Hej igen, godt at vide at den lange tekst kunne bruges til noget fornuftigt

..... Kan se at det er blevet et spørgsmål om hvordan man "Kommer" ud af den irriterende DP-State of mind, og hvordan jeg kom ud af den..
Det er lidt svært at skrive, men kan kun sige at tiden er med til at heale dine sår... Jeg er efterhånden blevet afhænging af motion, at dyrke motion er det mest vigtige hvis man er præget af en eller flere forskellige symptomer af DP i ens hverdag, kan slet ikke sige andet end at der skal dyrkes motion.
Det er vigtigt at give det tid.. Det er også vigtigt at kunne leve et liv ved siden af, har aldrig gjort det her selv men kunne godt se det for mig.. "Intet er jo som det skal være, så hvorfor isolere jeg ikke bare mig selv i mit værelse og laver ingenting 24/7" Det er nok det værste man kan begynde på, der er ikke noget galt i at bruge meget tid foran skærmen så længe man ikke isolere sig og gemmer sig helt væk.
Vigtigt med en god kost, og det er også enormt vigtigt at komme ud iblandt mennesker hvis man har uvirkeligheds følelsen..
Ellers ved jeg ikke rigtigt hvad der fik min DP væk, jeg har stadig problemer med det følelsesmæssige, derfor skal jeg snakke med min læge i næste uge.... Kommer eventuelt til at snakke med en psykolog, da jeg selv føler jeg har brug for det.
1. Når du stopper med at stille spørgsmål til dig selv om.. "Hvorfor lever jeg"... "Hvorfor har jeg lige drukket et glas vand".. "Er jeg ægte".
2. Du ser dig selv i spejlet og ser DIG, ikke en fremmed.. Det skal virkelig være dig.
3. Mennesker er ikke så fremmede længere, nu er de faktisk faldet på plads.. Du speklulere ikke over hvordan deres hjerne fungere eller om de kan evt. læse dine tanker.
Når først du derude er nået dertil så har du faktisk ikke dp længere.
Har også haft flimresyn som en gal, men det ser også ud til at være væk.. Selvom der stadig godt kan være lidt, men tror altid jeg har haft det bare uden at tage hensyn til det.
Husk nu at det er altsammen en del af Angst, angst som kan blive udløst på en million forskellige måder... Jeg og andre herinde har været så uheldige at det skulle være planten der fik det udløst, og jeg.. Efter kun at prøve det 1 gang.
Der er mennesker som har været ude for en bil-ulykke og det har efterfølgende haft så stor en impact at de også oplever Dp og svær angst.
Angående min Doktor, det er sådan her at jeg har svært ved stadig at "Føle" forskellige følelser som jeg engang plejede..... Her op til min 18 års blev jeg også meget trist pga jeg ikke havde fortalt mine forældre om 2010 og min dårlige oplevelse med Cannabis, fik jeg så fortalt og fik det bedre.. Men har efterhånden indset at jeg har brug for psykolog hjælp. Ellers går det mægtigt godt herfra, og kan kun sige at når først man er befriet fra den dumme følelse af at alting er så falsk.. Så hopper man direkte tilbage i normale menneskers bekymringer, alt fra ens fremtid til det modsatte køn... Man stopper med at hoppe rundt i cirkler hvor man simpelthen kun kan tænke på "HVorfor lige mig, og det virker ikke ægte" osv!