Hey alle sammen.
First lidt om mig, 18 år - normalt fungerende 18 årig dreng (hvertfald mh. til skole og forældre) som stadig bor hjemme, kommer nok til at skrive en god sjat tekst om mig selv, da det jo nok gør det lidt lettere for folk at komme med noget feedback så.
Jeg har en lidt større forbrug af hash end mine jævnalderne, men ikke noget alarmerede, som svinger mellem at ryge 1 gang i ugen, til 3-4 gange om ugen, og nogle gange i ferier bliver det lidt i overkanten, altså hver dag.
Men har de seneste par måneder +/-, oplevet drastiske humørsvingere, jeg har gået og tænkt lidt over, hvad jeg egentlig går og er lidt deprimeret over.. For jeg er faktisk glad for at gå på gym, set i forhold til det nu er at gå i skole - så skolen er ikke problemet. Jeg har givet min alder lidt skylden, for man er vel teenager, og har humørsvingninger.. Men jeg synes nu det er ved at være i overkanten, specielt også nu hvor jeg flere aftner bare er brudt sammen og begyndt at græde, uden egentlig at vide hvorfor, græder normalt aldrig, og kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg sidste har gjort det, ikke engang da min kæreste igennem 2 år slog op, så det skræmmer mig faktisk.
Jeg går aldrig rigtig til mine venner med mine problemer, og løser dem stort set altid selv, og er ikke facebook typen der konstant skal skrive om hvor mange problemer personen har, men føler lidt jeg har brug for hjælp udefra nu..
Jeg har stort set altid haft et meget positivt syn på hash, faktisk fra jeg var en bette knægt, der lige havde lært at bruge google, kunne jeg godt lide at søge information om stoffer, og var et geni på det punkt i min vennekreds. Men problemet er nu, at jeg ligesom føler der kommer en "bagside af medaljen" frem, men jeg er ikke sikkert på om det er hashens skyld. Men en ting er sikkert, jeg er ved at være rigtig træt af at være deprimeret.. Jeg har gået og tænkt lidt på om en eventuelt kæreste kunne hjælpe på det, men det jo heller ikke lige sådan, at sige "Nu skal jeg have en kæreste.".
Jeg har ændret mig en del psykisk de sidste år. Jeg er begyndt at være mere ligeglad med piger, og har faktisk ikke den store interesse i dem - med mindre det selvfølgelig er en speciel pige, men sådan nogle møder jeg sjældent (den sidste var ekskæresten, som jeg mødte for 3 år siden. og har ikke været forelsket siden.). Grunden, ved jeg ikke, når jeg er i byen, sidder jeg da og kigger på piger som andre, og er da også ude og danse med dem, men gider egentlig ikke mere end det.. Det ryster mig egentlig også.. Og det er ikke fordi jeg har problemer med at score piger, men føler bare, at det virkelig skal være den rigtige jeg slæber med hjem, ellers finder jeg det uinteressant at senere at skulle lytte til en eller anden dum tøs der plapre løs om ligegyldigt ævl. Det betyder også at jeg ikke rigtig har nogle veninder, fordi jeg finder dem vildt uinteressante, men mindre de er en jeg virkelig er forelsket i, så for den hele armen - hvilket også har betydet at jeg aldrig har været forelsket uden at score personen som jeg er forelsket i, så det er heller ikke fordi jeg går og deprimeret over en tøs, som jeg ikke kan score.
Men tilbage til hashen.. jeg har jo som sagt have det her forbrug i et stykke tid, og er gået fra at være en ting jeg gjorde maks en gang om året, til at være en ting jeg gør hvertfald flere gange om ugen.
Men jeg læste her for et dage siden, et indlæg af en Steffen Nielsen (
http://www.radikale.net/steffen-nielsen/indlaeg/2009/02/21/afkriminalisering-af-hash) som har arbejdet med retspsykiatriske patienter med hashmisbrug.
Steffen Nielsen skrev:
da jeg efterfølgende har samarbejdet med en overlæge i misbrugspsykiatri, gik det op for mig, at der var en meget nøje sammenhæng mellem misbrug og udvikling af psykiatriske lidelser, og faktisk er hash blandt de største risikofaktorer.
Der har i de senere år været forsket rigtig meget i hashens og andre stoffers virkninger på hjernen og hermed psyken, og det viser sig, at hash har til forskel fra de fleste andre "hårde" stoffer en næsten uforudsigelig indvirkning på hjernen.
For et par år siden fremkom et forskningsresultat, der viste en signifikant højere risiko for udvikling af den værste psykiatriske lidelse skizofreni. Stadig er skizofrenien en gåde, så indtil nu vælger man at sige, at det er mennesker med en medfødt risiko for udvikling af skizofreni, hvor hash kan have betydning for udviklingen af sygdommen.
Steffen Nielsen skrev:
"Ifølge den overlæge, som jeg har samarbejdet med, så mener han, at hash er et af de farligste stoffer, hvis man ser på påvirkningen af psyken, og det blev jeg faktisk noget chokeret over første gang, at han sagde det.
Det skrammer også mig, det han skriver.. Jeg har egentlig altid vidst at hash påvirker psyken, men da slet ikke i sådan en grad, og tror lidt den artikel har lidt åbnet mine øjne for, at det måske er hashen der påvirker mig negativt? Men igen - man er vel skeptisk, nu når det gælder kritik af hash, for det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg nyder at ryge hash, og egentlig helst vil blive ved med at ryge. Men hvis det betyder, at jeg er på vej mod en depression, så er der vel ikke nogle muligheder - jeg læste lidt på netdoktoren omkring depression, og det passer faktisk også skræmmende godt på mig - på nær delen med selvmord, selvom tanken nogle gange strejfer mig, kunne jeg aldrig finde på det. En af de ting jeg også har lagt mærke til der har ændret sig, er at jeg bliver utrolig let irritabel, og de mindste småting kan pisse mig utrolig meget af. Sådan har jeg ikke haft det førhen.
Det skal lige understreges at jeg IKKE er paranoid på nogle måder, som nu eftersigende skulle være en bivirkning af hash - jeg er nærmere ligeglad hvad folk tror og tænker om mig.
Weekenderne bruger jeg for det meste på at ryge hash, men en gang om måneden ca. er jeg i byen (Presset økonomi, su). Jeg føler virkelig også mit lave penge budget som en kæmpe irritation, men jeg kan heller ikke tage mig sammen til at få sendt ansøgninger ud, fordi jeg ved at mine venner har smidt tons-vis ud til butikker rundt omkring, uden at få noget feed-back - og så nyder jeg jo egentlig også at have fri hver weekend.
Håber der nogle "udefra" der måske kan sætte en finger på, hvad der lige kan gøre at jeg har det som jeg har det.. Er det hash'en der gør mig doven og uoplagt? I følge net-doktorens liste, har jeg en svært depression, men det tror jeg nu ikke er tilfældet.. Jeg har også langt mærke til at jeg i modsætning til andre, faktisk bedst kan lide at være alene, når jeg er skæv. Igen, folk irriter mig, og derfor synes jeg lidt de ødelægger rusen. Det bedste jeg ved når jeg ryger, er bare at sidde og tænke helt alene, med noget god musik..
Håber på feedback, på forhånd tak..