Psychedelia.dk

I dette indlæg vil jeg blot berette om min oplevelse med mødet med den mørke side ved at tage psykedeliske stoffer og hvad der kan udløse det. Jeg håber min historie og min bitre erfaring kan hjælpe andre som har potentiale til at havne i samme situation som mig. Jeg håber ligeledes at andre kan komme med lignede erfaringer i dette indlæg.

I en ret sen alder (33 år), fik jeg øjnene op for det psykedeliske univers.
En makker og jeg begyndte at tage svampe, og vi blev straks betaget af den psykedeliske rus. Det gik rigtig godt de første 8-9 gange vi tog svampe. I den periode skete der mange store seriøse ting i mit liv. Jeg blev far, købte hus som skulle gennem renoveres og et ret krævende job. Midt i den periode med alle disse milepæls begivenheder skulle vi selvfølgelig også tage svampe. Hvad kunne der jo ske ved det. Vi havde fuldstændig styr på det, indtil jeg pludselig havnede i seriøst og meget skræmmende bad trip. Gennem mange timer havde jeg et konstant angst anfald og alt have virkede cancer grå farver og alt var tomt og trist. En forfærdelig oplevelse, som jeg fik kæmpet mig igennem. Dagene efter var ligeledes meget tomme og underlige. Jeg kom dog over oplevelsen efter en uges tid. Det skal siges jeg aldrig har haft angst eller noget der ligner og har altid haft det fedt. Altid været ovenpå og glad. Så det var en helt ny følelse svampene havde givet mig.

En 2-3 måneder efter denne oplevelse var jeg igen klar til at give svampene endnu et forsøg. Selvom jeg holdte dosen nede endte jeg igen ud i en dårlig oplevelse med angst og negative/depressive tanker. Endnu engang fik jeg redet stormen af og kom mig over oplevelsen.

5 uger efter var alt ved det normale, da jeg pludselig en søndag morgen blev ramt af et massivt angst anfald mens jeg sad og legede med mit barn. Jeg tror jeg blev ramt af et flashback, som ikke ville forsvinde igen. Alt var angst, trist og gråt de næste mange uger efter indtil jeg til sidst tog til lægen og blev henvist til en psykolog. Det var meget skræmmende, at angsten kunne komme tilbage efter så mange uger hvor jeg ikke havde taget svampe. Angsten var komme for at blive. Efter 5 konsultationer fik jeg det bedre og fik angsten ned i øjenhøjde. Jeg tror dog ikke det var psykologen, men mere tiden der hjalp mig på rette vej.

Det er nu ca. 1,5 år siden og den dag i dag døjer jeg stadig engang imellem med efterveerne fra angst perioden. Jeg bekymrer mig på et helt andet plan nu. Jeg kan selv få kørt en lille bekymring op til det helt store problem og derved fremkalde lidt af angsten tilbage. Jeg er ked af at det er endt sådan og er nok lidt indstillet på at det bliver en opgave resten af livet at holde angsten på afstand.
Det jeg nok vil sige er at man skal sgu have respekt for de psykedeliske svampe. Især i de perioder af ens liv hvor der sker noget skelsættende såsom at blive forældre og store økonomiske ting. Den kombination af svampe og seriøse ting har i mit tilfælde helt sikkert været triggeren til bad trips´ne.

Jeg har næsten ikke røget hash siden hændelsen og slet ikke taget svampe. Jeg er desværre overbevist om at jeg har spist min den sidste svamp  Ærgeligt da der ikke er noget der slår et godt trip !!!
Jeg hører gerne fra andre her på forummet som har haft lignende oplevelser med svampe, som også vil dele deres historie og erfaringer.
Mvh

Psychedeliske stoffer har ofte vist sig at bringe ting frem fra det underbeviste. De er tit blevet beskrevet som en slags mikroskop til sindet. Det er en af grundene til at de er populære hos terapeuter og folk der arbejder med selvudvikling.

De psykedliske Stoffer selv genererer ikke de følelser man får under trippet. Det de gør er at bringe ting fra underbevidstheden frem til vores bevisthed og vise dem i forstærket form. Det kan være behagelige ting eller alvorligt ubehagelige ting.

Helt generelt sagt (din situation og historie kan selvfølgelig være forskellig) ville man derfor forvente at følelser og ubehag der kommer frem på et trip er ting der har ligget og ventet på at komme op til overfladen. Altså også uden stoffer ville følelserne have ligget der et sted og ventet på at dukke frem alligevel stoffet fremskynder og forstærker bare processen.

Psycheliske stoffer er derfor slet ikke egnet som legetøj eller "festdrugs". Det anbefales også folk fra familer der har en historie med psykiatriske lidelser at være varsomme eller holde sig helt fra sådanne stoffer. Tager men det bare for at få en lækker oplevelse risikerer man at det exploderer op i hovedet på en, specielt hvis man ikke er varsom på hvilke omgivelser man tripper i.

Som et redskab til selvudvikling og bevidstgørelse, behandlet med respekt er psychedeliske stoffer efter min mening uovertrufne. Man får her muligheden for at blive bevist om og ændre de mønstre man er styret af. Det forudsætter dog at man er indstillet på at se nogen ubehageligheder i øjnene og at arbejde igennem dem.

Det er selvfølgelig muligt at noget "emotionel baggage" er så kraftigt og så dybt begravet at det uden stoffer aldrig ville være dukket op, og at når det dukker op at det er aldeles overvældende og umuligt at forholde sig til. Det er så selvfølgelig rigtig ærgerligt at man havnede i den situation, men når det nu er sket er den eneste vej nok vejen frem.

Om vejen frem så er at "hoppe op på hesten igen" (en svampetur mere) eller at komme igennem det på anden vis (meditation, terapi, medicin, motion, nye interesser eller bare tidens gang) afhænger så nok af hvor belastet du er arveligt samt om du har mulighed for og er indstillet du på at tage kampen op eller bare ønsker at lægge det bag dig.

Personligt har det altid været min opfattelse at det er bedre at få baggagen frem i det åbne og at tage et opgør med det end at at det ligger pakket væk selv om det kan være ubehageligt i en periode. Men det er selvfølgelig let sagt hvis man ikke har været alvorligt ude at skide.

Vil du bare væk fra det skal du nok holde dig fra svampe og lign og så høre om lægen kan give noget der køler tingene ned. Har du mod til at prøvet at tage tyren ved hornene vil jeg råde dig til at læse nogle af Stanislav Grofs bøger feks "Den indre rejse", at prøve at arbejde med meditation og er der ikke alvorlig historie af Skizofreni / Psykose i familien at lade svampene gøre deres arbejde færdigt. Det bliver måske hverken sjovt eller behageligt til at begynde med men ind imellem når det går godt er det måden at få noget helt gennemarbejdet på så man bliver fri af det.

Min egen erfaring med ubehagelige ting og følelser der dukker op på trips er at de ubehagelige følelsers intensitet vil aftage når man genbesøger dem og at man til sidst når et punkt hvor de ikke længere har magt. Det kan dog godt af og til virke som om det udvikler sig til det værre i en periode før det begynder at blive bedre.

Hej Xan
Jeg har haft en meget lignende proces for fire år siden også med svampe, cancer grå farver og efterfølgende følelsesmæssige 'flashbacks', og jeg vil derfor gerne dele nogle af de perspektiver jeg har taget med mig fra de oplevelser videre i livet.
Det som, jeg tror, der sker når vi tager en større dosis af psykedeliske stoffer er at vi får lagt vores psykiske 'forsvarsmekanismer' ned, og at derfor endelig kan stå ansigt til ansigt med de ultimative anliggender i den menneskelige eksistens. De ultimative anliggender er de dele af den menneskelige eksistens som vi alle er disponeret for, qua at vi er mennesker. Dette indebærer blandt andet frygten for døden, kærligheden og meningsløsheden i livet med mere. Da jeg røg over i et bad trip, var det netop fordi at jeg stod ansigt til ansigt med den nøgne dødsangst som jeg havde haft succes med at undertrykke indtil da. Idet jeg ikke var parat på dens komme, røg min bevidsthed over i en primitiv 'fight-or-flight' respons og jeg, ligesom dig, begyndte at kæmpe imod følelsen af at blive opløst og suget ned i det store sorte hul.


Når jeg læser din tekst får jeg følelsen af at du er en person der har været udsat for en traumatiserende oplevelse med svampende, og som nu søger mening og svar på hvorfor den indtræf. Jeg er enig med Karmasmølf i at psykedeliske oplevelser i sig selv ikke har en mørk side, men at de kan åbne op og vise dig nogle mørke sider af din personlighed, som du måske har været blind for. Når du skriver at det er noget du må kæmpe i mod resten af livet, virker det som om at du har sat dine oplevelser ind i en forudfattet fortolknings-kontekst. Modspørgsmålet ville være hvorfor at angst er en kamp i dit liv? Vejen til helhed er jo netop defineret ved at man inkorporere alle aspekter af ens følelser og eksistens ind i ens psykiske væsen, også selvom at nogle dele er rigtig ubehagelige. Det virker også som om du har sat det ind i en 'pigen legede med ilden' fortolkning hvor at det bare ventede på at ske, dette kan fodre et, måske i forvejen eksisterende, offer-kompleks hvor svampene er det onde der komme udefra. Jeg tror at det i den forbindelse er rigtig vigtig at huske på at ens fortolkningskontekst er blevet grundlagt tidligere i livet og formet af ens oplevelser, men ikke nødvendigvis er skrevet i sten og som er noget man vil kunne arbejde med b.l.a. i terapi.

Nogle spørgsmål som måske ville kunne hjælpe dig fremefter ville være at tage fat på hvor disse tanker oprindeligt kom fra, og hvordan oplevelsen med svampene kan give dig en dybere indsigt i dit liv. Jeg er ikke nødvendigvis enig med Karmasmølf om at du skal tilbage i svampenes verden og lade dem vise dig vejen frem, du ville også kunne finde hjælp og svar på andre måder, men det essentielle er nok at prøve at vende forståelsen om at svampene har gjort dig 'fortræd' eller 'uret' og se på dem som en læremester der har vist sider af dig selv som du nok ikke har været i kontakt med igennem dit voksne liv. Et rigtig godt eksempel på noget lignende er en bruger der hedder Heroicdose som har skrevet om hans Ayahasca tur i Peru. Det var først da han holdte op med at kæmpe imod stoffet, at den psykiske healing fandt sted. Dermed kan man se de to grundsubstanser hos mennesket som værende 'kontrol' og 'overgivelse', kampen imod stoffet er egoet's forsøg på at opretholde en (illusorisk) følelse af kontrol, men der er paradoksalt, først når vi holder op med at kæmpe i mod, og dermed blokerer for personlig vækst, at vi kan gennemleve død-genfødsels fasen og dermed få den fulde oplevelse af hvad essensen af de psykedeliske stoffer er.
Her er et link til hans virkelige gode rapport: viewtopic.php?f=46&t=50519&p=682263&hilit=peru#p682263

Nb. Jeg kan efter gennemlæsning af mit indlæg godt se at jeg har lavet mig en del antagelser omkring din personlighed som du måske vil finde irriterende eller usande eller lignende, dette er naturligvis helt i orden at føle og min fortolkning er nødvendigvis heller ikke den rigtige. Jeg har forsøgt at komme med mit bud på nogle løsninger efter hvad jeg har læst i dit gode og modige indlæg. God fortsat rejse herfra.
Mvh. Schrooms

Mange tak for jeres begges meget brugbare og dybdegående kommentarer!!! Det betyder rigtig meget at få nogle inputs fra nogle som har stået i lignende situation, eller har et godt kendskab til problemet. Og det kan jeg høre i har.

Der er mange af de ting i nævner som jeg helt sikkert kan nikke genkendende til. Det skal dog siges at jeg har fået det ret godt igen. Kan engang imellem få snerten af følelsen, når jeg bekymrer mig meget. Derfor tror jeg ikke jeg har mod på at udsætte mig selv for endnu en svampetur, for ligesom at prøve at komme i mål. Tanken har dog tit strejfet mig. Jeg er nok bare ikke rigtig klar til det endnu. Det kan være jeg bliver det engang.

I har nok ret i at det har ligget i mig i lang tid forinden og rusen har været med til at få det frem i det åbne. Jeg har i mange år været den bekymrende type, hvilket er en ret negativ egenskab og tankemønster og har utallige gange tænk den belastende sætning ”Hvad nu hvis”, som er en typisk angst ting. Før tog jeg det mere som en joke at jeg kunne bekymrer mig om alt muligt, men det har nok betydet og fyldt mere end jeg lige aner. Jeg har helt sikkert nogle ting der skal gøres op med og noget arbejde der skal gøres i forhold til det daglige tankemønster, hvilket i sidste ende vil komme mig til gavn. Derfor ser jeg heller ikke oplevelsen og svampene som en fjende, selvom det var en åbenbaring der gjorde ondt.

@shrooms – Hvordan gik dit forløb efter dit bad trip og har du helt bearbejdet og kommet ud på den anden side?
Mvh

Det er godt at hører XAN
@shrooms – Hvordan gik dit forløb efter dit bad trip og har du helt bearbejdet og kommet ud på den anden side? Puha det er er svært spørgsmål som vil kræve at jeg fortæller dig alt hvad der er sket de sidste 4, nu hvor jeg tænker over det er det faktisk 5, år siden jeg stoppede med at tage de klassiske psykedeliske stoffer. Jeg er et andet sted i livet i dag end jeg var dengang... grundlæggende... Men jeg er overordnet set glad for mit møde med de psykedeliske stoffer, idet de netop var en åbning til en helt ny dimension til det at være menneske, som sø-satte mig på en lang rejse igennem livet. Jeg føler at jeg har fået 'lært' nogle af de mørke sider meget bedre at kende, at jeg har fået dem integreret ind i mit bevidste jeg og jeg dermed er blevet et mere rummeligt, eller helt, menneske, som derved også vil være i stand til at forstå andre menneskers livsituationer uden alt for mange projektioner og symbolske overførsler som jeg ellers ser rigtig meget ske i min omgangskreds osv. På den måde er min tilstedeværelse i livet blevet skærpet og jeg har bl.a. forsøgt at udvikle de kreative intuitive og emotionelle sider igennem musik og andet kunst, idet jeg er af den opfattelse af rationaliteten ikke er vejen til det gode liv osv.

mvh.
Schrooms

Det lyder ret meget som det er jeg er igennem lige pt. Det med rummelighed kan jeg også klart nikke genkendende til. Man får et helt andet syn på andre folk problemer og hvorfor det måske ikke lige er så let bare at ”tage sig sammen”. Man indser hvor magtfuld den mørke side kan være, hvis man ikke formår og kontrollere og integrere den.
Jeg har til tider stadig problemer med at leve i nuet og bekymrer mig for meget om fremtiden og hvad der kan ske. Der tænker jeg mindfullness kunne være et godt værktøj. Har du andre gode erfaringer med lign.?
Mvh

Mindfulness er et fint redskab, ligesom Yoga. Men generelt set er der mange veje til 'surrender', Jeg forsøger at lave så meget kreativt som jeg kan slippe afsted med, lige pt. står den meget på elektronisk musik produktion.