'Ello my fellow Knights of the Mind!
Her på det sidste har jeg prøvet at personificere diverse psykedeliske stoffer, da jeg skal bruge dem som indirekte guddomme i et fantasy-univers jeg har prøvet at stykke sammen i noget tid. I den sammenhæng opdagede jeg, at jeg VIRKELIG synes at der er stor forskel i svampe vs lsd 'feel'et'.
Jeg har aldrig prøvet at føle mig så sindsyg og ude af stand til at fungere i en teoretisk social sammenhæng, som med svampe. Imo er LSD mere "Happy go Lucky" agtigt, hvis I ved hvad jeg mener, hvorimod svampe er komplet social-demensia.
Jeg synes med andre ord, at man (læs: Jeg) med svampe fuldstændig mister min idé, om hvad der er 'normalt' at gøre i sociale sammenhænge, og hvad der ikke er det. Med LSD ville selvfølgelig nok heller ikke virke særlig godt socialt, men her er problemet ikke at jeg ikke 'ved' hvordan jeg bør være. Jeg kan/vil bare ikke reagere på min viden.
Her vil jeg egentlig bare gerne høre hvad I synes personlighedsforskellen mellem Svampe og LSD er, da jeg sandsynligvis også vil kunne bruge noget af det som inspirationskilde til mit univers
Note: Bær over med den måske lidt kryptiske 'personligheds'-beskrivelse, sådan er det nu engang med subjektive holdninger.