Jeg stod selv i samme dilemma for et lille års tid siden.
Mine forælde var klar over jeg dyrkede cubensis-svampe på daværende tidspunkt, da udstyret fyldte det meste af køkkenet i min gamle lejlighed, og var lidt svært at overse når de en sjælden gang kom forbi.
Jeg havde fortalt at de var ganske harmløse og misbrugspotentialet var ganske minimalt. Men så var der en mediehype efter der havde været et par dødsfald hvor folk havde indtaget en kombination af, så vidt jeg husker amfetamin og benzodiazepiner, men tilfældigvis også havde fået svampe indenbords, og medierne havde valgt at sætte fokus på disse "dræbersvampe".
Min mor ringede en aften og var helt knust, da hun troede jeg havde løjet for dem og var sikker på jeg var igang med at slå mig ihjel.
Det havde jeg det selvfølgelig utrolig skidt med at hun skulle rende rundt og få søvnlæse nætter over, så jeg gik igang med at samle diverse artikler fra forskellige mediers udlægning af disse uheldige dødsfald. Og fik hende vist at udlægningers troværdighed var ret begrænset, da de involverede stoffer varierede fra avis til avis, og at det altså bare var
hype at svampene skulle svines til i overskrifterne.
Jeg viste hende desuden den hollandske Padma-rapport som konkluderer man for at risikere at dø af indtagelsen af cubensis-svampe, skal man spise omkring sin egen vægt i friske svampe, og at de altså er noget af det mest ugiftige i verden. Jeg fortalte hende desuden lidt om det hemmelige liv jeg havde ført i en årrække, og gav hende et mere nuanceret billede af stof(mis)brugerens verden. Jeg havde haft et decideret misbrug af amfetamin og MDMA i flere år, ungdommens stupiditet, og dengang nok havde truffet nogen risikable valg som meget vel kunne have endt i jeg selv var blevet forsidestof, men at jeg altså var blevet klogere siden og nu hovedsagligt kun benyttede psykadeliske substanser til at sætte lidt ekstra kulør på tilværelsen.
Det var en tung kamel at sluge på én gang for min mor, men efter det lige havde fået lov at komme ind og vende, var hun glad for min ærlighed, og det gav noget ro at jeg tydeligvis havde sat mig ind sagerne og nok ikke var så stor fare for mig selv som hun havde frygtet.
Det var utroligt befriende for mig også, at jeg ikke længere skulle skjule en del af mit liv som har så betydning for mig.
Jeg kan kun anbefale dig at tage kampen op, på trods af tykke skyklapper og mange års indgroede fordomme er det altså muligt at få de ældre generationer til at få øjnene op.
At din mor har haft med misbrugscentre at gøre, gør det måske ikke just lettere, da hun for det første sikkert har fået en masse misinformation indprentet fra autoriteter der burde være troværdige, og så at hun har været i berøring med de negative konsekvenser misbrug kan have.
En grov generalisering af "patienterne" på disse centre, er at det nok typisk er folk der har misbrugt stoffer for at flygte fra sig selv, og typisk ikke har villet eller har kunne overkomme at tage et ansvar for deres eget forbrug, og i stedet skyder skylden på de onde stoffer som har ødelagt deres liv.
Jeg tror det er vigtigt at du får nuanceret det billede, og forklaret hende at det altså er muligt at bruge rusmidler forsvarligt, ligesom de fleste kan administrere et forbrug af alkohol uden at ende på bænken som de værste skæbner gør det.
Alting er potentielt farligt hvis man ikke tager nødvendige forbehold og en ansvarlig tilgang til det, men omvendt kan man slippe afsted med det meste i moderate doser, hvis man lige tænker sig om.
Det blev en længere smørre, men jeg håber du kan bruge lidt af det til noget, held og lykke med dit projekt.
Det er ikke nogen helt let opgave, men nogen af os bliver nødt til at lave lidt pioneer arbejde hvis vi skal have ændret befolkningens billede af os forhutlede narkomaner
