Jeg har selv haft samme fascination af MDMA. Det er et stof jeg nåede at tage rigtig meget. Engang så kom jeg til at sluge en bombe på i hvertfald 0.5 g. Jeg troede at jeg havde været ude og danse, selvom jeg havde siddet med lukket øjne og kogt i halvanden time. Jeg troede at jeg var forelsket, og jeg fik en kæreste pga. af det, som jeg nåede at have i 3 måneder. Til sidst så krøb jeg tæer når vi skulle kysse, og jeg prøvede at undgå sex men hende. Jeg blev nødt til at slå op med hende, på en rigtig uheldig og upraktisk måde. Som Mr. Gone skriver, det er falsk kærlighed.
Jeg har ikke engang tal på hvor mange gange jeg har taget det. Men jeg havde den overbevisning om at jeg havde ADHD og depression. Kunne ikke koncentrere mig havde uro, og så var jeg vildt nedtrykt. Havde en depression i halvandet år pga. stoffet.
Hele min verden handlede om MDMA. Jeg synes det var det mest fantastiske i hele verden, og jeg syntes at ALLE skulle prøve det. Meget af hvad jeg talte om og tænkte på handlede MDMA og fest!
I dag der gør jeg det sjældent, det er som at det er et overstået kapitel. Som om at jeg ved bedre end det, og ikke kan snydes af det mere. Det negative overskygger det positive. Jeg har tit prøvet at overbevise mig selv om at det var dårlig kvalitet, og ikke mig problemet lå hos. Min krop afskyr stoffet. Jeg får det mega kvalm, og jeg knækker mig med sikkerhed.
jeg kan bedre lide at være ædru den dag i dag. regyr det der med at tale om dybe, bekræftende, elskende og smukke ting. Det kan man øve sig på. Det handler om at man skal kunne gøre de ting mens man er ædru. Tro mig. Din fascination af dette stof vil ophører, det er bare et spørgsmål om tid. I de sidste nogle år er jeg blevet bedre til at tale om følelser, og er blevet mere åben. Det er hele er lettere når man bliver mere åben. Du er ung. Rejsen om at kende sig selv er kun lige startet, måske forstår du først hvad jeg mener om nogle år
Du tror at du har oplevet de bedste man kan, og det er kun fordi du ikke ved bedre, endnu
