg røget en gang siden september, for at prøve om jeg kan være normal på hash. Men havde den samme følelse, var helt skør og havde lyst til at være alene.
Men jeg har det også bedre uden hverdags røg, er blevet samlet i en person og kan leve uden at være bange for at blive misbruger.
Det sociale kom næsten automatisk, men kan nikke stort JA til at det er lidt svært i starten. Men du har intet at miste, alt at vinde.

Det var ikke for at hijacke din tråd, håber at mit kan hjælpe dig.

Hey Tom,

Ked af at høre om dine problemer med cannabis. Det er der desværre en del der beskriver. Måske du vil beskrive følelsen af angsten nærmere? Du bruger ord som skør og semi paranoid?

Har du læst Fanny's topic Den udefinerbare angst ?

"Nu har jeg røget en gang siden september, for at prøve om jeg kan være normal på hash. Men havde den samme følelse, var helt skør og havde lyst til at være alene."
Trist. Men det er sku godt at kende og acceptere sine egne grænser.

Har faktisk aldrig set cannabis som "hovedfjenden". Jeg begyndte at ryge fed hver dag I folkeskolen. Husker egentlig ikke at jeg var specielt angst den gang. Stoppede så I gymnasiet hvor jeg måske røg en joint om måneden max. Mere eller mindre har mit forbrug af cannabis set sådn ud lige siden.
Var rigtig glad I gymnasiet, fed klasse og det hele. Men fik en depression I 3.g der gjorde at jeg røg ud og måtte gå 3.g om. Det var mega hårdt. Tror det var da jeg begyndte I den nye 3.g klasse at min angst blev grundlagt. Husker ihvertfald tanken om ikke at passe ind og at der var noget galt med mig.

Tog 6 måneder til Indien efter 3.g hvor jeg mødte de stærkere sager, og så var fanden vist løs. Da jeg kom hjem til Danmark var det somom at jeg skulle “reintegreres” I det danske samfund. Isolerede mig, følte ikke jeg kunne snakke med nogle om de ting jeg havde oplevet I Indien. Kunne kun tænke på de mennesker jeg havde boet hos og rejst sammen med. Bla. Mit livs kærlighed, en pige fra Argentina. Da begyndte jeg at misbruge de hårdere stoffer for alvor.
”Det var ikke for at hijacke din tråd, håber at mit kan hjælpe dig.”
Du får mig til at tænke. Hvorfor fik jeg en depression i 3.g? Har cannabisen forstærket/provokeret min angst? Så det skal du have tak for.

Meditate on this, I will..

Jeg er glad for at du kan meditere over det. Jeg blev faktisk rørt da jeg læste dit indlæg, det her er virkelig noget som ligger dybt i mig.

Jeg startede selv i gymnasiet, husker det som 2.g da tingene tog fart. Dengang var jeg virkelig glad for at drikke, jeg drak næsten hverdag. Vi var en gruppe af ca. 5-7 mennesker der altid tog ned på den lokale, eller fik os en eftermiddags øl i parken.
Efterhånden som tiden gik fik jeg åbnet lungen og begyndte at ryge med en rigtig god ven. Det satte ikke et helt punktum for mit drikkeri, men viste mig at der var andre ting at beruse sig på, som jeg havde lettere ved at styre.

Men hen imod slutningen af 3.g gik det galt for mig, der var en speciel pige som altid skulle kommentere mit "forbrug" af hash. Eftersom jeg altid har været glad og posivtiv, tænkte jeg ikke så meget over det.
Jeg begyndte faktisk at finde det lidt morsomt at hun troede på alt hvad jeg sagde.

Hun kunne fx. en mandag sige "ahh har du nu røget igen i weekenden" (uden at hun havde nogen ide om hvad jeg havde lavet). Hvorefter jeg fyrede en eller anden løgn af "jeg er stadig skæv, røg i morges for at holde skolen ud osv."

Så jeg havde et lavt forbrug, men hun troede det var stort. Det endte så i at hun begyndte af fortælle alle at jeg var en narkoman og hvor skidt det var med mig (sådan følte jeg det).
Så jeg følte at jeg havde folk der hele tiden dømte mig. En dag skete det så at min gode vens kæreste (min kusine), slog op med ham. Efter lidt tid spurgte jeg ham om hvad der var problemet og han fortalte at det var fordi hun troede at vi ikke lavede andet end at ryge hash hele tiden.

Der blev jeg for alvor ked af det, jeg søgte en psykolog på skolen og fik aftalt et møde. Mit problem var at jeg følte at min ven havde mistet sin kæreste på grund af mig. Jeg havde 1 time med psykologen og græd de 50 minutter, mens jeg prøvede at fortælle hvad der skete i mit liv.
Hun sagde at jeg var blevet forvirret fordi jeg havde røget og at jeg skulle stoppe. Derudover fik jeg en pjece i hånden og hun sagde der nok ville gå et halvt år før jeg følte mig "normal" igen. (Jeg røg ikke på dagligbasis, ca. hveranden weekend).
Jeg takkede for det hele og smed pjecen ud da jeg kom væk, havde aldrig følt mig mere flov. (Det var min ekskærestes mor som var psykolog, så havde det heller ikke så rart ved det hele).

Jeg sluttede gymnasiet, med nød og næppe, og tog afsted til udlandet som dig. Et halvt år på færøerne uden nogen stoffer.
Da jeg kom hjem begyndte jeg så, som hverdagsaftens ryger. Jeg fik et fint job, nød livet med kæresten og røg joints med vennerne.


Efter 1½år, da vennerne blev lidt for langt ude, røg jeg mere og mere alene. Sagde dog intet til kæresten. Min gamle ven fra gymnasiet røg jeg stadig lidt med, følte dog jeg havde "ødelagt" han´s liv, da jeg skræmte han´s livs kærlighed væk. Så begyndte langsomt at tage afstand til ham.

Jo mere jeg røg alene, jo underligere blev jeg. Jeg var virkelig bange for at blive "afsløret", da jeg ikke ville kunne bære at min familie/venner/kæreste skulle finde ud af det. Jeg fik en underlig fornæmmelse af at jeg ikke havde en høj tolorance for hash. Det resulterede i at jeg røg rigtig meget om aftenen, så jeg kunne blive normal skæv igen, men lige meget hjalp det.

Nu er jeg stoppet helt (rejst væk for at arbejde) og gud hvor er det dejligt at få alting på afstand, lære sig selv at kende.

Jeg har aldrig fortalt nogen hvordan jeg har haft det. Har altid opretholdt god stemning og følt at mine problemer ikke var det værd. Ikke engang min gode ven, som jeg stadig snakker med den dag idag (vi gik lidt hver vores vej, men har fundet hinanden igen. Det er rigtig dejligt).

Den udefinerbare angst ? Fuck ja, jeg har det som at jeg lige er våget fra et 3-4 års koma. Mange af de ting jeg skriver, kan jeg næsten ikke huske. De har ligget dybt inde i mig, alt for længe. Men nu er det forhåbenlig slut.
Jeg sidder her og tænker ufatteligt meget på om jeg skal snakke med min ven om det. Da jeg føler at min angst har rigtig meget med ham at gøre.

Hvis du tillader, så vil jeg gerne høre om "en pige fra Argentina". Tak for din post, jeg tror vist jeg røg ud i lidt meditation.

Hej igen.
Lyder som en nedern tur du havde til psykologen den gang. Det håndterede hun vidst ikke specielt godt. Det viser bare, at Danmark er et provinsielt lille lorte land, hvor alle kender alle Sku nemt at blive lidt angst i det her lille "big-mother" samfund. Det kan aldrig være din skyld at din ven mistede sin kæreste. Det er et anliggende mellem de to alene. Syntes du skal tage en snak med din gode ven om det.
"Nu er jeg stoppet helt (rejst væk for at arbejde) og gud hvor er det dejligt at få alting på afstand, lære sig selv at kende. "
Bare det var mig, nyd det!
"Den udefinerbare angst ? Fuck ja, jeg har det som at jeg lige er våget fra et 3-4 års koma. Mange af de ting jeg skriver, kan jeg næsten ikke huske. De har ligget dybt inde i mig, alt for længe. Men nu er det forhåbenlig slut."
Syntes du skal prøve at konfrontere nogle af de ting der "ligger dybt inde i dig". Mærk det, føl det, vær det. Det er del af dig og du bliver nødt til at acceptere det for at komme videre.

Mvh.

Hej igen, igen

Danmark er nemlig et "provinsielt lille lorte land" og jeg tror at det har haft meget med min situration at gøre. Det var tanken om at jeg skulle blive udpejet og puttet i gabestok, der var med at til "øge" mine angst tanker. Men mest af alt, tanken om at jeg skulle gøre min familie ked af det. De har altid været der for mig, så ville ikke "svigte" dem. Og selvfølelig tanken om jeg havde svigtet mig selv.

Jeg tager en snak med min ven, næste gang jeg vender snuden hjemad. Han ved jeg har røget en del. Dog er der ikke en eneste person, som jeg har fortalt at jeg har røget hverdag. Så det bliver lidt underligt at komme ud med. Føler lidt det er min dybeste hemmlighed. Et rigtigt dobbelt liv.

Det lyder rigtig syret, men havde tit tanken om at jeg var en superhelt. Hverdag gjorde jeg de rigtige ting, var god på arbejde, god ved andre, positiv og altid frisk. Men om aftenen, der kunne jeg slappe af, ligge dragten på hylden, flyde væk. Uden noget at bekymre mig om, helt gemt væk.

Is it a bird? Is it a plane? No, it's someone trying to hide every night.

-Tak for snakken, det har givet mig mod på at "gå tilbage", istedet for at blive ved med at løbe.

Thumbs up for din tråd! Du skal ikke føle, du træder nogen over tæerne med dit "ego-trip". Synes kun det er positivt, at folk deler deres historier herinde. For mange hjælper det at vide, der er andre der bøvler med lignende problemer derude. Kan især godt følge dig i dit indlæg om RUS-turen på uni og det, Tom har quotet. Det er nemlig skidesvært at erkende, der er et stof man ikke selv kan styre, når så mange andre godt kan.
Ved ik lige hvad jeg ville sige med det her indlæg, andet et jeg synes det er et godt topic

God vind fremover

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

"Is it a bird? Is it a plane? No, it's someone trying to hide every night."
Hahaha. Nu var det min tur til at få kaffen galt i halsen. Forstår præcis hvad du mener. Jeg har ikke været superman, jeg har været Asket og senere en hårdt arbejdende prolletar, self med ALLE de rigtige værdier på min og mine venners side

Imp > Mange tak. Det varmer!
Folk er altid velkomne i dette topic, til at kommentere, dele lidt, give et skulderklap eller whatever.

Sover helt forfærdeligt for tiden. Feks sidste nat lagde jeg mig ved 04 tiden. Falder hurtigt ind i en meget behagelig drøm, men vågner hurtigt og tænker "pis!". Det sker en 3-4 gange før jeg kan være væk en 2-3 timer. Nogle "nætter" tager jeg måske 5-6 timer, andre 12-13. Er pisse træt af at vågne op når det er mørkt! Må til at gå nogle lange ture. Hev min gamle racer cykel op fra kælderen i dag. Baghjulet er X'et og nu bliver der jo snart saltet så det må jeg nok glemme. Elsker at cykle, hader at gå.

Har tænkt en del over dengang jeg arbejde som cykel messenger.
Elskede at ligge ude på vejen og give den gas. Mig, cyklen, vejen. Hadede at træde ind I receptioner.
Receptionistens smil dødt og meningsløst. Det kunne umuligt være oprigtigt.
Kontorer. Frokost pauser. Jakke sæt. Make-up. Parfume. Bordfodbold. Jagten på profit. Vækst. Den kreative klasse.
For mig at se levede de et meningsløst liv. De var desillusionerede. De forkerte idealer. Jeg nærede had til alt det som de stod for.

Nu kan jeg se, at jeg var mindst lige så desillusioneret som dem. Mit ego havde lukket mig inde I en blindgyde. En blindgyde der kun førte I retning af flere stoffer og mere isolation.

Jeg har nu indset at der ikke er nogle ultimative sandheder.
At ord ALTID vil være subjektive. Altid lidt farvede af afsenderen.
At ideologi er noget lort.
At astronomi siger mere om mennesket, end det siger om universet.
At opdelinger som ”jeg” og ”dem” er illusion. Og at sådanne opdelinger er egoets metode til at opretholde sig selv på.

”We are what we think.
All that we are arises with our thoughts.
With our thoughts, we make the world.”
- G. Buddha

Det er fedt at du starter med at digte dig ud af det.

I taler virkelig godt sammen, dig og tom har sgu noget til fælles.

Jeg ønsker ikke at lægge mit misbrug (cannabis) på hylden. Og jeg kan forklare dig hvorfor.

Søvnen er vigtig, du spiser, det er godt. At se på andre er en sær størrelse. Når jeg går forbi andre så relaterer jeg til hvad de tænker, eller prøver i det mindste. Jeg kunne blive ved med at fortælle om det at føle sig anderledes, men...

rent og fint
vejrtrækningen
du er forpint
her er drejningen

Misbrug eller forbrug
trist når jeg skal tro
tiden vil gro
viden til to

Cannabis står
andre formår
Jeg forgår
her er sår

og så til det med at jeg ikke stopper: hun ryger. Jeg har røget sammen med hende.

Hej Marok,

Syntes det er nogle fine ord du har flettet sammen Fik mig til at tænke.

må jeg spørge hvor lang tid du har holdt dig clean?

Siden 4. November tror jeg

thumbs up

Har skiftet brugernavn da det andet blev irriterende i længden (budskabet fejlede intet!).

Hej



Det minder mig rigtig meget om en tidligere bekendt. Selvom det måske ikke er en person du referer til. Men tro mig, hun røg. Udover det hele, var sammen med hende i ca. 2-3 måneder. Here we go:

Det var enlig ikke fordi jeg havde særlig meget lyst, men ville bare prøve hvordan det var.
Jeg kiggede lidt halv dumt på hende, dengang hun ville score mig. Takkede pænt ja, mens jeg overvejede om jeg skulle sige nej. Men ville ikke gøre hende sur(jeg er utrolig venlig af natur). Desunden havde jeg heller ikke mod på at stille den slags spørgsmål.
Det var underligt for mig. Jeg kan huske hvordan hun smagte af røg, konstant. Vi var meget fulde, grinede og drak. Der var ikke rigtig kontakt, bare hygge og lidt kys.
Jeg kiggede meget dumt på hende, dengang hun ville slå op med mig. Jeg sagde pænt "tak for alt", mens jeg overvejede om jeg skulle/havde ret til at blive sur. Men ville ikke gøre mere ud af det(jeg er utrolig venlig af natur). Desuden havde jeg ikke mod på at gøre den slags ting.

For at vise jeg havde lidt nosser, begyndte jeg at ryge smøger. Det ville hun nemlig ikke have. Også stod der 1-1, men kampen var forbi.

Jeg havde næsten glemt det her, haha. Tak min ven

Jeg har røget sidenhen, men vil ikke ind på hvad hun har sagt. Hun havde bare meget røde øjne da jeg mødte hende igen.

Det lyder som en rigtig romance du har haft gang i. Med al respekt, har kun haft en kæreste.

En lille opdatering. Holder stadig min sti ren
Søvnen stadig lidt fucked, men bedre. Har penge til en husleje mere, så jeg må nok snart ned i jobcentret med hatten i hånden. Glæder mig ikke til deres meningsløse kurser og endeløse mistænkelig gørelse. Det er knap de sølle 5k værd. Men alternativet er at lave mønter om natten og det shit er jeg færdig med.
Skal have skiftet læge for jeg stoler ikke på min nuværende og føler mig arrogant og dårligt behandlet. Håber at jeg kan få noget der hjælper på depressionen og søvnen.

Hær læst rundt på nettet ang depression og fundet http://www.psykoweb.dk/selvtillid/1i.htm
Er ikke i tvivl om at mine problemer bunder i lavt selvværd og selvtillid. Er ved at være klar til at se mine problemer i øjnene og få talt ud om det. Håber jeg kan komme i terapi uden at det koster en bondegård.

Læser stadig dette topic igennem nu og da for at se hvor langt jeg har været nede psykisk. Det føles godt!

Tak for støtten

Rigtig god tråd. Interessant at følge jeres tanker.