For så kom twistet. Alt levende består af energi, som regel i form af elektriske impulser, og hvis den energi ikke kan tilintetgøres, men kun formes påny, så er det jo bare et spørgsmål om hvor og hvornår den formes påny. og hvis den energi formes påny som et levende væsen, er der så tale om reinkarnation? og hvis alt levende reinkarnerer, er der så tale om evigt liv, da vi aldrig tilintetgøres, kun ændrer form?
Jeg synes ofte jeg hører det her argument omkring bevidstheden som elektriske impulser sammenholdt med fysikkens lov om konstant energi i et lukket system. Jeg synes det er uretfærdigt at holde videnskaben som gidsel i en diskussion, som i bund og grund er et spørgsmål om tro. Reinkarnation er et åndeligt spørgsmål, som vedrører menneskets sjæl og ikke det fysiske domæne, som fysikkens love gælder i. Fysikken har ikke bevist reinkarnation. Hvis du tror at den har, så har du ikke forstået hvad fysik går ud på. Fysik er ikke en teori om alt, men et værktøj, som har har en vis forklaringskraft på et bestemt område af virkeligheden.
Det er, efter min mening, synd og skam at lade sig spise af med et simpelt svar (såsom: "du bliver genfødt") på et så komplekst spørgsmål, altså "hvad sker der når jeg dør?"..... jeg synes det er vildt spændende og glæder mig på en måde til at det bliver min tid, så jeg kan se hvad der er på den anden side. Hvis der er noget

Måske reinkarnation, måske Nangiala, hvem ved? Det er en stor ting at kunne stille det spørgsmål, men lad dog, for din tankes friheds skyld, spørgsmålet stå åbent.