Jeg ser mig selv som en forsigtig person, på mange områder, også mht. til stoffer. Men, jeg vil sgu også til enhver tid hellere gå fornuftigt til værks end at ødelægge ting for mig selv.
Og det føler jeg sgu at nogle mennesker herinde (og rundt om i landet gør). Jeg føler at det er min pligt som det HR orienterede menneske jeg er, at sige et formanende ord eller to.
Jeg husker stadig dengang jeg var 3 år yngre, og drak øl for første gang. Der var sgu et eller andet spændende ved det, og ens forældre måtte så sandeligt ikke opdage at man var drak. Jeg havde nu heller ikke den store lyst til at drikke. Jeg ville sgu ikke dræbe for mange hjerneceller i en for ung alder, og har heller aldrig følt det store behov for at drikke mig stiv hver weekend.
Som man sagde "Jeg kan sagtens have det sjovt uden at drikke", og det var jo såre sandt. Livet kunne sagtens nydes uden brug af syntetiske stoffer, livet byder nemligt på rigeligt i sig selv, selvom man måske ikke selv tænker over det.
På blå mandag drak nogle sig stive, selvom det kun var nogle få, som altid havde skullet drikke når chancen bød sig, det galdt dog ikke mig, jeg havde en hyggelig dag i ædru tilstand og nød livet med vennerne.
Da mine venner, så skulle prøve at ryge hash, så takkede jeg også nej. Der gik over et år fra de gjorde det for første gang til jeg rent faktisk prøvede det.
Fra den dag jeg prøvede det og til jeg røg igen, gik der mindst 3 måneder. Det var min stofregel dengang, der kunne jo gå op til en hel månede fra man havde røget og til THC'en var ude af kroppen, og jeg skulle sgu ikke have det til at forstyrre min skolegang. Jeg var en smule overforsigtig, men jeg er glad for det i dag.
En del måneder efter, prøvede jeg svampe for første gang også gik det ellers derud af.
I dag når jeg sidder og læser gamle posts tænker jeg "Hvor var jeg dog barnlig" og det er ikke sært, jeg var blot et barn, et parn som prøvede på at være med blandt de voksne (og ældre teenagere). Jeg funderer tit over hvordan at stofferne har påvirket mig, og selvom jeg tænker, at jeg ville sikkert være den samme i dag, så tvivler jeg også. Jeg tænker over om jeg ville have været intelligentere, om jeg ville være mere værdsat som menneske, om jeg opfører mig sært, om livet ville have været mere værd ? I år har jeg for første gang haft min første rigtige kæreste, og jeg føler mig helt sikkert bagefter på det område. Nok fordi at da jeg startede på stoffer var det ligeså meget en flugt, som nysgerrighed som drev mig. Jeg var frustreret over at jeg ikke kunne få mig en kæreste, og i stedet for at tage tyren ved hornene og gøre noget ved mig selv, så tog jeg stoffer og lagde ikke skjul på det. Jeg håbede vel på at en sød pige ville få medlidenhed med mig og redde mig, naiv som jeg var. Men der kom ingen redning og jeg blev ret fucked på svampe. Jeg gik i over et halvt år med tvangstanker og forsøgte at leve et normalt liv med det, og det lykkedes også, det lykkedes for mig at overvinde det. Men det sker at jeg funderer over hvad prisen var, jeg føler at noget i mig selv døde og at min personlighed har fået et negativt twist, det kan også godt være at det er pga. svampe + nogle personlige problemer. Uanset hvad, så har svampene ikke gjort det bedre.
I kan kalde mig en kedelig strait edge agtig formanende forælder type, men det er sgu mit indtryk at i knægte slet ikke tænker over fremtiden, i tænker ikke over at de e-hoveder som i tænker "idioter" og "misbrugere" om, kan være jer om nogle år. Ungdommen er en del af jeres liv som skal bygge jer op både fysisk og psykisk, og byder både på opture og nedture, men det hjælper ingen steder at tage stoffer. Vent da med det til i lige er blevet et par år ældre. Jeg fik selv samme besked da jeg kom på boardet for et par siden, og jeg fulgte den ikke. En ting jeg fortryder i dag, da jeg kunne have været foruden en del dårlige oplevelser, højest sansynligt pga. mangel på evne til at tolke trippet, jeg var simpelthen bare ikke "parat". Og det er man bare ikke i den alder, uanset hvor meget at ældre fyre synes at i er seje nok, om i er dygtige i skolen, om i ser ældre ud, det ændrer ikke på de processer der sker i jeres hjerne. Basta.
Det kan godt være at det lyder som en gang stoner-rambling, men jeg synes sgu selv at jeg har en pointe !
|