Psychedelia.dk

Hejsa, røg den 22. april hash til en fest som jeg har gjort så mange gange før, har røget næsten dagligt i en helt år, men havde godt lagt mærke til jeg fik det underligt i den sidste uge op til d. 22 hver gang jeg røg, nå men jeg røg så til den fest hvor jeg var skide fuld. efter 5 hvæs begyndte jeg at få det RIGTIG mærkeligt, kunne virkelig mærke alarmklokkerne ringe, følte jeg blev slynget ud af min krop og at jeg hellere måtte skynde mig hjem og i seng og håbe på bedre tider imorgen. siden den dag har jeg dog været forandet og jeg har prøvet at skrive nogle tanker ned her som jeg håber nogle af jer brugere derude kunne give lidt feedback på, og om der evt. var nogle med samme oplevelser:

jeg bevæger mig ikke fremad, det føles som om jeg står stille i en boble udenfor den virkelige, hurtigræsende verden som jeg ikke tager del i.
min krop føles ikke som min og jeg undrer mig til DAGlIGT over mærkelige ting såsom : hvorfor har jeg hænder? hvad er tyngdekraft? hvordan oplever jeg tid osv..
selv ting jeg har tænkt igennem og fortrængt enten igennem bedre konklusioner eller fortab bliver ved med at blive bragt op, dette medregner også ting som jeg allerede ved meget om da jeg er let videnskabsinteresset, jeg tænker således over det selvom jeg godt kender svaret.

hvis jeg har en RIGTIG god dag kan det næsten garanteres at den næste bliver omvendt rigtig meget dårligere. føler mig som om jeg er med i en film.
tænker stadig ting som smerter mig dybt. dette er næsten konstant, også når jeg har det godt, der er de bare lettere at fortrænge, et eksempel: jeg scorer et godt mål i basketball og giver high five til de andre, næstne med det samme tænker jeg dog ikke fed highfive men nærmere "det er jo bare to hænder der slår imod hinanden". føler helt jeg har mistet mine følelser og prøver så vidt muligt at lade være med at tænke på ting jeg sætter kært såsom min familie og venner da tankerne så hurtigt løber over i "det er bare dyr du sætter i værdi selvom de ingen værdi har overhovedet, ydermere er det egentlig bare en kemisk reaktion i din hjerne der reagerer når du føler noget overhovedet" jeg har nærmest for travlt med at tænke over ting i stedet for at oplevet dem. udover dette er jeg alt for optaget af hvordan ting føles, smerte er ikke længere smerte men bare en følelse som alle andre, dette kan føres tilbage til, som jeg skrev tidligere, at jeg ikke følte mig tilstede i min egen krop. det føles som om mit jeg kun sidder i øjnene og kroppen egentlig bare er vedhæng. det bliver underligt når jeg fokuserer for meget på ting såsom tanker, smag, hørelse og lugtesans, da det hurtigt ryger over i spørgsmål om HVOR jeg oplever dette, hmm hvor føles det som om jeg indtager lyd, hvad så med tanker hvor sidder de henne? lidt a la der hen af.

det var så lige kort det helvede jeg gennemlever hver dag, modet på at kæmpe videre faldere stille og roligt lidt for lidt i mangel på forbedringer.

nogen derude der har prøvet noget lignende og evt har tips til at få det bedre? alt modtages med kyshånd.

peace out

Lyder ikke godt snigerabbaz.
Jeg må indrømme at jeg ikke selv har oplevede det du her beskriver, men jeg ville i din situation starte med at snakke med en god kammerat/veninde, skrive et indlæg herinde eller snakke med en læge (sidste udvej).

Dette er dog hvad jeg personligt ville gøre, og ikke sikkert det er det andre ville.

Håber du kommer ovenpå igen, og hold ud det skal nok gå

_________________
dont drink and drive, when you can smoke and fly....

jo tak, holder ud alt det jeg kan. problemet er bare at tilstandne har stået på på 3. måned nu. har efterhånden snakket lungerne tomme en del gange og gåde været til lægen, gået til psykolog i en måned (synes ikke helt hun forstår mig) og på psyk. skadestue, her har jeg fået udskrevet anti-psykotisk medicin (Abilify 5mg) men synes dog ikke det hjælper ret meget

Hvor gammel er du? Lyder lidt som en slags eksistentiel krise, som mange oplever i teenageårene. Men det lyder ihvertfald ikke som om du er psykotisk. Du er nok nærmere apatisk. Mit bud er, at det er en depression der er blevet aktiveret af dit hash forbrug. Muligvis på grund af en kombination af hash og teenagehormoner der går lidt amok.

Men lad vær med at tage antipsykotisk medicin. Det gør dig bare endnu mere apatisk. Forstår slet ikke hvorfor du får udskrevet antipsykotisk, med de symptomer du nævner der.

Ærligt talt synes jeg ikke dine symptomer lyder så slemme. Det er da sundt at stille spørgsmål ved mange af de ting man taget for givet. Giv dig selv tid til at bearbejde disse tanker, en dag lærer du nok at takle dem og bruge dem til noget konstruktivt. Jeg var selv ude for noget lignende, omend i mindre grad, efter et LSD trip. Efter nogle måneder fik jeg bearbejdet tankerne, og havde det bedre, end før disse tanker kom frem.

Edit: Måske lider du af DPD: http://en.wikipedia.org/wiki/Depersonalization_disorder. Men prøv at give det lidt mere tid, inden du drager forhastede konklusioner.

jeg har haft de præcis samme tanker og opfattelser af verden... jeg fik det efter et badtrip, men der gik nok en 2-4 måneder for mig før det gik over... jeg betragtede det som en form for depression både under og efter forløbet.

jeg vil sige at du skal prøve at tænke på at selvom det hele bare er "molekyler og atomer" så giver det hele en større mening i menneskelig og subjektiv sammenhæng. nogle gange skal man bare acceptere at ting ikke giver mening (vi ikke kan forstå dem) og være glad og konstruktiv istedet for at gruble for meget over det (det du synes er nedern er vel netop al den tid du bruger på at spekulere/føle meningsløshed

håber det bedste for dig

_________________
Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.

Hey tjek mine indlæg. Jeg har oplevet nøjagtigt det samme som dig. Bare rolig det skal nok gå væk du skal bare lære at kontrollere din angst og overvinde den uden at flygte fra den. Overgiv dig, lev dit liv fuldt ud og sig fuck til alle sammen! Det vil aftage og ændre dig positivt som person efter du har været igennem det her.