Hej Xan
Jeg har haft en meget lignende proces for fire år siden også med svampe, cancer grå farver og efterfølgende følelsesmæssige 'flashbacks', og jeg vil derfor gerne dele nogle af de perspektiver jeg har taget med mig fra de oplevelser videre i livet.
Det som, jeg tror, der sker når vi tager en større dosis af psykedeliske stoffer er at vi får lagt vores psykiske 'forsvarsmekanismer' ned, og at derfor endelig kan stå ansigt til ansigt med de ultimative anliggender i den menneskelige eksistens. De ultimative anliggender er de dele af den menneskelige eksistens som vi alle er disponeret for, qua at vi er mennesker. Dette indebærer blandt andet frygten for døden, kærligheden og meningsløsheden i livet med mere. Da jeg røg over i et bad trip, var det netop fordi at jeg stod ansigt til ansigt med den nøgne dødsangst som jeg havde haft succes med at undertrykke indtil da. Idet jeg ikke var parat på dens komme, røg min bevidsthed over i en primitiv 'fight-or-flight' respons og jeg, ligesom dig, begyndte at kæmpe imod følelsen af at blive opløst og suget ned i det store sorte hul.
Når jeg læser din tekst får jeg følelsen af at du er en person der har været udsat for en traumatiserende oplevelse med svampende, og som nu søger mening og svar på hvorfor den indtræf. Jeg er enig med Karmasmølf i at psykedeliske oplevelser i sig selv ikke har en mørk side, men at de kan åbne op og vise dig nogle mørke sider af din personlighed, som du måske har været blind for. Når du skriver at det er noget du må kæmpe i mod resten af livet, virker det som om at du har sat dine oplevelser ind i en forudfattet fortolknings-kontekst. Modspørgsmålet ville være hvorfor at angst er en kamp i dit liv? Vejen til helhed er jo netop defineret ved at man inkorporere alle aspekter af ens følelser og eksistens ind i ens psykiske væsen, også selvom at nogle dele er rigtig ubehagelige. Det virker også som om du har sat det ind i en 'pigen legede med ilden' fortolkning hvor at det bare ventede på at ske, dette kan fodre et, måske i forvejen eksisterende, offer-kompleks hvor svampene er det onde der komme udefra. Jeg tror at det i den forbindelse er rigtig vigtig at huske på at ens fortolkningskontekst er blevet grundlagt tidligere i livet og formet af ens oplevelser, men ikke nødvendigvis er skrevet i sten og som er noget man vil kunne arbejde med b.l.a. i terapi.
Nogle spørgsmål som måske ville kunne hjælpe dig fremefter ville være at tage fat på hvor disse tanker oprindeligt kom fra, og hvordan oplevelsen med svampene kan give dig en dybere indsigt i dit liv. Jeg er ikke nødvendigvis enig med Karmasmølf om at du skal tilbage i svampenes verden og lade dem vise dig vejen frem, du ville også kunne finde hjælp og svar på andre måder, men det essentielle er nok at prøve at vende forståelsen om at svampene har gjort dig 'fortræd' eller 'uret' og se på dem som en læremester der har vist sider af dig selv som du nok ikke har været i kontakt med igennem dit voksne liv. Et rigtig godt eksempel på noget lignende er en bruger der hedder Heroicdose som har skrevet om hans Ayahasca tur i Peru. Det var først da han holdte op med at kæmpe imod stoffet, at den psykiske healing fandt sted. Dermed kan man se de to grundsubstanser hos mennesket som værende 'kontrol' og 'overgivelse', kampen imod stoffet er egoet's forsøg på at opretholde en (illusorisk) følelse af kontrol, men der er paradoksalt, først når vi holder op med at kæmpe i mod, og dermed blokerer for personlig vækst, at vi kan gennemleve død-genfødsels fasen og dermed få den fulde oplevelse af hvad essensen af de psykedeliske stoffer er.
Her er et link til hans virkelige gode rapport:
viewtopic.php?f=46&t=50519&p=682263&hilit=peru#p682263Nb. Jeg kan efter gennemlæsning af mit indlæg godt se at jeg har lavet mig en del antagelser omkring din personlighed som du måske vil finde irriterende eller usande eller lignende, dette er naturligvis helt i orden at føle og min fortolkning er nødvendigvis heller ikke den rigtige. Jeg har forsøgt at komme med mit bud på nogle løsninger efter hvad jeg har læst i dit gode og modige indlæg. God fortsat rejse herfra.
Mvh. Schrooms