Hej min ven. Jeg prøvede også MDMA første gang for nylig, d. 26. December, og havde ligesom dig en skøn oplevelse. Dagene efter havde jeg det RIGTIG godt. Følte mig næsten født på ny, var meget følelsesladet/sentimental og følte en stor medfølelse og empati, havde bare lyst til at kramme hele verden - tænkte, at MDMA var en af de bedste ting, jeg nogensinde havde gjort for mig selv, for det havde/har givet mig et helt nyt perspektiv på tilværelsen. 3 dage efter røg jeg så en joint, og det var noget af det mest bevidsthedsudvidende/psykedeliske jeg har oplevet. Det var et full-blown paranoia trip, og jeg troede ærlig talt, at jeg var blevet sindssyg. Hallucinerede, hørte stemmer, havde ud-af-kroppen oplevelser og var forfærdelig angst og dårlig. Er aldrig blevet angst af cannabis før, har kun haft gode oplevelser, og har haft røget rimelig intenst (og havde på et tidspunkt et mindre misbrug). Jeg sov i 12 timer og var derefter næsten som på den grønne gren igen, men har nu mærket en del humørsvingninger i tiden efter. Det hænger sammen med, at jeg de sidste par dage har haft noget knas med relationerne til nogle af mine nære venner. Så jeg er gået fra et fantastisk afterglow og en følelse af ubeskrivelig næstekærlighed og håb, der er blevet skiftet ud med frustration og svag fortvivlelse.
Jeg tror det er helt normalt at opleve humørsvingninger efter en tur på MDMA, og jeg tror ikke hashen hjælper på det, forværre det snarere. Nu har jeg ikke røget i snart en uge og kan da mærke forskellen fra dagene lige efter, hvor jeg havde meget 'tåget' i mit hoved. Har været nogenlunde stabil, men som sagt har jeg haft nogle dårlige oplevelser i løbet af de sidste par dage, der har svunget mig fra den ene ende til den anden følelsesmæssigt. Det er som om MDMA er en følelsesforstærker; men det går begge veje. Er helt sikker på du nok skal få det godt, kan selv mærke det langsomt bliver gradvist bedre. Serotonin-depoterne skal lige have lov til at fyldes op igen.

Fortryder ikke MDMA, for det har vist mig nogle ting, som jeg helt sikkert kommer til at tage med mig mange år fremover. Man skal bare være forsigtig og behandle stoffet med respekt - kan selv mærke sund kost og motion har hjulpet en del (dyrker ellers aldrig motion).
EDIT: hvis du føler behov for at tale om det, smider du selvfølgelig bare en PB.
