Hej du,
Jeg kan genkende meget af din historie og mange af dine følelser.
Det lyder til du er nået langt i din erkendelse, tillykke med det
hjaelp skrev:
Jeg er desperat for at genvinde det liv jeg engang havde uden hash. Hvis du også sidder i saksen med et eller andet misbrug, og interesseret i at stoppe må du meget gerne skrive. Hvis du har prøvet noget lignende, og er lykkedes med at stoppe et misbrug og har nogle tekniker, metoder eller positive indspark som har hjulpet dig, må du endelig skrive.
Det bliver nogle skud fra hoften, men flg. hjalp mig ud af suppedasen:
- At finde tilbage til interesser jeg havde før mit forbrug af hash blev altdominerende i min fritid
- At finde nye interesser. Da jeg stoppede med at bruge alt det tid og energi der gik med at skaffe og ryge hash, skulle det bruges på noget andet. Jeg kastede mig over træning, som har hjulpet mig på mange måder. Nogle mener mit forhold til kost og træning er "i overkanten", det ser jeg som naturligt, da det erstattede en anden vane der var "i overkanten".
- Tag det 1 dag af gangen. Jeg har flere gange knækket med selvtillid på "aldrig mere" løfter, som jeg så fejlede på og bagefter blev rigtig modløs af, når jeg faldte i.
- Accepter du har brugt en masse tid og kræfter på at ryge hash og det har præget dig. Hvis du vil skifte retning kommer det til at kræve tid og indsats, du vinder ikke noget ved at søge gyldne hurtigere løsninger der gør alt perfekt fra i morgen.
- Hvis du er en person der tænker meget over tingene så find et sted at skrive dine tanker ned, en notesbog, på computer, på psychedelia, whatever. Det hjalp/hjælper mig at have et sted hvor jeg kan få det ud af hovedet.
Ø Tripperen! skrev:
Tja for mig ligner det ikke et desideret hash misbrug, men mere en dårlig/god vane:D
Der er jeg lodret uenig: TS oplever et problem der går ham på i alvorlig grad.
Ø Tripperen! skrev:
Som jeg læser din tekst, er vores hovedmæssige forskel at jeg er glad for at ryge og accepterer det som en del af mig. Hvorimod du er ked af at ryge, og ikke acceprerer det som også er forståeligt hvis du ved det er dårligt for dig:)
Som jeg læser teksten findes den hovedmæssige forskel i (kursiveret) "jeg begyndte at oversskride nogle grænser som jeg aldrig havde forestillet mig. F.eks. at skaffe røg alene, ryge alene, og ikke mindst
hvordan jeg sørgeligt begyndte at prioritere pot mere end mange andre ting i mit liv. Det er en fast del af min hver dag nu. I lang tid kunne jeg holde det til at ryge om aftenen, men
pt. ryger jeg så snart muligheden opstår. Når først jeg har fået pot/hash på hjernen er jeg nærmest klar til at gøre hvad som helst for at skaffe det. Når jeg tænker tilbage på hvad jeg tidligere har gjort for at skaffe eller ryge pot/hash får jeg kuldegysninger"