Vi startede så ud med de 1.5 gram, hvilket endte i et ret godt trip for mig.
Det var i et hus sammen med en del andre mennesker, men vi havde barrikaderet os nede i en kælder med højt musik, varme og gulvtæppe. Havde helt glemt hvor ækelt det egentlig er at tygge svampene, men ned fik vi dem da.
Dog var come up meget voldsomt. Den svampede følelse tog ret meget fat og rev mig rundt, faktisk så voldsomt at jeg blev nødt til at lukke øjnene - men så gik det først amok. Åndedrættet blev 10 gange længere end normalt, min ven kunne intet mærke. Den normale "angst/bekymring" for at jeg havde vejet forkert begyndte at brede sig. Måske jeg havde taget dobbelt dosis for mig selv, pga alt psilocybinen lå i stilkene som jeg fik.
Så begyndte vi dog at sætte lidt musik på, hvorefter man peakede ordentligt. Den opbyggende stemning i Skynyrds Freebird gav ligesom en bakke, hvor trippet kunne rulle ned af. Herfra stak det helt af. Så meget af at efter hvert nummer, skulle vi lige have pusten. Vi hjernede rundt på gulvet, liggende og stående. Rummet var nærmest forsvundet, og vi havde vores egen "dimension".
Alle stole + bord flyttede vi så vi fik maksimalt plads. Så prøvede jeg at sætte Bloodrave på fra Blade filmen, hvor det igen stak fuldstændig af. Vi mindede os selvom det næsten var for meget. Altså var det perfekt med en lille smule til den lidt for gode side.
Desværre kom der venner og skulle i byen. Godt nok var de ovenpå, men de skulle jo ned og hilse. Det smed os fuldstændig ud af rytmen når de kom ned, men jeg synes det var til at styre. Altså normal opførsel var nemt nok, men man havde fandme ikke lyst til det. Det skete flere gange, hvilket nok tog lidt af trippet. Da vi altid lige skulle bruge en sang til at komme tilbage i stemningen igen. Jeg havde derudover lige læst Hunter S Thompson's Fear and Loathing in Las Vegas, og damn hvor kunne jeg genkende en god del af det han skrev.
Jeg har ihvertfald lært, at mit næste trip skal foregå et sted hvor man kan synke ned i det fuldstændig. Vi trippede konsekvent balls i halvdelen af tiden, resten var påkrævet normal social opførelse, blandet med et comedown.
Overvejer lidt at droppe ideen med en tripsitter, så længe at man ihvertfald har nogle man kan ringe til samt tripper med en rigtig god ven. For os var det lidt småforstyrrende.
Men på en måde var det ret nice, at når døren til kælderstuen blev åbnet, så rykkede virkeligheden også ind i rummet - og at man selvom svampene kunne forholde sig til den, i ihvertfald et par minutter.
Må ærligt indrømme det var mit første trip hvor jeg virkelig trippede balls. Pga. en god setting og en rigtig person at trippe med.
|