Psychedelia.dk

ja som I måske kan gætte af titlen, så handler denne tråd om edderkopper...

Som jeg i nogle indlæg har gjort opmærksom på, så er jeg sygeligt ræd for edderkopper, i så stor stil at jeg nogen gange er bange for at sove - da jeg sommetider får yderst livagtige billeder af de monstre.

Jeg er i gang med at læse Den Indre Rejse 1 af Grof, og er nået til de perinatale matricer. Ved BPM2 stod der at oplevelser om at blive fortæret af uhyrer, som f.eks. edderkopper, er meget almindelige for folk med denne perinatale matrice. Det fik mig til at tænke.

Yderligere har jeg læst i et par symbolordbøger, at edderkoppen symboliserer Universet, Den Store Moder. På en side om psykologi læste jeg om frygt for edderkopper. Der stod at hvis man var sygelig angst for edderkopper skulle man søge hjælp med samme!? Nogen steder står der, at det tyder på et moderkompleks... Jeg tolker det umiddelbart som om, at jeg er bange for at leve livet, og at det føles som om jeg stadig mangler at blive født én gang til

Og hvor vil jeg hen med alt dette?

Jeg vil spørge jer, om I kender noget til den metaforiske betydning af edderkopper på mennesket rent psykologisk?

For at gøre det bare nogenlunde On Topic, så vil jeg også spørge, om det generelt set er en god idé at gå ind i sine angster og fobier under et trip, for at komme igennem på den anden side uden dem? Jeg ved ikke hvor jeg ellers skal spørge henne, og desuden så virker det til at folk her på boardet er bekendt med den ubevidste side af psyken.

vh Martin

ps.: Skulle den her tråd på ingen måde passe til Medaljens Bagside, eller Psychedelia.dk overhovedet, så respekterer jeg selvfølgelig sletning eller flytning af tråden

Jeg tror, du skal lade være med at lytte for meget til Grof og mere se ham som et spændende/kuriøst indslag indenfor psykologien. Vi har trods alt at gøre med manden, som via psykedelika har fået folk til at gennemleve deres fødsel ned gennem livmoderhalsen osv. - vel og mærke hos folk, som viste sig at være taget ved kejsersnit..

De fleste araknofobiske folk er blevet det, fordi de i den tidlige barndom har haft en skræmmende oplevelse med en edderkop, som har bevæget sig pludseligt og hurtigt el.lign. Jeg tror bare, du er godt gammeldags hunderæd for de små bæster. Men det er ikke meningen, du skal ligge vågen om natten - det er sgu lige groft nok. Jeg vil foreslå dig en hypnotisør, eller måske bare en terapeut, som er ekspert i fobier.
Alt det der med at "trænge til at blive født igen" giver jeg ikke meget for.

TheBo: Grof ville nok forklare det med en af to muligheder. 1) Man kan gennemleve en fødsel fra et tidligere liv. 2) BPM systemet kan ses som en symbolsk repræsentation på et død-genfødselsfænomen. Og derved ikke nødvendigvis noget der knytter sig til ens rigtige fødsel i dette liv.

Men jeg mener du har et i, at Grof altså ikke kan bruges til alt. Jeg tror en araknofobi kan løses på andre måder en gateway oplevelser ind i liv og død. Her er de klassiske klichéer såsom, meet your fear etc, altså rør edderkopperne eller noget, nok mere nyttige end en BPM gennemlevning. Snak evt. med en der elsker edderkopper, og som evt. samler på dem. Og se om det ikke hjælper noget på det.

_________________

Araknofobi er ret normalt, og forskere har længe undret sig over hvorfor - et bud er, at frygten ligger kodet ind i lillehjernen - og altså er et levn fra vores forfædre. Jægerfolket bevægede sig i (regn)skove hvor giftige edderkopper fandtes i tusindfold, og ét bid var nok til at du kradsede af.. Denne frygt kan efter mange år have groet sig så dybt ind i mennesket, at den simpelthen har sat sig fast.

Det kan også forklare, hvorfor så mange frygter edderkopper - og så få frygter at gå over vejen, selvom det sidste stjæler langt flere liv end det første.

Nogen større psykologisk symbolik tror jeg ikke du skal lede efter, ellers kan man kan ikke se skoven for bare træer - de er bare nogle klamme dyr der skal dø. Jeg tror også noget psykolog/hypnose ville kunne afhjælpe problemet.

Nu kan det være jeg overdriver, men det er måske ikke den smarteste ide at lægge et billede af den klamme skabing der ind, når Tårnet jo har en så udvilket fobi

Ja og DEN DER den gør det da ikke ligefrem bedere hehe

Men mit tip ville være, ryg en masse hasish, sæt noget musik på der får dig i kamphumør (heavy, hardstyle, westcoast hiphop eller hvad du tænder på).

Når du er i den rigtige kamp stemning, kan du så småt begynde at kigge billeder på google, læse om de danske edderkoppen, eller det store spring: måske studere en på nært hold (røre den er for meget at forlange, for jeg hader os de bæster).

Men held og lykke tårn husk nu. Du er deres mester, og de er meget mere bange for dig end du er for dem hehe. hader den sætning

Og jeg er os ret bange for dem. Men jeg vælger så et angreb i stedet, og tæver løs på dem med det første og bedste våben jeg har

Dyremishandling

nej men helt ærligt kemal.

Hvordan ville du reagere hvis dit hadedyr pludselig ligger på din seng og venter på den kan fortærer dig langsomt ?

DØØØØØØØØØØØØ DIT 8 BENEDE SVIN !!!!

nej! ad! så sidder den jo på lagenet og spøøger

selvfølgelig en stor tung bog kan også hjælpe...

Jeg ved ikke med at se sin angst og fobier i øjnene under et trip, jeg synes det lyder farligt. Jeg ved derimod at det kan behandles af terapeuter med speciale for angst og fobier. Se evt http://kognitivc.dk/fobier.html

- Sarah

Nu er det lidt tid siden men:
Som nogle er inde på er der folk med speciale i fobier der burde kunne hjælpe. Hvis din fobi er langt de at skide er dette nok en god ide.
Generelt virker det som om at rådet er at man skal arbejde med sin frygt og overskride ens grænser.
Min egen kusine er voldræd for hunde (forestil jer hvor nederen det er). Hun har valgt at se sin frygt i øjnene og prøve at ignorere hundes tilstedeværelse og det synes at hjælpe.

Er faktisk et af de få områder, hvor der så og sige er garanti for helbredelse indenfor psykiatrien, Søren P. har ret i det første han skriver man skal lære om det man er bange for . derved finder man ud af at edderkopper fx er temmelig harmløse og nyttige dyr.
De bedste edderkopper er faktisk de store jagt edderkopper, som løber deres bytte op, fordi de ikke bruger fælde som man skal gå og fjerne hver gang der kommer familie besøg.

Hvis man lige giver denne tråd en ond tvist.

Hvordan har i det med det uniformerede Hr. svin som siger "undskyld hvis vi kommer ubelejligt, men vi har sidddet og spist os høje på kringel - og er blevet enige om, at det er dit liv vi vil ødelægge idag".

Se der lige holder min teori ikke helt, men jeg har en anden de eksistere ikke det er noget du bilder dig ind - lad som ingenting og ryd lidt op så det er pænt til når kæresten kommer hjem. Trampe lidt rundt i huset og få ordnet, hvad man nu skulle den dag, så går de vel væk igen de vamle haloer.

Det kan godt det bare er mig, men lige nu ihvertfald, forstår jeg på ingen måde meningen i dit indlæg madblindboy!?

Måske det bare er mig?

Mbb siger jo bare at det kan hjælpe at studere ens fobier, altså lære mere om det. Derved lærer man at der ikke er noget at være bange for og det eneste man frygter er det ukendte

Jimmy du er en vis mand, som ser gennem ord tåger, selvom jeg nu ikke syntes den var så slem, kan blive mega meget værre!

Fobiskolen hjælper med angstproblematikker:

http://www.fobiskolen.dk/nytweb/phpwebsite/

Jeg havde selv en meget spontan helbredelse for en araknofobi for mange år siden. Jeg sad og gloede noget Discovery, hvor det fremgik at de små bæster var i stand til at spinde deres spind under næsten alle forhold: om det var ekstremt mange g i en centrifuge eller i det vægtløse rum. Det sagde nærmest bare "pling", og så var araknofobien væk.

jeg har også altid været bange for edderkopper men startede den dag, hvor jeg som 6 årig var ved at træde på en fugle edderkop har jeg altid haft en RIGTIG stor frygt fra edderkopper. jeg kan fx. begynde og trippe totalt ud over en lille edderkop som kunne være i et hjørne og har så fået en rigtig dårlig vane at hele tiden når man skal ud og skide. at kigge under brættet og se om der er en edderkop...
tror ikke jeg har haft en tur på toilettet hvor jeg skulle skide uden ro i 6 år.

Jeg er selv skide bange for edderkopper, dog har angsten været værre før end den er nu, dengang kunne synet af selv den mindste edderbørge få mig til at svede og hyperventilere.

I dag er jeg stadig bange for de kræ, men med modifikationer, i det jeg sagtens kan være i stue med de mindre af slagsen og nu er nået så langt i min angst at jeg kan slå dem ihjel, hvis ikke lige min mand, som er en fremragende spider killer, er i nærheden.

Men jeg er stadig skide bange for de stor sorte af slagsen, de der løber rigtig stærkt og som kan nå op i nogle anselige størrelser. Jagt edderkopper tror jeg de kaldes i daglig tale. Jeg synes de er rigtig væmmelige.

Desværre har jeg overført min angst til mine unger, de er begge hundeangste for edderkopper , så min mand ryster på hovedet af os alle tre når vi skrigende kommer ind til ham og siger der sidder en edderkop han skal slå i hjel.

Engang hørte jeg en psykolog fortælle om det at have en forbi, en angst der er mere udpræget end bare en almindelig angst.

Forbi er når angsten dominere i den grad at man ikke selv kan styre den, og man udføre handlinger, der har realition til forbien, sådan som at tjekke hvert hjørne af loftet inden man tør sove o.s.v. Det der sker når man står over for det man er fobisk over for, er at det fylder hele ens hjerne, hver en krog af hjernen er rettet mod det man er bange for, og billedet af for eksempel en edderkop, vokser og vokser, sådan at den lille edderkop tilsidst er et stort frådende uhyre der vil angribe, den film/dias show løber igennem ens hovede, og det er den der trigger vores forbi og angst.

Derfor kan man ikke tænke hverken logisk eller rationelt når forbien er i udbrud, og derfor forstår vi ikke folks velmenene forklaring om at de altså ikke er farlige de edderkopper vi har her i DK, og at de er mere bange for os end dem o.s.v. Det fatter vi ikke overhovedet, fordi angsten har sløret vores logiske forståelse.

Jeg tror også som en anden er inde på længere oppe, at det er en slags indkodet arvet angst. Noget levn tilbage til fordums tid, hvor det at skulle overleve i naturen, satte nogle faste regler. Regler der var livsnødvendige, og derfor blev indkodet i os, og overleveret til kommende generationer.
Måske er det Netop derfor, at der er så mange der er bange for netop edderkopper.

Man skal ikke gå så langt, for at se denne beskyttelse, man ser det også i dyreverden (man lære altså en del af at se Discovery Channel ) at feks. abeunger, ved instinktivt at de skal holde sig væk fra slanger, de er bange fra slanger, allerede fra fødslen, altså noget deres moder endnu ikke har kunnet nå at lære dem, men alligevel ved de, at slanger er farlige. Det ligger latent indkodet i dem.

Det samme er der med menneskebørn, i sær børn fra de egne af verden, hvor slanger og edderkopper er farlige, de ved også instinktivt at de skal holde dem væk fra disse.

Så jeg tror det er der vi skal finde kimen til vores forbier i større eller mindre grad.

DaEvilWitch :twisted: