Stonez skrev:
Jeg vil slet ikke anbefale dig noget. Ryg en lille bønne, hvis det ikke kan være anderledes.
Ang. sætte tingene i relief. Går dig en rigtig lang tur en nat, nyd stjernerne. Tro mig, det kan virkeligt også sætte gang i nogle ting.
Det var dog en atypisk holdning at fremvise et sted som Psychedelia. Personen skriver at han får stor fornøjelse ud af THC-produkter, men gerne vil prøve noget mere psykedelisk - og du anbefaler ham helt at lade være, og at ryge en bønne hvis han ikke kan lade være? Hvorfor det? Mener du at alle bevidsthedsmodificerende stoffer i bund og grund er dårlige? Jeg er ikke uenig i at f.eks. lange gåture om natten kan sætte gang i tankerne - men det er ikke hvad han spørger efter.
Admire> Jeg er enig med Treasure. Spids nøgenhat, som er den eneste rigtigt effektive psilocybinsvamp som vokser vildt i den danske natur, vil sikkert være et godt sted at finde et psykoaktiv som kan sætte tingene i relief. Et stort plus er at man kan finde den selv, så det kræver hverken penge eller kontakter. Til gengæld kræver det en del tålmodighed, men så synes man også man har fortjent at få en god oplevelse på hvad man finder. En lav dosis 2C-B synes jeg også er et ret godt forslag, men det er ikke sådan lige at skaffe for alle.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og af hvilke årsager du har lyst til at prøve psykedeliske stoffer, men jeg går ud fra at du har læst på lektien, og kender til de forholdsregler og løftede pegefingre der er omkring brugen. Det er i hvert fald en god idé at suge så megen viden til sig som muligt før man prøver noget nyt.