Psychedelia.dk

Har du ikke lyst til at dele de videnskabelige beviser med os andre?

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg er også åben for netop det input! Reinkarnation er da også i overensstemmelse med de gamle filosoffers syn på det store kredsløb, som jeg nævnte.. Men fra massecyklus og så til reinkarnation ved "bevidsthedsoverførsel", der er et stykke vej ..

Desuden, hvis folk tror på reinkarnation, er antallet af sjæle/bevidstheder så statisk og ud fra hvilket tidspunkt i universets udvikling?

Dette er fra en blog jeg skrev for noget tid siden, som jeg bare har copy-pastet. Titlen var 'Jeg kom lige til at tænke på...'


... evigt liv. (No biggie)
*play while reading



Og især hvordan jeg bliver ved med at tænke på det efter mit seneste LSD-trip.

Her følger et lille udskrift fra min triprapport om den tur(lige for at sætte det hele i kontekst)

Jeg dykker dybt. Dybere end hvad jeg troede var muligt. Alt er muligt i denne dybde. Jeg har visuals lige gyldig om mine øjne er åbne eller lukkede. Min bevidsthed forvandler sig til en kugle det flyder rundt i et netværk med andre bevidstheder som også er kugleformede. De er alle ens i form, pånær de tegn der er på hver især, der indikerer deres unikke væsen. Alle er forskellige og alligevel en del af samme netværk. Det samme spindelvæv af bevidsthed. De forskellige former og farver er abstrakte og ikke virkelige. Jeg befinder mig på 2 forskellige planer. De fysiske og det spirituelle, og jeg ser hvordan de begge er forbundet. Med øjnene åbne begriber jeg den forvrænging af sanserne der er den fysiske verden, og hvordan den kun eksisterer på grund af den spirituelle kraft bag energien der styrer vores sanser. Jeg føler mig som energi. Jeg er energi der kan forme sig som jeg vil, og alligevel er min vilje selvindbildning. Mit eget opspind af det tillærte fra den fysiske verden. Jeg begynder at kunne se bag mig selv, som havde jeg 360 graders syn. Centeret er mine egne visuals, og bagfra kommer en anden præsens som fylder 'hullerne' i mine sanser. Det går op for mig hvordan syn og høresansen er tilegnet kun det ydre, og smag lugte og følesansen er til at tolke mig selv i mine omgivelser. Den anden præsens, dette væsen, denne kraft fortæller mig hvordan den er del af mig og alle andre. Den viser sig som et øje, både i center af mit synsfelst når jeg har lukkede øjne, og i vibrerende neonstråler når jeg har åbne øjne. Den eneste forskellige er at med lukkede øjne er den kun det øje der kigger tilbage på mig, og med åbne øjne er der mange små, som viser sig i centeret af alle de former jeg sanser. Den fortæller mig gennem min sjæl at man kan bevæge sig på de forskellige planer som det behager én, og at man skifter fra plan til plan ved at åbne og lukke øjnene. Jeg gør det i takt med musikken som jeg stadig aner i det fjerne, men jeg kan ikke forstå musikken, jeg kan ikke lytte til den, jeg kan kun følge den og bruge den til at at skifte mellem disse planer. Jeg kan dog mærke musikken, for den er helt vildt høj, og jeg kan mærke hvordan det runger i kroppen og hvordan at hver enkelt vibration er udstedt af den kraft jeg har besøg af. Den fortæller viderehen hvordan den fysiske verden kun eksisterer på grund af disse vibrationer, og at disse vibrationer, denne musik, er sendt fra det spirituelle plan for at lede os på vej mod det astrale plan. Kraften fortæller mig til sidst at jeg har forstået sammenhængen mellem de forskellige planer, og givet mig et hint til hvad der sker efter døden i form af reinkarnation. Den viser mig hvordan energi formes, splittes ad, og formes påny, og hvordan man selv er denne energi i forskellige former. Den viser mig derigennem evigt liv, og at døden ikke eksisterer, netop på grund af at det er et koncept skabt af uvidenheden om at energi ikke kan dø, kun ændres.


Anyways! Jeg er begyndt at læse en smule om reinkarnation og energi, og det viser sig at med lidt fortolkning er der sgu noget om snakken. Noget af det første jeg falder er selvfølgelig wiki, og noget af det første der står er: Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant.

and I was like.... what?

For så kom twistet. Alt levende består af energi, som regel i form af elektriske impulser, og hvis den energi ikke kan tilintetgøres, men kun formes påny, så er det jo bare et spørgsmål om hvor og hvornår den formes påny. og hvis den energi formes påny som et levende væsen, er der så tale om reinkarnation? og hvis alt levende reinkarnerer, er der så tale om evigt liv, da vi aldrig tilintetgøres, kun ændrer form?

Slut på blog.

Jeg tænker så bare at spørgsmålet ligger i hvorfra man vælger at definere hvad der er grundlag for liv. Om det er det organiske materiale(som er kroppen) eller om det er energien(som styrer kroppen) man tager udgangspunkt i. Det er lidt 'det psykofysiske problem' om igen.

_________________
Sund kost og motion... og narko!

hvordan kan vi endelig vide at en nær døds oplevelse føles som at være død , når vi ikke er døde, men muligvis tripper hårdt på keta <- hvor man kan få disse nær døds oplevelser i store doser på keta (hvem har fundet på at kalde det , det det her - nær døds oplevelse) det kunne jo ligeså godt være blevet kaldt noget andet, måske er man bare overbevist om at man er død, og så man tror det føles som at være død ? men i virkeligheden ikke ved hvordan det (føles) at være død,

Spøgsmålet om der er bevisthed efter dit biologiske ur stopper med at slå?. reinkarnation er jo på sin vis videnskabeligt bevist og logisk?.
Viden om hvordan atomer forholder sig,fortæller jo at vi alle sammen er stort set består af det samme, om det er solen(You are stardust), andre dyr, planter,uorganiske elementer(Kulstof, jern osv). Det er hvordan det er sat sammen og mængder der går udfaldet. Du er lavet af de samme atomer skabt under, og dine vibrationer er energi leftovers fra the Big bang(Punktet/udladning/Gud/Intelligensen).

Når du dør bliver dine atomer, via orme eller andet. Sat tilbage i "systemet". Dine elementer(Atomer), har jo ingen begrænsning på hvad de kan blive eller hvor de vil hen(Yder rum). Vis en fugl spiser den orm som har spist af dig, og får et kuld unger, er de jo en del af "dig"og dem før dig, osv i fødekæden, og på den måde er du født på ny. Hvor din sjæl (Bevisthed) bliver af osv ,ville jeg ikke gør mig klog på, men din energi (leftovers) flyder videre som de altid har gjort. Citat Tomaten
Til Hazer rigtigt flot beskrevet trip

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Men det jeg finder faci, er at man for langt før vor tidsregning og teknologi, UDEN viden om atomer/partikler/ quarts. Kunne komme på sådan en fantastisk ide i Indien, som vores tids videnskabsmænd har skabt teorier om og bevidst, men alligevel vælter rundt i blinde. . Har dog ikke oplevet mine tænker på det her på trip eller noget, bare godt lide at læse studere observer og filosofier, måske en bitte pind:D

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Ville bare lige nævne, at Van Pimmel er lidt for tæt på visse sekteriske miljøer, og der findes ingen publikationer i hans navn, udover lidt useriøst fis på hans private hjemmesider. Han er en gud inden for bl.a. Hare Krishna-tætte miljøer. Dette er lidt at argumentere for guilt by association, men det er måske værd at forholde sig yderst mistænksomt til hans "forskning", hvis man ikke vil blive skuffet over mørket, når man dør.

Hvorfor tror du der er mørke, når man dør?

_________________

Det var for sjov. Men jeg tror, at vores psyke i grunden er fysisk eller hænger lovmæssigt sammen med et fysisk substrat (hvis nu, der findes irreducible mentale tilstande). Og en hver mental tilstand er defineret ud fra dens funktionelle og kausale profil. En tilstands funktionelle profil siger noget om dens relation til andre tilstande, samtidige, tidligere og senere. Hvis døden indtræder, når hjerneaktiviteten ophører, så findes der intet tilbage, der kan tælle som mentalt liv. Jeg tror, at subjektet/personen/individet ophører i og med døden. Døden er individdets ende. Jeg mener at selve betingelsen for oplevelse og forståelse ikke længere er til stede. Så døden er oplevelsesfri, idet intet, der er dødt, er i stand til at opleve. I hvertfald har jeg endnu ikke set noget, der kunne give mig grund til at tro, at der kan findes mentale tilstande, der er helt "frit svævende". Men jeg mener ikke, at det er utænkeligt, at der skulle kunne forekomme et "liv" efter døden. Jeg tror bare ikke på det, og jeg ville til en hver tid satse penge på det modsatte.

Tak for uddybelsen. Jeg spurgte fordi ofte, så sammenligner folk døden med søvnen, selvom de så modsiger nær-døds-oplevelser, fordi man altså ikke døde helt. Men når man sover, så er man jo heller ikke død.

Anyway, spørgsmålet er jo om det der muliggør erfaring er bundet til hjernen eller "samarbejder" med hjernen. Jeg har selv svært ved at tro på individuelle "frit" svævende ånder eller sjæle, men der kan være en form for bevidsthed, der indivualiseres i samarbejde med ens hjerne og de oplevelser der kommer ind den vej igennem kroppen etc. Sådan for at spekulere lidt

_________________

Det eneste jeg er stødt på, der taler for bevidsthedens udødelighed, er lidt ældre teser om bevidsthedens enhed, da disse i det mindste ikke per definition udelukker, at livet ophører med kroppens funktioner. På det sidste er den slags synspunkter kommet i "good standing" igen, og jeg ved, at bl.a. den nu afdøde danske filosof Erich Klawonn faktisk flirtede med tanken om, at bevidstheden skulle være udødelig. En af hans teser er bl.a. inkarnationsmæssig kontingens. Bevidstheden kan i princip tænkes adskilt fra en krop, hvorfor de to minimalt er logisk distingverbare (dette taler mod identitetsfysikalisme via en ret suspekt brug af en negativ version Leibniz lov om identitet mellem uskelnelige fænomener). Den slags synspunkter ligner lidt det, du taler om, når du nævner samarbejde. Personligt har jeg ikke set noget, der taler for det, for alle argumenterne, der ender i den slags synspunkter, plejer at have store fejl i sig.

Klawonn er for eksempel meget hurtig, når han anvender identitetsprincippet, idet hans tankeeksperimenter måske sniger for meget ind ad bagvejen (gaaaaay!) - derudover er de fleste argumenter for dualisme ikke så sofistikerede i deres behandling af de mentale prædikater, der forekommer i slutledningerne. Tænk f.eks. på alle argumenter af typen "Det fysiske kan foreligger i et 3.personligt perspektiv, det mentale altid i et 1.personligt sådan. Men hvis to ting er identiske, så må deres egenskaber sammenfalde. Ingen mental egenskabs egenskaber sammenfalder med en fysisk egenskabs (1. vs. 3. personligt foreliggende). Derfor er de ej identiske."

Her skal man bruge nogle love, der, hvis de er gyldige, slet ikke kan anvendes på eksemplerne. Præmis 2 er f.eks. falsk givet fysikalisme. Men hvis man tolker det anderledes, nemlig som at det fysiske gives 3. personligt, mens det mentale gives 1.personligt, hvorfor de adskiller sig, så handler det om "modes of presentation", hvilket ikke er en højereordensegenskab hos de pågældende tilstande. Derfor kan man ikke anvende de typiske identitetslove, som argumentet kører via.

Personligt hælder jeg mest mod fysikalisme om det mentale. Desværre har fysikalistiske teorier jo en del problemer med bevidsthedens lidt mere fancy egenskaber, så der er fin grund til også at tage de modsatte synspunkter seriøst. Men selv hvis bevidstheden er en egenart, så er de fleste spiselige teorier ikke sådanne der sikrer, at sjælen kan overleve døden. Men det er nok en del lettere at få den slags ind i billedet, når man først befinder sig i et dualistisk rammeværk. Så det er klart værd at i det mindste tænke over, hvordan det kunne lade sig gøre. Men man får jo bare det klassiske problem med at forklare, hvordan noget ikke-fysisk, som arver alle det mentales mærkeligheder, kan "samarbejde" med noget fysisk.

Vil lige sige at jeg ikke har læst alle indlæg i denne tråd, men jeg ved nu en del om emnet.

Vi kan ikke dø helt fuldstændigt. Men nogle af de udefrakommende gener kan bestemt dø for derefter at blive til jord.

Ja, der er et liv efter kroppens fysiske død. Men reinkarnation sker også i samme tidsperioder, dvs. at du sagtens kan møde dig selv i en anden forbedret skabning, alt efter hvilket sted du stammer fra, dog vil personen først opleve det når han/hun/den har forladt sin nuværende fysisk krop. Endten ved fysisk død eller ud af kroppen oplevelser.

Hvis man tænker på tråden om at ændre dna kan man regne ud at man ikke kan ændre sin dna i det liv vi lever lige nu.

np: Shpongle - I am you

_________________
http://Lucipher.dk/

^ WAT ?

Jeg går ud fra at det er min besked du undre dig over. Send mig en PM hvis jeg skal uddybe yderligere.
Dog vil jeg advare dig! For nogle rammer delerium ved fuld forståelse.

_________________
http://Lucipher.dk/

Challenge accepted.

Tja.. I et spørgsmål om "evigheden", så er liv vel ikke mindre gådefuldt end "intethed"

Hvor finder du "intethed"?

- Intet sted, for intethed eksisterer ikke... Og selv om det skulle eksistere, så ville vi aldrig blive i stand til at måle det og deraf kunne tillægge opdagelsen evidens...

_________________
Der findes ikke rigtigt eller forkert, ondt eller godt - der findes kun energi der enten tiltrækker eller frastøder...

Magt og kontrol måles ikk på mængden af styrke og modstand, snarere på mængden af fraværet af modstand..

Jeg synes ofte jeg hører det her argument omkring bevidstheden som elektriske impulser sammenholdt med fysikkens lov om konstant energi i et lukket system. Jeg synes det er uretfærdigt at holde videnskaben som gidsel i en diskussion, som i bund og grund er et spørgsmål om tro. Reinkarnation er et åndeligt spørgsmål, som vedrører menneskets sjæl og ikke det fysiske domæne, som fysikkens love gælder i. Fysikken har ikke bevist reinkarnation. Hvis du tror at den har, så har du ikke forstået hvad fysik går ud på. Fysik er ikke en teori om alt, men et værktøj, som har har en vis forklaringskraft på et bestemt område af virkeligheden.

Det er, efter min mening, synd og skam at lade sig spise af med et simpelt svar (såsom: "du bliver genfødt") på et så komplekst spørgsmål, altså "hvad sker der når jeg dør?"..... jeg synes det er vildt spændende og glæder mig på en måde til at det bliver min tid, så jeg kan se hvad der er på den anden side. Hvis der er noget Måske reinkarnation, måske Nangiala, hvem ved? Det er en stor ting at kunne stille det spørgsmål, men lad dog, for din tankes friheds skyld, spørgsmålet stå åbent.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)