Psychedelia.dk

Dette oplæg handler om en frygt jeg har for at MDMA forevigt har nedsat min livsglæde - både psykisk og fysisk;
fykisk fordi jeg har straffet min hjerne for meget med det. Psykisk fordi det har ændret mit syn på hvad
velværd og lykke er, og givet mig et negativt tankemønster:

Jeg har prøvet MDMA ca. 10 gange og det har været de 10 bedste øjeblikke i mit. MDMA er noget af det jeg har størt ærefrygt for, men også det jeg elsker mest.


Om det negative tankemønser:

Når jeg er på MDMA er alt perfekt. Og jeg mener perfekt. Jeg kan ikke sætte en finger på noget der kunne være
bedre. Jeg elsker alle og mig selv, og alt er - uanset hvordan jeg vender det - et eller andet sted okay.
Somehow everything is al right.. Og det skræmmer mig at på min lille tid her på jorden (som er alt jeg
nogensinde kommer til at opleve i det lange tidsrum universet har og vil eksistere) har jeg i en alder af 18
allerede oplevet det bedste man kan. Det bedste der findes. Det smukkeste. Og jeg kan kun hive det frem et
vidst antal gange mere. At selvom jeg nok kan finde glæde i livet og i de ting man kommer til at opleve, altid
vil have følelsen af at jeg har oplevet det bedste, og at den lykke jeg får fra at bare være i live er noget
jeg må nøjes med. Jeg tror ærligt talt aldrig jeg kommer til at opleve noget ædru jeg vil finde mere perfekt og
lykkeligt end MDMA. Jeg er lidt ked af at jeg har prøvet det i en så ung alder. Og alt det her skræmmer mig.
Jeg ville ønske jeg kunne glemme MDMA's virkning så jeg kunne nyde ædru øjeblikke fuldt ud. Men jeg kan
desværre finde følelsen af hvordan det er at være på MDMA alt for meget frem når jeg tænker på det. Kort sagt er
jeg ikke lige så forelsket i virkeligheden som jeg er i det stof.

Men det værste er at jeg ikke kan fortælle folk så dybe, og bekræftende, og elskende og smukke ting til dem uden MDMA - og at selvom folk synes det lyder blæst er det helt oprigtigt. Jeg kan bare kun finde det frem i mig selv når jeg har så meget kærlighed og overskud at give af som jeg på MDMA. På samme måde tror jeg heller ikke folk kan tage det til sig uden at være på MDMA. Det ligger derinde men jeg kan bare ikke snakke om det.


Paranoid i forhold til hvad der er sket i min hjerne / har min hjerne også taget skade?)

Jeg bliver nogle gange paranoid og forestiller mig at jeg aldrig kommer til at opleve den samme glæde mens jeg
er ædru, som før jeg tog MDMA første gang, jeg bilder mig ind at min hjerne udskiller mindre serotonin og at
jeg har lavet uoprettelige skader i min hjerne. Jeg holder pause og tager nogenlunde fornuftige doser (lidt for
høje, men slet ikke overdrevet i forhold til så mange tumper nu til dags - typisk tager jeg 200, men har et par
gange været oppe på 500mg. Hvilket jeg ikke er stolt af!) Jeg har læst meget om MDMA men synes ikke jeg ved
tilstrækkeligt og synes det er svært at finde ud af hvornår man har taget for meget og hvor stor skade jeg
egentlig gør på mig selv.

Jeg ville bare lige dele det med nogen, da det er kommet til mig efter en MDMA blæser i weekenden. Fuldstændig vidunderlig blæsser. Jeg er stadig ikke helt blevet mig selv endnu og har haft det meget underligt og været meget føleslseladet de sidste par dage, så håber mit indlæg er til at forstå og ikke for langt ude. Det er nogle ret spontane tanker skrevet ned ret hastigt.

Det er meget normalt at folk udvikler en slags facination, næsten forelskelse i stoffet. Du bliver bare nød til at realisere at det er ikke rusen du er forelsket i. Det er når alt kommer til alt din egen kærlighed. Men inden vi gør det alt for langhåret så vil jeg kort forklare dig hvad der typisk sker.
Man er sammen med nogle venner eller bekendte og når rusen træder ind får man så meget lykkefølelse at man slipper alle kommunikative hæmninger. Jeres tale bliver kærlig til hinanden og i din egen fortolkning af din egen adfærd bliver kærlig.(Ikkedømmende) Det medvirker til at at man er meget tilstede i kroppen som pludselig føltes helt ekstatisk. Det har INTET med Mdmaen at gøre det er din hjernes tankemønstre som gør at du pludselig har "ressourser" til at være fuldt tilstede i kroppen. Det kan og burde trænes for det er tro det eller ej muligt at genskabe den tilstand uden mdma eller andre stoffer. Det de gør er at give dig en smagsprøve på den eufori du med alderen hvis du udvikler dig den rigtige vej langsom vil få adgang til i kraft af at du arbejder med dine mønstre. Når man arbejder med sig selv, skaber sunde vaner osv. så vil du lige så stille begynde at se at det var bare en sølle smagsprøve du fik på mdma og at det i virkelighede virker ubehageligt at være påvirket netop fordi det ikke er din vilje der har bragt dig der, vha hjernen, men kemiske præparater. Nu har du så oplevet nedturen som også er en normal del af faserne. Et godt råd er, Tyrosine (aminosyre som laves om til seretonin) 5Htp også et seretonin øgende stof. Motion. Åndedrætsøvelser. Ånd dybt ind og SLAP HEEEEELT af på udåndingen i 10 min. Ingen muskler må være spændte. Jo og så et sidste råd. Pas på. Du kan ende i et månedslangt seretoninunderskud som gør dig dybt ulykkelig over ingenting. Deprimeret, søvnløs, usselt selskab og endda selvmordstruet hvis ikke man tror der er en vej ud. Læs lidt på langtidsskadevirkningerne ved mdma også. Det er de studier folk glemmer at nævne når man snakker om PTSD osv. Ellers så bare tag dig sammen på godt gammelt jysk, og grin lidt af dig selv...Åhjh hvad skal jeg gøre. Jeg har nået det ultimative bedste i verden.. Finder aldrig noget så perfekt. Beklager jeg griner men det er simpelthen komisk, når man selv har været der. Tag og hav noget sex knokkelskæv med hendes finger i røven så skal jeg vise dig perfekt

Jeg har selv været igennem det du beskriver, og er det stadigvæk lidt, men det hænger nok mere sammen med, at jeg også har brugt andre stimulanser på de sidste. Jeg har prøvet MDMA 4 gange inden for det sidste år, og de sidste to gange har været med kun en måneds mellemrum.

Jeg er dog begyndt at tænke meget mere over de små øjeblikke i livet, og det at prøve at være til stede lige i nuet - det synes jeg hjælper rigtigt rigtigt meget. For livet er ups and downs, uanset hvordan du vender og drejer det. Når jeg har det godt normalt, og laver ting jeg godt kan lide, så tænker jeg slet ikke over at jeg har haft det meget federe på MDMA - for på en eller anden måde er det også en overfladisk "fedhed", den stammer jo ikke fra andet end en kemisk reaktion i din hjerne. Derfor skal man også huske på, at de små glæder du har i hverdagen, jo egentligt er det der er vigtigt for dit liv.

Hvis du har brug for at snakke mere om det, så kan du bare skrive en PB.

Du har helt ret John. Mdma er fedt. Især de første par gange. Men tanken om at det er falsk og rusen er flygtig og imorgen kommer der en dag hvor du er helt smadret gør det ikke specielt fedt for mig. Men ægte lyklefølelse - den som man kan bruge hele sit liv på at jagte flygtige øjeblikke af, den er så meget bedre end mdma - fordi at den er ægte og kommer indefra ! Så fuck mdma.

Yea. MDMA er VIRKELIG fedt de første par gange, men når man én gang har oplevet, hvad excessivt brug kan medføre, så begynder man at kigge sig om efter glæde andre steder.
(10 dage med nedtur, raserianfald og det der hører til).

Fascinationen af MDMA er så naturlig, som noget kan være. Dog er det også vigtigt, at finde ud af hvordan man kan erkende de samme ting, når man er ædru kontra når man er på MDMA.
Har man ikke en glæde ved blot at være til stede, så bliver det svært at opretholde illusionen om, at MDMA kan 'fixe' det hvis man lige blæser lidt. Det rammer tilbage i tyvende potents.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Du er ung endnu, så vidt jeg husker fra andre tråde herinde. Din hjerne skal nok komme sig, men det er altafgørende at du tager drastiske skridt lige nu, for at rette op på de skader du har forårsaget. Masser af grøntsager, magert hvidt kød, fisk og diverse olier og planteproteiner er hvad der skal til - og husk vand og mælk så du kan optage næringstofferne fra maden. Udover kostvanerne er det også vigtigt, at du holder dig i gang med hobbyer, sport og socialt samvær med folk, hvor MDMA'en ikke er det man samles om. Jeg ved hvor uoverkommeligt dette kan virke lige nu, hvor det hele bare er nederen og man slet ikke kan finde sig selv, jeg har været det igennem mange gange i mit relativt korte liv, men tro mig, tingene tager en drejning til det bedre. Brug tiden på at opbygge en stædighed og vilje, lad dig motivere af angsten, den fortæller dig nemlig, at du MÅ gøre noget, hvis ikke du vil fortsætte ad det samme spor som du har gjort hidtil. Går udfra, at du godt vidste alt det her i forvejen, så se det som en lille reminder her midt i din fortabthed

Alt det bedste - Snoezel

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Jeg har selv haft samme fascination af MDMA. Det er et stof jeg nåede at tage rigtig meget. Engang så kom jeg til at sluge en bombe på i hvertfald 0.5 g. Jeg troede at jeg havde været ude og danse, selvom jeg havde siddet med lukket øjne og kogt i halvanden time. Jeg troede at jeg var forelsket, og jeg fik en kæreste pga. af det, som jeg nåede at have i 3 måneder. Til sidst så krøb jeg tæer når vi skulle kysse, og jeg prøvede at undgå sex men hende. Jeg blev nødt til at slå op med hende, på en rigtig uheldig og upraktisk måde. Som Mr. Gone skriver, det er falsk kærlighed.

Jeg har ikke engang tal på hvor mange gange jeg har taget det. Men jeg havde den overbevisning om at jeg havde ADHD og depression. Kunne ikke koncentrere mig havde uro, og så var jeg vildt nedtrykt. Havde en depression i halvandet år pga. stoffet.

Hele min verden handlede om MDMA. Jeg synes det var det mest fantastiske i hele verden, og jeg syntes at ALLE skulle prøve det. Meget af hvad jeg talte om og tænkte på handlede MDMA og fest!
I dag der gør jeg det sjældent, det er som at det er et overstået kapitel. Som om at jeg ved bedre end det, og ikke kan snydes af det mere. Det negative overskygger det positive. Jeg har tit prøvet at overbevise mig selv om at det var dårlig kvalitet, og ikke mig problemet lå hos. Min krop afskyr stoffet. Jeg får det mega kvalm, og jeg knækker mig med sikkerhed.

jeg kan bedre lide at være ædru den dag i dag. regyr det der med at tale om dybe, bekræftende, elskende og smukke ting. Det kan man øve sig på. Det handler om at man skal kunne gøre de ting mens man er ædru. Tro mig. Din fascination af dette stof vil ophører, det er bare et spørgsmål om tid. I de sidste nogle år er jeg blevet bedre til at tale om følelser, og er blevet mere åben. Det er hele er lettere når man bliver mere åben. Du er ung. Rejsen om at kende sig selv er kun lige startet, måske forstår du først hvad jeg mener om nogle år

Du tror at du har oplevet de bedste man kan, og det er kun fordi du ikke ved bedre, endnu

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna

Jeg kan også tilskrive mig samme fascination af MDMA og har faktisk haft meget lignende tanker som dig regyr.
Det er nu 10 måneder siden jeg sidst tog MDMA... Fascination er ikke forsvundet total, men som jeg har det lige nu, hvor jeg sidder og skriver dette, så føles min glæde ved livet i ædru tilstand faktisk større, end på MDMA - Forstået på den måde at jeg har det så godt lige nu, at jeg ikke har lyst til at trippe på MDMA. Det skyldes sikkert at foråret er på vej og jeg ved jeg skal ned og træne om lidt, hvilket er det jeg elsker allermest for tiden, men følelsen er der og den er ægte. Så der er håb forude min ven

Som jeg ser det, handler det ikke om at finde en lykkerus i ædru tilstand som er større eller på størrelse med MDMA rusen, fordi den findes i min verden heller ikke. MEN du kan sagtens opnå så meget glæde ved livet, at det skubber lysten og tankerne om MDMA så langt væk, at du ikke går og tænker over det til hverdag. Det er sket for mig, så er sikker på det også kan ske for dig og alle andre Prøv at se om du kan holde en pause fra det og så find glæden og stoltheden, ved at du beviser overfor dig selv, at du godt kan sige nej, det er bl.a. noget af det som har virket for mig

Som du skriver i overskriften: "et negativt tankemønster".. Det er et mønster som skal brydes og det tager tid og kræfter, så hvis du skal ud af det, så skal der kæmpes, men det er kampen værd

Håber du kan bruge mit råd til noget Du er ikke så langt fra målet, som du måske selv går og tænker du er

Du er faldet i fælden - på flere plan. For det første har du fået skabt en illusion i dit sind om, at du har oplevet hvad du kalder "en perfekt tilstand", som alle efterfølgende tilstande skal måles med (og per automatik blegner i forhold til). På den måde bliver du en slave af dit sind, fordi du ikke er fri til at være fuldt og helt til stede i nuet. Det er en grundlæggende udfordring for alle mennesker at finde frem til denne fred, for det er heri, vi undgår konsekvent at skulle forholde os til vores eksistens som en lineær funktion. Ikke desto mindre er der mange måder at arbejde sig frem mod denne tilstand - nogle mere esoteriske og eksotiske end andre. Ekhart Tolles bog "Nuets kraft" (The power of now) er en god introduktion til emnet for mange og beskæftiger sig meget konkret med den problemstilling, du er endt i. Men der er mange andre indfaldsvinkler i fx buddhismen, tantrismen, nogle former for mindfullness mm.

Du er åbenlyst klar over den funktionsfejl din almene tilstand har bevæget sig ud i, så jeg håber, du vil bruge denne erkendelse til at gøre noget ved tingene