Psychedelia.dk

Hey alle sammen.
First lidt om mig, 18 år - normalt fungerende 18 årig dreng (hvertfald mh. til skole og forældre) som stadig bor hjemme, kommer nok til at skrive en god sjat tekst om mig selv, da det jo nok gør det lidt lettere for folk at komme med noget feedback så.
Jeg har en lidt større forbrug af hash end mine jævnalderne, men ikke noget alarmerede, som svinger mellem at ryge 1 gang i ugen, til 3-4 gange om ugen, og nogle gange i ferier bliver det lidt i overkanten, altså hver dag.
Men har de seneste par måneder +/-, oplevet drastiske humørsvingere, jeg har gået og tænkt lidt over, hvad jeg egentlig går og er lidt deprimeret over.. For jeg er faktisk glad for at gå på gym, set i forhold til det nu er at gå i skole - så skolen er ikke problemet. Jeg har givet min alder lidt skylden, for man er vel teenager, og har humørsvingninger.. Men jeg synes nu det er ved at være i overkanten, specielt også nu hvor jeg flere aftner bare er brudt sammen og begyndt at græde, uden egentlig at vide hvorfor, græder normalt aldrig, og kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg sidste har gjort det, ikke engang da min kæreste igennem 2 år slog op, så det skræmmer mig faktisk.
Jeg går aldrig rigtig til mine venner med mine problemer, og løser dem stort set altid selv, og er ikke facebook typen der konstant skal skrive om hvor mange problemer personen har, men føler lidt jeg har brug for hjælp udefra nu..

Jeg har stort set altid haft et meget positivt syn på hash, faktisk fra jeg var en bette knægt, der lige havde lært at bruge google, kunne jeg godt lide at søge information om stoffer, og var et geni på det punkt i min vennekreds. Men problemet er nu, at jeg ligesom føler der kommer en "bagside af medaljen" frem, men jeg er ikke sikkert på om det er hashens skyld. Men en ting er sikkert, jeg er ved at være rigtig træt af at være deprimeret.. Jeg har gået og tænkt lidt på om en eventuelt kæreste kunne hjælpe på det, men det jo heller ikke lige sådan, at sige "Nu skal jeg have en kæreste.".
Jeg har ændret mig en del psykisk de sidste år. Jeg er begyndt at være mere ligeglad med piger, og har faktisk ikke den store interesse i dem - med mindre det selvfølgelig er en speciel pige, men sådan nogle møder jeg sjældent (den sidste var ekskæresten, som jeg mødte for 3 år siden. og har ikke været forelsket siden.). Grunden, ved jeg ikke, når jeg er i byen, sidder jeg da og kigger på piger som andre, og er da også ude og danse med dem, men gider egentlig ikke mere end det.. Det ryster mig egentlig også.. Og det er ikke fordi jeg har problemer med at score piger, men føler bare, at det virkelig skal være den rigtige jeg slæber med hjem, ellers finder jeg det uinteressant at senere at skulle lytte til en eller anden dum tøs der plapre løs om ligegyldigt ævl. Det betyder også at jeg ikke rigtig har nogle veninder, fordi jeg finder dem vildt uinteressante, men mindre de er en jeg virkelig er forelsket i, så for den hele armen - hvilket også har betydet at jeg aldrig har været forelsket uden at score personen som jeg er forelsket i, så det er heller ikke fordi jeg går og deprimeret over en tøs, som jeg ikke kan score.

Men tilbage til hashen.. jeg har jo som sagt have det her forbrug i et stykke tid, og er gået fra at være en ting jeg gjorde maks en gang om året, til at være en ting jeg gør hvertfald flere gange om ugen.

Men jeg læste her for et dage siden, et indlæg af en Steffen Nielsen (http://www.radikale.net/steffen-nielsen/indlaeg/2009/02/21/afkriminalisering-af-hash) som har arbejdet med retspsykiatriske patienter med hashmisbrug.




Det skrammer også mig, det han skriver.. Jeg har egentlig altid vidst at hash påvirker psyken, men da slet ikke i sådan en grad, og tror lidt den artikel har lidt åbnet mine øjne for, at det måske er hashen der påvirker mig negativt? Men igen - man er vel skeptisk, nu når det gælder kritik af hash, for det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg nyder at ryge hash, og egentlig helst vil blive ved med at ryge. Men hvis det betyder, at jeg er på vej mod en depression, så er der vel ikke nogle muligheder - jeg læste lidt på netdoktoren omkring depression, og det passer faktisk også skræmmende godt på mig - på nær delen med selvmord, selvom tanken nogle gange strejfer mig, kunne jeg aldrig finde på det. En af de ting jeg også har lagt mærke til der har ændret sig, er at jeg bliver utrolig let irritabel, og de mindste småting kan pisse mig utrolig meget af. Sådan har jeg ikke haft det førhen.
Det skal lige understreges at jeg IKKE er paranoid på nogle måder, som nu eftersigende skulle være en bivirkning af hash - jeg er nærmere ligeglad hvad folk tror og tænker om mig.

Weekenderne bruger jeg for det meste på at ryge hash, men en gang om måneden ca. er jeg i byen (Presset økonomi, su). Jeg føler virkelig også mit lave penge budget som en kæmpe irritation, men jeg kan heller ikke tage mig sammen til at få sendt ansøgninger ud, fordi jeg ved at mine venner har smidt tons-vis ud til butikker rundt omkring, uden at få noget feed-back - og så nyder jeg jo egentlig også at have fri hver weekend.

Håber der nogle "udefra" der måske kan sætte en finger på, hvad der lige kan gøre at jeg har det som jeg har det.. Er det hash'en der gør mig doven og uoplagt? I følge net-doktorens liste, har jeg en svært depression, men det tror jeg nu ikke er tilfældet.. Jeg har også langt mærke til at jeg i modsætning til andre, faktisk bedst kan lide at være alene, når jeg er skæv. Igen, folk irriter mig, og derfor synes jeg lidt de ødelægger rusen. Det bedste jeg ved når jeg ryger, er bare at sidde og tænke helt alene, med noget god musik..

Håber på feedback, på forhånd tak..

Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal starte dette indlæg ud som svar til tråden. Men jeg tror, jeg vil starte med at konstatere, jeg selv er psykisk syg. Jeg har bl.a. fået flere diagnoser, deriblandt OCD, angst og depressive symptomer. Personlig er jeg stoppet med at ryge cannabis. Jeg ved, det ikke er godt for min psyke. Det sker da fra tid til anden, jeg nyder et par hvæs på en pind til fester eller ved særlige sociale begivenheder. Men jeg er stoppet. Grunden var netop, jeg efter 2-3 års forbrug såvel som misbrug (med flere pauser og stop, vel at mærke!) endelig fik øjnene op for, cannabis(mis)bruget foresagede langt flere depressive symptomer, end jeg egentlig selv gik og kæmpede med forinden. Jeg er ikke den eneste, der oplever dette med cannabis. Jeg vil mene, psykiatrien og en del forskere ikke tager fejl på dette område. Cannabis kan i værste fald forværre en sindslidelse eller være katalysator for en latent sindslidelse. Her snakker man oftest skizofreni, men også mange andre sindslidelser.

Udover det skal du være glad for ikke at blive paranoid af cannabis-rygning, som jeg selv. Min tankegang er i forvejen ret forstyrret uden røgen og jeg har problemer med følelseslivet samt mangel på energi, interesse og overskud i hverdagen. Som konsekvens af, jeg er ramt så hårdt af min sindslidelse, har jeg nu været sygemeldt på kontanthjælp i snart 4 år. Jeg skal også have stillet en ny diagnose af en dygtig psykiater, da jeg som sagt har nogle tankeforstyrrelser, som er lettere paranoide (eks. tankelæsning). Det har ikke været nok til, de har kunne stille skizofreni-diagnosen, men jeg skal nu igennem en ny diagnosticering grundet disse problemer, der hæmmer mig fuldstændig i dagligdagen. Jeg skriver dette om mig selv, fordi du har åbnet op og søger hjælp samt forståelse, og jeg vil sige, jeg tildels har forståelse for din situation og dine problemer, da jeg netop selv er så hårdt ramt, men igen ikke kan sætte mig helt i dit sted. Men jeg kender til de problemer, du beskriver, og skrev lidt om mig selv for at gøre mig "berettiget" til at sige, jeg forstår dit besvær med livet.

Jeg vil bare sige, jeg føler med dig, og jeg synes, du skal søge psykiatrisk hjælp, hvis du føler, du ændrer karakter ret hurtigt, oplever forstyrrelser i dit følelsesregister og har depressive symptomer, hvilket jo netop er, hvad du fortæller os. Det kan være, du lider af en psykisk sygdom, men det kan muligvis også skyldes et forstyrrende cannabisbrug? Det skal jeg jo ikke sidde og gøre mig klog på, da jeg ikke kender dig bedre end dit indlæg, og ikke selv, som så mange andre, ikke har nogle klare bud på, hvorfor og hvordan cannabis i visse tilfælde påvirker psyken negativt. Det forskes der stadig i. Man har da idéer og teorier, og cannabis skulle ikke være sundt for psykisk syge, så vidt jeg er informeret. Men mine råd er kort og godt, at du i første omgang skal skære ned på - hvis ikke helt kvitte røgen - et godt stykke tid og se, om der sker forbedringer. Den første periode kan du muligvis opleve en forværring af dine problemer, det oplevede jeg. Hvis du herefter stadig har de problemer, du beskriver (men måske nok i mindre grad, da cannabisbruget kunne tænkes at have forværret det?), foreslår jeg dig at søge hjælp hos enten en psykolog eller psykiater. De kan hjælpe, hvis du har en sindslidelse, som jeg, eller andre akutte psykiske problemer. De kan være til en stor hjælp! I øvrigt kan jeg nikke genkendende til de depressive symptomer, du erkender og beskriver. Især det med lyst til kvinder og sex. Det er efter, hvad jeg ved, et klassisk symptom på depression, nemlig at man har en nedsat seksual drift.

Nu skal du endelig ikke gå og være bange for, du fejler noget psykisk, udfra hvad jeg har skrevet. Jeg lægger bare nogle muligheder på bordet, som du selv kan tænke over og give respons på efter behov. Hvis du har psykiske problemer er det i hvert fald en god idé at søge hjælp. Har du bare en dårlig periode, som vi alle kan have til tider, samt et cannabisbrug, der er til større ballast end gavn, så kvit røgen eller hold den i det mindste på afstand, så du kan revurdere din situation. Det er mine råd til dig.

Jeg håber, du kunne bruge mit indlæg til noget. Det er skrevet i en ret heftig amfetamin-koger, så jeg undskylder, hvis jeg skulle have udtrykt mig uklart eller uforståeligt og brugt lidt for mange ord til at skrive et svar til dit indlæg, hvis du havde forventet et kortfattet svar. Hvis det forholder sig anderledes, er jeg blot glad for at kunne hjælpe. Hvis jeg har skrevet noget lort, så lad mig rette af board-medlemmerne her på Psychedelia, de er her for det samme.

God bedring - og held og lykke!

Først, tusind tak for dit svar DoktorK.


Glad for at høre, at alt det jeg har skrevet ikke bare var sort snak i andres øjne.


Jeg vil helst undgå at skulle til psykiater eller psykolog, men vil selvfølgelig ikke udelukke det som en mulighed. Jeg tror først, at jeg som du skriver, vil stoppe min hashforbrug, og se hvad der sker - evt. lave noget mere socialt i weekenderne osv. Hvis det ikke hjælper, så er der vel næsten kun en psykolog og psykiater som mulighed.


Så ved man også det - håber specielt meget den del går over, for jeg ser en pige i mit liv, som en mulighed for at komme videre fra det "sorte hul" jeg er havnet i pt. da hun også kan holde mig lidt i ørene så.


Tak



Jeg er glad for at få et mere dybtgående svar, i stedet for et "Du har en depression, gå til lægen"-svar. Dit svar har helt sikkert hjulpet mig, og givet mig lidt en idé om, hvor og hvordan jeg skal begribe problemet. Tak fordi du gad og bruge din tid på at læse mit indlæg samt bruge tid på at svare

Hejsa

Meget af det jeg vil sige, er blevet sagt - men har lidt.



Det der med at du ser en kvinde som en mulighed for at komme ud af din neder, er virkelig at snyde dig selv - du skal ikke forvente nogen river dig op ad hullet - men du kan rive folk med dig derned, især dem som er tæt på dig.

Jeg er selv 29, asperger autist, lider af angst, post traumatisk stress syndrom og en mindre depression intet af det er medicineret fordi det endnu ikke vides om de sidste 3 ting "Bare" er følgesygdomme til autismen - det ikke mere relevant end at jeg godt kan følge dig.

Jeg har ladet 2 piger redde mig gennem tiden og har smadret deres liv for at sige det mildt - samtidig har jeg smadret mig selv endnu mere - rent mentalt er det ikke fedt at se en man elsker gå til grunde, det gør det heller ikke lettere når man selv har det skidt.

Når man lukker en ind i sit liv, ind i sit indre - må man forvente at ens indre smitter af på den person, specielt hvis det en som har følelser for en - kærlighed gør jo blind og det intet problem at rationalisere irrationelle ting med kærlighed i hjertet - jeg synes ikke du skal lade være med at se din pige som du er glad for eller forelsket i, det vil også skade dig at benægte dig selv det, men du skal altså søge noget hjælp - du bliver altså ikke tvunget til at æde piller - samtaler hjælper meget mere, end man selv går og tror - det ved jeg, fordi det var mit største chok da jeg gik i behandling - der ligger ting i ens indre som man ikke lukker ud til alle og enhver - men behandlere har altså et eller andet i deres taske som bare gør det lettere at snakke om tingene - jeg ved ikke hvad det er - men det hjælper, det hjælper meget mere end at lade være......

Men det dit valg, hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ca 10 år - havde jeg valgt at gå i behandling dengang - fordi mange af de oplevelser jeg har i billedalbummet - kunne jeg sgu godt have været foruden, ikke at jeg fortryder noget af det, men jeg kan stadigvæk godt se, at det havde været bedre, rent psykisk, ikke at have oplevet de ting og udført de handlinger.....

PLUR

gode svar i har givet!
jamen det meste er vel næsten sagt.. men..
mit bud ville være at prøve at ligge hash'en på hylden et stykke tid. en måned måske?
gerne længere. se hvad det giver dig. brug tiden på at finde ud af om det er Cannabis der har gjort det surt for dig. Jeg har selv haft et højt Hashforbrug (misbrug) de sidste par år.
Og jeg kan hvis jeg kigger tilbage se jeg har ændret mig meget. mange af de ting jeg satte pris på engang, har jeg stille og roligt skubbet væk. men husk min ven, du er 18 år! og det er for tidligt at du skal have det sådan her. hvis du får brug for hjælp er boardet her en god ven.
men jeg vil nu stadig mene at dine "IRL" venner vil kunne hjælpe dig.
hvis du ikke har lyst til at droppe Hash, så lad mig give dig et råd. prøv bare at tage et par dage (5 dage måske) hvor du ikke ryger, og se hvad det giver dig. Lav de ting du elsker, gå en tur, hør noget musik. og tænk over hvor stor verden er. du er 18 fri og fly


Held og lykke med det.

God vind herfra

_________________
Touché!

Jeg synes også at du skulle prøve at standse for en tid med at ryge, og så se om det ikke hjælper. Der sker meget i psyken når man er ung, og hjernen er ikke færdigmodnet før du er ca. 21 år. Derfor er din psyke mere sårbar nu end du senere vil være. Jeg har efterhånden observeret at der er en tendens til, at yngre mennesker der ryger er mere disponible over for depression, end dem som ryger som ældre (ca over 25 år).

Når det er sagt, så bruges ordet "depression" også lidt for meget i flæng i disse år. Folk har det med at søge sygdoms forklaringer hver gang de oplever en ustabilitet i deres psyke. Når du sidder og søger information på nettet om depression kan det meget nemt have en selvforstærkende effekt, og din forskrækkelse over, at du måske er syg (og at du derfor ikke kan gøre noget ved det selv), kan føre til mere angst, mere stress osv.
Det er helt naturligt at du oplever ustabilitet i din psyke. Du er ung, og du er ved at gennemgå en forvandling. Tag det som en oplevelse og en rejse hvor dine valg, beslutninger og bevidstgørelse former dit sind.

Jeg ser heller ikke noget problem i, at du ikke har lyst til at score alle mulige piger som du ikke er forelsket i. Tværtimod vidner det om, at du fordre noget af den du er sammen med, og ikke bare kaster dig ud i "bevidstløs" sex med alle mulige ligegyldige piger.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Hvor lang tid er det siden, at du har slået op med din gamle kæreste?

Child Of Aum: Det tror jeg ikke.. Jeg kunne aldrig drømme om at trække den person jeg elsker ud i sådan noget (dårligt formuleret, for det tvivler jeg på at der er nogle der gør bevidst) - bare det er ryge en pind med sin kæreste synes jeg er vildt akavet, hvorfor ved jeg egentlig ikke, jeg ser det lidt som at sidde og drikke en bajer med sin kæreste. Føler lidt det er forkert, for det er sgu noget jeg gør med drengerne. Derud over, har jeg gået og tænkt lidt over, hvorfor jeg nu har det som jeg har det, og jeg tror det er en blanding mellem at jeg ikke har det store at lave, og så hashen der gør mig mere sårbar og ensom, (Altså forstærker mine følelser) som i sidste ende (Hvor jeg er kommet til nu) får mig til at føle at det hele er lidt noget rod, desværre. Vinteren kan også have en indvirkning, for jeg synes virkelig også det er irriterende at man ikke kan sidde ude og nyde en øl, og en joint med en kammerat, men i stedet skal sidde inde, og være indlukket - dét gør mig deprimeret! Har aldrig haft noget i mod vinter, før i år, men tvivler stadig på det er en såkaldt vinterdepression, for det er kun en lille brøkdel af nedturen som skyldes vinteren.

Fanny: Jeg er enig. Jeg prøver at stoppe med at ryge for en tid - og ser hvordan min psyke ændre sig, men vil også prøve at lave nogle flere sociale aktiviteter.. Det føler jeg lidt, er opskriften på jeg får det bedre. Når jeg så får det bedre, vil jeg prøve at begynde at ryge lidt hash i weekenderne igen, for jeg tror bare det gælder om at vænne mig til, at hash er noget der skal ryges i weekenderne, som jeg har været van til førhen..
Det med depression er jeg enig med dig i - også derfor jeg tager det lidt med et gran salt, at jeg i følge netdoktoren har en svært depression, før det føler jeg ikke jeg har, bare at jeg er langt nede psykisk pt., men endnu ikke dernede, hvor jeg intet kan foretage mig.

Sådan ser jeg også på det, men det ændre ikke på, at det er en utrolig ubehagelig rejse som jeg helst vil igennem hurtigst muligt.


Birkes: Det må være omkring 1 år siden nu, og det var også der mit hashforbrug steg drastisk, ikke for at finde trøst, eller flygte fra virkeligheden, selvom jeg da havde det skidt med det, så jeg lyst på det, for man kan sgu alligevel ikke lade være med at ærge sig over at man har kæreste på, når man er i byen med drengerne? Forstår i hvad jeg mener - man føler sig begrænset, selvom der alligevel ikke er den store begrænsning, for jeg gider jo alligevel ikke at slæbe alle mulige med hjem, men bare det at vide at muligheden ikke er der, irriter en. Der er gode og dårlige sider ved alt. Og derfor fokuserede jeg udelukkende på det gode sider.. Grunden til jeg begyndte at ryge mere hash, end da jeg var sammen med hende, var udelukkende fordi jeg fik meget mere tid - jeg brugte jo slet ikke alt den tid på hende mere, og der var jo så noget der skulle tage hendes plads, og det blev jo så hash - desværre kan man sige..

Saliva - Kan godt lide din indstilling til tingende! Jeg er fuldstændig enig med, og jeg gider heller ikke gå og bruge min ungdom på at være en deprimeret teenager.. Grunden til jeg ikke har søgt hjælp hos mine venner, er fordi jeg ikke føler at det er nødvendigt, jeg skal bare vide hvad det er jeg skal tage fat i, og så løse det selv, og det er boardet her en god løsning på. Mine venner aner ikke jeg har det psykisk dårligt, for jeg lægger det bag mig, når jeg er sammen med dem, for der har jeg det jo netop ikke dårligt, men først når jeg er alene så er det ligesom om, at alt det positive bliver vendt om, og bliver negativt.

Kan kun stemme i og prøv at droppe hashen i 14 dage - det virkede for mig efter jeg i en periode røg dagligt og fik større og større nedtur på.

I gym var jeg også jævnt nedtrykt (+røg en del ganja) - Jeg synes det gav rigtig meget at forsøge at få sat ord på alle tankerne med en masse digte og tekster. Du virker også velresonerende, så måske var det en idé? For mig blev det en form for selvterapi, som hjalp mig meget de mest sorte dage, hvor jeg kom hjem og tændte for vandet i badekaret i et på forhånd mislykket forsøg på at slå mig selv ihjel. Samtidig købte jeg mig en ukulele. Det er verdens bedste instrument, let at lære og spille på, og det er umuligt ikke at komme i godt humør af ukulelemusik. Så.. mindre hash og mere ukulele Og ellers lyt til de andres råd, som alle er gode..

_________________
Undoubtedly the Universe is unfolding as it should.

Gode forslag, men ja prøv at trap ned på hash'en, syntes det lyder som den bedste løsning, og den med sangen er også en side god idé - bruger en af mine kammerater faktisk også "The only way for me to move on. Is to write it in a song that life goes on" - Dub FX, Love Me Or Not.
Jeg kunne forstille mig at det var noget med at man vender det negative til noget positivt ved at lave en sang eller et digt som man selv synes er smukt eller lyder godt..?

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!

Jeg har selv oplevet en ond depression som følge af hashrygning + mange problemer der ramte mig over et kortere stykke tid - da min kæreste som jeg følte var det eneste der holdt mig "ved besindelse" slog op med mig, blev jeg følelsesmæssigt afstumpet og besluttede at ryge alle mine problemer væk, hvilket selvfølgelig bare gjorde alting værre.

Jeg fik paranoia og troede de værste ting om mig selv og andre. Jeg kunne kun forlade mit hus hvis jeg havde musik i ørene. Jeg følte mig aldrig ædru selvom der gik 2-3 dage uden røg.

Jeg troede i min omtågede tilstand at feden hjalp, men det var kun mine kammeraters selvskab der hjalp - feden var der bare også. Så da jeg endelig fik taget mig sammen og kom igennem min første ædru uge i lang tid følte jeg mig følt på ny. Depressionen hang dog ved et stykke tid efter, men jeg havde også bundet mig for meget til min ekskæreste, hvilket jeg fremover vil være mere påpasselig med.

Håber du får styr på tilværelsen.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Lyder utroligt meget som det, jeg netop har oplevet over en periode.
Svingende depressioner?
(dit indlæg er mere beskrivende, og jeg kan nikke genkende til rigtig meget af det! (Sad faktisk og nikkede og lavede store øjen, da jeg læste dit indlæg))

Mit råd er som de andre: hold en pause og tænk over det. Jeg er sikker på, du vil føle det som en tåge, der forsvinder fra dit sind.