Hej Psychedelia!

Jeg har i lang tid efterhånden benyttet mig af jeres side, hvilket jeg har haft meget gavn af, og er blevet klogere på en masse ting.
Da jeg for første gang d. 25/2-2014 prøvede psilocybin svampe, valgte jeg i dag at oprette en bruger herinde, så jeg (forhåbentlig) kan engagere mig mere.
Jeg havde længe gået med tanken om at prøve psykedeliske stoffer, og da jeg endelig fik anskaffet mig nogle svampe (og i øvrigt følte mig godt tilpas og helt klar til det), valgte jeg at begive mig ud i det den angivne dato.
Jeg gjorde det ved middagstid, og havde ikke indtaget føde i ca. 16 timer.
Da jeg har læst en hel del om hvordan svampe virker, og hvor forskelligt vi hver især reagerer på dem, valgte jeg derfor en forsigtig dosis på ét gram tørrede Psilocybe Cubensis.
Jeg tyggede svampene godt og grundigt inden jeg slugte dem, og derefter var det bare med at vente

Jeg var enormt spændt på at føle virkningen.
Der gik vel hvad der svarer til en god halv time, før jeg følte de første effekter.
Jeg sad og hørte noget musik og hyggede mig med det, alt imens jeg kunne mærke en mild "stenet effekt" - lidt ligesom jeg normalt får, når jeg har taget et par sug af en joint.
Denne følelse var meget behagelig.
Da der var gået lidt over en time, og effekten var forøget en anelse, gik jeg rundt på mit kollegieværelse for at mærke, hvordan det ville være.
Jeg kunne tydeligt mærke, hvordan min balance ikke var helt så god, som den ellers er i ædru tilstand.
Jeg satte mig ned igen, og læste lidt på nettet imens jeg nød at lytte til musik. Jeg lagde mærke til, hvordan det blev sværere og sværere at læse sætninger, da det var som om, at de flød sammen og blev sløret.
Dette blev jeg lidt svimmel af, så jeg lagde mig i min seng, for at slappe lidt af. Da jeg lå der, kiggede jeg op på min Pink Floyd-plakat, som har deres logo i midten, hvilket er omringet af en masse mindre selvstændige billeder.
Jeg synes at kunne ane et slags hvidt skær rundt om plakaten, og hvis jeg koncentrerede mig om ét af de små billeder, synes jeg at kunne fornemme at det bulede ind og ud, hvilket var sjovt at observere

Jeg er dog ikke sikker på, om svampene som sådan var skyld i det, eller om det bare var placebo, da det var i en mild grad.
Rusen holdt sig på dette niveau i 3-4 timer, hvorefter jeg begyndt at mærke den mere i maven. Jeg kan huske, at jeg havde en yderst behagelig følelse i kroppen - lidt ligesom at have sommerfugle i maven grundet spændthed.
Sådan havde jeg det i et godt stykke tid, og hyggede mig meget på det tidspunkt

Denne førstegangsoplevelse var slet ikke hvad jeg havde forventet, da jeg mange steder har læst, at 1 gram svampe er en fin dosis den første gang, og at denne dosis rent faktisk kan blive ret voldsom for visse personer!
Jeg havde lidt kvalme på visse tidspunkter, men det var heldigvis ikke så galt.
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres erfaring med 1 gram tørrede Psilocybe Cubensis (eller en anden slags for den sags skyld), og hvordan I har oplevet effekten af denne mængde?
Evt. om I har prøvet at eksperimentere med denne mængde henholdsvis i te, juice og spist dem som de er, og om der har været stor forskel på effekten?

Tak fordi I gad læse mit indlæg!