Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 04 maj 2025 17:32

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 23 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste
Forfatter besked
Indlæg: 02 maj 2015 22:48 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 maj 2015 18:15
Indlæg: 5
Hej Psychedelia,

Jeg skriver herinde, da jeg har fået et hashmisbrug, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil dele lidt baggrundsviden, så du lettere kan forstå min situation. Nogle oplysninger vil være lidt vage for at beholde min anonymitet. Det er lang tekst, og hvis du ikke har lyst til at læse den, er du stadig meget velkommen til at poste tips, tekniker, metoder, eller andet der har hjulpet med dit misbrug.

Jeg har altid haft et afslappet, og positivt forhold til stoffer, muligvis fordi det aldrig er gået galt ved f.eks. seriøse bad trips, hospitalet, eller at blive opdaget. Jeg røg hash første gang da jeg 14 år, og jeg var ikke vitterligt imponeret, men fordi det ikke virkede umiddelbart farligt begyndte jeg og nogle skolekammerater allerede dengang at eksperimentere med hårde stoffer (Hovedsageligt amfetamin, og i mindre grad kokain og ecstacy) til fester. Det peakede i en periode fra jeg var 15-17 år, hvor det næsten stod på hver weekend. Da jeg var 13 begyndte vi at feste lidt (Og drikke alkohol), og mit liv fra jeg var 13-17 handlede mest om festerne op til og i weekenden. Grunden til jeg stoppede mit weekend misbrug da jeg var 17 var pga. en kæreste, som var meget "strid", men det holdte mig fra det. I de følgende to år blev jeg utrolig fornuftig, og moden. Jeg gik fra at stå til at blive smidt ud af min gymnasielle uddannelse til at få en af højeste snit i klassen til sidst, og jeg var bevidst om jeg helt klart skulle på universitetet. Imellemtiden var forholdet begyndt at gå dårligt, og da jeg ville videre til en større by for at læse, valgte vi at gå fra hinanden. Jeg vendte til dels tilbage til mit gamle liv, da jeg flyttede. Heldigvis begyndte jeg ikke at tage hårde stoffer igen, det skete kun nogle enkelte gange. I løbet af det første år i en større by blev jeg utrolig træt af denne livsstil - Altså at drikke hjernen ud i weekenden, tømmermænd, vågne sent, osv.
Istedet var jeg begyndt at ryge lidt pot i weekenden med nogle studerende. Jeg fandt det utrolig behageligt ift. mit første møde med hash som 14-årig, og jeg kunne vågne tidligt i weekenden og faktisk få lavet noget. I det efterfølgende halve år begyndte jeg at ryge mere, og jeg begyndte at oversskride nogle grænser som jeg aldrig havde forestillet mig. F.eks. at skaffe røg alene, ryge alene, og ikke mindst hvordan jeg sørgeligt begyndte at prioritere pot mere end mange andre ting i mit liv. Det er en fast del af min hver dag nu. I lang tid kunne jeg holde det til at ryge om aftenen, men pt. ryger jeg så snart muligheden opstår. Når først jeg har fået pot/hash på hjernen er jeg nærmest klar til at gøre hvad som helst for at skaffe det. Når jeg tænker tilbage på hvad jeg tidligere har gjort for at skaffe eller ryge pot/hash får jeg kuldegysninger. Nu er jeg ved at afslutte min grad på et universitetet, og det egentlig gået rigtig godt, og jeg har haft studiejob ved siden af det meste af tiden faktisk. De mennesker jeg har omkring mig, dvs. fra studiet, arbejde og familie betragter mig som en fornuftig person, der har styr på tingene.
Sandheden er bare at det går af helvede til. Jeg lever et dobbeltliv og det betyder jeg ofte er nødt til at lyve om hvad laver, og hvor jeg er. Det betyder også jeg konstant lever i en slags frygt for dem jeg har omkring vil finde ud af det, og hvordan de vil reagere. Jeg er ensom så snart jeg ikke er på arbejde eller studiet, og jeg føler nogen gange at jeg ikke er særlig "indholdsrig", da mine interesser desværre er blevet meget begrænsede eftersom min fritid går med at ryge. Røgen har også medført at jeg er blevet en smule deprimeret, og jeg tror det hænger sammen med at jeg er meget aflklaret omkring at hash er dårligt for mig, og samtidig gør jeg ikke en skid for afhjælpe det, føler jeg. Pt. går jeg ved "U-turn" som hjælper unge som har et misbrug. I næste uge er min sidste anonyme aftale, og jeg har været der 5 gange før. Jeg føler ikke at jeg kan få så meget hjælp derinde desværre. Hvorfor jeg så har valgt at skrive her.
Jeg bliver ikke rigtig skæv når jeg ryger længere, og det er som om misbruget kun går én vej lige i øjeblikket. Pt. føles hver dag som om jeg tager et spadestik dybere ned i et hul, som jeg selv har stået for at grave. På det seneste får jeg meget triste tanker, hvis jeg ryger. Jeg vil ikke kalde det selvmordstanker, men jeg spekulere lidt på om de mennesker jeg har omkring mig overhovedet ville føle en forskel hvis jeg ikke længere var her.

Det er historien i grove træk, og tak fordi du vil tage dig tid til at læse den. Hvis du har spørgsmål, skal du endelig skrive. Jeg er desperat for at genvinde det liv jeg engang havde uden hash. Hvis du også sidder i saksen med et eller andet misbrug, og interesseret i at stoppe må du meget gerne skrive. Hvis du har prøvet noget lignende, og er lykkedes med at stoppe et misbrug og har nogle tekniker, metoder eller positive indspark som har hjulpet dig, må du endelig skrive.

Med venlig hilsen
Den fortabte


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2015 23:53 
Tja for mig ligner det ikke et desideret hash misbrug, men mere en dårlig/god vane:D

Jeg ryger på cirka samme plan som dig, altså hverdag. Jeg klarer mig også godt i livet altså Universitet, arbejde, venner og familie.
Som jeg læser din tekst, er vores hovedmæssige forskel at jeg er glad for at ryge og accepterer det som en del af mig. Hvorimod du er ked af at ryge, og ikke acceprerer det som også er forståeligt hvis du ved det er dårligt for dig:)

Enten kan du prøve at trappe ned, det gør jeg altid og holder pause hvis jeg mener jeg har røget for meget i den seneste tid:) Ellers kan du prøve at analysere dit hashforbrug, og finde ud af hvorfor du ryger mere end du mener er godt for dig. Hvis nu dit hashforbrug ikke er så slemt, kan du også prøve at arbejde med at acceptere din rygning istedet for at skamme dig.
Uanset hvad god vind:)


Top
  
 
Indlæg: 03 maj 2015 13:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Hej.

Jeg har selv røget i 5 år. Jeg ryger sjældent mere fordi jeg får det stramt. Jeg kan godt fornemme hvordan du har det. Jeg tror at du føler dig ensom, fordi du ikke betror dig til nogen. Er du bange for at dem omkring dig ikke vil forstå dig?

Det må være vildt dårligt for dig selv, at du bliver nødt til at lyve om hvad du laver og hvor du er henne, derved kan du ikke være ægte.

Hvis du virkelig har et ønske om at stoppe med at ryge. Så tror jeg ikke på at du kan stoppe, uden at starte på noget andet. Det behøves nødvendigvis ikke at være dårligt. Hvis du stoppede uden at erstatte med noget andet, så ville det føltes utrolig tomt.

Jeg ser det som det "lette" liv. At man bare kan tænde sig en joint, og så have det udmærket, at slippe for at skulle finde på noget at lave.

Hvis jeg var dig så ville jeg finde på noget andet at lave :) Det ville være en positiv løsning. At starte på noget andet frem for at stoppe med ryge. Så ville du ikke mulighed for at ryge.

Jeg forslår dig at du skrive alle de positive sider ved at stoppe, og de negative sider ved at stoppe. Derefter skriver du fordelene ved at lade vær med at stoppe og ulemperne ved at lade vær. Derefter sætter du dem op mod hinanden :)!

Jeg ser det som misbrug og ikke en dårlig vane. Mine egne erfaringer er at det er let at bruge hash, til at løbe væk fra nogle følelser eller nogle ting man skal ordne, som man ikke kan overskue. Jeg Håber at det her kan sætte kan i nogle tanker.

Sådan som du har det lige nu. Det er kun en periode i dit liv. Det ska nok blive godt. Selvom det kan føles anderledes. Du er velkommen til PM mig, hvis der skulle være noget :)

Der er håb foruden.

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2015 14:37 
For mig har det aldrig fungeret at bruge hash til at læbe væk fra følelser eller dagligdagen, og det vidste jeg faktisk heller ikke at det gjorde for andre, derfor jeg beskriver Hash som god/dårlig vane.
Ellers er jeg enig med det meste, for mig ville det værste være, hvis jeg følte at jeg ikke kunne være mig selv, og slappe af fordi der hele tiden er noget der skal gemmes.

Næsten ingen af mine venner ryger, og heller ikke er der nogle i min familie der gør, så det er et tabu område i familien, og det viste sig at det var et problem med min rygning for ca 1.5 år siden. Problemet var at efter jeg havde røget fast i 3 år begyndte de at fatte mistanke da jeg ikke gemte min rygning længere. Hermed troede de at jeg var på et totalt sidespor, men sådan var det bare ikke, her havde jeg allerede haft et stabilt forbrug i 3 år:)
Det blev til lidt skænderier med mine forældre og søskende i en kort periode hvor jeg ikke havde det så godt med mig selv osv.
Nu troede jeg at jeg havde et totalt misbrug og var ved at smadre min familie.
Men sådan var det ikke, jeg havde det fint med mit forbrug før min familie gjorde det til et problem. Jeg mister aldrig aftaler osv. pga. hash. Jeg udsætter aldrig noget fordi jeg skal ryge, enten så laver jeg det først, ellers så laver jeg det imens jeg ryger. Rengøring derhjemme og andre ting:)
Jeg tog skridtet og sammenkalde hele min familie, og fortalte dem hvordan jeg lever og præcis hvor meget jeg ryger, har røget og over hvilket tidsrum.
Det gjorde så at de kunne se at jeg havde røget hver eneste dag i flere år uden at de havde lagt mærke til det, hverken på mig, mine eksamens resultater, venner eller arbejde. Og det overraskede dem!

Det har gjort at jeg har fået et endnu bedre forhold til hash, min familie omkring min rygning og mine venner omkring det.
Idag har jeg det super med min rygning, og jeg ryger når det ikke forstyrrer andet:)

Det var bare for at vise, at der kan være flere måder at arbejde med problemerne på, dog er det ikke sikkert at du skal gå denne vej:)


Top
  
 
Indlæg: 03 maj 2015 15:27 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 maj 2015 18:15
Indlæg: 5
Hej Ø Tripperen, tak for dit indlæg :-)

I mit tilfælde vil jeg kalde det et misbrug, da jeg ikke selv har kontrollen, og oftest planlægger og prioritere jeg min hverdag efter mit hashforbrug.
Det med "at klare sig godt i livet" har jeg hørt før, og ud fra vores "samfundsnorm" er det også helt rigtigt. Pga. de erfaringer jeg har gjort mig de seneste år syntes jeg dog ikke universitet og arbejde nødvendigvis betyder et godt liv, eller at klare sig godt.

Når det er sagt har jeg stor respekt for dem som kan få det til at fungere, f.eks. ved at læse eller have job og stadig kan balancere andre fritidsinteresser og vedligeholde venskaber uden det hele går op i røg ved siden af. Men jeg må nok erkende at jeg ikke kan, og at det efterhånden giver mig flere problemer end muligheder :-(

Tak for det:)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2015 16:09 
Ja det kan jeg godt se så skal forbruget justeres eller stoppes.
For mig var problemet jo ikke forbruget, problemet var mere at der både jantelovs mæssigt og i samfundet er forbudt og diskriminerende at ryge. Så er du et pothead! og det var det som min familie og nogle venner så som farligt:)
Altså man kan sige at jeg først begyndte at ryge i smug, og på den måde viste jeg overfor mig selv at det ikke havde ligeså mange negative effekter som positive. Samtidig fik jeg også bevidst overfor mig selv at det er mig der bestemmer og ikke hashen, da jeg kunne gemme min daglige rygning imens jeg kun var iblandt mennesker der var ædrue:)
Idag gemmer jeg slet ikke min rygning, jeg har jo brugt 5 år på at bevise at det ikke fucker med mit liv, og resultaterne bliver bare bedre og bedre:)
Når folk spørger ind til det siger faktisk bare "SÅDAN GØR JEG, OG DET RAGER IKKE DIG, FORDI DU VED DET KUN FORDI JEG HAR FORTALT DIG DET" der er jo ingen der lægger mærke til det uden at jeg står med en joint i hånden:)I
Det hjælper mig meget, at vide at det jeg gør ikke er forkert.

Men hvis jeg var dig ville jeg nok prøve at holde en pause, sådan at du lige kan præve at leve et almindeligt ædrueligt. Og hvis du ved at hash ikke er godt for dig, vil du opleve de positive effekter ved et rygestop meget hurtigt og det vil hjælpe;)

Hvordan er det for dig at holde pauser, er det svært?


Top
  
 
Indlæg: 03 maj 2015 17:57 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Jeg har røget i mange år. Kilovis(!) af hjemmegroet pot og skunk. Her for et års tid siden stoppede jeg med at ryge fast og ryger nu bare lidt nu og da, hvis en ven tilbyder en joint eller jeg har påskeferie og køber et par gram. Jeg har aldrig sådan holdt seriøse pauser og troede egentlig det ville være svært, men der var det overhovedet ikke i den grad jeg havde frygtet.

Så mit råd er: Tag dig selv hårdt i nakken. beslut hvor stort forbrug du vil have, hvis overhovedet noget, og følg det. Tanken om det er meget mere skræmmende inden du gør det end når først du er igang. Også selvom du ikke sover særlig godt de første par uger og generelt har svært ved at finde ud af ikke at ryge. Og de joints du så ryger vil føles meget bedre når der er færre af dem.

Udover det er her 420 tråde herinde om rygestop, fulde af gode råd. Motion, frisk frugt, blowjobs, alt muligt pis der kan hjælpe dig godt på vej.

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2015 17:59 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 maj 2015 18:15
Indlæg: 5
Hej MrPlanter :-)

Tak for dit indlæg, og positive ord! Og det er helt rigtigt, at jeg ikke tror dem jeg har omkring f.eks. fra studie, arbejde eller familie ville forstå. Jeg er naturligvis også nervøs hvilke konsekvenser det kunne have, hvis de fik det at vide.

Jeg tror, til dels, du har ret i det omkring "det lette liv", men det bliver pludselig meget hårdt, hvis man ikke selv er glad for det liv :-)

Jeg vil prøve at lave en liste over positive/negative ting. Det tror jeg bestemt er en god idé :-)

Hvad fik dig til at stoppe med at ryge fast? Kan du godt ryge igang imellem uden at ende i et tilbagefald?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 maj 2015 18:45 
Har du prøvet at holde en pause på en uge eller en måned?
Hvis ikke du kan det er det måske ikke hashen der er fejlen, men mere noget af viljestyrke og måske depression eller noget anden?
Hvor gammel er du?:)


Top
  
 
Indlæg: 03 maj 2015 20:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
Hvad ville være det værste der kunne ske hvis du fortalte dem det? :) Jeg tror at du ville få det bedre med dig selv, hvis du fortalte det til i hvert de nærmeste. Min far er gammel hippie(har røget fast i 10år i sine yngre dage). Engang da jeg følte at alt var noget lort, og havde det dårligt. Så fortalte jeg ham ALT hvad jeg havde taget af stoffer, og at jeg røg hash. Det var en lettelse og han var faktisk meget forstående og ikke dømmende.

Ja jeg ved at det kan være hårdt :)

Når du laver listen, så for at du kan få alle sider belyst. Så skriv 4 "lister". De positive ting ved at stoppe. De negative sider ved at stoppe. Fordele ved at lade vær med at stoppe. Ulemperne ved at lade vær at stoppe.

Det der fik mig til at stoppe var. Ulemperne overskygget fordele ved at ryge. Jeg nød det simpelthen ikke mere. Hash lagde et låg på mine følelser. Jeg kunne ikke mærke når jeg grinte, altså sådan mærke det i maven du ved :) På dette tidspunkt, tænkte jeg allerede på at rulle nr. 2 joint imens jeg røg på nr. 1. Min gode ven ville gøre alt for at ryge og tog strategisk med på staden, hvor han ville lyve omkring han havde glemt sit dankort(han var på røven). Bare for at ryge. Alt gik op i røg. Jeg fandt ud af at hash gjorde mig usikker og angst. Jeg blev paranoid og fik sved i hænderne, når jeg skulle tale med mennesker jeg kendte. Jeg blev i tvivl omkring basale ting, som hvordan jeg skulle opfører mig og hvordan jeg skulle gå på gaden, "normalt".

For at det ikke skal være løgn, så var der én sidste ting der fik mig til at endelig "stoppe". Jeg læste noget inde på den side der hedder komphash.dk. Der var test som gjorde et indtryk på mig.

Ja fordi nu får jeg det dårligt af at ryge :) Så er det lettere at lade vær, selv det sker engang imellem.

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 maj 2015 20:32 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 maj 2015 18:15
Indlæg: 5
@ØTripperen:
Ja, for mig handler det om jeg ikke kan balancere det med andre ting i mit liv. Samfundsnormen har selvfølgelig også noget at sige. Det vil f.eks. være helt forkert at sige på en arbejdplads at man har røget i weekenden, hvorimod det er helt i orden at fortælle om en vild brandert. Jeg holder det meget skjult for mine omgivelser, da jeg har svært ved at tro de vil acceptére det desværre. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har holdt pause i en uge, men igår røg jeg faktisk overhovedet ikke. Det var ikke rart på nogen måde, men jeg er ret glad for det idag. Jeg ryger en lille en i aften, da jeg får travlt imorgen har jeg besluttet mig at lade være imorgen. Jeg er 23 btw.

@MrPlanter:
Igår valgte jeg faktisk at sige det til to familiemedlemmer på baggrund af det du havde skrevet. De har aldrig været i nærheden af stoffer, og den ene er typen der får kvalme hvis man ryger en cigaret i nærheden. Til trods for det var de utroligt forstående, og de vil heldigvis gerne hjælpe mig. Det blev ret følsomt da jeg faktisk også lod være med at ryge igår. Jeg blev meget rørt, og havde humørsvingninger meget af aftenen, og sov elendigt. Jeg er blevet anbefalet "Søren Lynge" til samtaler, har du hørt om nogle der har været der? De er villige til at hjælpe mig økonomisk til at komme på rette spor. Jeg har ikke selv tjekket så meget op på de muligheder før, er der et sted du har hørt godt om?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 maj 2015 22:34 
Ja jeg ved godt hvad du mener:( hvor lang tid har du røget hver eneste dag?
Du skal klare at holde en uges pause, det skal alle! Og efter en uge vil du opleve alle de positive effekter efter et stop. Så kan du prøve at ryge en pind efter en uge eller mere, her vil du opdage hvor lækker thc rusen i virkeligheden er når man IKKE ryger hverdag. Men du skal være opmærksom på at du kun skal have denne ene joint liggende efter en uge og absolut ikke mere. To dage efter denne joint vil du igen opleve alle de positive effekter ved stoppet. så kan du sige at der nu skal være to uger til næste joint, og den vil blive endnu bedre:D Det er kun i starten at en cannabis afhængighed er bøvlet eller hård, det går meget hurtigt over.
På denne måde kan du igen opbygge selvkontrol og selvværd. GØR DET, GØR DET, GØR DET! og du vil klare det:D
Det som er vigtigt er at du fucking holder dig til planen, og gør som du har aftalt med dig selv. Hvis du ikke kan klare det og ryger i igen, vil dit selvkontrol og selvværd blive svækket endnu mere:-/

Nogle gange får jeg dårlig samvittighed overfor mig selv, fordi at jeg har røget alt for meget bong i en periode. Dette resultere i at jeg kan mærke at det spænder i brystkassen. Så bliver det for meget, og jeg tager mig selv i røven og vasker bongen, pakker den sammen og hiver den i skuffen.
Så ryger jeg slet ikke i nogle dage, måske en uge eller to til min brystkasse har det godt igen, også begynder jeg at ryge vaporizer eller joint igen og hold kæft det er godt med sådan en pause engang imellem:)

Jeg synes at det er meget vigtigt at man ikke mister sin selvværd pga. hashen, fordi det resulterer ofte med at man også mister selvkontrollen som en følge.

Jeg håber at du får motivation til en justering eller stop. Det som må være bedst for dig:)

Vh Ø Tripperen!


Top
  
 
Indlæg: 05 maj 2015 23:40 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 maj 2015 18:15
Indlæg: 5
@ØTripperen!: Omkring halvandet til to år tror jeg. Men der har altså været enkelte perioder i faktisk op til en uge hvor jeg ikke har røget - Hovedsageligt hvis jeg ikke kunne skaffe det i udlandet. Det har også fungeret på en god måde tidligere som jeg har skrevet. F.eks. med at afhjælpe at falde i søvn. Det har altid været et problem i mine teenage år at falde i søvn. Selv i min "fornuftige" periode uden stoffer og knap så meget alkohol havde jeg svært ved det. Jeg har før overvejet at undersøge mulighederne for sovepiller, men jeg mindes at have læst nogle forfærdelige ting om dem samtidig. Har du erfaring med sovepiller?

Jeg læste en temmelig sindsyg historie i nat, og så så jeg det var dig der har skrevet den - holy fuck! Først og fremmest håber jeg du er i bedring, det er virkelig trist hvad nogle mennesker kan gøre mod andre.
Men jeg gætter på du tager nogle heftige ture engang imellem, er du ikke nødt til at bruge piben efterfølgende til at falde ned igen?

Jeg tror du har fuldstændig ret omkring selvværd og selvkontrol. Jeg kan forestille mig at du også har perioder, hvor det måske bliver lidt for meget, men det tyder på du er bedre til at sige fra hurtigt i perioden. Der er simpelthen gået for lang tid nu for mit vedkommende, og jeg bliver nødt til at stoppe op et øjeblik.

Status idag er at jeg ryger én enkelt pot joint inden jeg går i seng. Det er muligvis det ringeste græs du kan få (Dansk Pot på staden). Jeg tror det minder lidt om at ryge halm, men det var det første jeg startede med at ryge, og jeg blev nemt skæv af det dengang nogle år tilbage. Jeg har besluttet overhovedet ikke at nærme mig hash, og jeg kun må ryge ÉN pot joint inden senge tid. Det er et kæmpe fremskridt for mig siden sidste uge, hvor det var en af de uger hvor jeg tændte en joint når jeg stod ud af sengen - Undtaget dage hvor jeg skulle på arbejde.
Imellemtiden har jeg aftalt med nogle familie medlemmer nogle ting jeg skal gøre for at udfylde tiden med noget andet. Jeg melder mig ind i fitness imorgen, og har aftalt med nogen fra mit studie at følges. Jeg vil prøve at være lidt aktiv, så jeg lettere kan sove om aftenen. Men tbh, hold kæft det bliver hårdt at komme igang.
Det er lidt slemt om morgenen og i dagtimerne. Nogen gange for jeg en dirrende hovedpine, og bliver til tider let irriteret og lidt anger, og det er oftest når jeg tænker på at ryge. Det er heldigvis ikke konstant jeg tænker på at ryge, men nogen gange går der et stykke tid før det går over, og det er lidt anstrengende at læse samtidig. Når det er aller værst går jeg ud og ryger en smøg for at skåne mine studiekammerater.
Får du aldrig abstinenser når du tager en pause? (Som f.eks. hovedpine )


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 maj 2015 00:13 
Ja skulle det ikke være noget problem hvis din rygning har stået på i så kort:)
Nej jeg tager ikke heftige ture længere, men det gjorde jeg i den grad i mine teenage:)

jo jeg kender alt til soveproblemer, sovepiller osv. jeg er lidt træt i aften, men jeg skal skrive til dig i morgen, jeg har masser af erfaring, og det er noget man virkelig skal være påpasselig med. Min egen erfaring er at mange sovepræparater er meget mere skadeligt end thc:)


Top
  
 
Indlæg: 06 maj 2015 23:55 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 maj 2013 18:36
Indlæg: 111
Hej du,

Jeg kan genkende meget af din historie og mange af dine følelser.

Det lyder til du er nået langt i din erkendelse, tillykke med det :)

hjaelp skrev:
Jeg er desperat for at genvinde det liv jeg engang havde uden hash. Hvis du også sidder i saksen med et eller andet misbrug, og interesseret i at stoppe må du meget gerne skrive. Hvis du har prøvet noget lignende, og er lykkedes med at stoppe et misbrug og har nogle tekniker, metoder eller positive indspark som har hjulpet dig, må du endelig skrive.


Det bliver nogle skud fra hoften, men flg. hjalp mig ud af suppedasen:

- At finde tilbage til interesser jeg havde før mit forbrug af hash blev altdominerende i min fritid
- At finde nye interesser. Da jeg stoppede med at bruge alt det tid og energi der gik med at skaffe og ryge hash, skulle det bruges på noget andet. Jeg kastede mig over træning, som har hjulpet mig på mange måder. Nogle mener mit forhold til kost og træning er "i overkanten", det ser jeg som naturligt, da det erstattede en anden vane der var "i overkanten".
- Tag det 1 dag af gangen. Jeg har flere gange knækket med selvtillid på "aldrig mere" løfter, som jeg så fejlede på og bagefter blev rigtig modløs af, når jeg faldte i.
- Accepter du har brugt en masse tid og kræfter på at ryge hash og det har præget dig. Hvis du vil skifte retning kommer det til at kræve tid og indsats, du vinder ikke noget ved at søge gyldne hurtigere løsninger der gør alt perfekt fra i morgen.
- Hvis du er en person der tænker meget over tingene så find et sted at skrive dine tanker ned, en notesbog, på computer, på psychedelia, whatever. Det hjalp/hjælper mig at have et sted hvor jeg kan få det ud af hovedet.


Ø Tripperen! skrev:
Tja for mig ligner det ikke et desideret hash misbrug, men mere en dårlig/god vane:D

Der er jeg lodret uenig: TS oplever et problem der går ham på i alvorlig grad.

Ø Tripperen! skrev:
Som jeg læser din tekst, er vores hovedmæssige forskel at jeg er glad for at ryge og accepterer det som en del af mig. Hvorimod du er ked af at ryge, og ikke acceprerer det som også er forståeligt hvis du ved det er dårligt for dig:)

Som jeg læser teksten findes den hovedmæssige forskel i (kursiveret) "jeg begyndte at oversskride nogle grænser som jeg aldrig havde forestillet mig. F.eks. at skaffe røg alene, ryge alene, og ikke mindst hvordan jeg sørgeligt begyndte at prioritere pot mere end mange andre ting i mit liv. Det er en fast del af min hver dag nu. I lang tid kunne jeg holde det til at ryge om aftenen, men pt. ryger jeg så snart muligheden opstår. Når først jeg har fået pot/hash på hjernen er jeg nærmest klar til at gøre hvad som helst for at skaffe det. Når jeg tænker tilbage på hvad jeg tidligere har gjort for at skaffe eller ryge pot/hash får jeg kuldegysninger"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015 12:28 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
@hjaelp

Det glæder mig at høre at det går frem af. Fedt at familien støtter op. Jeg kender intet til Søren Lynge :)

Mht. sovepillerne det lyder ikke som noget sundt. Jeg ved at det kan være svært at falde i søvn, når man har været vant til at være skæv og så nærmest bare falde hen. Jeg kommer til at tænke på min farmor har var afhængig af sovepile i 50 år.
Jeg tror at du skal lære at acceptere at tage lidt tid at falde i søvn. Det her er kun en periode i dit liv. Det vil ændre sig, og blive bedre :)

Nu ved jeg ikke om du er "typen" der læser bøger. Anyway, find en bog der interesserer dig, og læs ingen du skal sove. Dine tænker vil blive ledt hen på andre ting. Det er er et spørgsmål om tid, hvornår du ikke vil være i stand til at holde dine øjne åbne.

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 maj 2015 18:16 
RemorsefulSmoke

Vi misforstår hinanden tror jeg. Jeg mente at vores forbrug var på ca. samme niveau, men han mener han har et misbrug, og det mener jeg ikke at jeg har, dvs. der er en accept forskel. Han mener at han har et misbrug fordi at det går ud over hans liv, og han synes at det er flovt og derved svækker hans selvværd, og siden hans selv kontrol.
Jeg mener ikke at det går ud over mit liv, og jeg er ærlig omkring det, derved svækker jeg ikke mit selvværd mere end nødvendigt, og har et godt selvkontrol.

Jeg tror også at trådstarter forstår hvor jeg ville hen, så det burde være ligemeget:)

hjaelp

Du må undskylde jeg ikke har skrevet som lovet, men min energi er meget op og ned i disse dage:)
Send en pm, hvis du mener at jeg kan bidrage med noget til dit stop, jeg har prøvet det ofte og har nogle fine tricks som fungerer godt for mig;)


Top
  
 
Indlæg: 08 maj 2015 23:24 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 maj 2013 18:36
Indlæg: 111
Ø Tripperen! skrev:
RemorsefulSmoke

Vi misforstår hinanden tror jeg. Jeg mente at vores forbrug var på ca. samme niveau, men han mener han har et misbrug, og det mener jeg ikke at jeg har, dvs. der er en accept forskel. Han mener at han har et misbrug fordi at det går ud over hans liv, og han synes at det er flovt og derved svækker hans selvværd, og siden hans selv kontrol.
Jeg mener ikke at det går ud over mit liv, og jeg er ærlig omkring det, derved svækker jeg ikke mit selvværd mere end nødvendigt, og har et godt selvkontrol.

Jeg tror også at trådstarter forstår hvor jeg ville hen, så det burde være ligemeget:)


Ja fair nok, min pointe var basalt bare at problemet/situationen ikke er en objektiv størrelse, men tager udgangspunkt i hvordan TS oplever det. Og qva trådens eksistens + alle de negativt ladede erfaringer og følelser nævnt i tråden, så har TS et problem (med andet end accept) der skal løses.
Anyway vil ikke spolere tråden mere det er ikke mig det handler om.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 maj 2015 11:37 
RemorsefulSmoke

Ja du kan læse det som du vil, prøv denne sætning igen, som du også kan læse ovenfor:)



Jeg synes at det er meget vigtigt at man ikke mister sin selvværd pga. hashen, fordi det resulterer ofte med at man også mister selvkontrollen som en følge.

Jeg håber at du får motivation til en justering eller stop. Det som må være bedst for dig:)

Vh Ø Tripperen!


Top
  
 
Indlæg: 10 maj 2015 13:39 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2008 01:42
Indlæg: 361
@Ø Tripperen!

Hvordan kan det være et forbrug og ikke misbrug?

TS forsætter velvidende at det er skadeligt for TS. Desuden vælger at prioriterer hashen højere end alt muligt andet.
Alting er hvad man gør det til :) Hvis TS ser det som et problem, så er det et problem.

Selvfølgelig kan man altid lave om på sin holdning, så ens problemer "forsvinder". Men når TS ved bedre, så handler det ikke bare om accept.

Hvis du skulle mene at TS har et misbrug og ikke et forbrug, så ville du måske skulle erkende noget selv :)

_________________
“I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 23 indlæg ]  Gå til side 1, 2  Næste

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team